Posts By : Cecilie Mieth

HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

Hvad er en bistandsadvokat?

En bistandsadvokat er en advokat, som repræsenterer ofret. Har du været udsat for en forbrydelse af en særlig karakter, så er du berettiget til en bistandsadvokat. I mange sager, er det politiet, som skal orientere dig om, at du er berettiget til en bistandsadvokat, og i andre typer sager så skal du selv gøre politiet opmærksom på, at du ønsker din egen advokat. Politiet kan give dig nogle forslag til, hvem du skal vælge, men du må altid selv bestemme, hvem det skal være. Har du først ladet politiet vælge en for dig, så kan du altid vælge en anden. Det kan være en god ide selv at vælge din bistandsadvokat, så du kan sikre dig, at det er en advokat, som du føler dig tryg ved, og I sammen har en god kemi.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Hvad hjælper bistandsadvokaten med?

Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

Bistandsadvokaten skal hjælpe dig igennem hele sagen. Du kan altid ringe til din bistandsadvokat med spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med sagen. Egentlig er du ikke part i sagen, selvom det er dig, der har været udsat for en forbrydelse, men derimod er du vidne. Bistandsadvokaten hjælper dig også i retten, hvis du skal ind og vidne i retten. Din bistandsadvokat kan også hjælpe dig med at nedlægge navneforbud, så dit navn ikke kommer frem i sagen. Det er også bistandsadvokaten, som vil forsøge, at den sigtede føres ud af retten, når du skal vidne, hvis der er tale om bestemte typer af forbrydelser. Alt det skal du tale med din bistandsadvokat om, og i fællesskab finder I ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Det er også bistandsadvokaten, som hjælper dig med at søge erstatning. Er du offer for en forbrydelse, så kan du meget vel være berettiget til erstatning, og det er det, som din bistandsadvokat vil hjælpe dig med.

Hvis man har været udsat for en forbrydelse, så er det klart, at man er meget nervøs for, hvad der skal ske i det videre forløb, og derfor kan det være til stor hjælp, at du har en bistandsadvokat, som er din advokat. En som kun varetager dine interesser.

Advokat tvangsfjernelse
Cecilie Mieth Advokat

Hvem har ret til en bistandsadvokat?

Hvis du har været udsat for voldtægt eller en anden alvorlig seksualforbrydelse, så får du helt automatisk en bistandsadvokat. Hvis du ikke har fået en advokat, så skal du spørge efter det, fordi det er din ret. Det er dog dit eget valg, om du vil have en, men det er klart en fordel og et tilbud, som du skal tage imod.

Har du været udsat for vold, så kan du også have ret til en bistandsadvokat, men her skal du selv spørge efter en. Politiet kan hjælpe dig, men du kan også altid ringe til Retsadvokaterne, og så kan vi hjælpe dig. Det er Retten, der bestemmer, om du har ret til at få en bistandsadvokat.

Hvad koster en bistandsadvokat?

En bistandsadvokat er gratis for dig. Det betyder, at du ikke har nogen udgifter til advokaten, hvis Retten beslutter, at du har ret til en advokat. Søger du en gratis bistandsadvokat, så kan du læse mere her.

Tak for din opmærksomhed.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 15. maj 2017

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

Den 1. januar 2018 får vi en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det er meningen, at det skal give ægtefæller bedre muligheder og mere frihed til at indrette, som hver enkelt ønsker det.

For at forstå de nye regler, så vil jeg gennemgå de nuværende regler, for at give et bedre overblik over de nye regler.

I dag er det sådan, at ægtefæller har forsørgerpligt over for hinanden. Hvis en ægtefælle tjener penge, og den anden ikke gør, ja så siger den nuværende lov, at så skal den ægtefælle, der tjener pengene, betaler for den anden ægtefælles underhold. Den nuværende lov siger også, at selvom man er ægtefæller, og har formuefællesskab, så ejer man ikke nødvendigvis sine aktiver sammen, ligesom man heller ikke er fælles om gælden. Dette er naturligvis anderledes, hvis man eksempelvis køber et hus sammen, og derved begge hæfter for gælden. Disse regler bevares også med den nye lov.

I dag er det også sådan, at man ved separation og skilsmisse skal dele de aktiver, som man har, hvis man ikke har oprettet en ægtepagt eller har modtaget en gave eller arv, hvor giveren har bestemt, at man har særeje. Ligeledes er det også sådan i dag, at pensioner som udgangspunkt ikke skal deles ved separation og skilsmisse. Også dette bevares med den nye lov.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Til gengæld så bliver det muligt at lave nogle forhåndsaftaler, som der ikke tidligere har været mulighed for. Med de nye regler bliver det muligt at aftale en sumdeling. Det betyder, at man kan aftale, at hele formuen skal være særeje på nær f.eks. 500.000 kr. Dette har ikke tidligere været muligt. Det bliver også muligt ved ægtepagt at aftale, at gælden skal tilhøre et bestemt aktiv, og derfor kunne trækkes fra i dette aktiv.

I dag skal man oprette en ægtepagt – en gaveægtepagt – hvis man vil give sin ægtefælle en gave, som ikke er en sædvanlig gave. Dette krav ophæves med den nye lov. Dog bliver det nemmere for kreditorerne at få omstødt en gave, hvis gaven står i misforhold til giverens økonomiske forhold, og det ikke kan bevises, at giveren fortsat var solvent, da gaven blev givet.

Når der bliver vedtaget en ny lov, så er der altid, inden loven træder i kraft og i den første tid efter. at loven er trådt i kraft, en del usikkerhed om, hvad den i virkeligheden kommer til at betyde i praksis. Dette er naturligvis også tilfældet med denne lov, og derfor vil det først være muligt at komme med en mere opfattende gennemgang i det nye år.

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 14 november 2017

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

TVANGSFJERNELSER I DANMARK

ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Børn, der på et tidspunkt i deres liv har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig betydeligt dårligere end andre børn. Men skyldes det tiden i en belastet familie, eller den efterfølgende tid, hvor de er anbragt? Det findes der formentlig ikke et entydigt svar på, men fakta er, at det ikke fungerer. Vi bliver derfor nødt til at stoppe op og revurdere den måde hele systemet fungerer på, og slippe opfattelsen af, at anbringelse uden for hjemmet er den eneste løsning.

I gennem de seneste 10 år har man jævnligt kunne læse i medierne, at kommunerne satte ind med tvangsfjernelser alt for sent og alt for sjældent. Vi har hørt om Tønder-sagen og Brønderslev-sagen, hvor kommunerne blev underrettet om kummerlige forhold for børnene uden at gribe ind. Senest har vi kunne følge med i dokumentaren om Jørn, der som lille blev fjernet for åben skærm i dokumentaren for 20 år siden ”Er du mors lille dreng?”, og hvor vi nu i fortsættelsen kan følge ham i voksenlivet, og se, hvor galt det er gået ham. Det finder stadigvæk sted i stor stil – kommunerne underrettes af daginstitutioner, skoler, læger m.v. uden at handle. Først når det er for sent, og man ikke kan komme uden om, at en tvangsfjernelse er uundgåelig, gribes der ind.

Trods den store opmærksomhed, som medierne har givet tvangsanbringelsessagerne i Danmark, så er antallet af tvangsanbringelser fra 2014 til 2015 faldet med 7 procent[1]

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Lad mig slå fast! Det kan nogle gange være det bedste for et barn, at mor og far ikke skal være alene om at varetage omsorgen for barnet. Men er det ensbetydende med, at det offentlige kan varetage omsorgsrollen bedre? Der er naturligvis tilfælde, hvor det er bedst for barnet, at mor og far slet ikke er i barnets liv. De sager findes naturligvis, og det er også de sager, som er interessante for medierne at fortælle os om. Men det vi ser og læser om i medierne, er ikke gennemsnittet af en familie, der for tvangsanbragt deres børn. Der findes også en stor gråzone, hvor mor og far ikke kan varetage omsorgen for barnet alene, men hvor mindre indgribende sanktioner end anbringelse ville være tilstrækkelige.

Det fremgår faktisk af loven, at anbringelse først kan komme på tale, hvis der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet med støtte.

Men bruges denne støtte i hjemmet så? Ja heldigvis, men efter min mening slet ikke i det omfang, som den burde. Tidligere på ugen læste jeg et blogindlæg i avisen.dk, hvor det fremgik, at kommunerne sender børnene hjem for et godt ord, for at spare penge. Det er bestemt ikke min oplevelse. Når først man er kommet ind i systemet, så er det meget svært som forældre, at gøre det godt nok til, at få sine børn hjem igen.

[1] Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2015

 Lidt baggrundsviden om en tvangsanbringelse

Hvis kommunen mener, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge

2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge

4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

– kan Børn- og Unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge tvangsanbringes uden for hjemmet.

Børn- og Unge-udvalget består at 2 politikere, 2 psykologer og 1 dommer.

Forældrene til barnet og børn over 12 år har ret til deres egen advokat, hvis salær betales af kommunen.

Får man ikke medhold i Børn- og Unge-udvalget, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og får man heller ikke medhold der, så kan sagen indbringes for byretten. Vil du læse mere om tvangsfjernelser af børn, så klik her.

Advokat tvangsfjernelse
Cecilie Mieth Advokat

Dokumentation for en anbringelse

Det er kommunens opgave at samle den dokumentation sammen, som er baggrunden for vurderingen af, om barnet skal anbringes. I nogle sager er materialet omfattende, men i en del sager er materialet sparsomt. Desværre betyder det ikke nødvendigvis, at Børn- og Unge-udvalget afviser tvangsanbringelsen. Nogle gange virker det som om, at det bare bliver kørt igennem uanset, hvilket materiale der er på sagen.

Tvangsfjernelser i Danmark er ikke nødvendigvis til barnets bedste

Og nu til sagens kerne. For ud over at statistikken viser, at det nærmest er umuligt at vinde en sag over kommunen i sager om tvangsanbringelse, så viser statistikken også, at det offentlige ikke nødvendigvis kan varetage opgaven. Det kan skyldes, at indsatsen kommer for sent, eller det kan skyldes, at indsatsen er mangelfuld. Eller en kombination af begge.

I 2015 udarbejdede Bodil Helbech Hansen en analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn[2]. Analysen og tallene er dybt foruroligende.

Af analysen fremgår det blandt andet, at

  • 40 % ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 % blandt ikke-anbragte børn)
  • 70 % har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig (21 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 6. er på førtidspension som 30-årige (2 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 5. er på kontanthjælp (5 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 4. mand har som 30-årig været i fængsel
  • Børn anbragt på institution klare sig generelt ringere end børn anbragt i familiepleje

Det offentlige løfter altså ikke opgaven. Børnene ender ikke med en voksentilværelse, hvor de tilnærmelsesvis sidestilles med andre. De fortsætter på kanten af samfundet. Den hjælp, som det offentlige mener, at de giver barnet ved at fjerne ham/hende fra forældrene, er ikke god nok. Og er det overhovedet det offentliges ansvar? Om ikke andet, så har de påtaget sig den.

Men er det forældrenes manglende omsorg i starten af barnets liv, der er skyld i, at barnets voksenliv bliver på kanten af samfundet? Eller er det måden vi tvangsfjerner på i Danmark? Vi ved fra studier på området, at børn kan blive skadet ved manglende omsorg allerede inden for de første leveuger. Så jo senere der sættes ind, jo mere skade kan der være sket. Det er naturligvis forskelligt fra sag til sag, men alt andet lige er det min påstand, at der absolut ingen grund er til, at man fjerner et barn fra dårlige forældre til dårlige anbringelser.

Men hvorfor gør vi det så fortsat på den måde? Er det fordi vi tror, at alt andet er bedre end dårlige forældre? Tror vi, at det at blive revet væk fra sine forældre, og anbragt på en døgninstitution med begrænset og skiftende personale er bedre, end det omsorgssvigt, som børnene måske udsættes for der hjemme? Tror vi, at børn på f.eks. 5 år, der får omsorg af forskellige pædagoger, der naturligvis også skal hjem til deres familie, er bedre end far og mor, der drikker?

Jeg klandrer ikke pædagogerne eller plejefamilierne. Jeg klandrer den måde, som vi fjerner børn på i Danmark, da jeg mener, at der er andre metoder, hvor familien som helhed kan få den nødvendige hjælp uden at børn og forældre skal skilles ad for enhver pris. For i alle andre sammenhæng, f.eks. i familieretten bliver forældrene tudet ørerne fulde med, at børn har ret til deres forældre. Det burde disse børn også have, så længe forældrene har en evne til at være forældre.  Og det har rigtig mange af de forældre, som får fjernet deres børn. Så længe det offentlige ikke kan stille med en bedre statistik end ovenfor anført, så burde man gribe problemstillingen helt anderledes an.

[2] ”Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn” af Bodil Helbech Hansen

Hvad er alternativet?

Jeg tror på, at der findes et alternativ, som kan vise sig at være bedre for børnene og langt bedre for samfundsøkonomien.

Lad os tage et eksempel. Magnus på 4 år har altid været meget fraværende fra sin børnehave. Hans sprog er dårligt, hans tøj er for småt, og da han starter i skole, har han også mange fraværsdage. Når han endelig er i skole, så har han ikke spist morgenmad og har ikke madpakke med. Når lærerne taler med ham, fortæller han, at han selv skal stå op, fordi mor sover længe, og der ikke er mad i køleskabet til madpakken. Lærerne sender den ene underretning efter den anden til kommunen, som inviterer mor til møder. Efter rigtig mange underretninger, og da Magnus er blevet 6 år, udarbejdes der undersøgelser på familiens udfordringer, og mors forældreevne. Til sidst kommer kommunen frem til, at Magnus mor ikke kan varetage forældrerollen, og indstiller til Børn- og Unge-udvalget, at Magnus skal anbringes i en plejefamilie. Børn- og Unge-udvalget giver kommunen medhold, og inden for en time efter beslutningen er truffet, bliver Magnus hentet på skolen af en fremmed sagsbehandler og placeret i en fremmed plejefamilie. Er det det bedste for Magnus?

I årerne efter flytter han fra den ene plejefamilie til den anden. Plejefamilierne kan ikke rumme ham, og som 12-årig kommer han på en døgninstitution blandt andre anbragte børn. Han ender med at have været i 7 plejefamilier og 4 institutioner fra han er 6 til 18 år. I voksenlivet kan han ikke finde sig til rette, og i en alder af 30 år opgives han af systemet og får tilkendt en førtidspension.

Er det udelukkende de første 6 år af hans liv hjemme hos mor, som er skyld i det? Eller er det også, det svigt han følte, da han blev revet væk fra mor? Er det, det svigt han har følt, da den ene plejefamilie efter den anden måtte kaste håndklædet i ringen? Eller er det, det svigt han følte, når han sad alene på endnu en døgninstitution? Måske var det, det svigt han følte, da ingen lyttede til ham, da han sagde, at han ville hjem til sin mor igen? Eller det svigt han følte, da han bad om mere samvær med sin mor?

Ville det ikke have været bedre for Magnus, hvis kommunen allerede ved den første underretning havde sat massivt ind i hjemmet, og hjulpet mor med de problemer, hun havde? Ville det ikke have været bedre, hvis problemerne ikke kunne løses i hjemmet, at mor og Magnus sammen var kommet på en form for institution, hvor Magnus kunne beskyttes mod mors raseriudbrud, få madpakke med i skolen, og tøj der passede ham, men stadigvæk havde sin mor hos sig?

Jeg er sikker på, at i sagen om Magnus, så var det også et overgreb, da det offentlige fjernede ham fra hans mor. Ikke fordi hans mor var en god forældre, men fordi det er et overgreb mod et barn at blive revet væk fra sin mor af fremmede mennesker.

I familier, hvor forældrene ikke kan varetage forældrerollen tilstrækkeligt, der skal barnet ikke nødvendigvis fjernes fra forældrene inden for en time. Der skal sættes ind langt tidligere i forløbet, så det i det mindste kan undersøges, om problemerne kan løses i hjemmet. Kan de ikke det, skal man forsøge at anbringe både barn og forældre et sted, hvor de kan få den tilstrækkelige hjælp.

Hvis Magnus og hans mor sammen var kommet hen på en institution, og det der viste sig, at mor ikke kunne lære at varetage omsorgen for Magnus, så var en anbringelse uden mor måske det bedste, men så havde Magnus fået en chance for at vende sig til institutionslivet sammen med mor. Han ville gradvist kunne vende sig til at være uden mor, først en time, så en dag, så to dage, så en uge osv. Alt imens pædagoger ville sørge for, at mor ikke lod sin frustration gå ud over ham, og alt imens at han fik mad og tøj på kroppen. Måske ville Magnus så havde kunnet undgå at ende på førtidspension som 30-årig, fordi han havde oplevet færre svigt, hvis hjælpen var kommet allerede i børnehaven, og hvis han allerede som 6-årig var kommet på en institution sammen med sin mor.

Når det offentliges alternativ er mindst lige så dårligt, som det de anbragte børn kommer fra, så er vi nød til at revurdere og gøre det anderledes.

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 13. maj 2017

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV

FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV

Der var engang, hvor forældremyndigheden automatisk gik til mor ved skilsmisse, og skulle mor være så uheldig at dø, uden forældrene var gift, men blot samlevende, så var der ingen garanti for, at børnene kunne blive hos deres far. Det er heldigvis fortid, og forældremyndighedsloven er – efter sigende – indrettet således, at børnene er i centrum. Så er far den bedste forælder, så vil han også være den, som kan få børnene boende efter en skilsmisse – i teorien.

Selvom mange er enige om, at der stadigvæk ikke er ligestilling i praksis, så kan man ved en gennemgang af den historiske udvikling af forældreansvarsloven hurtigt konstatere, at det er intentionerne bag de forskellige lovændringer.

Vil du vide mere om, hvilken udvikling forældreansvarsloven har haft de sidste 30 år, så kan du læse mere her:

1985: I 1985 blev det muligt for forældre, at aftale fælles forældremyndighed efter en skilsmisse. Samtidig blev det også muligt for forældre, som var sammenlevende, at aftale fælles forældremyndighed i forbindelse med en samlivsophævelse. Før 1985 var det nemlig ikke muligt for samlevende, at aftale fælles forældremyndighed, ligesom det ikke var muligt for forældre som blev skilt, at fortsætte fælles forældremyndighed. Ulempen ved fælles forældremyndighed efter en samlivsophævelse eller skilsmisse var imidlertid, at der ikke kunne fastsættes samvær, selvom forældrene ikke kunne blive enige om samværet. Det var derfor ganske nemt – for mor – at bestemme, hvor meget samvær der skulle være. Ville far have fastsat samværet, så skulle han søge om, at den fælles forældremyndighed blev ophævet, hvorefter der så kunne blive fastsat samvær.

1995: I 1995 blev den regel dog ændret, og fra 1995 kunne man få en afgørelse om samvær, selvom forældrene havde fælles forældremyndighed.

2002: Fra 2002 blev det endeligt muligt, at forældre kunne fortsætte med at have fælles forældremyndighed efter en skilsmisse, medmindre de ønskede, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves. Ønskede en af forældrene, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, så kunne det ikke bestemmes – som tilfældet er i dag – at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed. I 2002 blev det også muligt for ugifte forældre, at få fælles forældremyndighed samtidig med at faderskabet blev registreret.

2007: I 2007 kom den familieretlige strukturreform, hvor der blev sat fokus på forligsmæssige og samlede løsninger. Rollefordelingen mellem myndighederne blev også ændret, sådan at alle sager om forældremyndighed skulle starte i Statsforvaltningen. Reformen indebar også, at domstolene i årene 2007-2012 i forbindelse med sager om forældremyndighed kunne træffe afgørelse om samvær, hvis en af forældrene anmodede om det.

Den nuværende forældreansvarslov er også fra 2007. Et af lovens hovedprincipper er, at et barn har ret til begge sine forældre. Dette grundlæggende princip indebærer, at forældrene – uanset at de ikke lever sammen – skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet og om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Loven indebar en ny tilgang til begrebet forældremyndighed. Efter loven er det således muligt at dømme forældre med fælles forældremyndighed til at fortsætte denne, selvom den ene af forældrene ikke ønsker det, og bestemme at der skal være fælles forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har forældremyndigheden alene.

Den ændrede tilgang indebærer, at det ikke kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

Med loven indførtes også adgang til, at domstolene kan afgøre, hvor barnet skal bo. Formålet med at give retten adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl var, at minimere forældrenes konflikt og give forældrene bedre mulighed for at fortsætte med at praktisere et retligt fællesskab omkring barnet.

For så vidt angår samvær er lovens udgangspunkt barnets ret til samvær – og ikke som i den tidligere lovgivning, forældrenes. Samtidig fremhæves det, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær med den anden forælder også bliver realiseret.

2011-2012: I 2011 blev der gennemført en omfattende evaluering af forældreansvarsloven. På baggrund af evalueringen blev loven ændret i 2012. Det overordnede formål med lovændringen var at sætte fokus på barnets bedste og styrke rammerne for løsning af uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i familier, hvor forældrene ikke lever sammen. Overordnet set understreger ændringen forældreansvarslovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet.

2015: I 2015 kom resultatet af en aftale mellem Folketingets partier om den såkaldte Chikane-pakke. Pakken indeholdte en række initiativer for at sætte en stopper for samarbejdschikane.

Formålet med lovændringen var at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til en samværssags behandling og sikre, at barnets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er en væsentlig grund hertil, og at afbrydelsen er til barnets bedste.

 

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Søger du en advokat? Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

KAN JEG FÅ FØRTIDSPENSION

Kan jeg få førtidspension?

Du kan have ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat.

Det er din kommune, der kan beslutte at du skal have ret til førtidspension. Kommunen beslutter om du har ret til førtidspension ud fra forskellige forhold, blandt andet forhold om uddannelse, erfaring og dit helbred.

Hovedreglen er at du skal være fyldt 40 år for at kunne få tilkendt førtidspension. Det kan du læse mere om under spørgsmålet ” Hvor gammel skal jeg være for at få førtidspension”.

Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb for at kommunen kan vurderer om du har ret til førtidspension. Det kan du læse mere om under spørgsmålet  “Hvad er et ressourceforløb”.

Hvor gammel skal jeg være for at få førtidspension?

Er du under 40 år, er udgangspunktet, at du ikke kan få førtidspension medmindre du er så syg eller har så stor funktionsnedsættelse, at det er helt åbenbart, at du ikke er – eller ikke bliver – i stand til at arbejde.

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er et forløb, som bliver tilrettelagt specielt for dig. Forløbet kan indeholde mange forskellige tilbud som f.eks. sociale-, behandlings-, uddannelses- og beskæftigelses tilbud.

Formålet med sådan et ressourceforløb er, at forsøge at udvikle din arbejdsevne, så du kan blive selvforsørgende.

Et forløb kan vare mellem 1 til 5 år og du kan få flere forløb tilkendt.

Hvad er rehabiliteringsteamet?

Rehabiliteringsteamet skal består af repræsentanter fra forskellige relevante forvaltninger, såsom beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet og en sundhedskoordinator fra regionen skal ligeledes være repræsenteret i rehabiliteringsteamet.

Borgeren skal som udgangspunkt deltage i mødet med rehabiliteringsteamet sammen med sin sagsbehandler, men kan mødet afholdes uden borgeren, såfremt kommunen vurderer det åbenbart formålsløs, at arbejdsevnen kan udvikles.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes førend sagen behandles i rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet skal drøfte og ved deres indstilling pege på, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er relevante at iværksætte, for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteamet kan også pege på iværksættelse af ressourceforløb og skal herunder pege på, hvilken støtte og opfølgning der er relevant.

Rehabiliteringsteamet kan alene indstille til afgørelse, men kan ikke træffe en afgørelse. Dog vil kommunen som oftest altid træffe den afgørelse som rehabiliteringsteamet har indstillet til.

Kan jeg selv søge om førtidspension?

Du kan godt selv søge om førtidspension, f.eks. hvis din sagsbehandler ikke vil indstille dig til en førtidspension.

Problemet ved at søge førtidspension selv er, at kommunen alene tager stilling til om du er berettiget til pension ud fra de oplysninger der er i din sag på tidspunktet for ansøgningen. Kommunen må ikke indhente flere oplysninger. Du vil derfor som oftest få afslag på førtidspension, hvis du selv søger om pension.

Hvor lang tid tager en sag om førtidspension?

Fra kommunen beslutter sig for at rejse en sag om førtidspension må der højst gå 3 måneder før der bliver truffet en afgørelse. Hvis ikke kommunen kan nå det inden for denne frist, så skal du have en skriftlig meddelelse med en ny frist. Du skal være opmærksom på, at 3-måneders fristen først gælder, når kommunen har besluttet sig for at rejse en sag om førtidspension. Undersøgelserne inden da, hører ikke under 3-måneders fristen.

Kan jeg klage over kommunens afgørelse om førtidspension?

Hvis du ikke er enig med en afgørelse som kommunen har truffet, så har du altid mulighed for at klage til ankestyrelsen. I afgørelsen fra kommunen skal der følge en klagevejledning, hvor det blandt andet skal fremgå, hvor længe du har til at klage (klagefrist) og hvor klagen skal sendes hen. Husk at det er meget vigtigt at klagefristen overholdes.

Har jeg brug for en advokat til min sag om førtidspension?

Hvis du har fået afslag på en sag om førtidspension eller du fornemmer at du vil få afslag, så kan det være en god ide at tage kontakt til en advokat. Reglerne på området er indviklet, og ofte kræver det indgående viden om lovgivningen for at kunne lave en klage som er relevant.

Det er muligt, at et afslag fra kommunen kan ændres hos Ankestyrelsen, hvis klagen er skruet rigtig sammen, og det kan derfor godt betale sig at tage kontakt til en advokat. Du kan læse mere om emnet her.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

HVAD SKAL DU VIDE, FØR DU BLIVER UDLEJER?

Hvad skal du vide, før du bliver udlejer?

Går du med salgstanker? Eller overvejer du at leje ud? Måske er du allerede udlejer?

Uanset om det er det ene eller det andet, der passer på dig, så er der nogle forhold, som du skal have gjort dig klart, før du tager beslutningen.

Vælger du at leje ud, så skal du starte med at gøre dig helt klart, at det at være udlejer ikke er noget, du gør med lukkede øjne. At være udlejer er en beskæftigelse i sig selv og kræver både tid og penge. Lejeloven beskytter lejer, og du skal derfor tage alle dine forholdsregler – også selvom du lejer ud til venner og familie.

Hvordan skal jeg udfylde en lejekontrakt?

Det første, der skal ske, før du kan overrække nøglerne til en ny lejer, er, at der skal udfærdiges og underskrives en lejekontrakt. Der er flere steder på nettet, hvor du kan finde Boligministeriets standard lejekontrakt A9 fra 1. juli 2015. At udfylde en lejekontrakt kan i første omgang virke som en overskuelig opgave, og mange udlejere udfylder den da også selv, og det er sjældent, at der er problemer med at få lejekontrakten underskrevet af lejer. Problemet opstår først under lejeforholdet og ved fraflytning. Er lejekontrakten ikke udfyldt korrekt, så er det lejelovens regler, der gælder, og som tidligere nævnt beskytter lejeloven lejer langt hen af vejen. Det er derfor min anbefaling, at du allerede inden lejeaftalens indgåelse bruger de penge, det kræver at få en professionel til at udfærdige lejekontrakten. Der er mange, der tilbyder deres assistance på denne front, og priserne svinger også fra under 1000 kr. til flere tusinde kroner. Du kan se Retsadvokaternes priser her. Som i alle andre brancher er der både brodne kar og nogen, der er pengene værd, og det kan være svært at vide, hvem der kan sit håndværk. Det er derfor altid en god ide at søge på www.google.dk, og derefter tjekke firmaet op på www.Trustpilot.dk.

Mange udlejere vil gerne lave en tidsbegrænset lejekontrakt for på den måde at sikre sig at kunne komme af med en besværlig lejer, og myten om, at en lejekontrakt, som kun gælder i 2 år, kan gøre det nemmere at komme af med en lejer, florerer stadigvæk. Lad mig slå en ting fast. Der findes ikke nogen 2-års regel. Er lejer først flyttet ind, er det lige så svært at få lejer ud igen, uanset om han har boet i boligen i 1 eller 5 år. En anden ting, som skal slås fast, er, at det kræver en gyldig grund at lave en tidsbegrænset lejekontrakt. En gyldig grund kan f.eks. være, hvis du skal udstationeres i udlandet. Det er ikke en gyldig grund, at du bare ikke vil leje ud i længere tid. Du kan altid skrive i lejekontrakten, at den er tidsbegrænset, men selvom lejer har været indforstået hermed, så kan leje til hver en tid nægte at fraflytte lejemålet. Domspraksis på området er meget klar. Har udlejer ikke haft en gyldig grund til at lave en tidsbegrænset lejekontrakt, så vil tidsbegrænsningen blive tilsidesat, og herefter er det lejelovens regler, der gælder. Du kan læse mere om emnet her.

 

Hvad skal jeg gøre ved indflytning?

Når først lejekontrakten er underskrevet, er det min anbefaling, at du samtidig med udlevering af nøglerne laver en egentligt indflytningsforretning, hvor du sammen med lejer gennemgår lejemålet og skriver ned, såfremt der er fejl og mangler ved lejemålet, og hvorvidt der er noget, du som udlejer skal udbedre. Det er også vigtigt at få skrevet ned, hvis der ikke er noget, der skal udbedres, og så er det vigtigt, at både du og lejer underskriver indflytningsrapporten. Hvis du som udlejer har mere end en lejebolig, så er det obligatorisk at lave en indflytningsrapport. Har du kun én udlejningsbolig, så er det altså ikke obligatorisk, men det er vores anbefaling, at du gør det alligevel, så du senere hen kan bevise, at lejligheden var i den stand, den skulle være ved indflytning. Det er din måde at bevise på, at den slidtage der er kommet på stuegulvet, ikke var der ved indflytning, og skyldes lejers brug af lejemålet. Det er dog også vigtigt, at du får udbedret de ting, som der eventuelt fremgår af indflytningsrapporten, at udlejer skal udbedre.

Hvad er jeg forpligtiget til i lejeperioden?

I lejeperioden er der flere ting, som udlejer skal sørge for. Det er klart, at de forhold, som fremgår af lejekontrakten, at udlejer skal stå for, dem skal du også sørge for, er i orden.

Det fremgår af lejeloven, at lejer har krav på, at lejemålet bliver vedligeholdt, og det er dig som udlejer, der skal varetage den del. At lade sin lejebolig forfalde fører ingen steder hen, og det er derfor vigtigt, at man, inden man beslutter sig for at være udlejer, gør sig klart, at det ikke kun er en indtægt at være udlejer, men bestemt også en udgift, fordi du som udlejer skal varetage alle de økonomiske forpligtigelser, der er i forbindelse med vedligeholdelse af lejemålet. Lejer betaler en husleje, og resten står du for. Det fremgår af loven, at udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige, herunder vedligeholde alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde, og sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom udlejeren skal renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.

Det fremgår også af loven, at udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler. Opfylder du som udlejer ikke din forpligtigelse om vedligeholdelse eller udbedring af mangler, så kan lejer selv afhjælpe manglen for din regning.

Kan jeg komme af med min lejer?

Svaret på det spørgsmål må være måske. Den eneste nogenlunde sikker måde er, hvis din lejer ikke har betalt husleje eller andre pligtige pengeydelser, såsom varme. Men også ved manglende huslejebetaling, er det ikke altid lige til. Det kræver, at du som udlejer overholder nogle særlige betingelser, såsom at du først skal sende et påkrav, og derefter en ophævelse. Men ikke nok med det, så skal du også overholde nogle tidsfrister, som er angivet i lejeloven. Laver du den mindste fodfejl, så kan lejer blive, trods han har betalt husleje for sent. Det er også uden betydning, at lejer igennem længere tid – eller hver måned – betaler for sent. Hvis du ikke handler på det med det samme, så er det uden betydning. Betaler lejer ikke husleje, så er det klart min anbefaling, at du får professionel hjælp til at få lejer sat ud. Det koster penge, men det er langt dyrere i længden at have en lejer, der ikke betaler. Dog skal du være klar over, at selv med professionel hjælp så kan lejer igen og igen nå at betale huslejen inden for fristen, som vil fremgå af påmindelsen, og det er der ingen advokater, som kan ændre på.

Betaler lejer sin husleje men alligevel er til så meget besvær, at du gerne vil af med ham, så giver lejeloven en række muligheder for at opsige eller ophæve lejemålet. Men lad mig slå helt fast – Det kræver hårdt arbejde og masser af tålmodighed fra udlejers side. Det er en længere proces, hvor du som udlejer skal kunne dokumentere, at du har bedt lejer om at ophøre med forholdet, og det er dig som udlejer, der skal kunne dokumentere, at lejer ikke har fulgt dine anvisninger. Og med dokumentation menes der skriftlig dokumentation. Det er altså ikke nok at sige til lejer, at han ikke må smide sit skrald i opgangen, for du kan være ganske sikker på, at lejer ikke kan huske, at han har fået det af vide, den dag han sidder i retten.

Derfor er mit råd, at vil du af med din lejer, uanset om det er på grund af manglende huslejebetaling eller manglende overholdelse af husordenen eller andre regler, så skal du få professionel hjælp. Start med at få et rådgivningsmøde, hvor forholdene kan blive gennemgået for at finde frem til, om der overhovedet er noget, du kan gøre. Er der ikke det, så er der ingen grund til at spilde flere penge på projektet. Se mere om opsigelse af lejer og ophævelse af lejemål her.

Konklusion

  • Sælge eller leje: Svaret på spørgsmålet, kan jeg ikke give dig, men beslutter du dig for at leje ud, så skal du gøre dig klart, at det koster tid og penge.
  • Lejekontrakten: Du skal gøre dig selv den tjeneste at bruge de penge, det koster at få lavet en ordentlig lejekontrakt, som stiller dig så godt som muligt ved alle tænkelige forhold.
  • Indflytning: Du skal også gøre dig selv den tjeneste at bruge tid på at få lavet en indflytningsrapport og holde et indflytningssyn med lejer.
  • Vedligeholdelse: Du skal bruge tid på at overholde dine forpligtigelser som udlejer, såsom at vedligeholde lejemålet.
  • Opsigelse/ophævelse af lejer: Vil du af med din lejer, fordi det er mere besværligt at beholde ham, så skal du søge professionel hjælp, så du øger dine chancer for at få lejer ud.
TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE


SØGER DU EN ADVOKAT MED SPECIALE I LEJERET?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

HVEM ER OMBUDSMANDEN?

HVAD ER OMBUDSMANDEN?

Ombudsmanden er en institution og chefen for denne kaldes også for ombudsmanden. Udover ham er der ca. 90 ansatte, som hjælper ham med alle sagerne.

HVEM ER OMBUDSMANDEN?

Ombudsmanden er en person ( siden 1. februar 2012 – Jørgen Steen Sørensen) , som bl.a. kan hjælpe de borgere, som mener, at deres sag er blevet fejlagtigt vurderet af en myndighed. Den første ombudsmand tiltrådte tilbage i 1955 og meningen var/er, at både den der klager, og den der bliver klaget over, bliver hørt.

Så hvis du vil klage over offentlige myndigheders afgørelse af din sag eller behandling af denne eller dig, er det ombudsmanden, du skal henvende dig til. Ombudsmanden er jurist og det er Folketinget, der har valgt ham.

HVILKE SAGER ER DET SÅ, OMBUDSMANDEN BESKÆFTIGER SIG MED?

De sager, der er flest af, er klagesager. Som nævnt ovenover er det i de tilfælde, hvor borgere ikke mener, at deres sag er blevet korrekt vurderet af en offentlig myndighed.
Ombudsmanden kan ved sådanne sager vælge enten at afvise klagen eller undersøge klagen. Klagen kan blive afvist enten fordi ombudsmanden ikke MÅ behandle klagen eller ikke VIL behandle klagen.

Hvis ombudsmanden vælger at undersøge klagen, vil den pågældende myndighed blive kontaktet og dernæst komme med nogle forklaringer/svar, som borgeren oftest får lov til at reagere på. Sagerne blive udelukkende behandlet ud fra myndighedens og borgerens oplysninger.

Hvis ombudsmanden er enig med borgeren, kan han anmode om, at myndigheden behandler sagen igen. Ombudsmanden må dog ikke selv afgøre sagerne. Det er ikke hver gang, at ombudsmanden finder det nødvendigt at kontakte myndigheden. Nogle gang skriver ombudsmanden udelukkende sin bemærkning på baggrund af borgerens oplysninger og finder i sådanne tilfælde derfor myndighedens vurdering korrekt.

HVORDAN BLIVER EN KLAGE RENT PRAKTISK BEHANDLET?

Når en klage er modtaget hos ombudsmanden, bliver den hurtigt set igennem af en jurist og dernæst kategoriseret alt afhængig af, hvordan den skal behandles hos ombudsmanden. Næste skridt er, at en sagsbehandler læser klagen igennem for at afgøre, om ombudsmanden kan gå ind i sagen.

Så sker der enten det, at borgeren får at vide, at ombudsmanden ikke har mulighed for at gå ind i sagen og selvfølgelig hvorfor eller også vil sagen blive undersøgt og den skriftlige dokumentation fra borgeren gennemlæst. Den sagsbehandler, som sidder med sagen, har mulighed for at kontakte den pågældende myndighed, hvis der skulle være tvivl om noget.

Tilsidst får ombudsmanden et svar fra myndigheden og sender det til borgeren, som enten kan acceptere svaret eller komme med nye informationer, som så atter engang sendes til myndigheden.
Der er ikke altid, at der opnås enighed.

HVILKE SAGER SIDDER OMBUDSMANDEN ELLERS MED?

Udover klagesager fra borgere kan ombudsmanden også selv starte med at gå ind i sager, såkaldte initiativsager. Det er overvejende, hvis ombudsmanden ikke kan nikke genkende til omtale af en offentlig myndighed f.eks i medierne. I sådanne sager indhenter ombudsmanden informationer hos myndigheden og på baggrund af de informationer, vurderer ombudsmanden, om sagen skal behandles.

Ombudsmanden har også tilsynssager eller nærmere betegnet tilsynsbesøg. Det handler om tilsyn af borgere, som af forskellige grunde ikke har deres frihed ( fængsel, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner osv). Blandt andet tjekker ombudsmanden også op på, hvordan børn behandles på forskellige institutioner eller hos plejefamilier.

HVORDAN KLAGER MAN TIL OMBUDSMANDEN?

Du kan enten klage via et skema, som du finder på ombudsmanden.dk eller du kan sende din klage pr post eller mail. Alle de praktiske informationer findes også på ombudsmandes hjemmeside.
Det koster ikke noget at klage til ombudsmanden. Du kan dog først klage til ombudsmanden, når du har klaget direkte til myndigheden og ikke var tilfreds med udfaldet. Du skal klage senest 1 år efter, du har fået afgørelsen på den sag, du vil klage over.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE


SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

DEL HER

JEG SKAL SKILLES. HAR JEG BRUG FOR EN SKILSMISSEADVOKAT?

JEG SKAL SKILLES

HAR JEG BRUG FOR EN SKILSMISSEADVOKAT?

Det kan være følelsesmæssigt hårdt at blive skilt, og derudover er der også mange praktiske ting, som du skal forholde dig til i forbindelse med din skilsmisse.

HVORDAN SKAL JEG GRIBE MIN SKILSMISSE AN?

Neden under har jeg gennemgået nogle af de problemstillinger, som der skal tages stilling til i forbindelse med en skilsmisse, men alligevel kan det være svært at vide, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Jeg har derfor forsøgt, at gennemgå nogle af de ting, som I skal igennem. Det er også muligt, at booke et møde hos Retsadvokaterne, hvor vi gennemgå forløbet med udgangspunkt i din situation. Du kan også læse mere om skilsmisse og separation her.

JERES EJENDELE SKAL DELES, NÅR I SKAL SKILLES

I forbindelse med skilsmissen, skal I finde ud af, hvordan I vil dele jeres ejendele. I de fleste ægteskaber er der det, der hedder fælleseje, hvilket blandt andet betyder, at alt skal ligedeles ved skilsmisse. Dette er uanset, at ægteskabet kun har været kortvarigt, og uanset at den ene bærer årsagen til skilsmissen. Dog er det ofte sådan, at man ved en bodeling aftaler en anden fordeling end 50/50. Det kan der være mange årsager til, og som det også er tilfældet med børnene – som beskrevet neden under – så er der ikke nogen der blander sig, hvis I vælger en anden deling. Det er dog altid en god ide, at rette henvendelse til en advokat, som kan rådgive dig i forbindelse med delingen, og kan hjælpe dig med at udfylde de nødvendige dokumenter.

Du skal være særlig påpasselig med at underskrive noget uden forudgående rådgivning, da det kan være rigtig svært at komme ud af aftalen igen.

En anden god grund til at søge rådgivning hos en advokat er, at det kan være rigtig svært at se klart i en følelsesmæssig situation, som kan være tilfældet i forbindelse med en skilsmisse.

GÆLDEN SKAL IKKE DELES – I HVER FALD IKKE DIREKTE

Hvis en af jer har stiftet gæld, så hæfter den anden ikke for den gæld der er oprettet, i hver fald ikke direkte. Dog er det sådan, at den gæld, som den ene part har stiftet skal fratrækkes partens formue, og på den måde kommer den anden part også til at betale indirekte for gælden.

Eksempel: Manden optager et kviklån på 20.000 kr., han er den eneste der skriver under på lånet, og det er også kun hans navn, der står på lånedokumenterne. Efter en skilsmisse, er det fortsat manden der hæfter for gælden og er på den måde hustruen uvedkommende. Hvis vi nu antager, at manden også har en bil, som er 50.000 kr. værd, og manden ønsker at beholde bilen, så skal han aflevere 25.000 kr. til hustruen (50.000:2=25.000), men da han har en gæld på 20.000 kr., kan han først trække gælden på  20.000 kr. ud af hans formue på 50.000 kr., hvilket betyder, at han kun har en formue på 30.000, som hustruen skal have halvdelen af (50.000-20.000=30.000:2=15.000), og på den måde kommer hustruen også til at betale for gælden.

FÆLLES GÆLD

Gæld som I har stiftet sammen – altså hvor I begge to har skrevet under på lånedokumentet – vil fortsætte med at være fælles gæld. I kan godt aftale, at den ene af jer skal overtage den fælles gæld, men det er kreditorerne der bestemmer, om de vil strege den anden part fra lånedokumentet.

BØRNENE ER OFTE DET VIGTIGSTE I EN SKILSMISSE

For de fleste mennesker, som står over for en skilsmisse, er spørgsmålet om, hvem der skal have børnene med sig, det som som trænger sig mest på.

Når I skal skilles, skal I beslutte, hvem der skal have børnene boende. Et barn kan kun have bopæl et sted, og der er derfor en af jer, der skal være bopælsforælder, og en der skal være samværsforælder. Det gælder også, selvom børnene skal være lige meget hos jer begge to.

Er du bopælsforælder bestemmer du blandt andet, hvor barnet skal bo. Har I fælles forældremyndighed, så kan du bestemme, hvor barnet skal bo inden for Danmark. Har du forældremyndigheden alene kan du også bestemme om barnet skal flytte til udlandet.

Hvis du ønsker at flytte, så skal du meddele dette til den anden forælder 6 uger før flytningen. Dette gælder både hvis I har fælles forældremyndighed, men også hvis du har forældremyndigheden alene.

Statsforvaltningen har lavet et skema, der viser, hvad bopælsforælderen kan bestemme, og hvad samværsforælderen kan bestemme. Skemaet finder du her.

Når I har fundet ud af, hvem der skal være bopælsforælder, skal I også beslutte, hvor meget samvær barnet skal have med samværsforælderen.

I kan frit aftale, hvad I mener der er bedst for jeres barn. Statsforvaltningen vil først blande sig, hvis en af jer retter henvendelse til dem.

Hvis I selv kan blive enige om en god aftale, så er det vigtigt at I skriver aftalen ned, så I senere kan se, hvad det var I aftalte. Det kan være en god ide, at rette henvendelse til en advokat med speciale i familieret for at få den rette vejledning inden du skriver under på en aftale. Advokaten vil kunne rådgive dig i, hvad normal procedure er inden for området, og hvilke rettigheder du har som enten bopælsforælder eller samværsforælder.

Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
Cecilie Mieth Advokat

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

SØGER DU EN SKILSMISSEADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

NY LEJEKONTRAKT

NY LEJEKONTRAKT

1. juli 2015 kom der som bekendt en ny lejelov, og derfor også en ny formular til lejekontrakten. Ændringen af lejeloven betyder, at typeformularen er blevet tilpasset, og det er især vigtigt for udlejere at være opmærksom på ændringerne, så man bruger den rigtige typeformular som baggrund for standardlejekontrakten.

Den nye typeformular A, 9. udgave er gældende fra 1. juli 2015. Den er derfor kun brugbar for lejeaftaler indgået fra 1. juli 2015 og frem. Det er vigtigt at benytte den korrekte standardlejekontrakt i forhold, hvornår lejeaftalen indgås.

De væsentligste ændringer i typeformularen finder man i §§ 7, 8 og 11, og det er dem, vi ser nærmere på herunder.

§ 7 – lejemålets stand

Bestemmelsen omhandler lejemålets stand ved indflytning. Modsat den gamle bestemmelse, der også omhandlede fraflytning, er det ikke længere muligt at aftale ’nyistandsættelse’ ved fraflytning. Parterne skal i stedet angive om ”lejemålets stand er eller bliver konstateret ved et indflytningssyn”. Hvis man udlejer mere end én ejendom, er man forpligtet til at indkalde lejer til syn og udarbejde en synsrapport. Man skal indkalde med rimeligt varsel, og lejeren skal have udleveret eller tilsendt synsrapporten efterfølgende.

Hvis man undlader at indkalde til syn eller lave synsrapport, kan man som udlejer ikke kræve betaling for istandsættelse, når lejer fraflytter. Udlejer kan dog altid kræve betaling, hvis skaderne skyldes lejers misligholdelse.

§ 8 – indvendig vedligeholdelsespligt

Denne bestemmelse omhandler den indvendige vedligeholdelsespligt, der nu er blevet klart defineret i lejeloven som maling, hvidtning, tapetsering og lakering af gulve. Man kan stadig aftale, at lejer har den indvendige vedligeholdelsespligt, men det omfatter ikke eksempelvis ruder, elkontakter eller hårde hvidevarer – disse vil altid være en del af udlejers ubetingede vedligeholdelsespligt. Hvis lejer har indvendig vedligeholdelsespligt skal vedligeholdelse foretages så ofte som påkrævet.

Er det derimod udlejer, der har den indvendige vedligeholdelsespligt, kan man undgå de stramme regler om ind- og fraflytningssyn, da udlejer vedligeholder og istandsætter lejemålet løbende. Til det formål skal udlejeren oprette en indvendig vedligeholdelseskonto, hvortil der hver måned afsættes et beløb på 44 kr. pr. m2 pr. år. Huslejen kan forhøjes med et tilsvarende beløb.

Ligesom der er krav om indflytningssyn, er der også krav om fraflytningssyn – dog kun såfremt man udlejer mere end én ejendom. Fraflytningssynet skal afholdes senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med lejers fraflytning, og der skal derefter udarbejdes en fraflytningsrapport.

Hvis lejer har misligholdt lejemålet, kan udlejer som tidligere rejse krav senest 2 uger efter fraflytningsdagen – uanset om reglerne om obligatorisk ind- og fraflytningssyn er overholdt.

§ 11 – huslejeregulering

I typeformularen er der i § 11 plads til at angive afvigelser og tilføjelser i forhold til lejeloven samt typeformularens §§ 1-10. Her har det tidligere været muligt at angive en såkaldt ”trappeleje” – en stigning i huslejen aftalt mellem parterne. Det er ikke længere muligt at aftale trappeleje.

I stedet kan der aftales en huslejeregulering efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Huslejen reguleres én gang årligt, og udlejer kan foretage reguleringen alene på baggrund af en skriftlig meddelelse til lejeren. I § 11 bør begyndelsestidspunktet for reguleringen og værdien af nettoprisindekset på tidspunktet, der danner udgangspunkt for reguleringen, fremgå.

Du kan finde typeformular A, 9. udgave af 1. juli 2015 på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside sammen med eksempler på ind- og fraflytningsrapporter. Du kan også gå på lejeguiden.dk, hvor du tillige kan finde den nye formular samt ind- og fraflytningsrapport. Du kan læse mere om udfærdigelse af lejekontrakt her.

Skrevet af Sofie Holten Hvid Lund, stud. Jur.

Har du brug for en advokat med speciale i lejeret? Så kan du se mere her.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

SØGER DU EN ADVOKAT ET UDFÆRDIGELSE AF EN LEJEKONTRAKT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

NÅR LEJER FRAFLYTTER

HVAD SKAL DU SOM UDLEJER VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NÅR LEJER FRAFLYTTER?

Lejers fraflytning kan være forbundet med stor uenighed mellem lejer og udlejer. Fra 1. juli 2015 ændres den nuværende lejelov på flere områder, blandet andet vedrørende fraflytning. Læs om ændringerne i lejeloven her.

IND – OG FRAFLYTNINGSSYN

De nye ændringer kommer til at betyde, at det bliver obligatorisk for en udlejer med mere end en bolig, at der foretages ind- og fraflytningssyn, ligesom der skal udarbejdes ind- og fraflytningsrapport. Hvis reglerne ikke opfyldes, mister du som udlejer dit krav på istandsættelse.

ISTANDSÆTTELSE AF LEJEMÅL

Når din lejer fraflytter lejemålet, så skal det afleveres i samme stand, som lejer modtog det ved indflytningen, bortset fra almindelig slidtage. Var lejemålet nyistandsat ved indflytning, og fremgår det af lejekontrakten, at det også skal afleveres nyistandsat, så skal det naturligvis også være det ved fraflytning. Fra 1. juli 2015 kan der dog ikke aftales nyistandsættelse.

FRAFLYTNINGSSYN OG FRAFLYTNINGSRAPPORT

Hvis I laver et fraflytningssyn og en fraflytningsrapport, så er lejer ikke forpligtet til at skrive rapporten under, men det er altid nemmest at kunne bevise, hvad der er aftalt, hvis rapporten er skrevet under, af både lejer og udlejer. Ved at få lejers underskrift, har du som udlejer nemmere ved at få lejer til at betale for de arbejder, som fremgår af fraflytningsrapporten, hvis der senere skulle opstå uenighed. Du kan læse mere om fraflytning her.

HVORNÅR SKAL NØGLEN AFLEVERES?

Lejer skal aflevere nøglerne den dag lejemålet fraflyttes. Bliver nøglerne ikke afleveret, kan du som udlejer kræve, at der fortsat bliver betalt en del af huslejen og varmeregningen frem til nøglerne bliver afleveret.

14-DAGS FRISTEN

Senest 14 dage efter lejer har afleveret nøglerne, skal du som udlejer oplyse lejer om, hvilket istandsættelsesarbejde lejer skal betale for. Overskrider du 14-dages fristen, kan du ikke gøre et krav gældende over for lejer – medmindre der er tale om istandsættelse, som ikke kunne ses inden for 14-dages fristen –  og det er derfor yderst vigtigt, at du overholder de 14 dage. Har lejer ikke oplyst om sin nye adresse, skal du forsøge at sende fraflytningskravet frem pr. mail, kontakte borgerservice for at få lejers nye adresse og i det hele taget gøre bestræbelser på, at få afleveret fraflytningskravet til lejer.

14-dages fristen kan forlænges i lejekontrakten ved lejemålets indgåelse.

Er der en beboerrepræsentation skal du som udlejer også huske at indkalde beboerrepræsentanten til fraflytningssynet.

LEJEMÅLETS ISTANDSÆTTELSE

Er lejer fraflyttet, og kræver lejemålet istandsættelse, så er det dig som udlejer, der vælger, hvilke håndværkere du vil bruge. Dog kan lejer ikke pålægges omkostninger, som er højere end man må forvente. Lejer må gerne istandsætte lejemålet inden fraflytning, og er det sket og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt, så kan du som udlejer ikke få lejer til at betale for, at du får håndværkere til at istandsætte det igen.

Skal du bruge en advokat med speciale i lejeret?

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat hos Retsadvokaterne

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

SØGER DU EN ADVOKAT MED SPECIALE I LEJERET?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

DEL HER

  • 1
  • 2
Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426