Posts By : Cecilie Mieth

Gennemgang af de nye regler inden for familieretten og familieretshuset
Familieretshuset nye rød, gul og grøn sager

Gennemgang af de nye regler inden for familieretten og familiehuset

Den 1. april 2019 er det nye familieretssystem trådt i kraft.

Jeg vil med dette blogindlæg forsøge at lave en gennemgang af de nye regler samt hvilke konsekvenser, som de må forventes at få. Reglerne er nye, og derfor kender vi dem ikke i praksis endnu. Nedenstående må derfor læses med et vist forbehold.

Familieretshuset formål (§1)

Af loven fremgår det, at formålet med Familieretshuset er at yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Familieretshuset skal i den forbindelse sikre barnets trivsel.

Familieretshuset skal således træffe afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet. Afgørelserne, som Familieretshuset træffer, skal sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.

Familieretshuset skal fungere som børnenes indgang til at få støtte og familiernes indgang til et enstrenget forløb. Det betyder, at familierne i et vist omfang kan få behandlet deres sager samme sted og derfor ikke længere skal igennem flere instanser.

Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

Inddeling af sager (§4)

Alle henvendelser inden for Familieretshusets kompetencer skal starte i Familieretshuset. Alle henvendelser skal være digitale, ellers vil de som udgangspunkt blive afvist.

Når man henvender sig i Familieretshuset vil ens sag blive visiteret, som enten en grøn (§ 5-sager), gul (§ 6-sager) eller rød (§ 7-sager) sag. Visitationen foretages ud fra en vurdering af sagens karakter og parternes behov. Til brug for denne indledende screening meddeler parterne en række oplysninger om sagen og om familiens forhold.

Screeningen har flere formål. Først og fremmest er formålet at få identificeret sagerne, så der dernæst kan ske hurtig identificering af sager, der indeholder risikofaktorer såsom utilstrækkelig omsorg for barnet, vold, herunder psykisk vold, mellem parterne eller over for barnet, chikane, misbrugsproblemer eller psykisk sygdom, og hvor det derfor bør prioriteres, at der foretages en vurdering af, hvorvidt sagen bør behandles som en rød sag. Screeningen danner grundlag for den efterfølgende visitation og har til formål at pege på forhold, der kan indikere, om sagen skal behandles som grøn, gul eller rød. En sag kan godt efterfølgende ændre karakter fra f.eks. en grøn sag til en gul eller rød sag, eller omvendt.

Grønne sager

Familieretshuset - grønne sager.

De grønne sager er sager som kan betegnes som enkle sager, hvor parterne er enige, men blot har behov for hjælp til en endelig aftale.

Følgende sager betegnes som udgangspunkt som grønne sager:

  • Anmeldelse af aftaler om forældremyndighed ved enighed
  • Registrering om delt bopæl ved enighed
  • Bevilling af separation og skilsmisse ved enighed
  • Registrering af faderskab og medmoderskab ved enighed
  • Anerkendelse af faderskab og medmoderskab ved enighed
  • Anmeldelse af navne

Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ved parternes enighed.

Gule sager

De gule sager, er sager som kan betegnes som mindre enkle sager.

Følgende sager behandles altid som gule sager og behandles af Familieretshuset:

  • Hvorvidt en sag skal afvises, hvis den ikke er indgivet digitalt
  • Sager om midlertidig forældremyndighed
  • Sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær
  • En klage over en midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller bopæl.
  • En klage over ægteskab for personer under værgemål, indgåelse af nyt ægteskab af efterlevende og indgåelse af ægteskab mellem udlændinge
  • Sager om tilladelse til at indgå ægteskab mellem familiemedlemmer
  • Sager om godkendelse af vielser
  • Sager om eksigibilitet
  • Sager om udstedelse og tilbagekaldelse af forældremyndighed efter Haagerkonventionen

Sager, hvor der skal tages stilling til en tvist mellem to private sager

Familieretshuset - gule sager.

Røde sager

Familieretshuset -røde sager.

De røde sager er sager, som er omfattet af forældreansvarsloven, og som må betegnes som komplekse. Også sager, som bør behandles sammen med komplekse forældreansvarsager, skal behandles som røde sager.

Hvordan bliver sagerne visiteret

Når Familieretshuset modtager en sag, skal denne visiteres efter overstående regler. I den forbindelse kan Familieretshuset indhente oplysninger fra barnets kommune.

Herefter bestemmer Familieretshuset, om en eller begge parter skal indkaldes til et møde i Familieretshuset, eller sagen blot kan behandles på et skriftlig grundlag.

Familieretshusets frister

Familieretshuset skal visitere en sag hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 5 hverdage.

Familiehusets børneenhed

Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet hermed er at hjælpe og understøtte barnets trivsel. Børneenhedens støtte tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte.

Børneenheden har mulighed for at udpege en børnesagkyndig medarbejder, som kan fungere som kontaktperson for barnet. Ligeledes kan de yde støtte til, at barnet får en bisidder, børnesagkyndig rådgivning samt støtte gennem rådgivningslinje og deltagelse i børnegrupper.

Børneenheden varetager en række opgaver til brug for Familieretshusets behandling af sager, der er omfattet af loven om Familieretshuset. Opgaverne indebærer bl.a. afholdelse af samtale med et barn, iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser ved sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær samt afdækning af barnets perspektiv i disse sager.

Børneenheden har børnesagkyndige medarbejdere, der fungerer som kontaktpersoner med henblik på at støtte og rådgive børn under behandlingen af en sag i Familieretshuset og under en eventuel behandling af sagen i familieretten.

Barnet, hvis sag behandles af Familieretshuset, har til enhver tid ret til at lade sig bistå af andre.

Børneenheden må ikke videregive oplysninger, som et barn har givet Børneenheden, i forbindelse med at barnet har modtaget støtte, medmindre barnet giver samtykke hertil.

Tilbud om rådgivning og konflikthåndtering

Familieretshuset tilbyder parter støtte, navnlig i form af rådgivning og konflikthåndtering, herunder børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om eller udsat fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Ligeledes tilbydes samarbejdskurser og digitale værktøjer, med henblik på at parterne støttes til at finde en løsning på deres uenighed eller konflikten mellem dem dæmpes. Støtten tilpasses efter parternes behov.

Familieretshuset stiller et digitalt forløb til rådighed, som ægtefæller, der anmoder om skilsmisse ved enighed, og som har fælles børn under 18 år, skal gennemføre i forbindelse med refleksionsperioden på 3 måneder. I den forbindelse tilbydes ægtefæller en rådgivnings- og afklaringssamtale. Ugifte forældre med børn under 18 år kan i 3 måneder efter samlivsophævelse også benytte tilbuddet om en rådgivnings- og afklaringssamtale.

Kommunens initiativret

Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til et barn, kan anmode Familieretshuset om at indlede en sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Ved kommunalbestyrelsens henvendelse skal Familieretshuset iværksætte en undersøgelse af barnets forhold.

Tværfaglig behandling

En rød sag (§ 7-sag) behandles tværfagligt af Familieretshusets børne- og familiefaglige medarbejdere og juridiske sagsbehandlere. Fokus i behandlingen af disse sager er på beskyttelsen af barnet og Børneenhedens afdækning af barnets perspektiv.

Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold, mellem Familieretshuset, kommunale myndigheder, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner, politiet og anklagemyndigheden, sker, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet.

Indbringelse for familieretten

Familieretshuset foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Når sagen er oplyst, og der ikke vurderes at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne, indbringer Familieretshuset sagen for familieretten.

Valg af advokat

Indleder Familieretshuset en sag på baggrund af kommunens anmodning, beskikker Familieretshuset en advokat for parterne. Man har selv lov til at vælge, hvilken advokat man ønsker.

Skal din sag sendes videre til Familieretten, kan du også få beskikket en advokat, hvis du opfylder de økonomiske betingelser.  Når man får beskikket en advokat, betyder det, at Staten betaler advokatens salær, og man har derfor ikke nogen udgifter til advokat.

Klage over Familieretshusets afgørelser

Afgørelser, der er truffet af Familieretshuset indbringes efter anmodning fra en part for Familieretten. Afgørelser truffet af Familieretshuset kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Er man utilfreds med Familieretshusets afgørelse, kan sagen sendes videre til Familieretten.

Anmodningen om, at en afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes for Familieretten, skal indgives til Familieretshuset, inden 4 uger efter, at parterne har fået meddelelse om afgørelsen.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 30.  juli  2019.

SKAL DU BRUGE EN FAMILIEADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Telefon nr.

    Din besked

    Skal dine venner også læse dette indlæg?

    Så del det med dit netværk

    Nyt system ved skilsmisser i 2019 – hvad betyder det i praksis?

    Nyt system ved skilsmisser i 2019 – hvad betyder det i praksis?

    Den 1. april 2019 træder det nye familieretssystem i kraft.

    Det helt afgørende i det nye system er, at børnene nu vægtes over andet ved skilsmisser, og dermed har systemet udgangspunkt i børnenes tarv. Samtidig får ægtefæller med børn, der er enige om skilsmisse, en reflektionsperiode, hvor de klædes på til at rådgive deres børn igennem skilsmissen.

    Målet med de nye regler er at gøre de i praksis ca. 100.000 familieretlige sager enklere i forløbet samt yde en bedre hjælp til børnene i skilsmissesagerne.

    Hvordan vil systemet i praksis se ud?

    Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

     Familieretshuset:

     Der etableres et nyt system, hvor Familieretshuset er det første, som alle familieretlige sager skal igennem.

    I Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) screenes sagerne automatisk på baggrund af en række spørgsmål, som der stilles, når man indgiver ansøgning om skilsmisse.

    Herefter visiteres sagerne til det rette forløb af medarbejdere i Familieretshuset, så man sikrer, at sagerne håndteres det rigtige sted.

    Familieretshuset bliver således indgangen til systemet i skilsmissesager, hvor parterne har børn.

    Nyt system ved skilsmisser i 2019

    Sagerne screenes i tre forskellige spor:

    • Et grønt spor:

    Her er der tale om de enkle sager, hvor familien ikke har eller kun i begrænset omfang har behov for, at myndighederne involveres.

    • Et gult spor:

    Her er der tale om familier, som har behov for hjælp ved rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst, eller som først fastlåses, hvis der ikke kan indgås en aftale.

    • Et rødt spor:

    Det røde spor omfatter familier med behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel.

    Familieretshuset giver ydermere kommunen en mulighed for – i helt særligt situationer – at indlede en sag direkte i Familieretshuset, som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.

    Familieretten:

    I byretterne etableres Familieretten, som skal træffe afgørelse i komplekse sager, hvor konflikten er stor, og der samtidig er andre problemer på spil som f.eks. misbrug og vold. I Familieretten er det en dommer, som træffer afgørelse i sagerne. Ligeledes vil sagerne, som ikke løses i Familieretshuset ende i Familieretten.

     

    Hvilke sager vil man kunne ende i Familieretten med?

    Der vil primært være tale om sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve afgørelser fra myndighederne – det kan være sager om samvær eller forældremyndighed samt tilbageholdelse af barnet.

    Samtidig vil lovens udgangspunkt ændre sig, så fuldbyrdelse af aftaler og afgørelser om samvær og forældremyndighed alene vil ske af hensyn til barnet og med det formål at varetage barnets bedste.

    Fra lovgivers side vil retten samtidig få flere redskaber til at nå frem til en løsning. De kan langt lettere fastsætte tvangsbøder, som vil tage hensyn til forældrenes indkomst, men samtidig har til formål at skulle mærkes hos denne forælder.

    Der vil ligeledes som noget nyt blive givet mulighed for kortvarig frihedsberøvelse af en forælder, der tilbageholder sit barn, så barnet kan blive afhentet af den anden forælder uden, at barnet oplever en konfliktfuld aflevering.

    Børneenheden:

     Børneenheden skal tage hånd om barnet og sikre, at barnet altid har en voksen at tale med og spørge til råds. Her vil der bl.a. også være børnesagkyndige, som inddrages tidligt i processen så skånsomt som muligt.

     

    Refleksionsperiode – hvad betyder det?

    Det er dokumenteret, at skilsmisser påvirker børnene og deres hverdag.

    Man ændrer derfor på, at man kan skilles fra den ene dag til den anden og introducerer en såkaldt reflektionsperiode, som gør, at ægtefæller med børn har en reflektionsperiode på 3 måneder. Dette indføres alene, hvor forældrene er enige om at blive skilt.

    I 3-måneders perioden sikres forældrene hver især en mulighed for tid til eftertanke samtidig med, at både forældre og børn tilbydes rådgivning.

    Der lægges vægt på at tilbyde forældrene en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, som skal oplyse forældrene om den betydning, som skilsmissen har for børnene, samt hvordan forældrene på bedst muligvis støtter barnet i situationen.

    Der vil ligeledes være et digitalt forløb, som på sin vis underviser forældrene i håndtering af børns reaktioner i brudsituationen.

    Forældre på lige fod:

     Udover at børnene sættes højest, så er tanken med det nye system, at forældrene skal være forældre på lige fod.

    Det betyder, at forældre fremadrettet skal have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl begge steder.

     

    Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

    Roskilde den 1.  april  2019.

    SKAL DU BRUGE EN FAMILIEADVOKAT ?

    Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

      Dit navn (skal udfyldes)

      Din e-mail (skal udfyldes)

      Telefon nr.

      Din besked

      Skal dine venner også læse dette indlæg?

      Så del det med dit netværk

      Ungdomsdomstol

      Ungdomsdomstol

      Den 18. december 2018 blev den endelige lov vedrørende det nye Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg vedtaget. Helt konkret betyder det, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelser i sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er i ” fødekæden” til den hårde kerne af kriminalitet. Nævnet kan nu med den nye lov træffe afgørelser om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til 2 år – og i særlige tilfælde i op til 4 år.

      Både børn, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne har ret til gratis advokatbistand, hvis de skal møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, og sagen omhandler følgende områder:

      • Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus
      • Anbringelse uden for hjemmet
      • Tilbageholdelse under en anbringelse
      • Samvær og kontakt
      • Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
      • Ændring af anbringelsessted
      Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

      Herudover oprettes der en Ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at Ungdomskriminalitets-nævnets afgørelser efterleves.

      Reformen træder i kraft den 1. januar 2019. Det betyder blandt andet, at Ungdomskriminalitets-nævnet oprettes i samtlige politikredse, og at Ungekriminalforsorgen er klar til at føre tilsyn med de børn og unge, der kommer igennem Ungdomskriminalitetsnævnet.

      Hvad er baggrunden for den nye ungdomsdomstol?

      Selvom ungdomskriminaliteten generelt har været faldende, er der fra 2016-2017 sket en stigning på 9 pct. i antallet af mistanker og sigtelser mod kriminelle unge. Derudover står ca. 1 pct. af en ungdomsårgang for ca. 44 pct. af alle de straffelovsovertrædelser, som samlet set begås af årgangen. Regeringen mener derfor, at der er behov for en ny og målrettet indsats mod ungdomskriminalitet.

      Hvad betyder den nye Ungdomsdomstol?

      Den nye lov betyder en række indsatser over for børn og unge i alderen fra 10 til 17 år. Jeg vil her opstille og forklare de mest indgribende indsatser:

      Ungdomskriminalitetsnævnet

      Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået alvorlig kriminalitet, som f.eks. indbrudstyveri, ulovlig besiddelse af våben eller salg af euforiserende stoffer, og som samtidig har nogle risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at ende i den hårde kerne af unge kriminelle, f.eks. kriminalitet i en tidlig alder, opvækst i et kriminelt miljø eller misbrugsproblemer. Nævnet skal endvidere træffe afgørelse i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået personfarlig kriminalitet som vold og seksualforbrydelser.

      Ansvaret for at behandle sådanne sager har tidligere ligget hos kommunerne, men løftes nu over i Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunerne vil herefter være ansvarlige for at fuldbyrde nævnets afgørelser.

      Ungdomskriminalitetsnævnet sammensættes af en dommer og to repræsentanter fra politiet og kommunen. Nævnet vil i sager vedrørende børn i alderen 10-11 år blive ledet af en dommer, der har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager vedrørende denne yngre del af målgruppen. Nævnet vil endvidere i sager vedrørende børn og unge i alderen 10-14 år blive bistået af en børnesagkyndig.

      Ungdomskriminalitetsnævnet vil, for at kunne skræddersy en helhedsorienteret og målrettet kriminalitetsforebyggende indsats, kunne inddrage fagfolk og ressourcepersoner, som f.eks. skolelærere eller fodboldtrænere, til at tackle de mange problemstillinger, der er forbundet med barnet eller den unges kriminelle adfærd, og være med til at sikre, at barnet eller den unge løftes ud af kriminalitet.

      Barnet eller den unge og dennes forældre har mødepligt for Ungdomskriminalitetsnævnet og kan afhentes ved udeblivelse. Hvis den unge og forældrene ikke møder op til nævnsmødet, vil det manglende fremmøde indgå i nævnets vurdering af sagen.

      Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion, som er af opdragende karakter og en tydelig markering af, at barnet eller den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd. En straksreaktion kan f.eks. være, at den unge skal rydde op efter hærværk, vaske brandbiler eller gøre rent i den lokale boligforening. Børn under 13 år kan ikke pålægges straksreaktioner.

      Hvis den unge ikke gennemfører sin straksreaktion, vil sagen blive genindbragt for Ungdoms-kriminalitetsnævnet, som vil træffe en ny afgørelse, hvor den manglende gennemførelse af straksreaktionen vil indgå i vurderingen af sagen.

      Ungdomskriminalitetsnævnet kan derudover fastsætte et op til 2 år langt forbedringsforløb. For de 10-14-årige kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde vare op til 4 år. Forbedringsforløbet skræddersys ud fra den konkrete sag. Formålet er at sikre, at barnet eller den unge kriminelle slår ind på en konstruktiv livsbane uden kriminalitet. Forbedringsforløbet kan eksempelvis indebære, at barnet eller den unge forpligtes til at deltage i behandling for hashmisbrug, eller at der stilles krav om, at den unge færdiggør folkeskolen. I alvorligere sager, hvor det vurderes, at barnets eller den unges problemer ikke kan afhjælpes i hjemmet, kan nævnet bl.a. anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet i en periode, herunder på åbne, delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner.

      For så vidt angår de 10-14-årige skal politiet senest 10 dage efter politiets mistanke om, at et barn eller en ung under 15 år har begået kriminalitet, beslutte, om sagen skal henvises til nævnet. Sagen skal herefter behandles i nævnet senest 4 uger senere.

       

      For så vidt angår de 15-17-årige vil deres straffesager blive underlagt en særligt hurtig sagsbehandling (fast-track procedure). Hvis domstolene herefter henviser sagen til Ung-domskriminalitetsnævnet, skal nævnet som udgangspunkt behandle sagen senest 14 dage efter den endelige dom i straffesagen.

       

      Ungekriminalforsorg

      Den nye Ungekriminalforsorg vil sammen med kommunen sørge for, at barnet eller den unge gennemfører den pålagte straksreaktion og sit forbedringsforløb som bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet.

      Barnet eller den unge vil således få tilknyttet en ungetilsynførende under hele sit forbedringsforløb.

      De ungetilsynsførende, der skal føre tilsyn med børn i alderen 10-11 år, vil have gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet tilsyn med denne yngre del af målgruppen.

      Hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, vil det altid medføre en reaktion fra Ungekriminalforsorgen. Ungekriminalforsorgen vil i første omgang indskærpe vilkårene i nævnets afgørelse og vil dernæst kunne beslutte, at barnet eller den unge skal afhentes af politiet og bringes til det sted, hvor f.eks. straksreaktionen skal udføres.

      Ungekriminalforsorgen vil i sidste ende kunne genindbringe en sag for Ungdomskrimi-nalitetsnævnet, med henblik på at der fastsættes nye og skærpede reaktioner med fokus på at få barnet eller den unge til at ændre holdning og adfærd.

      Nævnet vil i den forbindelse kunne beslutte at forlænge et forbedringsforløb, så barnet eller den unge ikke qua sin manglende overholdelse kan unddrage sig sit forbedringsforløb.

       

      Unge- og forældrepålæg

      For fremtiden kan et sådant pålæg gives til børn og unge mellem 10 og 17 år. Da man nu kan give et pålæg til børn ned til 10-års alderen, ændrer ungepålægget navn til børne- og ungepålægget.

      Tidligere var det sådan, at før der kunne gives et pålæg, var det et krav, at der først blev lavet en børnefaglig undersøgelse. Dette krav fjernes.

      Børne- og ungepålægget udvides endvidere til at omfatte alle sager, hvor unge mellem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenlovgivningen, og kommunerne forpligtes i sådanne sager til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at tildele et børne- og ungepålæg.

      Kommunerne skal endvidere i sager, hvor børn og unge mellem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våben-lovgivningen, hurtigt vurdere, om der er grundlag for at give forældrene et forældrepålæg.

      Manglende efterlevelse af et forældrepålæg vil medføre et træk i forældrenes børne- og ungeydelse eller boligstøtte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

       

      Indsats på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner samt åbne institutioner

      Indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner ensrettes gennem klare krav til en virksom indsats og et lovfæstet krav om husordener, der skal ensrettes på tværs af institutionerne. Der skal sikres klare og fælles rammer for de anbragte unge, så de mødes med en tryg og forudsigelig hverdag.

      Herudover styrkes sikkerheden og indsatsen mod indsmugling af stoffer og våben på institutionerne bl.a. ved indførelse af videoovervågning. Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides endvidere på de sikrede institutioner.

      Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne institutioner. Kortlægningen skal bl.a. afdække hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe.

      For yderlige oplysninger, kan Retsadvokaterne kontaktes på telefon 41 94 84 00

       

      • Lovtekst og gennemgang hentet fra Justitsministeriets side.

       

      Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

      Roskilde den 23.  februar  2019.

      SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

      Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

        Dit navn (skal udfyldes)

        Din e-mail (skal udfyldes)

        Telefon nr.

        Din besked

        Skal dine venner også læse dette indlæg?

        Så del det med dit netværk

        Psykisk vold

        Psykisk vold

        I dag findes der ikke en selvstændig bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer psykisk vold. Det skyldes formentlig, at psykisk vold har været længe undervejs – og formentlig stadig er undervejs – for at blive accepteret på lige vilkår med fysisk vold. Hertil kommer, at det i praksis naturligvis er sværere at bevise, at man har været udsat for psykisk vold. Det er langt nemmere at bevise en brækket kæbe end et sår på sjælen. Nøjagtig på samme måde, som vi kender det med psykiske sygdomme contra fysiske sygdomme. Men det betyder ikke, at psykisk vold ikke udøves, og derfor arbejder Justitsministeriet også på at udarbejde en ny straffebestemmelse, som kriminaliserer psykisk vold. Men der er flere udfordringer i det, som jeg vil gennemgå senere.

        Danmarks forpligtelser

        Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

        Alle EU-landene, herunder Danmark, har indgået en aftale om, at de vil forpligte sig til at kriminalisere en adfærd, som medfører alvorlig skade på et andet menneskes psykiske integritet gennem tvang eller trusler, krænkende adfærd og ydmygende handlinger. I Danmark har vi dog ikke en selvstændig straffe-bestemmelse, som kriminaliserer sådan en adfærd. Det nærmeste vi kommer, er straffelovens § 245, stk. 2, om forsætlig tilføjelse af skade på legeme eller helbred, herunder psykiske traumer.

        Straffelovens § 266 kan også anvendes. Den omhandler alvorlige trusler mod en person eller andres liv, helbred eller velfærd.

        Hvad er psykisk vold?

        Psykisk vold kan være mange ting og forgå på mange måder, men essensen er, at der er tale om systematisk nedgøring af en person, udøvelse af kontrol eller tvang eller gentagne trusler, krænkende adfærd og ydmygende handlinger. I familierelationer vil psykiske vold oftest indgå i et handlingsmønster over tid.

        Ifølge VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har knap 4 ud af 100 danske kvinder og 1 ud af 100 mænd været udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det sidste år. Samtidig har et nyere dansk studie vist, at psykisk vold kan have en stærkere sammenhæng med drab på kvinder i nære relationer, end tilfældet er med fysisk vold.

        Justitsministeriets overvejelser

        Inden Justitsministeriet kan have en straffebestemmelse klar, som kriminaliserer psykisk vold, skal de igennem nogle overvejelser og sikre sig flere forskellige forhold. Blandt andet skal Justitsministeriet sikre, at både offer og tiltaltes retssikkerhed bevares. Samtidig skal det defineres, præcis hvad psykisk vold er, og sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at en straffebestemmelse om psykisk vold også kan anvendes i praksis.

        Selvom mange kan blive krænkede over, at man er nødt til at have en retssikkerhed, der beskytter den tiltalte, så er det altså nødvendigt i et retssamfund. Det er vigtigt, at man ikke bare kan beskylde alt og alle for en lovovertrædelse. Derfor har vi et retssystem, der skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af loven. Indtil da er det nødvendigt, at en tiltalt bliver beskyttet. Når man laver en straffebestemmelse, hvor det bliver kriminaliseret at udøve psykisk vold, så er det ikke nok, at det blot er den, der mener, at han/hun har været udsat for psykisk vold, hvis vidneudsagn der bliver lagt til grund. Forholdet skal naturligvis kunne bevises. Men hvordan skal man kunne bevise, at en person igennem længere tid har udøvet psykisk vold, da det ikke er noget, der kan ses med det blotte øje, som tilfældet er med en brækket arm?

        Det er derfor nødvendigt, at en straffebestemmelse om psykisk vold bliver udformet som en konstaterbar handling. Den, der har udsat en anden for psykisk vold, skal være ansvarlig for at begrænse et andet menneskes handlefrihed, integritet og identitet. Men det må samtidig være skåret helt ud i pap, hvilke handlinger, der kan medføre, at man har begrænset et andet menneskes handlefrihed, integritet og identitet. Det nytter ikke noget, at det kommer an på, hvordan offeret har følt det, eller hvad den tiltaltes hensigt har været med det.

        Justitsministeren udtalte i foråret 2018, at man forventede at have en bestemmelse klar efter sommerferien. Vi har endnu ikke fået en bestemmelse, som kriminaliserer psykisk vold, og vi kan da håbe at forsinkelsen skyldes, at man gør sig ekstra umage med at få udformet en straffebestemmelse, som kan bruges i praksis, og som beskytter både offeret og tiltalte.

        Skal du bruger en bistandsadvokat? Så klik her.

         

        Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

        Roskilde den 9.  januar  2019.

        SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

        Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

          Dit navn (skal udfyldes)

          Din e-mail (skal udfyldes)

          Telefon nr.

          Din besked

          Skal dine venner også læse dette indlæg?

          Så del det med dit netværk

          Nu forældes sager om myndighedssvigt fra offentlige myndigheder ikke længere – det giver børnene en større sikkerhed

          Nu forældes sager om myndighedssvigt fra offentlige myndigheder ikke længere – det giver børnene en større sikkerhed

          Den 8. februar 2018 vedtog Folketinget et lovforslag, som fjernede forældelsesfristen i misbrugssager.

          Hvad var reglerne før?

          Tidligere gjaldt de almindelige forældelsesregler, hvorefter erstatningsansvar som udgangspunkt blev forældet efter 3 år. Fristen for forældelse løb fra den dag, hvor den skadelidte fik eller burde få kendskab til skaden. Dog var der en maksimal frist på 30 år fra den skadevoldende handling ved personsskade og alene 10 år i andre tilfælde.

          Hvordan dømte retterne før det nye lovforslag?

          Via medierne er der skabt fokus på problematikken med forældelse i disse tilfælde, da sager som Godhavn-drengene og de tre kvinder, der blev misbrugt af deres plejefar uden kommunen skred ind, har været ramt af netop denne problematik med forældelse.

          Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

          I sagen med de tre kvinder mod Slagelse Kommune afgjorde Østre Landsret, at menneskerettighederne for kvinderne vægtede højere end forældelsesreglerne.

          Godhavndrengenes sag, der omhandlede det berygtede drengehjem, hvor børnene blev udsat for fysisk og psykisk terror, misbrug og medicinske eksperimenter, blev dog afvist i Østre Landsret med baggrund i forældelse.

          Der har også senest været en sag mod Rebild Kommune hvor flere børn blev udsat for grove seksuelle overgreb af deres far, som bl.a. bandt børnene, inden han misbrugte dem. Her nedlagde kommunen også påstand om forældelse, men sagen er endt i et forlig, hvor børnene får hver 450.000 kr. fra kommunen. Samtidig modtog børnene en undskyldning fra kommunen for ikke at have grebet ind i tide på trods af gentagne underretninger.

          En erstatning som denne er ikke tidligere set herhjemme. Den tidligere Tønder sag havde alene en erstatning på kr. 300.000 til pigen.

          Dog er der uenighed imellem kommunerne og Kommunernes Landsforening om, hvorvidt der er hjemmel til at udbetale godtgørelse direkte fra kommunekassen uden at sagen er blevet domstolsprøvet, altså at en dommer har dømt kommunen til betaling. Derfor kan sagen med Rebild kommune ikke sikre ofrene, at alle kommuner vil indgå forlig mv.

          Hvad gør de nye regler?

          De nye regler sikrer, at ofre for seksuelt misbrug pr. 1. april 2018 kan se frem til en bedre og mere retfærdig behandling af deres sag.

          Lovforslaget ændrer flere dele af den tidligere lovgivning.

          Den ene ændring i de nye regler gør, at sager om gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af et barn ikke længere kan forældes.

          Den anden ændring er vigtig, idet forældelsesfristerne på sager om erstatning og godtgørelse mod de offentlige myndigheder, som har svigtet i sager, hvor et barn har været udsat for overgreb, ophæves.

          Det vigtigste moment i denne ændring er, at det ikke kun gælder for sager, der ikke pr. 1. april 2018 ikke var forældet, men også for tidligere sager, idet lovens regler om ingen forældelse nu gælder med tilbagevirkende kraft. Det gør, at også tidligere forældede sager om misbrugssvigt nu kan tages i retten.

          Retssikkerheden for ofre mod de offentlige myndigheder er derfor langt større efter vedtagelse af det nye lovforslag.

          Lovforslaget har også fjernet den tidligere 72 timersregel, som der tidligere var for ofre til voldtægt, incest og seksuelt misbrug for at anmelde forbrydelsen for at være berettiget til offererstatning fra Staten.

          Det betyder at Erstatningsnævnet, som behandler sager om offererstatning nu af egen drift vil genoptage de seneste 2 års sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn, hvor der er givet afslag på offererstatning fordi ofret først havde anmeldt forbrydelsen til politiet senere end 72 timer efter gerningstidspunktet.

          De nye regler giver ofrene en langt bedre retsstilling, da de nu i langt højere grad får mulighed for erstatning og godtgørelse, samt en mere retfærdig behandling.

          Det er vigtigt, at børn med evige ar på sjælen senere i livet har mulighed for at rette krav om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder, hvis de har svigtet barnet.

          Der er med reglerne i Folketinget opnået enighed om, at offentlige myndigheder ikke skal kunne reddes for deres ansvar alene med baggrund i en forældelsesfrist.

          De sager, som der har været fremme de seneste år viser, at der typisk går lang tid før ofrene/børnene indser at de offentlige myndigheder havde en rolle i deres misbrug.

          Skal du bruger en bistandsadvokat? Så klik her.

           

          Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

          Roskilde den 6.  oktober 2018.

          SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

          Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

            Dit navn (skal udfyldes)

            Din e-mail (skal udfyldes)

            Telefon nr.

            Din besked

            Skal dine venner også læse dette indlæg?

            Så del det med dit netværk

            BOPÆLSRETTEN – HAR DET OVERHOVEDET NOGEN BETYDNING?

            BOPÆLSRETTEN

            BOPÆLSRETTEN – HAR DET OVERHOVEDET NOGEN BETYDNING?

            Når to mennesker går fra hinanden, så skal alt mellem dem deles. Det kan være svært nok, at dele villaen og bestikket, men når det kommer til børnene, så er det straks langt mere kompliceret. Her er det nemlig vores følelser, der spiller ind, og vi kan derfor have svært ved at se, hvad det er, der er bedst for barnet. I langt de fleste tilfælde kan det være lige så godt at bo hos far, som hos mor, og derfor bliver det pludselig de mindste ting, der spiller ind, og det er ikke sjældent, at en regulær kamp går i gang.

            Lovgiverne prøver jævnligst at lovgive, så disse kampe mellem forældrene, ikke er nødvendige, men der er endnu ingen, der har fundet den gyldne nøgle. Børnene er stadig taberne, når forældrene ikke kan finde en løsning.

            Så hvis man ikke kan blive enige om, hvor børnene skal bo, og når det ene hjem, kan være lige så godt som det andet, så er det værd at sætte sig ind i, om det overhovedet har en betydning, hvem der er bopælsforælder.

            Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

            FORSKELLEN PÅ FORÆLDREMYNDIGHED OG BOPÆL

            Her ville alle problemer jo være løst, hvis jeg kunne skrive, at det i bund og grund er ligegyldigt, om børnene bor hos mor eller far. Sådan er det desværre ikke, og derfor vil jeg gennemgå, hvilke forskelle der er på at være bopælsforælder og samværsforælder. Først skal vi dog have nogle begreber på plads.

            Udgangspunktet er, at alle forældre har fælles forældremyndighed, medmindre at der er så højt et konfliktniveau, at det vurderes, at det ikke er til barnets bedste, at forældrene sammen skal tage beslutningerne for barnet.

            Når der er fælles forældremyndighed, skal forældrene f.eks. være enige om følgende:

            • Væsentlige medicinske indgreb
            • Skolevalg, og videreuddannelse (kan forældrene ikke blive enige om skole, så skal barnet indmeldes på distriktsskolen)
            • SFO
            • Risikobetonet fritidsaktiviteter
            • Flytning til udlandet
            • Navnevalg
            • Religion
            • Pas

             

            Derimod kan bopælsforælderen alene tage beslutninger om f.eks. følgende:

            • Flytning inden for landets grænser
            • Valg af daginstitution
            • Almindelige fritidsaktiviteter, når barnet er hjemme

             

            Der kan kun være en bopælsforælder. Den anden forælder vil være samværsforælder. Det gælder også selvom barnet bor lige meget hos begge forælder.

            HVORFOR HAR DET BETYDNING, HVOR BARNET BOR?

            Der hvor, bopælsretten er mest indgribende, er hvor barnet skal bo. Bopælsforælderen kan nemlig vælge, at flytte fra den ene ende af landet til den anden, uden samværsforælderens accept. Vil man som bopælsforælder flytte med barnet, har man pligt til at varsle flytningen 6 uger før man flytter. Hvis samværsforælderen ikke vil acceptere flytningen, så kan man rette henvendelse til Statsforvaltningen, og anmode om, at få bopælen.

            Statsforvaltningen vil så gå ind og vurdere, hvad der vil være bedst for barnet – at flytte med bopælsforælderen, eller flytte hjem til samværsforælderen, som så bliver bopælsforælderen. Vil Statsforvaltningen ikke ændre bopælen, så kan samværsforælderen indbringe sagen for Retten. Det betyder længere ventetid, og bopælsforælderen kan i mellem tiden være flyttet med barnet. Er bopælsforælderen først flyttet med barnet, og er barnet startet i en ny skole eller institution, så er det klart, at der skal mere til før Retten beslutter, at barnet skal bo hos samværsforælderen, og derved igen flytte bopæl og skole/daginstitution.

            I Statsforvaltningens/Rettens vurdering af, hvorvidt barnet skal have bopæl hos samværsforælderen, indgår også, hvor meget barnet og samværsforælderen har haft af samvær. Jo mindre samvær, jo mindre chance for, at få bopælen – som udgangspunkt.

            Herudover vil man høre barnet om, hvad barnet helst vil. Jo ældre barnet er, og kan give udtryk for egen holdning, jo mere betydning for det – som udgangspunkt.

            Alle sager vurderes efter et skøn, og ingen sager er ens, hvorfor ovenstående er udgangspunktet, men ikke altid, sådan det falder ud, hvorfor hver enkel sag må vurderes individuelt.

            Men ikke kun ved flytning har det betydning, hvem der har bopælsretten. Også i hver dagen har det betydning. Det er klart, at jo mere samvær samværsforælderen har med barnet, jo mere indflydelse. Men som samværsforælder har man altid den frygt, at samværet kan blive sat ned, hvis ikke det fungerer. Det er nemlig bopælsforælderen, der skal have barnet mest, eller mindst lige så meget, som samværsforælderen – ellers bytter rollerne.

            Jo mindre samvær der er mellem samværsforælderen og barnet, jo mindre indflydelse. Har samværsforælderen kun samvær med barnet hver anden weekend, så er det klart, at det er bopælsforælderen, som er nærmest til at tage beslutningerne i dagligdagen. Udgangspunktet er, at bopælsforælderen tager de beslutninger, der skal tages, når barnet er hjemme, og samværsforælderen tager de beslutninger, der skal tages, når barnet er på samvær. Hvis barnet så kun er på samvær hver anden weekend, så giver det sig selv, at det er bopælsforælderen, der tager de fleste beslutninger, da barnet er mest hos bopælsforælderen.

            Det har derfor stor betydning, hvor barnet har bopæl, særligt hvis forældrene har svært ved at samarbejde. Det er dog altid til alles bedste –særligt til barnets bedste – at forældrene selv finder en løsning. Uanset om man er bopælsforælder eller samværsforælder, om man har del i forældremyndigheden eller har forældremyndigheden alene, så har alle børn ret til begge forældre, og man skal derfor så vidt muligt forsøge at samarbejde, medmindre det er helt umuligt.

            Hos Retsadvokaterne kan vi hjælpe dig i sager vedrørende forældremyndighed og barnets bopæl, se mere her.

            Skrevet af Cecilie mieth, advokat

            Roskilde den 14. januar 2018

            SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT?

            Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

              Dit navn (skal udfyldes)

              Din e-mail (skal udfyldes)

              Telefon nr.

              Din besked

              Advokat Cecilie Mieth -Retsadvokaterne Roskilde
              Cecilie Mieth Advokat - Retsadvokaterne i Roskilde.

              Skal dine venner også læse dette indlæg?

              Så del det med dit netværk

              HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

              HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

              Hvad er en bistandsadvokat?

              En bistandsadvokat er en advokat, som repræsenterer ofret. Har du været udsat for en forbrydelse af en særlig karakter, så er du berettiget til en bistandsadvokat. I mange sager, er det politiet, som skal orientere dig om, at du er berettiget til en bistandsadvokat, og i andre typer sager så skal du selv gøre politiet opmærksom på, at du ønsker din egen advokat. Politiet kan give dig nogle forslag til, hvem du skal vælge, men du må altid selv bestemme, hvem det skal være. Har du først ladet politiet vælge en for dig, så kan du altid vælge en anden. Det kan være en god ide selv at vælge din bistandsadvokat, så du kan sikre dig, at det er en advokat, som du føler dig tryg ved, og I sammen har en god kemi.

              Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

              Hvad hjælper bistandsadvokaten med?

              Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

              Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

              Bistandsadvokaten skal hjælpe dig igennem hele sagen. Du kan altid ringe til din bistandsadvokat med spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med sagen. Egentlig er du ikke part i sagen, selvom det er dig, der har været udsat for en forbrydelse, men derimod er du vidne. Bistandsadvokaten hjælper dig også i retten, hvis du skal ind og vidne i retten. Din bistandsadvokat kan også hjælpe dig med at nedlægge navneforbud, så dit navn ikke kommer frem i sagen. Det er også bistandsadvokaten, som vil forsøge, at den sigtede føres ud af retten, når du skal vidne, hvis der er tale om bestemte typer af forbrydelser. Alt det skal du tale med din bistandsadvokat om, og i fællesskab finder I ud af, hvad der kan lade sig gøre.

              Det er også bistandsadvokaten, som hjælper dig med at søge erstatning. Er du offer for en forbrydelse, så kan du meget vel være berettiget til erstatning, og det er det, som din bistandsadvokat vil hjælpe dig med.

              Hvis man har været udsat for en forbrydelse, så er det klart, at man er meget nervøs for, hvad der skal ske i det videre forløb, og derfor kan det være til stor hjælp, at du har en bistandsadvokat, som er din advokat. En som kun varetager dine interesser.

              Advokat tvangsfjernelse
              Cecilie Mieth Advokat

              Hvem har ret til en bistandsadvokat?

              Hvis du har været udsat for voldtægt eller en anden alvorlig seksualforbrydelse, så får du helt automatisk en bistandsadvokat. Hvis du ikke har fået en advokat, så skal du spørge efter det, fordi det er din ret. Det er dog dit eget valg, om du vil have en, men det er klart en fordel og et tilbud, som du skal tage imod.

              Har du været udsat for vold, så kan du også have ret til en bistandsadvokat, men her skal du selv spørge efter en. Politiet kan hjælpe dig, men du kan også altid ringe til Retsadvokaterne, og så kan vi hjælpe dig. Det er Retten, der bestemmer, om du har ret til at få en bistandsadvokat.

              Hvad koster en bistandsadvokat?

              En bistandsadvokat er gratis for dig. Det betyder, at du ikke har nogen udgifter til advokaten, hvis Retten beslutter, at du har ret til en advokat. Søger du en gratis bistandsadvokat, så kan du læse mere her.

              Tak for din opmærksomhed.

               

              Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

              Roskilde den 15. maj 2017

              Skal dine venner også læse dette indlæg?

              Så del det med dit netværk

              Skal vi hjælpe dig?

              Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                Dit navn (skal udfyldes)

                Din e-mail (skal udfyldes)

                Telefon nr.

                Din besked

                NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

                NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

                Den 1. januar 2018 får vi en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det er meningen, at det skal give ægtefæller bedre muligheder og mere frihed til at indrette sig, som hver enkelt ønsker det.

                For at forstå de nye regler, så vil jeg gennemgå de nuværende regler, for at give et bedre overblik over de nye regler.

                I dag er det sådan, at ægtefæller har forsørgerpligt over for hinanden. Hvis en ægtefælle tjener penge, og den anden ikke gør, ja så siger den nuværende lov, at så skal den ægtefælle, der tjener pengene, betaler for den anden ægtefælles underhold. Den nuværende lov siger også, at selvom man er ægtefæller, og har formuefællesskab, så ejer man ikke nødvendigvis sine aktiver sammen, ligesom man heller ikke er fælles om gælden. Dette er naturligvis anderledes, hvis man eksempelvis køber et hus sammen, og derved begge hæfter for gælden. Disse regler bevares også med den nye lov.

                I dag er det også sådan, at man ved separation og skilsmisse skal dele de aktiver, som man har, hvis man ikke har oprettet en ægtepagt eller har modtaget en gave eller arv, hvor giveren har bestemt, at man har særeje. Ligeledes er det også sådan i dag, at pensioner som udgangspunkt ikke skal deles ved separation og skilsmisse. Også dette bevares med den nye lov.

                Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

                Til gengæld så bliver det muligt at lave nogle forhåndsaftaler, som der ikke tidligere har været mulighed for. Med de nye regler bliver det muligt at aftale en sumdeling. Det betyder, at man kan aftale, at hele formuen skal være særeje på nær f.eks. 500.000 kr. Dette har ikke tidligere været muligt. Det bliver også muligt ved ægtepagt at aftale, at gælden skal tilhøre et bestemt aktiv, og derfor kunne trækkes fra i dette aktiv.

                I dag skal man oprette en ægtepagt – en gaveægtepagt – hvis man vil give sin ægtefælle en gave, som ikke er en sædvanlig gave. Dette krav ophæves med den nye lov. Dog bliver det nemmere for kreditorerne at få omstødt en gave, hvis gaven står i misforhold til giverens økonomiske forhold, og det ikke kan bevises, at giveren fortsat var solvent, da gaven blev givet.

                Når der bliver vedtaget en ny lov, så er der altid, inden loven træder i kraft og i den første tid efter, at loven er trådt i kraft, en del usikkerhed om, hvad den i virkeligheden kommer til at betyde i praksis. Dette er naturligvis også tilfældet med denne lov, og derfor vil det først være muligt at komme med en mere opfattende gennemgang i det nye år.

                Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

                Roskilde den 14 november 2017

                Skal vi hjælpe dig?

                Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                  Dit navn (skal udfyldes)

                  Din e-mail (skal udfyldes)

                  Telefon nr.

                  Din besked

                  TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

                  TVANGSFJERNELSER I DANMARK

                  ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

                  Børn, der på et tidspunkt i deres liv har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig betydeligt dårligere end andre børn. Men skyldes det tiden i en belastet familie, eller den efterfølgende tid, hvor de er anbragt? Det findes der formentlig ikke et entydigt svar på, men fakta er, at det ikke fungerer. Vi bliver derfor nødt til at stoppe op og revurdere den måde hele systemet fungerer på, og slippe opfattelsen af, at anbringelse uden for hjemmet er den eneste løsning.

                  I gennem de seneste 10 år har man jævnligt kunne læse i medierne, at kommunerne satte ind med tvangsfjernelser alt for sent og alt for sjældent. Vi har hørt om Tønder-sagen og Brønderslev-sagen, hvor kommunerne blev underrettet om kummerlige forhold for børnene uden at gribe ind. Senest har vi kunne følge med i dokumentaren om Jørn, der som lille blev fjernet for åben skærm i dokumentaren for 20 år siden ”Er du mors lille dreng?”, og hvor vi nu i fortsættelsen kan følge ham i voksenlivet, og se, hvor galt det er gået ham. Det finder stadigvæk sted i stor stil – kommunerne underrettes af daginstitutioner, skoler, læger m.v. uden at handle. Først når det er for sent, og man ikke kan komme uden om, at en tvangsfjernelse er uundgåelig, gribes der ind.

                  Trods den store opmærksomhed, som medierne har givet tvangsanbringelsessagerne i Danmark, så er antallet af tvangsanbringelser fra 2014 til 2015 faldet med 7 procent[1]

                  Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

                  Lad mig slå fast! Det kan nogle gange være det bedste for et barn, at mor og far ikke skal være alene om at varetage omsorgen for barnet. Men er det ensbetydende med, at det offentlige kan varetage omsorgsrollen bedre? Der er naturligvis tilfælde, hvor det er bedst for barnet, at mor og far slet ikke er i barnets liv. De sager findes naturligvis, og det er også de sager, som er interessante for medierne at fortælle os om. Men det vi ser og læser om i medierne, er ikke gennemsnittet af en familie, der for tvangsanbragt deres børn. Der findes også en stor gråzone, hvor mor og far ikke kan varetage omsorgen for barnet alene, men hvor mindre indgribende sanktioner end anbringelse ville være tilstrækkelige.

                  Det fremgår faktisk af loven, at anbringelse først kan komme på tale, hvis der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet med støtte.

                  Men bruges denne støtte i hjemmet så? Ja heldigvis, men efter min mening slet ikke i det omfang, som den burde. Tidligere på ugen læste jeg et blogindlæg i avisen.dk, hvor det fremgik, at kommunerne sender børnene hjem for et godt ord, for at spare penge. Det er bestemt ikke min oplevelse. Når først man er kommet ind i systemet, så er det meget svært som forældre, at gøre det godt nok til, at få sine børn hjem igen.

                  [1] Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2015

                   Lidt baggrundsviden om en tvangsanbringelse

                  Hvis kommunen mener, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:

                  1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge

                  2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for

                  3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge

                  4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

                  – kan Børn- og Unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge tvangsanbringes uden for hjemmet.

                  Børn- og Unge-udvalget består at 2 politikere, 2 psykologer og 1 dommer.

                  Forældrene til barnet og børn over 12 år har ret til deres egen advokat, hvis salær betales af kommunen.

                  Får man ikke medhold i Børn- og Unge-udvalget, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og får man heller ikke medhold der, så kan sagen indbringes for byretten. Vil du læse mere om tvangsfjernelser af børn, så klik her.

                  Advokat tvangsfjernelse
                  Cecilie Mieth Advokat

                  Dokumentation for en anbringelse

                  Det er kommunens opgave at samle den dokumentation sammen, som er baggrunden for vurderingen af, om barnet skal anbringes. I nogle sager er materialet omfattende, men i en del sager er materialet sparsomt. Desværre betyder det ikke nødvendigvis, at Børn- og Unge-udvalget afviser tvangsanbringelsen. Nogle gange virker det som om, at det bare bliver kørt igennem uanset, hvilket materiale der er på sagen.

                  Tvangsfjernelser i Danmark er ikke nødvendigvis til barnets bedste

                  Og nu til sagens kerne. For ud over at statistikken viser, at det nærmest er umuligt at vinde en sag over kommunen i sager om tvangsanbringelse, så viser statistikken også, at det offentlige ikke nødvendigvis kan varetage opgaven. Det kan skyldes, at indsatsen kommer for sent, eller det kan skyldes, at indsatsen er mangelfuld. Eller en kombination af begge.

                  I 2015 udarbejdede Bodil Helbech Hansen en analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn[2]. Analysen og tallene er dybt foruroligende.

                  Af analysen fremgår det blandt andet, at

                  • 40 % ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 % blandt ikke-anbragte børn)
                  • 70 % har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig (21 % blandt ikke-anbragte børn)
                  • Hver 6. er på førtidspension som 30-årige (2 % blandt ikke-anbragte børn)
                  • Hver 5. er på kontanthjælp (5 % blandt ikke-anbragte børn)
                  • Hver 4. mand har som 30-årig været i fængsel
                  • Børn anbragt på institution klare sig generelt ringere end børn anbragt i familiepleje

                  Det offentlige løfter altså ikke opgaven. Børnene ender ikke med en voksentilværelse, hvor de tilnærmelsesvis sidestilles med andre. De fortsætter på kanten af samfundet. Den hjælp, som det offentlige mener, at de giver barnet ved at fjerne ham/hende fra forældrene, er ikke god nok. Og er det overhovedet det offentliges ansvar? Om ikke andet, så har de påtaget sig den.

                  Men er det forældrenes manglende omsorg i starten af barnets liv, der er skyld i, at barnets voksenliv bliver på kanten af samfundet? Eller er det måden vi tvangsfjerner på i Danmark? Vi ved fra studier på området, at børn kan blive skadet ved manglende omsorg allerede inden for de første leveuger. Så jo senere der sættes ind, jo mere skade kan der være sket. Det er naturligvis forskelligt fra sag til sag, men alt andet lige er det min påstand, at der absolut ingen grund er til, at man fjerner et barn fra dårlige forældre til dårlige anbringelser.

                  Men hvorfor gør vi det så fortsat på den måde? Er det fordi vi tror, at alt andet er bedre end dårlige forældre? Tror vi, at det at blive revet væk fra sine forældre, og anbragt på en døgninstitution med begrænset og skiftende personale er bedre, end det omsorgssvigt, som børnene måske udsættes for der hjemme? Tror vi, at børn på f.eks. 5 år, der får omsorg af forskellige pædagoger, der naturligvis også skal hjem til deres familie, er bedre end far og mor, der drikker?

                  Jeg klandrer ikke pædagogerne eller plejefamilierne. Jeg klandrer den måde, som vi fjerner børn på i Danmark, da jeg mener, at der er andre metoder, hvor familien som helhed kan få den nødvendige hjælp uden at børn og forældre skal skilles ad for enhver pris. For i alle andre sammenhæng, f.eks. i familieretten bliver forældrene tudet ørerne fulde med, at børn har ret til deres forældre. Det burde disse børn også have, så længe forældrene har en evne til at være forældre.  Og det har rigtig mange af de forældre, som får fjernet deres børn. Så længe det offentlige ikke kan stille med en bedre statistik end ovenfor anført, så burde man gribe problemstillingen helt anderledes an.

                  [2] ”Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn” af Bodil Helbech Hansen

                  Hvad er alternativet?

                  Jeg tror på, at der findes et alternativ, som kan vise sig at være bedre for børnene og langt bedre for samfundsøkonomien.

                  Lad os tage et eksempel. Magnus på 4 år har altid været meget fraværende fra sin børnehave. Hans sprog er dårligt, hans tøj er for småt, og da han starter i skole, har han også mange fraværsdage. Når han endelig er i skole, så har han ikke spist morgenmad og har ikke madpakke med. Når lærerne taler med ham, fortæller han, at han selv skal stå op, fordi mor sover længe, og der ikke er mad i køleskabet til madpakken. Lærerne sender den ene underretning efter den anden til kommunen, som inviterer mor til møder. Efter rigtig mange underretninger, og da Magnus er blevet 6 år, udarbejdes der undersøgelser på familiens udfordringer, og mors forældreevne. Til sidst kommer kommunen frem til, at Magnus mor ikke kan varetage forældrerollen, og indstiller til Børn- og Unge-udvalget, at Magnus skal anbringes i en plejefamilie. Børn- og Unge-udvalget giver kommunen medhold, og inden for en time efter beslutningen er truffet, bliver Magnus hentet på skolen af en fremmed sagsbehandler og placeret i en fremmed plejefamilie. Er det det bedste for Magnus?

                  I årerne efter flytter han fra den ene plejefamilie til den anden. Plejefamilierne kan ikke rumme ham, og som 12-årig kommer han på en døgninstitution blandt andre anbragte børn. Han ender med at have været i 7 plejefamilier og 4 institutioner fra han er 6 til 18 år. I voksenlivet kan han ikke finde sig til rette, og i en alder af 30 år opgives han af systemet og får tilkendt en førtidspension.

                  Er det udelukkende de første 6 år af hans liv hjemme hos mor, som er skyld i det? Eller er det også, det svigt han følte, da han blev revet væk fra mor? Er det, det svigt han har følt, da den ene plejefamilie efter den anden måtte kaste håndklædet i ringen? Eller er det, det svigt han følte, når han sad alene på endnu en døgninstitution? Måske var det, det svigt han følte, da ingen lyttede til ham, da han sagde, at han ville hjem til sin mor igen? Eller det svigt han følte, da han bad om mere samvær med sin mor?

                  Ville det ikke have været bedre for Magnus, hvis kommunen allerede ved den første underretning havde sat massivt ind i hjemmet, og hjulpet mor med de problemer, hun havde? Ville det ikke have været bedre, hvis problemerne ikke kunne løses i hjemmet, at mor og Magnus sammen var kommet på en form for institution, hvor Magnus kunne beskyttes mod mors raseriudbrud, få madpakke med i skolen, og tøj der passede ham, men stadigvæk havde sin mor hos sig?

                  Jeg er sikker på, at i sagen om Magnus, så var det også et overgreb, da det offentlige fjernede ham fra hans mor. Ikke fordi hans mor var en god forældre, men fordi det er et overgreb mod et barn at blive revet væk fra sin mor af fremmede mennesker.

                  I familier, hvor forældrene ikke kan varetage forældrerollen tilstrækkeligt, der skal barnet ikke nødvendigvis fjernes fra forældrene inden for en time. Der skal sættes ind langt tidligere i forløbet, så det i det mindste kan undersøges, om problemerne kan løses i hjemmet. Kan de ikke det, skal man forsøge at anbringe både barn og forældre et sted, hvor de kan få den tilstrækkelige hjælp.

                  Hvis Magnus og hans mor sammen var kommet hen på en institution, og det der viste sig, at mor ikke kunne lære at varetage omsorgen for Magnus, så var en anbringelse uden mor måske det bedste, men så havde Magnus fået en chance for at vende sig til institutionslivet sammen med mor. Han ville gradvist kunne vende sig til at være uden mor, først en time, så en dag, så to dage, så en uge osv. Alt imens pædagoger ville sørge for, at mor ikke lod sin frustration gå ud over ham, og alt imens at han fik mad og tøj på kroppen. Måske ville Magnus så havde kunnet undgå at ende på førtidspension som 30-årig, fordi han havde oplevet færre svigt, hvis hjælpen var kommet allerede i børnehaven, og hvis han allerede som 6-årig var kommet på en institution sammen med sin mor.

                  Når det offentliges alternativ er mindst lige så dårligt, som det de anbragte børn kommer fra, så er vi nød til at revurdere og gøre det anderledes.

                  Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

                  Roskilde den 13. maj 2017

                  Skal dine venner også læse dette indlæg?

                  Så del det med dit netværk

                  Skal vi hjælpe dig?

                  Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                    Dit navn (skal udfyldes)

                    Din e-mail (skal udfyldes)

                    Telefon nr.

                    Din besked

                    FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV

                    FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV

                    Der var engang, hvor forældremyndigheden automatisk gik til mor ved skilsmisse, og skulle mor være så uheldig at dø, uden forældrene var gift, men blot samlevende, så var der ingen garanti for, at børnene kunne blive hos deres far. Det er heldigvis fortid, og forældremyndighedsloven er – efter sigende – indrettet således, at børnene er i centrum. Så er far den bedste forælder, så vil han også være den, som kan få børnene boende efter en skilsmisse – i teorien.

                    Selvom mange er enige om, at der stadigvæk ikke er ligestilling i praksis, så kan man ved en gennemgang af den historiske udvikling af forældreansvarsloven hurtigt konstatere, at det er intentionerne bag de forskellige lovændringer.

                    Vil du vide mere om, hvilken udvikling forældreansvarsloven har haft de sidste 30 år, så kan du læse mere her:

                    1985: I 1985 blev det muligt for forældre, at aftale fælles forældremyndighed efter en skilsmisse. Samtidig blev det også muligt for forældre, som var sammenlevende, at aftale fælles forældremyndighed i forbindelse med en samlivsophævelse. Før 1985 var det nemlig ikke muligt for samlevende, at aftale fælles forældremyndighed, ligesom det ikke var muligt for forældre som blev skilt, at fortsætte fælles forældremyndighed. Ulempen ved fælles forældremyndighed efter en samlivsophævelse eller skilsmisse var imidlertid, at der ikke kunne fastsættes samvær, selvom forældrene ikke kunne blive enige om samværet. Det var derfor ganske nemt – for mor – at bestemme, hvor meget samvær der skulle være. Ville far have fastsat samværet, så skulle han søge om, at den fælles forældremyndighed blev ophævet, hvorefter der så kunne blive fastsat samvær.

                    1995: I 1995 blev den regel dog ændret, og fra 1995 kunne man få en afgørelse om samvær, selvom forældrene havde fælles forældremyndighed.

                    2002: Fra 2002 blev det endeligt muligt, at forældre kunne fortsætte med at have fælles forældremyndighed efter en skilsmisse, medmindre de ønskede, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves. Ønskede en af forældrene, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, så kunne det ikke bestemmes – som tilfældet er i dag – at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed. I 2002 blev det også muligt for ugifte forældre, at få fælles forældremyndighed samtidig med at faderskabet blev registreret.

                    2007: I 2007 kom den familieretlige strukturreform, hvor der blev sat fokus på forligsmæssige og samlede løsninger. Rollefordelingen mellem myndighederne blev også ændret, sådan at alle sager om forældremyndighed skulle starte i Statsforvaltningen. Reformen indebar også, at domstolene i årene 2007-2012 i forbindelse med sager om forældremyndighed kunne træffe afgørelse om samvær, hvis en af forældrene anmodede om det.

                    Den nuværende forældreansvarslov er også fra 2007. Et af lovens hovedprincipper er, at et barn har ret til begge sine forældre. Dette grundlæggende princip indebærer, at forældrene – uanset at de ikke lever sammen – skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet og om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

                    Loven indebar en ny tilgang til begrebet forældremyndighed. Efter loven er det således muligt at dømme forældre med fælles forældremyndighed til at fortsætte denne, selvom den ene af forældrene ikke ønsker det, og bestemme at der skal være fælles forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har forældremyndigheden alene.

                    Den ændrede tilgang indebærer, at det ikke kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

                    Med loven indførtes også adgang til, at domstolene kan afgøre, hvor barnet skal bo. Formålet med at give retten adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl var, at minimere forældrenes konflikt og give forældrene bedre mulighed for at fortsætte med at praktisere et retligt fællesskab omkring barnet.

                    For så vidt angår samvær er lovens udgangspunkt barnets ret til samvær – og ikke som i den tidligere lovgivning, forældrenes. Samtidig fremhæves det, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær med den anden forælder også bliver realiseret.

                    2011-2012: I 2011 blev der gennemført en omfattende evaluering af forældreansvarsloven. På baggrund af evalueringen blev loven ændret i 2012. Det overordnede formål med lovændringen var at sætte fokus på barnets bedste og styrke rammerne for løsning af uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i familier, hvor forældrene ikke lever sammen. Overordnet set understreger ændringen forældreansvarslovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet.

                    2015: I 2015 kom resultatet af en aftale mellem Folketingets partier om den såkaldte Chikane-pakke. Pakken indeholdte en række initiativer for at sætte en stopper for samarbejdschikane.

                    Formålet med lovændringen var at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til en samværssags behandling og sikre, at barnets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er en væsentlig grund hertil, og at afbrydelsen er til barnets bedste.

                     

                    Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

                    Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane
                    Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
                    4000 Roskilde
                    Tlf.: 41 94 80 00
                    Mail:info@retsadvokaterne.dk

                    Søger du en advokat? Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
                    Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


                      Dit navn (skal udfyldes)

                      Din e-mail (skal udfyldes)

                      Telefon nr.

                      Din besked


                      BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
                      Så del det med dit netværk og venner.

                      Del her

                      Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 – Cvr 40988963