Posts By : Cecilie Mieth

KAN JEG FÅ FØRTIDSPENSION

Kan jeg få førtidspension?

Du kan have ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat.

Det er din kommune, der kan beslutte at du skal have ret til førtidspension. Kommunen beslutter om du har ret til førtidspension ud fra forskellige forhold, blandt andet forhold om uddannelse, erfaring og dit helbred.

Hovedreglen er at du skal være fyldt 40 år for at kunne få tilkendt førtidspension. Det kan du læse mere om under spørgsmålet ” Hvor gammel skal jeg være for at få førtidspension”.

Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb for at kommunen kan vurderer om du har ret til førtidspension. Det kan du læse mere om under spørgsmålet  “Hvad er et ressourceforløb”.

Hvor gammel skal jeg være for at få førtidspension?

Er du under 40 år, er udgangspunktet, at du ikke kan få førtidspension medmindre du er så syg eller har så stor funktionsnedsættelse, at det er helt åbenbart, at du ikke er – eller ikke bliver – i stand til at arbejde.

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er et forløb, som bliver tilrettelagt specielt for dig. Forløbet kan indeholde mange forskellige tilbud som f.eks. sociale-, behandlings-, uddannelses- og beskæftigelses tilbud.

Formålet med sådan et ressourceforløb er, at forsøge at udvikle din arbejdsevne, så du kan blive selvforsørgende.

Et forløb kan vare mellem 1 til 5 år og du kan få flere forløb tilkendt.

Hvad er rehabiliteringsteamet?

Rehabiliteringsteamet skal består af repræsentanter fra forskellige relevante forvaltninger, såsom beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet og en sundhedskoordinator fra regionen skal ligeledes være repræsenteret i rehabiliteringsteamet.

Borgeren skal som udgangspunkt deltage i mødet med rehabiliteringsteamet sammen med sin sagsbehandler, men kan mødet afholdes uden borgeren, såfremt kommunen vurderer det åbenbart formålsløs, at arbejdsevnen kan udvikles.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes førend sagen behandles i rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet skal drøfte og ved deres indstilling pege på, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er relevante at iværksætte, for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteamet kan også pege på iværksættelse af ressourceforløb og skal herunder pege på, hvilken støtte og opfølgning der er relevant.

Rehabiliteringsteamet kan alene indstille til afgørelse, men kan ikke træffe en afgørelse. Dog vil kommunen som oftest altid træffe den afgørelse som rehabiliteringsteamet har indstillet til.

Kan jeg selv søge om førtidspension?

Du kan godt selv søge om førtidspension, f.eks. hvis din sagsbehandler ikke vil indstille dig til en førtidspension.

Problemet ved at søge førtidspension selv er, at kommunen alene tager stilling til om du er berettiget til pension ud fra de oplysninger der er i din sag på tidspunktet for ansøgningen. Kommunen må ikke indhente flere oplysninger. Du vil derfor som oftest få afslag på førtidspension, hvis du selv søger om pension.

Hvor lang tid tager en sag om førtidspension?

Fra kommunen beslutter sig for at rejse en sag om førtidspension må der højst gå 3 måneder før der bliver truffet en afgørelse. Hvis ikke kommunen kan nå det inden for denne frist, så skal du have en skriftlig meddelelse med en ny frist. Du skal være opmærksom på, at 3-måneders fristen først gælder, når kommunen har besluttet sig for at rejse en sag om førtidspension. Undersøgelserne inden da, hører ikke under 3-måneders fristen.

Kan jeg klage over kommunens afgørelse om førtidspension?

Hvis du ikke er enig med en afgørelse som kommunen har truffet, så har du altid mulighed for at klage til ankestyrelsen. I afgørelsen fra kommunen skal der følge en klagevejledning, hvor det blandt andet skal fremgå, hvor længe du har til at klage (klagefrist) og hvor klagen skal sendes hen. Husk at det er meget vigtigt at klagefristen overholdes.

Har jeg brug for en advokat til min sag om førtidspension?

Hvis du har fået afslag på en sag om førtidspension eller du fornemmer at du vil få afslag, så kan det være en god ide at tage kontakt til en advokat. Reglerne på området er indviklet, og ofte kræver det indgående viden om lovgivningen for at kunne lave en klage som er relevant.

Det er muligt, at et afslag fra kommunen kan ændres hos Ankestyrelsen, hvis klagen er skruet rigtig sammen, og det kan derfor godt betale sig at tage kontakt til en advokat. Du kan læse mere om emnet her.

Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane
Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk

SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Telefon nr.

    Din besked


    BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
    Så del det med dit netværk og venner.

    Del her

    HVAD SKAL DU VIDE, FØR DU BLIVER UDLEJER?

    Hvad skal du vide, før du bliver udlejer?

    Går du med salgstanker? Eller overvejer du at leje ud? Måske er du allerede udlejer?

    Uanset om det er det ene eller det andet, der passer på dig, så er der nogle forhold, som du skal have gjort dig klart, før du tager beslutningen.

    Vælger du at leje ud, så skal du starte med at gøre dig helt klart, at det at være udlejer ikke er noget, du gør med lukkede øjne. At være udlejer er en beskæftigelse i sig selv og kræver både tid og penge. Lejeloven beskytter lejer, og du skal derfor tage alle dine forholdsregler – også selvom du lejer ud til venner og familie.

    Hvordan skal jeg udfylde en lejekontrakt?

    Det første, der skal ske, før du kan overrække nøglerne til en ny lejer, er, at der skal udfærdiges og underskrives en lejekontrakt. Der er flere steder på nettet, hvor du kan finde Boligministeriets standard lejekontrakt A9 fra 1. juli 2015. At udfylde en lejekontrakt kan i første omgang virke som en overskuelig opgave, og mange udlejere udfylder den da også selv, og det er sjældent, at der er problemer med at få lejekontrakten underskrevet af lejer. Problemet opstår først under lejeforholdet og ved fraflytning. Er lejekontrakten ikke udfyldt korrekt, så er det lejelovens regler, der gælder, og som tidligere nævnt beskytter lejeloven lejer langt hen af vejen. Det er derfor min anbefaling, at du allerede inden lejeaftalens indgåelse bruger de penge, det kræver at få en professionel til at udfærdige lejekontrakten. Der er mange, der tilbyder deres assistance på denne front, og priserne svinger også fra under 1000 kr. til flere tusinde kroner. Du kan se Retsadvokaternes priser her. Som i alle andre brancher er der både brodne kar og nogen, der er pengene værd, og det kan være svært at vide, hvem der kan sit håndværk. Det er derfor altid en god ide at søge på www.google.dk, og derefter tjekke firmaet op på www.Trustpilot.dk.

    Mange udlejere vil gerne lave en tidsbegrænset lejekontrakt for på den måde at sikre sig at kunne komme af med en besværlig lejer, og myten om, at en lejekontrakt, som kun gælder i 2 år, kan gøre det nemmere at komme af med en lejer, florerer stadigvæk. Lad mig slå en ting fast. Der findes ikke nogen 2-års regel. Er lejer først flyttet ind, er det lige så svært at få lejer ud igen, uanset om han har boet i boligen i 1 eller 5 år. En anden ting, som skal slås fast, er, at det kræver en gyldig grund at lave en tidsbegrænset lejekontrakt. En gyldig grund kan f.eks. være, hvis du skal udstationeres i udlandet. Det er ikke en gyldig grund, at du bare ikke vil leje ud i længere tid. Du kan altid skrive i lejekontrakten, at den er tidsbegrænset, men selvom lejer har været indforstået hermed, så kan leje til hver en tid nægte at fraflytte lejemålet. Domspraksis på området er meget klar. Har udlejer ikke haft en gyldig grund til at lave en tidsbegrænset lejekontrakt, så vil tidsbegrænsningen blive tilsidesat, og herefter er det lejelovens regler, der gælder. Du kan læse mere om emnet her.

     

    Hvad skal jeg gøre ved indflytning?

    Når først lejekontrakten er underskrevet, er det min anbefaling, at du samtidig med udlevering af nøglerne laver en egentligt indflytningsforretning, hvor du sammen med lejer gennemgår lejemålet og skriver ned, såfremt der er fejl og mangler ved lejemålet, og hvorvidt der er noget, du som udlejer skal udbedre. Det er også vigtigt at få skrevet ned, hvis der ikke er noget, der skal udbedres, og så er det vigtigt, at både du og lejer underskriver indflytningsrapporten. Hvis du som udlejer har mere end en lejebolig, så er det obligatorisk at lave en indflytningsrapport. Har du kun én udlejningsbolig, så er det altså ikke obligatorisk, men det er vores anbefaling, at du gør det alligevel, så du senere hen kan bevise, at lejligheden var i den stand, den skulle være ved indflytning. Det er din måde at bevise på, at den slidtage der er kommet på stuegulvet, ikke var der ved indflytning, og skyldes lejers brug af lejemålet. Det er dog også vigtigt, at du får udbedret de ting, som der eventuelt fremgår af indflytningsrapporten, at udlejer skal udbedre.

    Hvad er jeg forpligtiget til i lejeperioden?

    I lejeperioden er der flere ting, som udlejer skal sørge for. Det er klart, at de forhold, som fremgår af lejekontrakten, at udlejer skal stå for, dem skal du også sørge for, er i orden.

    Det fremgår af lejeloven, at lejer har krav på, at lejemålet bliver vedligeholdt, og det er dig som udlejer, der skal varetage den del. At lade sin lejebolig forfalde fører ingen steder hen, og det er derfor vigtigt, at man, inden man beslutter sig for at være udlejer, gør sig klart, at det ikke kun er en indtægt at være udlejer, men bestemt også en udgift, fordi du som udlejer skal varetage alle de økonomiske forpligtigelser, der er i forbindelse med vedligeholdelse af lejemålet. Lejer betaler en husleje, og resten står du for. Det fremgår af loven, at udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige, herunder vedligeholde alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde, og sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom udlejeren skal renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.

    Det fremgår også af loven, at udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler. Opfylder du som udlejer ikke din forpligtigelse om vedligeholdelse eller udbedring af mangler, så kan lejer selv afhjælpe manglen for din regning.

    Kan jeg komme af med min lejer?

    Svaret på det spørgsmål må være måske. Den eneste nogenlunde sikker måde er, hvis din lejer ikke har betalt husleje eller andre pligtige pengeydelser, såsom varme. Men også ved manglende huslejebetaling, er det ikke altid lige til. Det kræver, at du som udlejer overholder nogle særlige betingelser, såsom at du først skal sende et påkrav, og derefter en ophævelse. Men ikke nok med det, så skal du også overholde nogle tidsfrister, som er angivet i lejeloven. Laver du den mindste fodfejl, så kan lejer blive, trods han har betalt husleje for sent. Det er også uden betydning, at lejer igennem længere tid – eller hver måned – betaler for sent. Hvis du ikke handler på det med det samme, så er det uden betydning. Betaler lejer ikke husleje, så er det klart min anbefaling, at du får professionel hjælp til at få lejer sat ud. Det koster penge, men det er langt dyrere i længden at have en lejer, der ikke betaler. Dog skal du være klar over, at selv med professionel hjælp så kan lejer igen og igen nå at betale huslejen inden for fristen, som vil fremgå af påmindelsen, og det er der ingen advokater, som kan ændre på.

    Betaler lejer sin husleje men alligevel er til så meget besvær, at du gerne vil af med ham, så giver lejeloven en række muligheder for at opsige eller ophæve lejemålet. Men lad mig slå helt fast – Det kræver hårdt arbejde og masser af tålmodighed fra udlejers side. Det er en længere proces, hvor du som udlejer skal kunne dokumentere, at du har bedt lejer om at ophøre med forholdet, og det er dig som udlejer, der skal kunne dokumentere, at lejer ikke har fulgt dine anvisninger. Og med dokumentation menes der skriftlig dokumentation. Det er altså ikke nok at sige til lejer, at han ikke må smide sit skrald i opgangen, for du kan være ganske sikker på, at lejer ikke kan huske, at han har fået det af vide, den dag han sidder i retten.

    Derfor er mit råd, at vil du af med din lejer, uanset om det er på grund af manglende huslejebetaling eller manglende overholdelse af husordenen eller andre regler, så skal du få professionel hjælp. Start med at få et rådgivningsmøde, hvor forholdene kan blive gennemgået for at finde frem til, om der overhovedet er noget, du kan gøre. Er der ikke det, så er der ingen grund til at spilde flere penge på projektet. Se mere om opsigelse af lejer og ophævelse af lejemål her.

    Konklusion

    • Sælge eller leje: Svaret på spørgsmålet, kan jeg ikke give dig, men beslutter du dig for at leje ud, så skal du gøre dig klart, at det koster tid og penge.
    • Lejekontrakten: Du skal gøre dig selv den tjeneste at bruge de penge, det koster at få lavet en ordentlig lejekontrakt, som stiller dig så godt som muligt ved alle tænkelige forhold.
    • Indflytning: Du skal også gøre dig selv den tjeneste at bruge tid på at få lavet en indflytningsrapport og holde et indflytningssyn med lejer.
    • Vedligeholdelse: Du skal bruge tid på at overholde dine forpligtigelser som udlejer, såsom at vedligeholde lejemålet.
    • Opsigelse/ophævelse af lejer: Vil du af med din lejer, fordi det er mere besværligt at beholde ham, så skal du søge professionel hjælp, så du øger dine chancer for at få lejer ud.
    Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

    Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
    4000 Roskilde
    Tlf.: 41 94 80 00
    Mail:info@retsadvokaterne.dk

    SØGER DU EN ADVOKAT MED SPECIALE I LEJERET?
    Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
    Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

      Dit navn (skal udfyldes)

      Din e-mail (skal udfyldes)

      Telefon nr.

      Din besked


      BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
      Så del det med dit netværk og venner.

      Del her

      HVEM ER OMBUDSMANDEN?

      HVAD ER OMBUDSMANDEN?

      Ombudsmanden er en institution og chefen for denne kaldes også for ombudsmanden. Udover ham er der ca. 90 ansatte, som hjælper ham med alle sagerne.

      HVEM ER OMBUDSMANDEN?

      Ombudsmanden er en person ( siden 1. februar 2012 – Jørgen Steen Sørensen) , som bl.a. kan hjælpe de borgere, som mener, at deres sag er blevet fejlagtigt vurderet af en myndighed. Den første ombudsmand tiltrådte tilbage i 1955 og meningen var/er, at både den der klager, og den der bliver klaget over, bliver hørt.

      Så hvis du vil klage over offentlige myndigheders afgørelse af din sag eller behandling af denne eller dig, er det ombudsmanden, du skal henvende dig til. Ombudsmanden er jurist og det er Folketinget, der har valgt ham.

      HVILKE SAGER ER DET SÅ, OMBUDSMANDEN BESKÆFTIGER SIG MED?

      De sager, der er flest af, er klagesager. Som nævnt ovenover er det i de tilfælde, hvor borgere ikke mener, at deres sag er blevet korrekt vurderet af en offentlig myndighed.
      Ombudsmanden kan ved sådanne sager vælge enten at afvise klagen eller undersøge klagen. Klagen kan blive afvist enten fordi ombudsmanden ikke MÅ behandle klagen eller ikke VIL behandle klagen.

      Hvis ombudsmanden vælger at undersøge klagen, vil den pågældende myndighed blive kontaktet og dernæst komme med nogle forklaringer/svar, som borgeren oftest får lov til at reagere på. Sagerne blive udelukkende behandlet ud fra myndighedens og borgerens oplysninger.

      Hvis ombudsmanden er enig med borgeren, kan han anmode om, at myndigheden behandler sagen igen. Ombudsmanden må dog ikke selv afgøre sagerne. Det er ikke hver gang, at ombudsmanden finder det nødvendigt at kontakte myndigheden. Nogle gang skriver ombudsmanden udelukkende sin bemærkning på baggrund af borgerens oplysninger og finder i sådanne tilfælde derfor myndighedens vurdering korrekt.

      HVORDAN BLIVER EN KLAGE RENT PRAKTISK BEHANDLET?

      Når en klage er modtaget hos ombudsmanden, bliver den hurtigt set igennem af en jurist og dernæst kategoriseret alt afhængig af, hvordan den skal behandles hos ombudsmanden. Næste skridt er, at en sagsbehandler læser klagen igennem for at afgøre, om ombudsmanden kan gå ind i sagen.

      Så sker der enten det, at borgeren får at vide, at ombudsmanden ikke har mulighed for at gå ind i sagen og selvfølgelig hvorfor eller også vil sagen blive undersøgt og den skriftlige dokumentation fra borgeren gennemlæst. Den sagsbehandler, som sidder med sagen, har mulighed for at kontakte den pågældende myndighed, hvis der skulle være tvivl om noget.

      Tilsidst får ombudsmanden et svar fra myndigheden og sender det til borgeren, som enten kan acceptere svaret eller komme med nye informationer, som så atter engang sendes til myndigheden.
      Der er ikke altid, at der opnås enighed.

      HVILKE SAGER SIDDER OMBUDSMANDEN ELLERS MED?

      Udover klagesager fra borgere kan ombudsmanden også selv starte med at gå ind i sager, såkaldte initiativsager. Det er overvejende, hvis ombudsmanden ikke kan nikke genkende til omtale af en offentlig myndighed f.eks i medierne. I sådanne sager indhenter ombudsmanden informationer hos myndigheden og på baggrund af de informationer, vurderer ombudsmanden, om sagen skal behandles.

      Ombudsmanden har også tilsynssager eller nærmere betegnet tilsynsbesøg. Det handler om tilsyn af borgere, som af forskellige grunde ikke har deres frihed ( fængsel, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner osv). Blandt andet tjekker ombudsmanden også op på, hvordan børn behandles på forskellige institutioner eller hos plejefamilier.

      HVORDAN KLAGER MAN TIL OMBUDSMANDEN?

      Du kan enten klage via et skema, som du finder på ombudsmanden.dk eller du kan sende din klage pr post eller mail. Alle de praktiske informationer findes også på ombudsmandes hjemmeside.
      Det koster ikke noget at klage til ombudsmanden. Du kan dog først klage til ombudsmanden, når du har klaget direkte til myndigheden og ikke var tilfreds med udfaldet. Du skal klage senest 1 år efter, du har fået afgørelsen på den sag, du vil klage over.

      Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

      Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
      4000 Roskilde
      Tlf.: 41 94 80 00
      Mail:info@retsadvokaterne.dk

      SØGER DU EN ADVOKAT?
      Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
      Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

        Dit navn (skal udfyldes)

        Din e-mail (skal udfyldes)

        Telefon nr.

        Din besked


        BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
        Så del det med dit netværk og venner.

        DEL HER

        JEG SKAL SKILLES. HAR JEG BRUG FOR EN SKILSMISSEADVOKAT?

        JEG SKAL SKILLES

        HAR JEG BRUG FOR EN SKILSMISSEADVOKAT?

        Det kan være følelsesmæssigt hårdt at blive skilt, og derudover er der også mange praktiske ting, som du skal forholde dig til i forbindelse med din skilsmisse.

        HVORDAN SKAL JEG GRIBE MIN SKILSMISSE AN?

        Neden under har jeg gennemgået nogle af de problemstillinger, som der skal tages stilling til i forbindelse med en skilsmisse, men alligevel kan det være svært at vide, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Jeg har derfor forsøgt, at gennemgå nogle af de ting, som I skal igennem. Det er også muligt, at booke et møde hos Retsadvokaterne, hvor vi gennemgå forløbet med udgangspunkt i din situation. Du kan også læse mere om skilsmisse og separation her.

        JERES EJENDELE SKAL DELES, NÅR I SKAL SKILLES

        I forbindelse med skilsmissen, skal I finde ud af, hvordan I vil dele jeres ejendele. I de fleste ægteskaber er der det, der hedder fælleseje, hvilket blandt andet betyder, at alt skal ligedeles ved skilsmisse. Dette er uanset, at ægteskabet kun har været kortvarigt, og uanset at den ene bærer årsagen til skilsmissen. Dog er det ofte sådan, at man ved en bodeling aftaler en anden fordeling end 50/50. Det kan der være mange årsager til, og som det også er tilfældet med børnene – som beskrevet neden under – så er der ikke nogen der blander sig, hvis I vælger en anden deling. Det er dog altid en god ide, at rette henvendelse til en advokat, som kan rådgive dig i forbindelse med delingen, og kan hjælpe dig med at udfylde de nødvendige dokumenter.

        Du skal være særlig påpasselig med at underskrive noget uden forudgående rådgivning, da det kan være rigtig svært at komme ud af aftalen igen.

        En anden god grund til at søge rådgivning hos en advokat er, at det kan være rigtig svært at se klart i en følelsesmæssig situation, som kan være tilfældet i forbindelse med en skilsmisse.

        GÆLDEN SKAL IKKE DELES – I HVER FALD IKKE DIREKTE

        Hvis en af jer har stiftet gæld, så hæfter den anden ikke for den gæld der er oprettet, i hver fald ikke direkte. Dog er det sådan, at den gæld, som den ene part har stiftet skal fratrækkes partens formue, og på den måde kommer den anden part også til at betale indirekte for gælden.

        Eksempel: Manden optager et kviklån på 20.000 kr., han er den eneste der skriver under på lånet, og det er også kun hans navn, der står på lånedokumenterne. Efter en skilsmisse, er det fortsat manden der hæfter for gælden og er på den måde hustruen uvedkommende. Hvis vi nu antager, at manden også har en bil, som er 50.000 kr. værd, og manden ønsker at beholde bilen, så skal han aflevere 25.000 kr. til hustruen (50.000:2=25.000), men da han har en gæld på 20.000 kr., kan han først trække gælden på  20.000 kr. ud af hans formue på 50.000 kr., hvilket betyder, at han kun har en formue på 30.000, som hustruen skal have halvdelen af (50.000-20.000=30.000:2=15.000), og på den måde kommer hustruen også til at betale for gælden.

        FÆLLES GÆLD

        Gæld som I har stiftet sammen – altså hvor I begge to har skrevet under på lånedokumentet – vil fortsætte med at være fælles gæld. I kan godt aftale, at den ene af jer skal overtage den fælles gæld, men det er kreditorerne der bestemmer, om de vil strege den anden part fra lånedokumentet.

        BØRNENE ER OFTE DET VIGTIGSTE I EN SKILSMISSE

        For de fleste mennesker, som står over for en skilsmisse, er spørgsmålet om, hvem der skal have børnene med sig, det som som trænger sig mest på.

        Når I skal skilles, skal I beslutte, hvem der skal have børnene boende. Et barn kan kun have bopæl et sted, og der er derfor en af jer, der skal være bopælsforælder, og en der skal være samværsforælder. Det gælder også, selvom børnene skal være lige meget hos jer begge to.

        Er du bopælsforælder bestemmer du blandt andet, hvor barnet skal bo. Har I fælles forældremyndighed, så kan du bestemme, hvor barnet skal bo inden for Danmark. Har du forældremyndigheden alene kan du også bestemme om barnet skal flytte til udlandet.

        Hvis du ønsker at flytte, så skal du meddele dette til den anden forælder 6 uger før flytningen. Dette gælder både hvis I har fælles forældremyndighed, men også hvis du har forældremyndigheden alene.

        Statsforvaltningen har lavet et skema, der viser, hvad bopælsforælderen kan bestemme, og hvad samværsforælderen kan bestemme. Skemaet finder du her.

        Når I har fundet ud af, hvem der skal være bopælsforælder, skal I også beslutte, hvor meget samvær barnet skal have med samværsforælderen.

        I kan frit aftale, hvad I mener der er bedst for jeres barn. Statsforvaltningen vil først blande sig, hvis en af jer retter henvendelse til dem.

        Hvis I selv kan blive enige om en god aftale, så er det vigtigt at I skriver aftalen ned, så I senere kan se, hvad det var I aftalte. Det kan være en god ide, at rette henvendelse til en advokat med speciale i familieret for at få den rette vejledning inden du skriver under på en aftale. Advokaten vil kunne rådgive dig i, hvad normal procedure er inden for området, og hvilke rettigheder du har som enten bopælsforælder eller samværsforælder.

        Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
        Cecilie Mieth Advokat

        Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane
        Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
        4000 Roskilde
        Tlf.: 41 94 80 00
        Mail:info@retsadvokaterne.dk

        SØGER DU EN SKILSMISSEADVOKAT?
        Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
        Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


          Dit navn (skal udfyldes)

          Din e-mail (skal udfyldes)

          Telefon nr.

          Din besked


          BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
          Så del det med dit netværk og venner.

          Del her

          NY LEJEKONTRAKT

          NY LEJEKONTRAKT

          1. juli 2015 kom der som bekendt en ny lejelov, og derfor også en ny formular til lejekontrakten. Ændringen af lejeloven betyder, at typeformularen er blevet tilpasset, og det er især vigtigt for udlejere at være opmærksom på ændringerne, så man bruger den rigtige typeformular som baggrund for standardlejekontrakten.

          Den nye typeformular A, 9. udgave er gældende fra 1. juli 2015. Den er derfor kun brugbar for lejeaftaler indgået fra 1. juli 2015 og frem. Det er vigtigt at benytte den korrekte standardlejekontrakt i forhold, hvornår lejeaftalen indgås.

          De væsentligste ændringer i typeformularen finder man i §§ 7, 8 og 11, og det er dem, vi ser nærmere på herunder.

          § 7 – lejemålets stand

          Bestemmelsen omhandler lejemålets stand ved indflytning. Modsat den gamle bestemmelse, der også omhandlede fraflytning, er det ikke længere muligt at aftale ’nyistandsættelse’ ved fraflytning. Parterne skal i stedet angive om ”lejemålets stand er eller bliver konstateret ved et indflytningssyn”. Hvis man udlejer mere end én ejendom, er man forpligtet til at indkalde lejer til syn og udarbejde en synsrapport. Man skal indkalde med rimeligt varsel, og lejeren skal have udleveret eller tilsendt synsrapporten efterfølgende.

          Hvis man undlader at indkalde til syn eller lave synsrapport, kan man som udlejer ikke kræve betaling for istandsættelse, når lejer fraflytter. Udlejer kan dog altid kræve betaling, hvis skaderne skyldes lejers misligholdelse.

          § 8 – indvendig vedligeholdelsespligt

          Denne bestemmelse omhandler den indvendige vedligeholdelsespligt, der nu er blevet klart defineret i lejeloven som maling, hvidtning, tapetsering og lakering af gulve. Man kan stadig aftale, at lejer har den indvendige vedligeholdelsespligt, men det omfatter ikke eksempelvis ruder, elkontakter eller hårde hvidevarer – disse vil altid være en del af udlejers ubetingede vedligeholdelsespligt. Hvis lejer har indvendig vedligeholdelsespligt skal vedligeholdelse foretages så ofte som påkrævet.

          Er det derimod udlejer, der har den indvendige vedligeholdelsespligt, kan man undgå de stramme regler om ind- og fraflytningssyn, da udlejer vedligeholder og istandsætter lejemålet løbende. Til det formål skal udlejeren oprette en indvendig vedligeholdelseskonto, hvortil der hver måned afsættes et beløb på 44 kr. pr. m2 pr. år. Huslejen kan forhøjes med et tilsvarende beløb.

          Ligesom der er krav om indflytningssyn, er der også krav om fraflytningssyn – dog kun såfremt man udlejer mere end én ejendom. Fraflytningssynet skal afholdes senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med lejers fraflytning, og der skal derefter udarbejdes en fraflytningsrapport.

          Hvis lejer har misligholdt lejemålet, kan udlejer som tidligere rejse krav senest 2 uger efter fraflytningsdagen – uanset om reglerne om obligatorisk ind- og fraflytningssyn er overholdt.

          § 11 – huslejeregulering

          I typeformularen er der i § 11 plads til at angive afvigelser og tilføjelser i forhold til lejeloven samt typeformularens §§ 1-10. Her har det tidligere været muligt at angive en såkaldt ”trappeleje” – en stigning i huslejen aftalt mellem parterne. Det er ikke længere muligt at aftale trappeleje.

          I stedet kan der aftales en huslejeregulering efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Huslejen reguleres én gang årligt, og udlejer kan foretage reguleringen alene på baggrund af en skriftlig meddelelse til lejeren. I § 11 bør begyndelsestidspunktet for reguleringen og værdien af nettoprisindekset på tidspunktet, der danner udgangspunkt for reguleringen, fremgå.

          Du kan finde typeformular A, 9. udgave af 1. juli 2015 på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside sammen med eksempler på ind- og fraflytningsrapporter. Du kan også gå på lejeguiden.dk, hvor du tillige kan finde den nye formular samt ind- og fraflytningsrapport. Du kan læse mere om udfærdigelse af lejekontrakt her.

          Skrevet af Sofie Holten Hvid Lund, stud. Jur.

          Har du brug for en advokat med speciale i lejeret? Så kan du se mere her.

          Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane
          Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
          4000 Roskilde
          Tlf.: 41 94 80 00
          Mail:info@retsadvokaterne.dk

          SØGER DU EN ADVOKAT ET UDFÆRDIGELSE AF EN LEJEKONTRAKT?
          Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
          Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

            Dit navn (skal udfyldes)

            Din e-mail (skal udfyldes)

            Telefon nr.

            Din besked


            BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
            Så del det med dit netværk og venner.

            Del her

            NÅR LEJER FRAFLYTTER

            HVAD SKAL DU SOM UDLEJER VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NÅR LEJER FRAFLYTTER?

            Lejers fraflytning kan være forbundet med stor uenighed mellem lejer og udlejer. Fra 1. juli 2015 ændres den nuværende lejelov på flere områder, blandet andet vedrørende fraflytning. Læs om ændringerne i lejeloven her.

            IND – OG FRAFLYTNINGSSYN

            De nye ændringer kommer til at betyde, at det bliver obligatorisk for en udlejer med mere end en bolig, at der foretages ind- og fraflytningssyn, ligesom der skal udarbejdes ind- og fraflytningsrapport. Hvis reglerne ikke opfyldes, mister du som udlejer dit krav på istandsættelse.

            ISTANDSÆTTELSE AF LEJEMÅL

            Når din lejer fraflytter lejemålet, så skal det afleveres i samme stand, som lejer modtog det ved indflytningen, bortset fra almindelig slidtage. Var lejemålet nyistandsat ved indflytning, og fremgår det af lejekontrakten, at det også skal afleveres nyistandsat, så skal det naturligvis også være det ved fraflytning. Fra 1. juli 2015 kan der dog ikke aftales nyistandsættelse.

            FRAFLYTNINGSSYN OG FRAFLYTNINGSRAPPORT

            Hvis I laver et fraflytningssyn og en fraflytningsrapport, så er lejer ikke forpligtet til at skrive rapporten under, men det er altid nemmest at kunne bevise, hvad der er aftalt, hvis rapporten er skrevet under, af både lejer og udlejer. Ved at få lejers underskrift, har du som udlejer nemmere ved at få lejer til at betale for de arbejder, som fremgår af fraflytningsrapporten, hvis der senere skulle opstå uenighed. Du kan læse mere om fraflytning her.

            HVORNÅR SKAL NØGLEN AFLEVERES?

            Lejer skal aflevere nøglerne den dag lejemålet fraflyttes. Bliver nøglerne ikke afleveret, kan du som udlejer kræve, at der fortsat bliver betalt en del af huslejen og varmeregningen frem til nøglerne bliver afleveret.

            14-DAGS FRISTEN

            Senest 14 dage efter lejer har afleveret nøglerne, skal du som udlejer oplyse lejer om, hvilket istandsættelsesarbejde lejer skal betale for. Overskrider du 14-dages fristen, kan du ikke gøre et krav gældende over for lejer – medmindre der er tale om istandsættelse, som ikke kunne ses inden for 14-dages fristen –  og det er derfor yderst vigtigt, at du overholder de 14 dage. Har lejer ikke oplyst om sin nye adresse, skal du forsøge at sende fraflytningskravet frem pr. mail, kontakte borgerservice for at få lejers nye adresse og i det hele taget gøre bestræbelser på, at få afleveret fraflytningskravet til lejer.

            14-dages fristen kan forlænges i lejekontrakten ved lejemålets indgåelse.

            Er der en beboerrepræsentation skal du som udlejer også huske at indkalde beboerrepræsentanten til fraflytningssynet.

            LEJEMÅLETS ISTANDSÆTTELSE

            Er lejer fraflyttet, og kræver lejemålet istandsættelse, så er det dig som udlejer, der vælger, hvilke håndværkere du vil bruge. Dog kan lejer ikke pålægges omkostninger, som er højere end man må forvente. Lejer må gerne istandsætte lejemålet inden fraflytning, og er det sket og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt, så kan du som udlejer ikke få lejer til at betale for, at du får håndværkere til at istandsætte det igen.

            Skal du bruge en advokat med speciale i lejeret?

            Skrevet af Cecilie Mieth, advokat hos Retsadvokaterne

            Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

            Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
            4000 Roskilde
            Tlf.: 41 94 80 00
            Mail:info@retsadvokaterne.dk

            SØGER DU EN ADVOKAT MED SPECIALE I LEJERET?
            Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
            Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

              Dit navn (skal udfyldes)

              Din e-mail (skal udfyldes)

              Telefon nr.

              Din besked


              BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
              Så del det med dit netværk og venner.

              DEL HER

              HVAD ER TVANGSARV?

              HVORFOR HAR VI NOGET DER HEDDER TVANGSARV?

              Tvangsarven er 25 % af den formue, som du efterlader dig, når du dør. Det betyder, at efterlader du dig 500.000 kr., så vil de 125.000 kr. være det, som man kalder tvangsarv.

              Ved at oprette et testamente, kan du bestemme, hvad der skal ske med din formue, når du dør. Det gælder dog ikke for tvangsarven, som er øremærket til dine tvangsarvinger.

              Tvangsarvingerne er dine børn også kaldet livsarvinger. Er et af dine børn døde før dig, vil dit afdøde barns barn – altså dit barnebarn – træde i stedet for dit barn. Det samme gælder, hvis både dit barn og barnebarn er afgået ved døden før dig, men efterlade dig et oldebarn, så vil oldebarnet træde i stedet for dit barn. Din ægtefælle er også tvangsarving.

              Hvor kommer reglerne fra?

              Reglerne om tvangsarv finder man i arveloven. Den nuværende arvelov stammer fra 2008. Med den nuværende arvelov blev tvangsarven reduceret fra 50 % til 25 %.

              Helt tilbage fra 1200-tallet, kan man finde love om tvangsarv. Slægtsarvingerne var inddelt i flere klasser, og når der bare var en arving i den ene arveklasse, så blev resten udelukke. Efter de ældste regler var børn de vigtigste arvinger, mens ægtefæller ikke fik nogen betydning i arvemæssige henseende.

              Hvor tvangsarv til børn altså har eksisteret længe, så er tvangsarv til ægtefæller et nyere begreb.

              Tvangsarven er altså et begreb, som er kommet til for at sikre, at formuen blev i slægten.

              Kan man komme uden om tvangsarven?

              Ved at oprette et testamente, kan du reducere tvangsarven for dine børn, eller bare et af dine børn. Du kan nemlig ved at oprette et testamente bestemme, at tvangsarven til et eller flere børn, kun skal være 1 million. Det kræver selvsagt, at der er en million i arv efter dig.

              Det er altså ikke muligt, at gøre dine tvangsarvinger arveløse, da de altid skal have deres tvangsarv. Den eneste måde, hvorpå tvangsarvingerne kan ende med ikke at arve noget er, hvis der ikke er noget overhovedet at arve efter dig .

              Derudover er der den situation, hvor formuen efter dig ikke overstiger 720.000, og du ud over livsarvinger, også har en ægtefælle. I dette tilfælde kan ægtefællen nemlig anmode om, at få boet udlagt til sig, hvis der intet bliver at udlodde til andre arvinger, og ægtefællen påtager sig ansvaret for dine gældsforpligtelser.

              Hvorfor har vi stadig tvangsarv i 2015?

              Da man i 1961 diskuterede tvangsarven, og hvorvidt den fortsat skulle eksistere, kom man frem til, at den ikke skulle ophæves blandt andet, da man mente, at en ophævelse af tvangsarven ville bryde med en gammel tradition, muligheden for at testamentere til andre end ens børn, blev i forvejen kun benytte ganske sjældent, børn ville ikke kunne udsættes for trusler om at blive gjort arveløse.

              I 2006 da man igen diskuterede tvangsarven – og hvor den efterfølgende blev ændre fra 50 % til 25 % – kom man frem til, at det der talte for en afskaffelse blandt andet var følgende:

              • Levealderen er stigende, og arvingerne vil være mellem 45 og 60 år før de skal arve deres forældre, hvilket betyder, at deres forsørgelsesmæssige hensyn ikke længere er til stede.
              • Det bør være ens eget valg, hvem man ønsker der skal have sin formue, som man selv har sparet sammen.
              • Nutidens familier med særbørn og fællesbørn besværliggøre ønsket om at tilgodese sin nye ægtefælle, hvis der er børn, der skal have tvangsarv.

              Man kom også frem til, at det der talte mod afskaffelse af tvangsarven, var følgende:

              • Det ville være et brud på en lang tradition
              • Det er en beskyttelse af mindreårige børn
              • Tvangsarven forhindre forældre i at true om arveløshed
              • Den beskytter særbørn

              Ud fra blandt andet disse hensyn, besluttede man at det vil være for vidtgående at afskaffe livsarvingernes tvangsarveret.

              Vil du vide mere om tvangsarv, eller skal du bruge en advokat til et testamente. Klik her.

              Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
              Cecilie Mieth Advokat
              Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

              Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
              4000 Roskilde
              Tlf.: 41 94 80 00
              Mail:info@retsadvokaterne.dk

              SØGER DU EN ADVOKAT?
              Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
              Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

                Dit navn (skal udfyldes)

                Din e-mail (skal udfyldes)

                Telefon nr.

                Din besked


                BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
                Så del det med dit netværk og venner.

                DEL HER

                HVEM ARVER MIG?
                Advokat side om arv og testamente

                Hvem arver mig?

                Arveloven bestemmer, hvem der skal arve dig, når du en dag går bort. I arveloven finder du også regler for testamenter. I dette blogindlæg vil vi gennemgår reglerne om arv, når der ikke er oprettet testamente. Hvis du vil vide mere om, hvordan dine muligheder er for at oprette et testamente, kan du enten læse under de øvrige sider om arv eller testamente, men du er er også velkommen til at kontakte Retsadvokaterne for en snak om dine muligheder.

                Hvis du ikke har oprettet et testamente, så vil arven efter dig blive fordelt efter principperne, som fremgår af arveloven.

                Tvangsarv og fri arv

                Er du gift eller har du børn, så er 1/4 af arven efter dig, det som i arveloven betegnes som tvangsarv. Det betyder, at du ikke ved testamente kan råde over 1/4 af det som du efterlader dig. Derimod er 3/4 af det som du efterlader dig, det som arveloven betegner som friarv, og det kan du altså frit råde over ved testamente.

                Arvereglerne uden testamente

                Hvis du ikke har oprettet testamente, og er enlig uden børn, så er det dine forældre der arver efter dig. Er dine forældre døde, arver dine forældres børn (dine søskende). Er dine søskende også døde, så vil deres børn arve (niecer og nevøer). Hvis både dine forældre, søskende og niecer og nevøer døde eller har du ikke nogen søskende, så vil det være dine oldeforældre der arver. Er de heller ikke i live, så vil det være deres børn der arver (farbrødre/fastre/morbrødre/mostre). Herefter går arven efter dig ikke ud til flere led. Er der ingen af ovenstående, så vil arven efter dig gå videre til statskassen.

                Har du derimod en ægtefælle, så vil alt arv efter dig gå til din ægtefælle. Det samme er tilfældet, hvis du har børn. Har du både en ægtefælle og børn, så vil din ægtefælle arve halvdelen af arven efter dig, og dine børn skal deles om den anden halvdel.

                Læs mere om emnet her

                Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
                Cecilie Mieth Advokat
                Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

                SØGER DU EN ADVOKAT?
                Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
                Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


                  Dit navn (skal udfyldes)

                  Din e-mail (skal udfyldes)

                  Telefon nr.

                  Din besked


                  BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
                  Så del det med dit netværk og venner.

                  DEL HER

                  FORSKELLEN PÅ OPSIGELSE OG OPHÆVELSE AF ET LEJEMÅL

                  HVAD ER FORSKELLEN PÅ OPSIGELSE OG OPHÆVELSE AF ET LEJEMÅL?

                  Som udlejer er det som udgangspunkt altid svært at komme af med sin lejer. Der findes dog situationer, hvor du som udlejer er berettiget til at bede din lejer om at flytte.

                  Ud over, at du skal have styr på hvilke regler der findes på området, skal du som udlejer også kende forskellen på, hvornår du kan opsige en lejer og hvornår du kan ophæve en lejer

                  Der er stor forskel på om man ophæver eller opsiger et lejemål. Konsekvenserne ved at ophæve et lejemål  er langt større end det gør sig gældende ved at opsige et lejemål – i hver fald for lejer.

                  Ved en ophævelse af et lejemål skal lejer flytte straks.

                  Nedenfor gennemgår vi nogle af de vigtigste regler, som der er for henholdsvis opsigelse og ophævelse.

                  Opsigelse

                  Er du udlejer af et enfamiliehus eller en ejerlejlighed, kan du – som hovedregel – kun opsige lejer, hvis du selv skal bo i huset/ejerlejligheden. I denne situation skal du give lejer et opsigelsesvarsel på mindst 1 år.

                  Er du udlejer af et hus, hvor du som udlejer selv bor i den ene del af huset, så kan du opsige lejer uden en begrundelse, men du skal stadigvæk give lejer et opsigelsesvarsel på mindst 1 år.

                  Opsigelsen skal dog altid være rimelig. Rimeligheden vurderes ud fra både udlejer og lejers forhold. Der tages blandt andet hensyn til, hvor længe du som udlejer har ejet ejendommen, og lejerens mulighed for at finde en anden bolig.

                  Hvis du som udlejer har opsagt din lejer efter denne bestemmelse, og der inden for opsigelsesfristen eller 3 måneder efter lejerens fraflytning har fået en anden lejlighed i ejendommen ledig, skal du tilbyde denne lejlighed til lejer.

                  Udlejer du et værelse i din egen bolig, kan du opsige din lejer med 1 måneds varsel. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du efterfølgende lejer værelset ud til en ny lejer til en højere leje, så kan opsigelsen blive tilsidesat.

                  Har du en ejendom som skal nedrives, kan du også opsige din lejer.

                  Du kan naturligvis også opsige din lejer, hvis han ikke overholder god skik og orden eller overholder de regler, der er i husordenen. Lejer skal dog først have en påmindelse. Opsigelsesvarslet er 3 måneder.

                  Du kan læse mere om opsigelse af lejer her.

                  Ophævelse

                  Som udlejer kan du ophæve lejemålet, hvis lejer groft har misligholdt sine forpligtelser, men du skal i næsten alle situationer først give en advarsel.

                  Der findes 8 relevante situationer, hvor du kan ophæve lejemålet.

                  Først og fremmest kan du ophæve lejemålet, hvis lejer ikke betaler sin husleje eller anden pligtig pengeydelse, som f.eks. kan være betaling for varme. Der er helt særlige regler for fremgangsmåden ved ophævelse p.g.a. manglende betaling af huslejen. For det første skal du give lejer et skriftlig påkrav, hvor du giver lejer en frist på 14 dage til at betale huslejen. Bliver huslejen derefter ikke betalt, så kan du ophæve lejemålet og forlange at lejer flytter med det samme.

                  En anden situation, hvor du som udlejer kan ophæve lejemålet er, hvis lejer bruger det lejede til andet end, hvad der er aftalt. Det kan f.eks. være, hvis lejer driver erhvervsvirksomhed fra lejemålet uden du har givet tilladelse til det. Du skal dog først forsøge at få lejer til at stoppe med det der ikke er aftalt før du kan ophæve lejemålet.

                  Du kan også ophæve lejemålet, hvis lejer ikke vil give dig adgang til lejemålet, hvor du i følge loven har ret til at få afgang til lejemålet. Det kan f.eks. være, hvis der er behov for vedligeholdelse af lejemålet.

                  En anden mulighed for at ophæve lejemålet, har du som udlejer, hvis lejer holder op med at bo i lejemålet.

                  Du kan også ophæve lejemålet, hvis lejer vanrøgter det lejede og ikke bringer forholdene i orden, når du beder om det.

                  Det sker, at lejer overlader lejemålet til andre, som ikke er en del af deres husstand, og så må du som udlejer også ophæve lejemålet.

                  En anden situation er, hvis lejer tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden, og du efter at have givet en påmindelse, fortsætter den uhensigtsmæssige opførelse. Du kan så ophæve lejemålet.

                  Den sidste situation, hvor du kan ophæve lejemålet er, hvis lejer i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejers fjernelse er påkrævet. Det kan f.eks. være, hvis lejers husstand eller lejers gæster forulemper andre i ejendommen. Du kan læse mere om ophævelse af lejemål her.

                  LÆS MERE OM EMNET HER

                  Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
                  Cecilie Mieth Advokat
                  SAMVÆRSCHIKANE/SAMARBEJDSCHIKANE – ET PROBLEM VI MÅ TIL LIVS

                  SAMVÆRSCHIKANE BETALER SIG – DESVÆRRE

                  I de år jeg har beskæftiget mig med familieretten, er der særligt et område, som kan få mit sind i kog –  samværschikane/samarbejdschikane – og den påvirkning det har på forældre og børn.

                  Lad mig slå en ting fast. At forhindre sine børn i at se den anden forælder uden en egentlig grund, er ikke at være en god forælder.

                  Samværschikane/samarbejdschikane er et udbredt fænomen, og i store træk kan man sige, at der er tale om samværschikane/samarbejdschikane, når en forælder bruger alle tænkelige kneb for at forhindre den anden forælder i at se børnene. Det kan være påstande om vold, seksuelt misbrug, alkoholmisbrug osv.

                  Og samværschikane/samarbejdschikane betaler sig – desværre.

                  Når forældre går fra hinanden, skal der findes en ordning, så samværsforælderen kan have samvær med børnene. Det er naturligt, og fremgår også af forældreansvarsloven, at et barn har ret til begge sine forældre. Kan forældrene ikke selv blive enige om en løsning, kan Statsforvaltningen træffe en afgørelse om samvær, som er bedst for barnet. Det lyder enkelt, men det er det desværre ikke altid.

                  Der er nogle sager, hvor den ene forælder modsætter sig samværet og kommer med beskyldninger der er så voldsomme, at Statsforvaltningen er nødsaget til at undersøge sagen. Sådan en undersøgelse kan tage meget lang tid, og en forælder kan også gøre sit til at undersøgelsen trækker ud. Hvis Statsforvaltningens undersøgelse bliver afsluttet uden der er bekymring om samvær, skal der naturligvis etableres et samvær. Men før Statsforvaltningen kommer til den konklusion,  har børnene måske været væk fra samværsforælderen i så lang tid, at man for børnenes skyld starter med at fastsætte et støttende samvær. Et støttende samvær forgår hos Statsforvaltningen, hvor der er en børnesagkyndig til stede under samværet. Også til disse samvær kan man som samværsforælder opleve chikane, f.eks. hvis børnene flere gange udebliver fra samværet.

                  Tiden går, og afstanden mellem samværsforælderen og børnene bliver større.

                  Sådan et forløb kan tage flere år, og mange samværsforældre giver op undervejs. Det slider på dem, men de kan også se, hvordan det slider på børnene, som konstant lever under pres p.g.a. forældrenes konflikter. I sidste ende kan samværsforælderen fravælge samværet, og børnene kan miste en forælder. Det kan få fatale konsekvenser for børnene, men det er ganske forståeligt,  hvis samværsforælderen ender med at give op.

                  Det kan også ske, at Statsforvaltningen beslutter, at der ikke skal være samvær – alene fordi bopælsforælderen ikke kan magte at der er samvær med den anden forælder.

                  I sager om børnenes bopæl er samarbejdschikane heller ikke et ualmindeligt fænomen, og også her kan tiden få alvorlige konsekvenser for den forælder, der ikke har barnet boende.

                  Eksempler på samværschikane/samarbejdschikane

                  Listen er lang over ting, som kan opfattes som samværschikane/samarbejdschikane, og udfordringen er at gennemskue, hvornår der er tale om chikane.

                  En kvinde som tager på krisecenter og påstår at hun har været udsat for vold, kan være en kvinde i fare, men kan også være en kvinde, som gør det udelukkende for at forhindre far i at få samvær med børnene. Om der er tale om fare eller chikane ved kun mor og far. Såfremt det er et træk for at forhindre samvær, så kan det få det udfald, at mor og børn går under jorden, og derved afskærer far fra at have kontakt med børnene i længere tid. Samtidig laver krisecenteret en kriseerklæring, hvor de kommer med en vurdering af kvinden og børnene, altså en faglig vurdering som kan underbygge kvindens påstand. Ingen ved om det er chikane eller sandhed, heller ikke medarbejderne på krisecenteret.

                  En anden måde at udøve samværschikane/samarbejdschikane er at melde børnene syge til samværet, evt. de observerende samvær. Det er svært for Statsforvaltningen at vurdere om samværet er til skade for børnene, hvis der ikke har været et samvær at observere.

                  Og jo vi har indgreb, som kan hjælpe den forælder der er udsat for samværschikane/samarbejdschikane, men Statsforvaltningen er overbebyrdet af sager, og derfor er sagsbehandlingen langsommelig, hvilket er til bopælforælderens fordel, hvis denne ønsker at et samvær ikke skal eksistere.

                  Børnene er de eneste taber i konflikten

                  Børnene er de eneste taber i disse meningsløse konflikter. Derfor er der også et nyt lovforslag på vej, som vil forsøge at gøre op med samværschikane/samarbejdschikane, men det er langt fra nok. Læs mere på vores blog her.

                  Advokatens rolle

                  Som advokat er det vores rolle, at præsentere klientens sag. Hvis klienten fortæller os, at den anden forælder udøver vold mod barnet, ja så skal vi da naturligvis fremføre denne påstand i Statsforvaltningen, og sørge for at det bliver undersøgt til bunds.

                  Nogen gange kan man dog få en mistanke om, at nogle advokater ligefrem hjælper deres klienter med at komme med påstande om f.eks. vold og derved udarbejde samværschikane/samarbejdschikane.

                  Såfremt det er tilfældet, er det min opfattelse, at det er at gå videre end de advokatetiske regler tillader.

                  Hvorfor er det her vigtigt?

                  Konsekvenserne af samværschikane/samarbejdschikane kan være alvorlige. Alvorlige fordi det er børn der taber. Børn som kan miste den ene forælder, fordi mor og far ikke kan finde ud af det sammen. Det er ikke i orden, og jeg mener at vi som samfund har et ansvar. Vi har et ansvar for, at børnene sikres en opvækst med begge forælder, så længe de begge er sunde forælder.

                  Derfor har lige netop dette emne fanget min interesse, og i min daglige kontakt med forældre, der udsættes for samværschikane, er det blevet min hverdag ,at repræsentere de forældre, som udsættes for denne chikane. I disse sager handler det om at være vedvarende og holde på klientens ret til at se børnene. På et tidspunkt vil en sag, der er bygget på chikane, forhåbentlig falde fra hinanden.

                  Skrevet af advokat Cecilie Mieth – Restadvokaterne.

                  Du kan læse mere om emnet her.

                  Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
                  Cecilie Mieth Advokat

                  Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 – Cvr 40988963