Posts By : Retsadvokaterne Roskilde

Forældrekøb – hvad er værd at vide?

Forældrekøb

Hvad er værd at vide?

Det er i nyere tid blevet mere og mere moderne for forældre at lave et såkaldt ”forældrekøb” til deres børn. Forældrekøb har været meget oppe i medierne, hvor det diskuteres om denne mulighed for erhvervelse af bolig til et barn er for gunstig for såvel barn som forældre.

Men hvad er et forældrekøb, og hvilke fordele og ulemper kan der være ved det?

Et forældrekøb er et køb af bolig, for det meste en lejlighed, som et studerende barn kan benytte under studiet, og i nogle tilfælde efter.

Der kan som udgangspunkt være 3 fremtidsmål med en forældrekøbt bolig;

  • salg efter barnet er fraflyttet.
  • overdragelse til barnet, efter barnet er færdig med studiet og kan opnå den fornødne kapital.
  • forældrenes egen overtagelse af lejligheden, som led i at flytte i noget mindre.

Fælles for alle fremtidsmålene med et forældrekøb er at man skal finde ud af hvordan boligen skal købes og finansieres, samt om man vil købe andels- eller ejerbolig, da disse har hver deres fordele og ulemper.

Køb af bolig

Ved et køb af en bolig skal man finde ud af hvordan man vil strukturere købet af boligen med barnet. Du kan få hjælp af en boligadvokat her.

Lån til barnet

Hvis man har pengene til boligen i banken eller har mulighed for at låne i egen friværdi, kan man som forældre selv yde sit barn et lån til hele boligen, et såkaldt ”familielån ”eller ”anfordringslån”. Lånet kan gøres rente- og/eller afdragsfrit hvilket giver barnet nogle meget gunstige lånevilkår.

Ved et rente- og afdragsfrit familie-/anfordringslån har man mulighed for først at indfri lånet når lejligheden bliver solgt, hvis begge parter er enige herom.

Der er dog nogle krav til denne lån type:

  • der skal være tale om et reelt gældsforhold.
  • der skal være oprettet og underskrevet et gældsbrev(låneaftale), hvor lånet og vilkårene er forklaret.
  • der skal i gældsbrevet være et vilkår om at lånet kan kræves indfriet med kort varsel, dette skyldes at forholdet naturligvis skal have karakter af et ”lån” og ikke en slags foræring. En kort varsel vil typisk være 14 dage, med en skriftlig varsel.

Man kan ikke indsætte et vilkår i gældsbrevet/låneaftalen om at barnet modtager det afgiftsfrie gavebeløb hvert år som nedskrivning på lånet.

Det afgiftsfrie gavebeløb mellem forældre og børn er i 2016, 61.500 kr. Forældre kan altså give 61.500 kr. til barnet fra sin egen formue og hvis begge forældre har lyst kan de begge give dette beløb fra deres egen formue, hvilket kan give barnet 123.000 kr. afgiftsfrit i gaver i 2016.

Det afgiftsfrie beløb bliver reguleret årligt.

Eksempel 1:  Et forældrepar låner deres barn 1.000.000 kr. som familielån og skriver i gældsbrevet(låneaftalen) at lånet er rente- og afdragsfrit, og det hvert år bliver nedskrevet med 50.000kr, som følge af det afgiftsfrie beløb. Dette er ikke gyldigt, da aftalen mister sin karakter af et lån.

Eksempel 2:  Derimod hvis forældrene opretter et gældsbrev (låneaftale) der er rentefrit, men laver 50.000kr i afdrag om året, og de penge ”spontant” bliver nedskrevet af lånet i december, så er lånet stadig gyldigt og pengene kommer gradvist over til barnet.

 

Ulempen ved familielånet/anfordringslånet er at ved den långivende forældres død, skal pengene fra lånet tilbage til dødsboet og dette kan give problemer og måske medføre at barnet bliver nød til at sælge lejligheden. Man kan dog i nogle tilfælde imødegå dette problem ved at lave et testamente der tager højde for dødsfald under låneaftalen.

Denne finansieringsmodel egner sig ikke hvis forældre vil bruge forældrekøbet som en investering, da barnet vil eje den købte bolig og derved alene vil blive begunstiget af en eventuel stigning i boligpriserne.

Udleje til barnet

En anden måde at finansiere en bolig til sit barn på er selv at eje boligen og så udleje den til barnet. Dette sikrer også, at skulle boligen stige i værdi vil boligens merværdi tilfalde forældrene.

Der er forskel på om man udlejer en ejerbolig eller en andelsbolig, da man f.eks. ejer en ejerbolig, men man ejer kun brugsretten til en andelsbolig. Hvilket vil sige at man ikke ejer en bestemt bolig, men man har ret til at bruge en bestemt bolig.

Ved ejerboliger kan man ikke som forældre sætte huslejen som man vil, da forældrene bliver beskattet af markedslejen som er den leje der er normal for området. Sætter man alligevel en leje der er for lav, skal forældrene stadig betale skat efter markedslejen og den del af markedslejen som barnet ikke betaler bliver anset som en gave, hvor der skal betales gaveafgift. En forældre kan dog give deres børn 61.500 kr. (2016) skattefrit i gave.

Det er altid en god ide at lave en skriftlig lejeaftale, der indeholder de vilkår som der skal være for lejemålet og son fastsætter huslejen. Dette forebygger eventuelle senere uoverensstemmelser, og det er samtidig et krav hvis barnet ønsker at søge boligsikring.

Når man lejer en lejlighed ud, bliver man som nævnt ovenfor, beskattet af lejeindtægten. Ved ejerlejligheder er der tre modeller man kan blive beskattet efter og der er som udgangspunkt frit valg til at benytte den model man synes er bedst.

Man skal som udlejer huske at udlejning af en lejlighed betragtes som en ”virksomhed”, og man derfor kan opnå skattemæssige fordele herved.

De tre modeller er følgende:

Skat efter de almindelige regler; denne model er udgangspunktet og hvis der ikke er opgivet andet er det også den som SKAT vil lægge til grund for skattebetalingen. Ved denne form bliver overskuddet før renterne lagt til din personlige indkomst, og skattebetaling derved er identisk med skattebetaling af løn og der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag. Der gælder heller ikke noget særligt for renterne, som trækkes fra på samme måde som øvrige renteudgifter.

Denne model er den administrativt nemmeste af de tre, men skattemæssigt også den mindst gunstige, da underskud ikke kan trækkes fra og det heller ikke er alle renter der kan trækkes fra.

Virksomhedsordningen; denne model gør at man kan trække hele underskuddet der er ved lejen fra, så man får fradrag for underskuddet og renterne i den øvrige indkomst. Der er dog flere bogføringskrav til denne model, og hvis man ikke selv er skarp til det, kan en revisor være en god ide.

Virksomhedsordningen er derfor mere omkostningstung, da man enten selv skal bruge mere tid på bogføring eller hyre en revisor.

Kapitalafkastordningen; Denne model har nogle af de samme fordele som virksomhedsordningen, men ikke de samme bogføringskrav.  Der beregnes et kapitelafkast som beregnes som kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Der betales derfor mindre i AM-bidrag og eventuel topskat efter de almindelige regler.

Denne model giver ikke de samme skattemæssige fordele som virksomhedsordningen, men er lettere at administrere.

(kilde: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1790331&vId=0)

Hvis man overvejer et forældrekøb kan det anbefales at man kontakter en advokat og en revisor, for få rådgivning omkring hvilken model der passer bedst til ens behov og økonomiske forhold.

Ved andelsboliger

 

Ved andelsboliger fremlejer man boligen, da man ikke ejer boligen, men kun brugsretten. En ejer af et andelsbevis, bliver af SKAT betragtet som en lejer, ikke som en ejer. Man kan derfor ikke her vælge virksomhedsordningen, da fremleje af en lejlighed ikke bliver betragtet som en virksomhed.

Ydermere skal man være opmærksom på andelsforeningens vedtægter, da der her kan være bestemmelser imod fremleje.

Salg af boligen til barnet

 

Nogle forældre ønsker måske at sælge den forældrekøbte bolig til barnet efter endt studie og vil samtidig gerne gøre dette til en gunstig pris. Man kan som forældre overdrage en ejendom til sit barn, for 85% af den offentlige vurdering, uden at det bliver betragtet som en gave og skal beskattes, såfremt at ejendommen ikke er vurderet som en lejeejendom.

Dette vil i praksis sige, at hvis den offentlige vurdering af en lejlighed er på 1.000.000 kr kan forældrene sælge denne til barnet for 850.000 kr.

Er ejendommen blevet handelsvurderet af en ejendomsmægler, til en højere værdi, skal denne dog lægges til grund.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

En ny simplere skilsmisselov

En simplere skilsmisselov

Regeringen har den 21. september 2016 lanceret et udspil, som har til formål at forny det familieretlige område, så det passer bedre til nutidens familiemønstre, og samtidig vil gøre systemet mere simpelt og gennemskueligt.

Det nuværende system for skilsmisser har flere svagheder, som kan gøre en svær proces endnu mere langtrukken og ubehagelig.

En af de mest væsentlige faktorer er behandlingssystemet. Som familiesagerne bliver behandlet i dag, kan det ske i flere forskellige myndigheder, som kan give forskellige afgørelser. Den nye reform vil skabe et system i en samlet struktur, som skal træffe afgørelser for familierne.

Derudover vil der ske en fornyelse af de familieretlige regler så de bliver mere enkle og gennemskuelige.

Områderne, der vil blive forenklet og fornyet er:

  • Børnebidrag og uddannelsesbidrag
  • Faderskab
  • Ægteskab
  • Ægtefællers formueforhold

Disse områder giver tit anledning til tvister mellem to parter i et forhold, og her bidrager en kompleks lovgivning og et svært gennemskueligt behandlingssystem til at optrappe disse tvister.

Regeringen kan naturligvis ikke sørge for, at alle disse områder vil blive løst uden konflikt, men den kan sørge for, at rammerne bliver simplere, så der ikke er så meget at blive uenig om, og en konflikt kan blive løst hurtigere.

I det eksisterende system kan en familiesag ende i både Statsforvaltningen, byretten, hos kommunen og endeligt i Fogedretten. Dette giver en masse forvirring for de involverede parter og det hele kan virke uoverskueligt.

Samtidig er dette net af instanser med til at få sagerne til at køre i langdrag og på den måde øge konflikten. Hvilket ingen af parterne er tjent med.

Nedenfor ses en tegning af hvordan systemet ser ud i dag:

På tegningen kan det tydeligt ses, hvordan der på nuværende tidspunkt er mange myndigheder om at løse en familiesag. Et eksempel kan være en børnesag, hvor barnet og forældrene får støtte af kommunen på grund af konflikten, forældremyndighedssagen bliver kørt i byretten og statsforvaltningen behandler samværssagen. Både byret og Statsforvaltningen har hver deres ankeinstans.

Dette besværliggør en effektiv behandling, da det specielt kan tage lang tid at komme igennem domstolene.

I det nye udspil bliver der lavet en forvaltning, der kan løse alle de familieretlige problemer. Det vil sige at i forbindelse med en skilsmisse vil denne myndighed kunne ordne; skilsmisse, samvær, forældremyndighed og børnebidrag.  Man undgår altså at skulle igennem flere forskellige myndigheder for så f.eks. at ende i Fogedretten, hvor børnene skal begæres udleveret fra den forælder som nægter.

Regeringen ser i det nye udspil familiesager som nogen, der udspringer af hinanden og finder derfor en fordel i at have det hele samlet i en myndighed.

Se figuren nedenfor for at se det nye behandlingssystem.

Ny-skilsmisselov

Der vil i det nye system være en ankemulighed og systemet vil være ”vertikalt”, hvilket vil sige, at man undgår at blive sendt rundt mellem forskellige myndigheder.

Samtidig vil myndigheden ikke være en domstol som f.eks. byretten, men et forvaltningsorgan. Dette kan bidrage med hurtigere behandlingstider, da de kun sidder med familieretlige opgaver.

Udover behandlingsmyndigheden vil også flere områder blive gjort mere simple og ”up to date”. F.eks. er loven om ægtefællers økonomiske forhold fra 1925, dvs. over 90 år gammel,, og der er trods alt sket meget de sidste 90 år. Reglerne omkring bidrag i forhold til ægtefælle, stammer også fra en tid, hvor samfundsproblemerne var anderledes.

Der er 22 nye tiltag til de familieretlige områder, hvilket ses i det følgende:

Børnebidrag og uddannelsesbidrag:

Tiltag 1-4 omhandler børnebidrag og en fjernelse af de såkaldte særbidrag” og uddannelsesbidraget.

  1. ”Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og

en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.”

 

Dette tiltag kommer ud fra det faktum, at mange fraskilte i dag har fælles forældremyndighed med deleordning, og barnet derfor bliver forsørget af begge parter. Det bliver derfor set som unødvendigt, at der skal betales bidrag, når begge parter er lige meget sammen med barnet og forsørger det lige meget.

 

  1. ”Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.”

 

Særbidragene fjernes, da de komplicerer reglerne og kan give anledning til tvister mellem forældrene.

F.eks. er et konfirmationsbidrag på 3.471 kr. (2016), men dette bidrag kan give en stor konflikt mellem parterne og bruge lang tid i behandlingsmyndighederne. Set i perspektiv med, at en forælder betaler cirka. 250.000 kr. i mindste børnebidrag fra barnet er 3 år til barnet er 18 år gammel, kan konfirmationsbidraget blive anset som noget, der skaber mere konflikt end gavn, da det udgør en relativ lille del af barnets forsørgelse.

 

  1. ”Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes.”

 

Dette tiltag gør, at der ikke længere kan søges det specielle ”uddannelsesbidrag”, som er et bidrag, der kan gives til et ”barn” fra 18- 24 år, der er under uddannelse og som har en indkomst under cirka. 6.000 kr. om måneden.   Det vil sige, at bidraget ikke kan kræves som et supplement til den udeboende SU. Tiltaget er begrundet med, at når et ”barn” mellem 18 og 24 år, er personen mere barn end voksen, og det bliver anset som at være et privat anliggende, hvordan fraskilte forældre forsørger deres voksne og myndige børn.

 

  1. ”Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at dette ikke skal være muligt.”

 

Dette tiltag gør at processen om ændring af børnebidrag kan gøres mere dynamisk og det derved er lettere for forældrene at få et bidrag ændret, hvis f.eks. indkomstgrundlaget ikke længere er det samme som da bidraget blev fastsat.

Faderskab (og medmoderskab):

Tiltag 5- 11 skal gøre rettighederne bedre for biologiske fædre, og samtidig gøre forløbene mere enkle så risikoen for en større konflikt mindskes.

  1. ”En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.”

 

Dette tiltag skal sikre, at den biologiske far til et barn har mulighed for at opnå faderskab, selvom han ikke længere er i forhold med moren, og hun har giftet sig med en anden.

 

  1. ”Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.”

 

Dette tiltag hjælper ligeledes den biologiske far til at opnå faderskab over sit barn, da det udvider muligheden for at få faderskabet testet og sagen gennemført.

 

  1. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.”

 

Der bliver taget mere hånd om sagerne vedrørende faderskab og medmoderskab, fristen for registrering gøres dobbelt så lang, og der bliver også sørget for, at forældrene bliver rykket, hvis ikke denne frist bliver overholdt, så det er sikret, at forløbet starter rigtigt, og det derved bliver mere enkelt.

 

  1. ”Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.”

 

Dette gør det mere enkelt at registrere faderskab eller medmoderskab, da der kun skal ske henvendelse til et sted, og at løsningen samtidig bliver digital kan sikre, at borgeren kan gøre det meste selv.

Så princippet er; at jo færre der kommer ind over en sag jo enklere bliver det.

 

  1. ”Faderskabssager forenkles ved, at kompetencen til at iværksætte DNA-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af DNA-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.”

 

Tiltaget her gør, at fastsættelsen af faderskab kommer til at blive mere enkel, da man ikke længere ville være tvunget til at få afsagt en dom fra domstolene for at kunne få foretaget en DNA-undersøgelse uden, at der foreligger samtykke fra parterne. Denne undersøgelse vil kunne gøres fra Statsforvaltningen, som også vil kunne træffe afgørelsen hurtigere.

 

  1. ”Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.”

 

Dette tiltag er med til at sikre, at familiesagerne bliver behandlet af en myndighed og sikre en større gennemskuelighed. På denne måde slipper parterne for at skulle igennem domstolene for at få fat på den anden i udlandet, hvis der skal køres en faderskab- eller medmoderskabssag.

 

  1. ”Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.”

Som i tiltag 9 og 10 rykkes kompetencen til at træffe afgørelse i faderskabs- og medmoderskabssager fra domstolene til Statsforvaltningen, dette er med til at gøre processen nemmere og sikre, at en sag ikke unødigt rykker mellem forskellige myndigheder.

Ægtefællers formueforhold:

Tiltag 12- 18 omhandler ægtefællers formueforhold og skal sikre, at reglerne herom bliver mere gennemskuelige, og det bliver nemmere at indrette økonomien som man ønsker den.

  1. ”Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.”

 

Da man med en skilsmisseprocent på knap 40 % i Danmark, er der mange, der ikke ønsker at indgå i et formuefællesskab. Derfor vil det med de nye tiltag blive gjort nemmere at lave en ægtepagt og lave en anden formueordning (særeje), som kan tjene bedre til det specifikke ægtepar.  I dag er reglerne om særeje meget fastlåste og der er på enkelte områder en ikke helt tydelig retspraksis (f.eks. vedrørende sumsæreje og sumfælleseje).

 

  1. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.”

 

Som nævnt under tiltag 12 er ægtepagter og de formueordninger, man kan lave stærkt begrænsede. Dette skyldes, at loven var lavet i en tid, hvor der var færre skilsmisser og der ikke på samme måde var behov for at indrette formuerne efter, at man var blevet skilt.

 

  1. ”Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).”

 

Dette tiltag skal sikre en større grad af privatliv, da ægtepagter med privat information forbliver private og ikke offentligt tilgængelige som nu.

 

  1. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.”

 

Tiltaget vil sikre, at folk bedre forstår, hvilke konsekvenser deres valg af formueordning har for deres formue, og hvordan en gæld bliver behandlet, samt at mulighederne for særeje bliver udvidet. Tiltaget vil med andre ord sikre, at personer får et større overblik over, hvad der sker med deres formue under og efter et ægteskab.

 

  1. ”Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.”

 

Tiderne har ændret sig siden, at den sidste lov blev skrevet, og i dag kan en andelsbolig godt have næsten samme værdi som en ejerbolig, og det er derfor værdimæssigt et endnu større aktiv. Det samme gælder for husbåde.

Samtidig sikre tiltaget, at der bliver lukket det ”hul”, der er i den gamle lovgivning, hvor det kun er ejerboliger, der er beskyttet mod salg fra den ene part.

 

  1. ”Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.”

 

Tiltaget udvider muligheden for en ægtefælle at udtage et aktiv dette gør brug af, men den anden ejer mod, at der bliver betalt for aktivet.

 

  1. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.”

 

Det, der populært sagt hedder ”kone-finten” handler om, at man med vilje får sin økonomi til at være ”rodet”, hvad angår, hvem der har hvad og når kreditorerne kommer, er det den anden ægtefælle, der ejer alle eller de fleste aktiver.

Med et mere præcist og gennemskueligt system, vil det blive svære at gemme sig og sin indtjening og-/eller formue fra sine kreditorer, ved at sætte det i ægtefællens navn.

Generelt:

  1. . ”Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.”

Dette tiltag betyder ganske enkelt, at ”lovvalgsreglerne”, altså de regler, som afgør hvilket lands regler, der skal gælde, bliver de samme i Danmark som for resten af EU. Det vil sige, at man i mindre grad vil se afgørelser i to lande, der er forskellige fra hinanden.

Ægteskab:

  1. ”Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet

 5 år.”

Da parterne efter en skilsmisse i dag, har meget i de samme forudsætninger på grund af ligestilling for at komme videre, og det i øvrigt er meget svært at få tilkendt ægtefællebidrag efter et kort ægteskab på 5 år, da det er svært at bevise der er sket en ”sammenlivsskade”, bliver denne mulighed fjernet.

  1. ”De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.”

 

I separation på bevilling stilles der i dag krav til, at der er aftalt, hvem der overtager lejemålet og om der skal være ægtefællebidrag, og i hvor lang tid dette skal vare (vilkår).

Det ægtefællerne i dag på grund af ligestilling (som i tiltag 20) har de samme forudsætninger efter endt ægteskab, er vilkårene ikke lige så nødvendige og trækker sagen længere ud.

Ægtefællebidrag og overtagelse af lejemål vil derfor efter de tiltag blive ordnet uden for skilsmissen, så denne kan blive gennemført hurtigere.

Samvær:

  1. ”Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.”

 

Denne klagefrist er med til at sikre klare linjer inden for behandlingen af børne-sager og samtidig også sikre, at sagen ikke starter op igen efter flere måneder.

 

De ovenstående 22 nye tiltag vil ændre hele det familieretlige system og opdatere det, så det passer til dagens Danmark og nutidens problemer.

En forenkling af behandlingen af sager og mere klare og gennemskuelige regler kan godt siges at være tiltrængt.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

DEN NYE KNIVLOV – 1. juli 2016

DEN NYE KNIVLOV

- hvad betyder den for mig?

Den 1. juli 2016 trådte en ny knivlov i kraft. Denne nye lov skal forbedre den gamle knivlov fra 2008.  Forbedringerne skal forhindre, at personer, der bærer en kniv grundet arbejde eller andre anerkendelsesværdige formål, kommer i uføre med loven.

Da loven er ny, findes der ikke meget praksis på området, hvilket betyder, at afgrænsningerne af loven endnu ikke er fastsat.

Knivloven er en særlov, men hvilken betydning har det?

Der gøres forskel på om en bestemmelse er skrevet i ”Straffeloven” eller i ”særlove”.
I straffeloven er der et krav om, at der skal være et ”forsæt”, det vil sige, at handlingen skal være overlagt, før der kan straffes efter en bestemmelse, medmindre andet er skrevet i bestemmelsen.

 

Det modsatte gælder for særlove, hvor ”uagtsomhed” er tilstrækkeligt til, at der kan straffes medmindre det af bestemmelsen fremgår, at der kræves andet, f.eks. forsæt.
Uagtsomhed betyder, at der er handlet i strid med en ”i samfundet anerkendt handlemåde”.

 

Et eksempel på uagtsomhed kunne være at; en person har glemt sin 12 cm kniv i lommen, inde på et diskotek. Der er her handlet i strid med loven, og det er ikke relevant, at det ikke var personens hensigt at medbringe en kniv.

 

Hvis forsæt havde været kravet i knivloven ville der først kunne straffes, hvis personen havde taget kniven ind på diskoteket, og personen samtidig var bevidst om, at denne havde kniven.
Dette betyder kort sagt, at uvidenhed eller glemsomhed ikke kan bruges som argument for at undgå knivloven eller andre særlove.

Hvilke knive må man have?

Med knivloven kræver det tilladelse bare at; erhverve, besidde, bære eller anvende knive af følgende typer:

 

1) skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,

2) knive med tværstillet greb beregnet til stød,

3) springknive og springstiletter,

4) faldknive og faldstiletter,

5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),

6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,

7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og

8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

De ovenstående knivtyper og andre skarpe objekter, er derfor ulovlige blot de befinder sig i hjemmet.

 

Knive og dolke, der er over 12 cm kan blive undtaget fra kravet om tilladelse, hvis de anvendes som led i erhverv, til husholdningen, jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller andre anerkendelsesværdige formål.
Det vil altså sige, at der er taget højde for, at det visse steder er nødvendigt at have en kniv over 12 cm af praktiske årsager, og at det derfor f.eks. er fuldt ud lovligt at have en køkkenkniv på over 12 cm. Det er dog et krav, at kniven kun erhverves til det anerkendelsesværdige formål som den skal bruges til og at kniven er formet hertil. En angrebskniv med modhager på over 12 cm i køkkenskuffen vil f.eks. næppe blive anset som et husholdningsredskab, og den vil derfor være ulovlig.

 

Enhåndsbetjente foldeknive er ikke længere kvalificeret som ”særligt farlige knive”, hvilket vil sige, at såfremt de tjener et anerkendelsesværdigt formål må de godt besiddes, hvilket ikke var tilfældet med den gamle knivlov. Dette kan blandt andet komme jægere og fiskere til gavn.

Kan man gå med lovlige knive alle steder?

Knive må som udgangspunkt ikke bæres på offentligt tilgængelige steder såsom uddannelsessteder, fritidsordninger, ungdomsklubber og lignende steder.  Dette gælder alle knive, også foldeknive på op til 7 cm, som ikke kan fastlåses.

 

Undtagelsen er dog, hvis kniven tjener et ”anerkendelsesværdigt formål” som; brug til erhverv, jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller lignende.
F.eks. er snitteknive i en ungdomsklub ikke er kriminaliseret i knivloven, da de tjener et lovligt formål. En håndværker kan også have en kniv på sig i det offentlige rum, hvis den skal bruges som del i håndværkerens arbejde.
Tager en håndværker derimod hjemmefra med en kniv uden at have et anerkendelsesværdigt formål, er der ikke længere tale om noget lovligt forhold.

 

Derudover giver loven adgang til, at man til- og fra det lovlige formål kan foretage ærinder eller gøre ophold undervejs. Dette skal dog være inde for fornuftens og rimelighedens grænser. Der lægges vægt på: hvilket ærinde det drejer sig om, hvor ærindet foregår, hvor lang tid ærindet tager, knivens placering og forklaringens troværdighed.
F.eks. hvis en håndværker har en kniv på sig, som er blevet brugt på arbejde, må han som udgangspunkt godt på hjemturen handle ind, så længe kniven bliver i bilen.

 

Her kan man sige, at det er et normalt ærinde at handle ind på vej hjem, kniven er placeret i bilen og ikke på personen og en forklaring om køb af dagligvare vil ud fra eksemplet virke troværdigt, da intet taler for andre hensigter. Dog skal man hele tiden have alle faktorerne for øje, da bedømmelsen er streng, fordi, at man ikke ønsker, at det skal være nemt at gå med kniv uden et helt reelt formål.

 

Som altovervejende hovedregel skal man være påpasselig hvis man har en kniv i sin besiddelse. Man skal sikre, at man ikke unødigt tager kniven med nogen steder, så hvis den kan blive i en bil eller det er nærliggende at lægge den derhjemme, så vil det være at foretrække, da det mindsker risikoen for, at formålet bliver bedømt ulovligt.

 

Ved køb af en køkkenkniv vil transporten hjem med denne også blive set som et anerkendelsesværdigt formål. Det vil her blive taget med i vurderingen om kniven f.eks. stadig er i emballagen, og at der er kvittering på den, så det kan bevises, at det er nyligt købt.

Skærpende omstændigheder?

Såfremt en kniv bliver medbragt i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet, til visse fodboldkampe, koncerter og byfester vil det med stor sandsynlighed blive set som en skærpende omstændighed, hvilket vil kunne forhøje en eventuel straf.
Hensynet ligger i, at der på disse steder og tidspunkter er større risiko for, at der sker tilspidsede situationer, som kan have voldelig karakter.

 

Det kan også blive set som en skærpende omstændighed, hvis den person, der besidder kniven tidligere er straffet for vold.

 

Ligeledes vil en persons tilknytning til bandemiljøet også blive set som en skærpende omstændighed, hvis denne person bliver taget med en kniv, som ikke tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

HVOR MEGET KAN JEG FÅ I BØRNEBIDRAG?

Hvor meget er jeg berettiget til i børnebidrag?

 

Børnebidraget er et bidrag som gives fra den ene forælder til den anden, såfremt de ikke er samboende. Børnebidraget skal ikke forveksles med ”børnechecken” eller ”børnetilskuddet”, som er ydelser fra det offentlige.

Børnebidraget gives til barnet er fyldt 18 år, eller er blevet gift.

Selvom forældre ikke bor sammen, har de stadig pligt til at forsørge barnet. Det er derfor, at børnebidraget findes. Forældre kan vælge at gå uden om Statsforvaltningen og selv fastsætte, hvilket beløb, der er nødvendigt i børnebidrag, såfremt at begge parter er enige.  Løsningen, hvor begge parter er enige giver den fordel, at bidraget passer til lige netop de forældre, der indgår aftalen.

Det skal dog pointeres, at aftales der bidrag, der er højere end Statsforvaltningens satser, så kan der nødvendigvis ikke opnås fuldt fradrag hos SKAT.

 

Hvem får bidrag, hvis der er fælles forældremyndighed?

 

Hvis forældremyndigheden er fælles, og barnet bor nogenlunde lige lang tid hos hver forælder, kan forældrene forsørge barnet, ved at købe de ting som barnet har brug for i sin dagligdag. Hvis det ikke er muligt for en forældre at forsørge barnet ved køb af dagligdags varer, er der den mulighed at betale børnebidrag til den forælder som barnet har adresse hos. Den forælder, hvor barnet har adresse, skal så købe de nødvendige ting til barnet.

 

Kan man få børnebidrag, hvis kun en forælder har forældremyndigheden?   

 

Den forælder, som har børnene boende kan normalvis modtage børnebidrag fra forælderen uden forældremyndighed. Såfremt, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden ikke ønsker at betale børnebidrag, kan Statsforvaltningen fastsætte et beløb. Du kan læse mere om forældremyndighed her. 

 

Hvor meget kan jeg få i børnebidrag? / Hvad skal jeg betale i børnebidrag?

 

Hvis begge parter er enige, kan et hvilket som helst beløb aftales som børnebidrag. Det skal dog holdes for øje, at hvis aftalen er urimelig eller imod barnets bedste, kan den ændres af Statsforvaltningen.

Børnebidraget kan forhøjes såfremt, at der er sket væsentlige ændringer i bidragsbetalerens økonomi så denne tjener mere.

Børnebidraget kan derudover sænkes, hvis det er forhøjet over grundsatsen, og bidragsyderens økonomiske forhold har ændret sig. Børnebidraget kan ikke sænkes til under grundsatsen for børn, der bor i Danmark.

Børnebidraget kan også bortfalde, hvis forholdene har ændret sig således, at barnet f.eks. er begyndt at bo lige meget hos begge forældre, og begge forældre deles om barnets udgifter. Du kan læse mere om samvær her.

Det koster et gebyr på 2.700 kr. (2016) at få behandlet en ansøgning om enten forhøjelse, sænkning eller bortfald af børnebidraget hos Statsforvaltningen.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme til enighed omkring børnebidraget har Statsforvaltningen lavet en fast sats på 1.157 kr. pr. måned (2016), samt et fast tillæg på 150 kr. Satsen og tillægget bliver reguleret årligt.

Såfremt, at den ene forældre har en høj indkomst kan børnebidraget forhøjes. Der forhøjes kun med 100, 200 eller 300 % af grundsatsen (1.157 kr.).

Nedenfor ses et skema, som viser, hvorfra man kan kræve forhøjet børnebidrag. Indkomsten hos bidragsbetaleren beregnes som årlig bruttoindkomst, hvor der kun er fradrag for rimelige pensionsindbetalinger.

Satser for børnebidrag

Kilde: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8331

 

Hvis bidragsbetaleren har en indkomst på f.eks. 500.000 kr. om året og skal betale til 1 barn, så vil børnebidraget kunne forhøjes med 100%. Det vil sige, at der skal betales: 1.157 kr. (grundsats) + 1.157 kr. (tillæg af 100 % grundsatsen), samt 150 kr. i fast tillæg, hvilket i alt ligger på 2.464 kr..

Hvad, hvis børnebidraget ikke bliver betalt?

 

I tilfælde, hvor Statsforvaltningen har fastsat bidraget, vil bidragsmodtageren kunne bede Udbetaling Danmark om at lægge ud. Udbetaling Danmark ligger kun ud for grundsatsen, og ikke den forhøjede del af bidraget. Udbetaling Danmark vil dog hjælpe med at inddrive pengene til den forhøjede del af bidraget samt børnebidrag, der er blevet fastsat ved privat aftale.

 

Bidrag til moren omkring fødsel?

 

Sideløbende med, at der søges om børnebidrag kan Statsforvaltningen bestemme, at faren eller medmoren til barnet skal betale et bidrag til barnets mor i forbindelse med fødslen.

Bidraget kan dække udgifter til barnets fødsel (fødselsbidrag), udgifterne til barsel 2 måneder før og 1 måned efter barnet er født (barselsbidrag) og udgifterne til barnets navngivning (navngivningsbidrag).

Bidragene fastsættes kun såfremt, at moren har søgt om dem, senest 2 måneder efter barnets fødsel. Kører der en faderskabssag, er fristen 2 måneder efter sagen er afsluttet. Det er dog et krav i sidstnævnte tilfælde, at faderskabssagen er afsluttet senest 2 år efter, at barnet er født.

Barselsbidrag

Her ses satserne, på de tre typer af bidrag til moren i forbindelse med fødslen (2016)

Konfirmationsbidrag/beklædningsbidrag

 

Der kan fastsættes et konfirmations-/beklædningsbidrag såfremt, at den ene forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Der kan ikke søges om denne type bidrag i tilfælde, hvor der ikke er nogen retlig far eller, hvor faren er afgået ved døden.

Når der er fælles forældremyndighed har forældrene naturligvis mulighed for at aftale, hvor meget, der skal bidrages med i forbindelse med konfirmationen.

Hvis dette ikke er muligt kan konfirmationsbidraget søges. Det vil dog blive taget med i bedømmelsen om der kan gives konfirmationsbidrag, at den der skal betale bidraget afholder alle eller nogle af udgifterne til en fest eller f.eks. giver en ferierejse til barnet i anledning af konfirmationen. Det er ikke nødvendigvis nok at give en stor konfirmationsgave.  I tilfælde, hvor det bedømmes, at der er givet nok til at forsørgelsespligten er opfyldt, kan der ikke søges om denne form for bidrag.

Indbetaling til en børneopsparing med udbetaling, når barnet bliver 14 år, vil også blive set som forsørgelse. I det tilfælde, hvor den anden forælder af indbetalingen til en sådanne opsparing, vil en ansøgning om konfirmationsbidrag blive afslået eller nedsat efter, hvor meget, der er betalt.

I tilfælde, hvor kun den ene forælder har forældremyndigheden, vil Statsforvaltningen kunne fastsætte et bidrag, hvis forælderen med forældremyndigheden har udgifter til konfirmation. Statsforvaltningen tager kun hensyn til udgifter, som er aftalt mellem parterne i tilfælde af en vurdering. Dog kan indbetaling til børneopsparing ligeledes her give fradrag i konfirmationsbidraget.

Konfirmationsbidraget/beklædningsbidraget ligger i 2016 på 3.471 kr.

Konfirmationsbidraget skal ansøges før konfirmationen, men dog tidligst 3 måneder før konfirmationen.

Der kan derudover opnås et skattemæssigt fradrag for bidraget hos den, der betaler bidraget.

I tilfælde af, hvor barnet ikke skal konfirmeres kaldes konfirmationsbidraget ”beklædningsbidrag”, og gives kun, hvis den ene forælder har afholdt udgifter til barnet.

Bidraget kan ansøges fra barnet er fyldt 13 år til dagen hvorpå, det fylder 15 år.

 

Uddannelsesbidrag

 

Hvis et barn er mellem 18-24 år gammel og under uddannelse, kan Statsforvaltningen i nogle tilfælde fastsætte et uddannelsesbidrag. I tilfælde af, at uddannelse frafaldes, frafalder ligeledes retten til bidraget.

Uddannelsesbidraget bliver vurderet ud fra, om barnet har en lav indkomst, og bidragsbetaleren har en høj indkomst.

En lav indkomst for barnet betyder, at det i hvert fald skal have en indkomst på under ca. 6.000 kr. om måneden.  SU bliver regnet med som barnets indkomst og et barn, der modtager udeboende SU vil i de fleste tilfælde ikke være berettiget til uddannelsesbidrag.

Grundbeløbet er 1.157 (2016).

Indbetaling til uddannelses- eller børneopsparing, der bliver udbetalt ved det 18. eller 21. år, fra den bidragsbetalende part vil blive set som opfyldelse af forsørgerpligten, og bidraget vil blive udsat i den periode, hvor det indbetalte beløb dækker.

Der kan ikke opnås fradrag for uddannelsesbidraget og uddannelsesbidraget bliver beskattet hos den unge.

Ligesom med børnebidrag, kan uddannelsesbidraget blive sat op, såfremt at bidragsbetaleren har en høj indkomst. Der skal dog i sig selv en forholdsvis høj indkomst til hos bidragsbetaleren for, at der overhovedet kan fastsættes et uddannelsesbidrag. Det kræver en bruttoløn på ca. 370.000 kr. for, at det kan blive bestemt, at man skal betale uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget kan blive forhøjet med 50% eller 100%.

Her ses et skema, der viser, hvilken bruttoløn, der skal til for, at man kan blive sat til at betale uddannelsesbidrag eller forhøjet uddannelsesbidrag.

Satser normalbidragets grundbeløb

Ud fra ovenstående skema, kan det ses, at hvis en forælder har et barn og en bruttoløn på 1 mio. kr., da vil der skulle betales 1.157 kr. + 100% (1.157 kr.), hvilket giver 2.314 kr. i alt.

 

Skrevet af Tobias Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.



TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE



SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.

Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00



Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked




BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

HVAD ER ET NØDTESTAMENTE OG DØDSLEJEGAVER?
Advokat side om arv og testamente

Nødtestamenter og dødslejegaver

 Såfremt man modtager gaver fra en person, der er døden nær, skal man være opmærksom på at disse gaver ikke altid vil være gyldige. Der gøres nemlig forskel på om noget er en gyldig ”livsgave” eller en ”dødslejegave” som arvinger kan erklære ugyldig.

Konsekvensen af, at en dødslejegave er ugyldig, er at den skal afleveres tilbage til dødsboet. Hvis dette ikke kan ske, skal gavens værdi erstattes til dødsboet.

LIVSGAVER OG DØDSLEJEGAVER

Livsgaver er gaver, som gavegiveren har sat sig for at aflevere og som bliver afleveret af gavegiveren i levende live.  Det kan også være en gave, der er bestemt til at blive afleveret af gavegiveren i levende live, men som ikke når at blive det.

Eksempel: Gavegiveren køber en gave til en anden (gaven er bestemt til at blive aflevereret i levende live), og gavegiveren giver gaven til den anden (gaven er blevet afleveret i levende live).

Eksempel 2: Gavegiveren køber en konfirmationsgave og ligger et kort ved (gaven er bestemt til at blive afleveret), gavegiveren dør af et slagtilfælde (gaven når ikke at blive afleveret i gavegiveren levende liv).

Gaven der ikke når at blive afleveret i gavegiverens liv, vil ikke blive set som en dødslejegave, når gavegiveren tror at denne vil være i live til at forære den.

Dødslejegaver er gaver, der er bestemt til at blive givet efter gavegiverens død eller en gave, som først kan kræves ved gavegiverens død. Det vil sige, at det sådan set er overførelser af værdier, som skal ske efter gavegiveren er død.

Det er nok, at gavegiverens død er ”nært forestående” og gavegiveren er klar over dette.

Eksempel: Hvis en person er dødeligt syg, og personen har fået af vide af lægerne, at denne kun har en dag tilbage at leve i, så vil gaver, der bliver givet derfra, blive set som dødslejegaver.

Disse gaver kan ses som en slags arv, og det er også derfor, at der gælder de samme regler for dem som ved testamenter. Grunden til, at man vil sikre sig mod, at en person giver gaver væk lige inden denne dør er, at man vil sørge for, at reglerne omkring tvangsarv ikke bliver omgået, så børnene eller konen får mindre eller i værste fald ingenting. Det skal også sikres, at der betales boafgift af de gaver, som er bestemt til at blive opfyldt ved gavegivers død.
Et gyldigt testamente skal også respekteres over dødlejegaver med hensyn til fordeling. Derfor kan arvinger erklære dødlejegaver for ugyldige.

 HVAD MED FØDSELSDAGSGAVER, OG ANDRE SÆDVANLIGE GAVER?

”Sædvanlige gaver” er undtaget for reglerne omkring dødslejegaver. Disse gaver kan være; fødselsdagsgaver, julegaver og konfirmationsgaver. Gaverne skal have en ”sædvanlig” størrelse således, at hvis der opstår tvivl, vil det kunne vurderes ud fra tidligere gaver eller hvad andre har fået. Så et større beløb på f.eks. 10.000 kr. til en konfirmation, kan godt være en sædvanlig gave, hvis det har været tradition, at vedkommende, der er døden nær giver konfirmationsgaver af denne størrelse.

Dødslejegaver komplicerer arveprocessen, da de først skal identificeres og enten accepteres af arvinger eller gives tilbage til dødsboet.

Såfremt, at man er døden nær og ikke kan nå at lave et testamente, er der den mulighed at lave et såkaldt ”nødtestamente”.

HVAD ER ET ”NØDTESTAMETE”?

Når en person ikke har lang tid igen, og der ikke er tid til at indkalde vidner til et vidnetestamente, eller at lave og vedkende et notartestamente for notaren, kan nødtestamentet være den sidste udvej.

Nødtestamentet har ingen formkrav og kan skrives på papir, computeren, SMS mm., hvilket gør det muligt at kunne lave et, de fleste steder.

Eksempel: En person, der er ved at styrte ned med et fly, men sender en sms med sine sidste ønsker, har lavet et gyldigt nødtestamente.

Et nødtestamente skal lige som alle andre testamenter tage højde for tvangsarven, som er ¼ af den samlede arv. Tvangsarven går til børn og/eller ægtefællen.

ER DER GRÆNSER FOR, HVOR LÆNGE ET NØDTESTAMENTE KAN VÆRE GYLDIGT?

Et nødstestamente er som ordet indikerer oprettet i nød og som sidste udvej, eftersom man ikke har kunnet nå at lave et ”rigtigt” testamente.

Derfor bortfalder et nødtestamente, efter 3 måneder hvor det har været muligt at oprette et ”rigtigt” testamente.

ER ET NØDTESTAMENTE LAVET FØR ET SELVMORD, GYLDIGT?

Har en person lavet et nødtestemente og begået selvmord, er nødtestamentet gyldigt. Dette skyldes, at personen havde til hensigt at slå sig selv ihjel, og derfor i praksis ikke havde tid til at gå til notaren eller indkalde vidner.

Et selvmord som har været planlagt i længere tid, vil også blive set som en nødsituation.

Skrevet at Tobias Smeden Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

SØGER DU EN ADVOKAT TIL ET TESTAMENTE?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

HVAD ER SÆREJE?

HVAD ER SÆREJE?

Når to personer indgår ægteskab, indtræder de i et formuefællesskab. Det betyder, at såfremt ægtefællerne senere vælger at blive skilt, vil deres formue skulle deles, og ægtefællerne får halvdelen hver.

Eksempel: Den ene ægtefælle havde en lejlighed til 100.000 kr. med ind i ægteskabet, og den anden ægtefælle havde 1.000 kr. med ind i ægteskabet. Da vil de efter en skilsmisse hver gå ud med 50.500 kr., hvilket i mange tilfælde ikke er at foretrække for den ægtefælle, der indtrådte med mest.

Den samme deling sker ved dødsfald, før der uddeles arv.

Personer med større værdier kan med fordel vælge at oprette en ægtepagt med særeje, hvilket vil medføre, at de ting, der er særeje, ikke vil blive delt ved evt. skilsmisse og dødsfald.  Der er tre hovedtyper af særeje; skilsmissesæreje, fuldstændigsæreje og kombinationssæreje.

SÆREJEFORMER

Skilsmissesæreje giver særeje indtil en af ægtefællerne dør, hvor formuefællesskabet genindtræder. Det kan som udgangspunkt lyde godt, da man vil sikre sin formue ved skilsmisse, men dele med ægtefællen ved død. Der er dog den fælde, at hvis den ene ægtefælle har gæld og dør, da vil den længstlevende ægtefælle skulle dele sin formue med dødsboet, da særejet bortfalder ved død. Det vil begunstige afdødes kreditorer, hvilket ikke kan tænkes at være i den længstlevende ægtefælles interesse.

Eksempel:

To personer indgår ægteskab, den ene (Astrid) har 1 mio. kr. og den anden ægtefælle (Bertram) har en gæld på 500.000 kr. Astrid vil gerne sikre sig at Bertram ikke har valgt hende for pengenes skyld, og sætter derfor et krav om at de skal have skilsmissesæreje, da hun ikke har noget imod han får formuen i tilfælde af hun dør. Bertram dør. Kort tid efter får Astrid besked fra Bertrams kreditorer, på at hun skal aflevere 500.000kr. til dem, da hun skal dele halvdelen af sin formue med Bertrams dødsbo. Astrid ringer op til en advokat og spørger om det kan være rigtigt at hun skal dele sin formue med Bertrams dødsbo, når nu hun har skilsmissesæreje. Advokaten svarer at det er det, skilsmissesæreje bortfalder ved dødsfald og der derfor skal finde en deling sted, uanset hvem der dør først. Hvis Astrid og Bertram skulle skilles ville skilsmissesærejet virke efter hensigten, da Astrid ville beholde sin 1. mio. kr. og Bertram sin gæld.

Fuldstændigsæreje gør, at der er særeje både ved skilsmisse og død. Denne særejeform har ikke samme fælde som skilsmissesæreje, da den også sikrer særeje ved død. Dette giver mulighed for at efterlade den længstlevende ægtefælle udelukkende med tvangsarven (og suppleringsarven) og ingen halvdel af afdødes formue. Denne form for særeje gør muligt at disponere mere frit over sin formue ved død, man kan testamentere ¾ væk til andre arvinger end ægtefællen. Dog skal man have tvangsarven for øje.

Eksempel:

Ægtefællerne Astrid og Bertram har begge en formue på 1 mio. kr. hver. De har fuldstændigsæreje. Astrid dør og har i sit testamente skrevet at ”Kattens værn” skal have mest muligt. Dette efterlader Bertram alene med tvangsarven på 1/4, hvilket vil sige 250.000kr. og de resterende 750.000kr. går til Kattens værn.

Havde Astrid og Bertram ikke haft fuldstændigsæreje, så ville de først skulle dele Astrids formue med Bertram, hvilket ville give ham 500.000kr. Herefter skulle Bertram også have ¼ (tvangsarven) af Astrids dødsbo, som nu tæller 500.000kr. Det giver Bertram en arv på 125.000kr.

I alt ville Bertram have fået 625.000kr. fra Astrid. Kattens værn ender her ud med de resterende 375.000kr.

Fuldstændigsæreje er en fordel, hvis man ønsker at tilgodese andre arvinger end ægtefællen.

Begrebet suppleringsarv dækker over en ”sikring” som gør at hvis en ægtefælle dør, skal længstlevende ægtefælle stilles med op til 730.000 kr. (2016 sats) i egen formue, arv, kapitaliserede pensioner, og i forsikringssummer som kommer af dødsfaldet.  Det gør at selvom andre er tilgodeset med et testamente, så vil ægtefællens formue skulle ”fyldes op”, så den kommer op på 730.000 kr. hvis der er nok til det i dødsboet, ellers vil hele boet gå til ægtefællen. Suppleringsarven er en beskyttelsesregel der skal sikre at en ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt ringe ved dødsfald. Satsen for suppleringsarven bliver reguleret årligt. Suppleringsarven går forud for alle andre arvinger, børns tvangsarv kan derfor også blive ”spist” af suppleringsarven. Dog går kreditorernes krav forud for suppleringsarven.

Eksempel:

Astrid og Bertram er gift, og de har begge 400.000 kr. og de har formuefællesskab. Bertram har lavet et testamente, hvor hans ven Carsten skal have ”mest muligt”. Bertram dør. Astrid får først halvdelen af Bertrams formue, hvilket vil sige 200.000kr. og derefter skal hun have sin tvangsarv på ¼ af dødsboet, hvilket er 50.000kr., så Astrid ender med at få 250.000 kr. og får en samlet formue på 650.000kr. Herfra kunne man tænke at Carsten så skulle have de resterende 150.000kr fra dødsboet, men suppleringsarven gør at Astrid skal have fyldt sin formue op, så hun ender med 730.000 kr. i alt. Det vil sige at Astrid skal have yderligere 80.000 kr. (suppleringsarv) fra Bertrams dødsbo, så hun når op på at have 730.000 kr. i alt og Carsten kan så arve de resterende 70.000 kr.

Et dødsbo tæller både fælleseje og fuldstændigsæreje. Havde Astrid og Bertram begge haft fuldstændigsæreje, ville der ikke være sket den første deling på 200.000 kr. til Astrid, men disse penge ville være med i den supplering Astrid får fra arven. Det vil sige tvangsarv på 50.000 kr. og suppleringsarv på 280.000 kr. hvilket igen ville give hende en samlet formue på 730.000 kr. Carsten vil igen ende med en arv på 70.000 kr. efter Bertram.

Eksempel 2:

Astrid og Bertram er gift, og de har begge en formue på 400.000 kr. og fuldstændigsæreje. Bertram har lavet en forsikring som giver Astrid 1 mio. kr. i tilfælde af at han dør. Bertram har lavet et testamente som giver ”mest muligt” til vennen Carsten. Bertram dør. Da ægtefællerne har fuldstændigsæreje, skal de ikke dele deres formuer ved Bertrams dødsfald. Astrid får forsikringspengene på 1 mio. kr. fra forsikringsselskabet. Astrid skal også have sin tvangsarv på ¼ af dødsboet som er på 400.000 kr. hvilket vil sige 100.000 kr. i tvangsarv. Astrid ender i alt med en egen formue på 400.000 kr., forsikringspenge på 1 mio. kr., og en arv på 100.000 kr. Dette giver Astrid en sum på 1.5 mio. kr. og hun er derfor ikke berettiget til suppleringsarv, da hendes formue er over 730.000 kr. Carsten vil arve de 300.000 kr. der er tilbage i Bertrams dødsbo.

Det er ikke muligt at lave et ”dødssæreje”, hvor særejet først indtræder ved den ene ægtefælles død.

Kombinationssæreje giver mulighed for at kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigsæreje, så det f.eks. aftales, at den ægtefælle, der dør først, har skilsmissesæreje, og den, der lever videre, har fuldstændigsæreje. Dette betyder at den ægtefælle, der lever videre ikke skal give halvdelen af sin formue til den afdøde ægtefælles dødsbo, men før arven modtager halvdelen af afdødes formue. Denne konstruktion kan være en fordel, hvis man ønsker at give ægtefællen mest mulig arv, når der også er børn der skal have deres tvangsarv.

Eksempel:

Astrid og Bertram er gift og har et barn, ægteparret har lavet et kombinationssæreje, hvor den der dør først har skilsmissesæreje og den længstlevende har fuldstændigsæreje. De har begge en formue på 800.000 kr. hver. Bertram dør og bliver derfor den med skilsmissesæreje. Dette gør at Astrid får halvdelen af Bertrams formue, 400.000 kr., men hun skal ikke selv dele sin, da hun har fuldstændigsæreje. Der er 400.000 kr. i Bertrams dødsbo, og han har i sit testamente skrevet at Astrid skal have ”mest muligt”. Astrid og barnet skal dele tvangsarven (1/4 = 100.000 kr.), hvilket giver dem 50.000 kr. hver. Astrid skal derudover arve resten, så hun ender med 350.000 kr. og barnet har arvet 50.000 kr.

Havde ægteparret ikke haft kombinationssæreje, ville deres formue blive udlignet så der er 800.000 kr. hos hver. Dette ville have gjort tvangsarven, dobbelt så stor, så barnet var endt med 100.000 kr. og Astrid med 300.000 kr.

KAN ET SÆREJE BEGRÆNSES?

Der kan ikke laves et særeje, som begrænses således at bestemte begivenheder eller handlinger afgør om der er særeje eller ej. Et eksempel kunne være at der ved utroskab opstår skilsmissesæreje hos den part, der ikke var utro.

Særeje kan dog begrænses i tid, så det løbende afvikles, f.eks. at der ved et ægteskab er 10 års fuldstændigsæreje, men efter 10 år kommer der formuefællesskab.

HVEM KAN LAVE ET SÆREJE?

Naturligvis kan begge ægtefæller lave et særeje omkring deres formuer, så længe begge parter er enige, og begge parter har underskrevet særejeægtepagten. Andre personer kan også gøre deres gaver eller arv til særeje hos et ægtepar.

Det vil sige, at hvis man ønsker at give en gave til den ene af ægtefællerne, og man samtidig ønsker, at den ægtefælle skal beholde gaven efter en skilsmisse, så kan man oprette en ægtepagt om den gave på samme måde som ægteparret. Det kræver dog ikke, at begge parter er enige, hvis særejet kommer fra en anden person end ægtefællerne. I det tilfælde kan den, der giver gaven, bestemme, at den skal være særeje.

Det samme gælder ved arv. Her kan en person bestemme, at dennes arv skal være særeje. Dog skal man have for øje at hvis arveforskud skal gøres til særeje, skal det gøres, når arveforskuddet gives, og det er ikke nok at skrive det i testamentet.

SIKRER SÆREJET DEN ENE ÆGTEFÆLLES FORMUE FULDSTÆNDIGT?

I det tilfælde hvor den ene ægtefælle efter separation, skilsmisse eller bosondring stilles ”urimeligt ringe”, vil den dårligt stillede ægtefælle kunne kræve en kompensation, såfremt at den anden ægtefælle har en stor formue i særeje.

Denne undtagelse gør at man ikke er fuldstændig sikret mod at den anden ægtefælle kan få tilkendt kompensation, dog skal der meget til for at den ene er stillet ”urimeligt ringe”.

Skrevet af Tobias Smeden Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE


SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked



BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426