Blog

HVEM ARVER MIG?
Advokat side om arv og testamente

Hvem arver mig?

Arveloven bestemmer, hvem der skal arve dig, når du en dag går bort. I arveloven finder du også regler for testamenter. I dette blogindlæg vil vi gennemgår reglerne om arv, når der ikke er oprettet testamente. Hvis du vil vide mere om, hvordan dine muligheder er for at oprette et testamente, kan du enten læse under de øvrige sider om arv eller testamente, men du er er også velkommen til at kontakte Retsadvokaterne for en snak om dine muligheder.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, så vil arven efter dig blive fordelt efter principperne, som fremgår af arveloven.

Tvangsarv og fri arv

Er du gift eller har du børn, så er 1/4 af arven efter dig, det som i arveloven betegnes som tvangsarv. Det betyder, at du ikke ved testamente kan råde over 1/4 af det som du efterlader dig. Derimod er 3/4 af det som du efterlader dig, det som arveloven betegner som friarv, og det kan du altså frit råde over ved testamente.

Arvereglerne uden testamente

Hvis du ikke har oprettet testamente, og er enlig uden børn, så er det dine forældre der arver efter dig. Er dine forældre døde, arver dine forældres børn (dine søskende). Er dine søskende også døde, så vil deres børn arve (niecer og nevøer). Hvis både dine forældre, søskende og niecer og nevøer døde eller har du ikke nogen søskende, så vil det være dine oldeforældre der arver. Er de heller ikke i live, så vil det være deres børn der arver (farbrødre/fastre/morbrødre/mostre). Herefter går arven efter dig ikke ud til flere led. Er der ingen af ovenstående, så vil arven efter dig gå videre til statskassen.

Har du derimod en ægtefælle, så vil alt arv efter dig gå til din ægtefælle. Det samme er tilfældet, hvis du har børn. Har du både en ægtefælle og børn, så vil din ægtefælle arve halvdelen af arven efter dig, og dine børn skal deles om den anden halvdel.

Læs mere om emnet her

Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
Cecilie Mieth Advokat
Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Telefon nr.

    Din besked


    BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
    Så del det med dit netværk og venner.

    DEL HER

    FORSKELLEN PÅ OPSIGELSE OG OPHÆVELSE AF ET LEJEMÅL

    HVAD ER FORSKELLEN PÅ OPSIGELSE OG OPHÆVELSE AF ET LEJEMÅL?

    Som udlejer er det som udgangspunkt altid svært at komme af med sin lejer. Der findes dog situationer, hvor du som udlejer er berettiget til at bede din lejer om at flytte.

    Ud over, at du skal have styr på hvilke regler der findes på området, skal du som udlejer også kende forskellen på, hvornår du kan opsige en lejer og hvornår du kan ophæve en lejer

    Der er stor forskel på om man ophæver eller opsiger et lejemål. Konsekvenserne ved at ophæve et lejemål  er langt større end det gør sig gældende ved at opsige et lejemål – i hver fald for lejer.

    Ved en ophævelse af et lejemål skal lejer flytte straks.

    Nedenfor gennemgår vi nogle af de vigtigste regler, som der er for henholdsvis opsigelse og ophævelse.

    Opsigelse

    Er du udlejer af et enfamiliehus eller en ejerlejlighed, kan du – som hovedregel – kun opsige lejer, hvis du selv skal bo i huset/ejerlejligheden. I denne situation skal du give lejer et opsigelsesvarsel på mindst 1 år.

    Er du udlejer af et hus, hvor du som udlejer selv bor i den ene del af huset, så kan du opsige lejer uden en begrundelse, men du skal stadigvæk give lejer et opsigelsesvarsel på mindst 1 år.

    Opsigelsen skal dog altid være rimelig. Rimeligheden vurderes ud fra både udlejer og lejers forhold. Der tages blandt andet hensyn til, hvor længe du som udlejer har ejet ejendommen, og lejerens mulighed for at finde en anden bolig.

    Hvis du som udlejer har opsagt din lejer efter denne bestemmelse, og der inden for opsigelsesfristen eller 3 måneder efter lejerens fraflytning har fået en anden lejlighed i ejendommen ledig, skal du tilbyde denne lejlighed til lejer.

    Udlejer du et værelse i din egen bolig, kan du opsige din lejer med 1 måneds varsel. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du efterfølgende lejer værelset ud til en ny lejer til en højere leje, så kan opsigelsen blive tilsidesat.

    Har du en ejendom som skal nedrives, kan du også opsige din lejer.

    Du kan naturligvis også opsige din lejer, hvis han ikke overholder god skik og orden eller overholder de regler, der er i husordenen. Lejer skal dog først have en påmindelse. Opsigelsesvarslet er 3 måneder.

    Du kan læse mere om opsigelse af lejer her.

    Ophævelse

    Som udlejer kan du ophæve lejemålet, hvis lejer groft har misligholdt sine forpligtelser, men du skal i næsten alle situationer først give en advarsel.

    Der findes 8 relevante situationer, hvor du kan ophæve lejemålet.

    Først og fremmest kan du ophæve lejemålet, hvis lejer ikke betaler sin husleje eller anden pligtig pengeydelse, som f.eks. kan være betaling for varme. Der er helt særlige regler for fremgangsmåden ved ophævelse p.g.a. manglende betaling af huslejen. For det første skal du give lejer et skriftlig påkrav, hvor du giver lejer en frist på 14 dage til at betale huslejen. Bliver huslejen derefter ikke betalt, så kan du ophæve lejemålet og forlange at lejer flytter med det samme.

    En anden situation, hvor du som udlejer kan ophæve lejemålet er, hvis lejer bruger det lejede til andet end, hvad der er aftalt. Det kan f.eks. være, hvis lejer driver erhvervsvirksomhed fra lejemålet uden du har givet tilladelse til det. Du skal dog først forsøge at få lejer til at stoppe med det der ikke er aftalt før du kan ophæve lejemålet.

    Du kan også ophæve lejemålet, hvis lejer ikke vil give dig adgang til lejemålet, hvor du i følge loven har ret til at få afgang til lejemålet. Det kan f.eks. være, hvis der er behov for vedligeholdelse af lejemålet.

    En anden mulighed for at ophæve lejemålet, har du som udlejer, hvis lejer holder op med at bo i lejemålet.

    Du kan også ophæve lejemålet, hvis lejer vanrøgter det lejede og ikke bringer forholdene i orden, når du beder om det.

    Det sker, at lejer overlader lejemålet til andre, som ikke er en del af deres husstand, og så må du som udlejer også ophæve lejemålet.

    En anden situation er, hvis lejer tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden, og du efter at have givet en påmindelse, fortsætter den uhensigtsmæssige opførelse. Du kan så ophæve lejemålet.

    Den sidste situation, hvor du kan ophæve lejemålet er, hvis lejer i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejers fjernelse er påkrævet. Det kan f.eks. være, hvis lejers husstand eller lejers gæster forulemper andre i ejendommen. Du kan læse mere om ophævelse af lejemål her.

    LÆS MERE OM EMNET HER

    Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
    Cecilie Mieth Advokat
    SAMVÆRSCHIKANE/SAMARBEJDSCHIKANE – ET PROBLEM VI MÅ TIL LIVS

    SAMVÆRSCHIKANE BETALER SIG – DESVÆRRE

    I de år jeg har beskæftiget mig med familieretten, er der særligt et område, som kan få mit sind i kog –  samværschikane/samarbejdschikane – og den påvirkning det har på forældre og børn.

    Lad mig slå en ting fast. At forhindre sine børn i at se den anden forælder uden en egentlig grund, er ikke at være en god forælder.

    Samværschikane/samarbejdschikane er et udbredt fænomen, og i store træk kan man sige, at der er tale om samværschikane/samarbejdschikane, når en forælder bruger alle tænkelige kneb for at forhindre den anden forælder i at se børnene. Det kan være påstande om vold, seksuelt misbrug, alkoholmisbrug osv.

    Og samværschikane/samarbejdschikane betaler sig – desværre.

    Når forældre går fra hinanden, skal der findes en ordning, så samværsforælderen kan have samvær med børnene. Det er naturligt, og fremgår også af forældreansvarsloven, at et barn har ret til begge sine forældre. Kan forældrene ikke selv blive enige om en løsning, kan Statsforvaltningen træffe en afgørelse om samvær, som er bedst for barnet. Det lyder enkelt, men det er det desværre ikke altid.

    Der er nogle sager, hvor den ene forælder modsætter sig samværet og kommer med beskyldninger der er så voldsomme, at Statsforvaltningen er nødsaget til at undersøge sagen. Sådan en undersøgelse kan tage meget lang tid, og en forælder kan også gøre sit til at undersøgelsen trækker ud. Hvis Statsforvaltningens undersøgelse bliver afsluttet uden der er bekymring om samvær, skal der naturligvis etableres et samvær. Men før Statsforvaltningen kommer til den konklusion,  har børnene måske været væk fra samværsforælderen i så lang tid, at man for børnenes skyld starter med at fastsætte et støttende samvær. Et støttende samvær forgår hos Statsforvaltningen, hvor der er en børnesagkyndig til stede under samværet. Også til disse samvær kan man som samværsforælder opleve chikane, f.eks. hvis børnene flere gange udebliver fra samværet.

    Tiden går, og afstanden mellem samværsforælderen og børnene bliver større.

    Sådan et forløb kan tage flere år, og mange samværsforældre giver op undervejs. Det slider på dem, men de kan også se, hvordan det slider på børnene, som konstant lever under pres p.g.a. forældrenes konflikter. I sidste ende kan samværsforælderen fravælge samværet, og børnene kan miste en forælder. Det kan få fatale konsekvenser for børnene, men det er ganske forståeligt,  hvis samværsforælderen ender med at give op.

    Det kan også ske, at Statsforvaltningen beslutter, at der ikke skal være samvær – alene fordi bopælsforælderen ikke kan magte at der er samvær med den anden forælder.

    I sager om børnenes bopæl er samarbejdschikane heller ikke et ualmindeligt fænomen, og også her kan tiden få alvorlige konsekvenser for den forælder, der ikke har barnet boende.

    Eksempler på samværschikane/samarbejdschikane

    Listen er lang over ting, som kan opfattes som samværschikane/samarbejdschikane, og udfordringen er at gennemskue, hvornår der er tale om chikane.

    En kvinde som tager på krisecenter og påstår at hun har været udsat for vold, kan være en kvinde i fare, men kan også være en kvinde, som gør det udelukkende for at forhindre far i at få samvær med børnene. Om der er tale om fare eller chikane ved kun mor og far. Såfremt det er et træk for at forhindre samvær, så kan det få det udfald, at mor og børn går under jorden, og derved afskærer far fra at have kontakt med børnene i længere tid. Samtidig laver krisecenteret en kriseerklæring, hvor de kommer med en vurdering af kvinden og børnene, altså en faglig vurdering som kan underbygge kvindens påstand. Ingen ved om det er chikane eller sandhed, heller ikke medarbejderne på krisecenteret.

    En anden måde at udøve samværschikane/samarbejdschikane er at melde børnene syge til samværet, evt. de observerende samvær. Det er svært for Statsforvaltningen at vurdere om samværet er til skade for børnene, hvis der ikke har været et samvær at observere.

    Og jo vi har indgreb, som kan hjælpe den forælder der er udsat for samværschikane/samarbejdschikane, men Statsforvaltningen er overbebyrdet af sager, og derfor er sagsbehandlingen langsommelig, hvilket er til bopælforælderens fordel, hvis denne ønsker at et samvær ikke skal eksistere.

    Børnene er de eneste taber i konflikten

    Børnene er de eneste taber i disse meningsløse konflikter. Derfor er der også et nyt lovforslag på vej, som vil forsøge at gøre op med samværschikane/samarbejdschikane, men det er langt fra nok. Læs mere på vores blog her.

    Advokatens rolle

    Som advokat er det vores rolle, at præsentere klientens sag. Hvis klienten fortæller os, at den anden forælder udøver vold mod barnet, ja så skal vi da naturligvis fremføre denne påstand i Statsforvaltningen, og sørge for at det bliver undersøgt til bunds.

    Nogen gange kan man dog få en mistanke om, at nogle advokater ligefrem hjælper deres klienter med at komme med påstande om f.eks. vold og derved udarbejde samværschikane/samarbejdschikane.

    Såfremt det er tilfældet, er det min opfattelse, at det er at gå videre end de advokatetiske regler tillader.

    Hvorfor er det her vigtigt?

    Konsekvenserne af samværschikane/samarbejdschikane kan være alvorlige. Alvorlige fordi det er børn der taber. Børn som kan miste den ene forælder, fordi mor og far ikke kan finde ud af det sammen. Det er ikke i orden, og jeg mener at vi som samfund har et ansvar. Vi har et ansvar for, at børnene sikres en opvækst med begge forælder, så længe de begge er sunde forælder.

    Derfor har lige netop dette emne fanget min interesse, og i min daglige kontakt med forældre, der udsættes for samværschikane, er det blevet min hverdag ,at repræsentere de forældre, som udsættes for denne chikane. I disse sager handler det om at være vedvarende og holde på klientens ret til at se børnene. På et tidspunkt vil en sag, der er bygget på chikane, forhåbentlig falde fra hinanden.

    Skrevet af advokat Cecilie Mieth – Restadvokaterne.

    Du kan læse mere om emnet her.

    Billede af bistandsadvokat Cecilie Mieth
    Cecilie Mieth Advokat
    NY LEJELOV
    om-den-nye-lejelov-fra-2015

    NY LEJELOV 2015

    Den nye lejelov er gældende fra juli 2015, og vi vil med dette blogindlæg gennemgå et udvalg af de nye regler, som følger af den nye lov.

    Den nuværende lejelov er fra 1939. Hensigten med den nye lejelov er at forenkle og modernisere reglerne, så der opstår færre konflikter mellem lejer og udlejer.

    De nye regler kan du se nedenfor med en efterfølgende forklaring.

    Vedligeholdelse:

    • Lejers ubetinget krav på vedligeholdelse kommer til at fremgå af loven*1
    • Kravet til udlejer om fremlæggelse af et vedligeholdelsesregnskab for ejendomme med omkostningsbestemt leje for at varsle lejeforhøjelse, ophæves*2
    • Reglen om binding i Grundejernes Investeringsfond af hensættelser til forbedringer i uregulerede ejendomme ophæves*3
    • For ejendomme med omkostningsbestemt leje, skal der etableres en ordning med rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner*4

    Varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse og beboerrepræsentation.

    • Kravet til udlejer om at medsende regnskab for udvendig vedligeholdelse ophæves*5
    • Pligt for udlejer til at høre beboerrepræsentanterne*6

    Trappeleje

    • Trappeleje afskaffes*7
    • Udlejer kan beslutte, at lejen i en 2-årig periode skal reguleres efter nettoprisindekset*8

    Ind- og fraflytningssyn

    • Det bliver obligatorisk at foretage ind- og fraflytningssyn*9

    Istandsættelse

    • En aftale om nyistandsættelse ved fraflytning kan ikke længere aftales*10
    • Normalistandsættelse indføres*11

    Dusørregler

    • Sanktioner over for udlejer, som kræver penge under bordet*12

    Forhåndsgodkendelser af huslejen

    • Gebyr for at få forhåndsgodkendt lejen i huslejenævnet bliver mindre*13
    • Der udarbejdes en målrettet vejledning til enkeltudlejere om tidsbegrænset udlejning*14

    Opsigelse af lejer af ejerlejlighed eller andelsbolig

    • Udlejers adgang til opsigelse med 1 års varsel kommer også til at gælde for ejerlejligheder og andelslejligheder*15

    Sommerhuse

    • Lejeloven kommer ikke længere til at gælde for sommer- og fritidshuse*16

    FORKLARING AF REGLERNE:

    *1: Med den nye lov bliver lejerens krav på vedligeholdelse ubetinget, og kommer til at fremgå af loven.

    *2: Med den nuværende lejelov, er det et krav, at udlejer af ejendomme med omkostningsbestemt leje, dvs. ejendomme hvor , huslejen udregnes i forhold til, hvad driften af ejendommen koster,  skal lave et vedligeholdelsesregnskab og oplyse om indestående på vedligeholdelseskonti, for at varsling af lejeforhøjelser er gyldige. Dette krav ophæves med den nye lejelov.

    * 3: Ordningen om binding i Grundejernes Investeringsfond af hensættelser til forbedringer i uregulerede ejendomme, ophæves. Den nuværende ordning betyder, at ejere af udlejningsejendomme efter lejelovgivningen, har pligt til at holde ejendommen og det udlejede forsvarligt vedlige. Pligten er ubetinget og afhænger ikke af, om ejendommen er omfattet af reglerne om vedligeholdelseskonti og heller ikke af, om der er penge på kontiene.
    Reglerne om vedligeholdelseskonti skal sikre, at der af huslejeindtægten sættes beløb af til ejendommens vedligeholdelse. Grundejernes Investeringsfond administrerer de beløb, som hensættes på kontiene.

    *4: Med den nye lejelov vil det fremover være sådan, at for ejendomme med omkostningsbestemt leje, skal der etableres en ordning med rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner.

    Dette gælder dog ikke for småejendomme (1-6 lejemål i ejendommen) eller hvor udlejer kun udlejer en bolig. Det gælder heller ikke for ejer af udlejede ejerlejligheder, hvis de ikke har bestemmende indflydelse i ejerforeningen, og andelshavere, der udlejer en eller flere lejligheder i samme andelsboligforening uden at have bestemmende indflydelse i andelsboligforeningen.

    *5: Med den nye lov skal udlejer ikke længere medsende regnskab for udvendig vedligeholdelseskonto, som har været tilfældet hidtil, når der skulle ske lejeforhøjelse.

    *6: Derimod bliver der med den nye lov indført en pligt for udlejer til at høre beboerrepræsentanterne før gennemførelse af varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelser. Beboerrepræsentanter kan handle på de øvrige beboers vegne over for udlejer og kan blandt andet bistå en lejer med at gennemgå boligen for fejl og mangler.

    *7: Med den nye lejelov afskaffes trappeleje. Trappeleje er, når lejen stiger med et bestemt beløb på bestemte tidspunkter i lejeperioden.

    *8: Med den nye lejelov kan en udlejer, der lejer en lejlighed ud efter omkostningsbestemt leje, beslutte, at lejen i en periode på 2 år, årligt skal reguleres efter nettoprisindeks. I ejendomme, hvor huslejen ikke er omkostningsbestemt, skal udlejer og lejer aftale, at lejen reguleres efter nettoprisindeks. Den indeksregulerede leje vil fortsat være omfattet af reglerne om det lejedes værdi.

    *9: Hvis udlejer har mere end en bolig, gøres det obligatorisk, at der foretages ind- og fraflytningssyn, ligesom der skal udarbejdes ind- og fraflytningsrapport. Hvis reglerne ikke opfyldes, mister udlejer sit krav på istandsættelse.

    *10: Der kan med den nye lov ikke længere aftales nyistandsættelse ved fraflytning.

    *11: Med den nye lov bliver der indført normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering – inkl maling af træ og jern – , mellemslibning og lakering af gulve efter behov.

    *12: Med den nye lov kan udlejer frakendes retten til at administrere sine udlejningsejendomme, hvis han idømmes bøde- eller fængselsstraf efter reglerne om dusør og samtidig ikke har efterlevet en eller flere huslejekendelser inden for en periode på 2 år. Reglerne om dusør fremgår af lejeloven, som fastslår, at udlejer ikke må tage penge fra lejer, selvom udlejer har haft udgifter til at finde en ny lejer – mere populært også kendt som “penge under bordet”.

    *13: Fra 1. april 2013 blev det muligt at få huslejenævnet til at vurdere, hvor meget en lejebolig kunne udlejes til. Gebyret for denne vurdering er 3.500 kr. Dette gebyr nedsættes til 500 kr. for en ejer af en enkelt ejerlejligheds eller andelshavers udlejning.

    *14: Der bliver udarbejdet en vejledning til enkeltudlejere om tidsbegrænset udlejning, og andre forhold af relevans for i forbindelse med udlejning og indgåelse af lejekontrakt.

    *15: Med den nye lov kan udlejer af en ejerlejlighed eller andelslejlighed opsige lejer med 1 års varsel, hvis han selv skal bruge lejligheden. Det er dog et krav, at udlejer selv har haft lejligheden, da lejekontrakten blev indgået, og det er den eneste ejer- eller andelsbolig udlejer har. Du kan læse mere om opsigelse af lejer her.

    *16:  Ved udlejning af sommerhus og fritidshuse eller huse der kan sidestilles dermed, som udlejes til fritidsformål, vil ikke længere være omfattet af lejeloven.

    KOMMENTAR

    Der har været store forventninger til den nye lejelov, og nu er den så endelig kommet. Den har dog ikke gjort det nemmere at være udlejer, hvilket ellers var at ønske.

    Reglerne om obligatorisk indflytningssyn, som skal forgå på en blanket virker forældet. Hvis man ønsker en modernisering af lejeloven kunne man med fordel gøre brug af billeder taget på en smartphone og overlevering på telefonen eller ved e-mail, ligesom det ikke bør være nødvendigt at lejer og udlejer skal mødes for at gennemgå lejeboligen. I praksis bliver det meget besværligt, og hvad skal der ske, hvis lejer og udlejer ikke kan blive enige ved indflytningssynet?

    Hvis reglerne ikke opfyldes om obligatorisk ind- og fraflytningssyn, mister udlejer sit krav på istandsættelse, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for udlejer.

    Beslutningen om at fjerne bestemmelsen om “nyistandsættelse” og ændre det til “normal istandsættelse” kan også give anledning til yderlige konflikter mellem lejer og udlejer. I følge den nye lov, skal den normale istandsættelse ske, når den er nødvendig, men hvem skal afgøre, hvornår istandsættelsen er nødvendig? Det kan i sidste ende blive domstolene, hvilket ikke er i overensstemmelse med at ville forhindre konflikter mellem lejer og udlejer.

    Det vil med de nye regler ikke længere være muligt for udlejer at få boligen tilbage i samme stand, som lejer modtog den, hvis den var nyistandsat ved lejemålets indgåelse.

    En ting er at afskaffe trappeleje, men den nye bestemmelse om at en udlejer, der lejer en lejlighed ud efter omkostningsbestemt leje, kan beslutte, at lejen i en periode på 2 år, årligt skal reguleres efter nettoprisindeks, virker meget forvirrende.

    Ved trappeleje fastsætter man i lejeaftalen faste beløb på, hvor meget lejen skal stige og hvornår. Med den nye regel skal lejen reguleres efter nettoprisindekset, men nettoprisindekset er en begrænset stigning, som for det meste er mindre, end stigningerne i ejendommens egentlige udgifter. Det kan blive dyrt for udlejer, at man ikke kan fastsætte en trappeleje.

    Den nye lov virker ikke moderniseret og forenklet snare tværdigmod – særligt for udlejer.

    Du kan læse mere om lejeret her

    Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

    Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
    4000 Roskilde
    Tlf.: 41 94 80 00
    Mail:info@retsadvokaterne.dk

    SØGER DU EN ADVOKAT MED SPECIALE I LEJERET?
    Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
    Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


      Dit navn (skal udfyldes)

      Din e-mail (skal udfyldes)

      Telefon nr.

      Din besked


      BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
      Så del det med dit netværk og venner.

      DEL HER

      BØRNESAGKYNDIG RÅDGIVNING VED FULDBYRDELSE AF FORÆLDREANSVAR

      Den 17. december 2014 blev der fremsat et lovforslag med ændringer til den eksisterende forældreansvarslov.

      Der gøres opmærksom på, at der kun er tale om et forslag til ændring, og det derfor fortsat er den nuværende forældreansvarslov fra 2011, der er gældende.

      Jeg vil her og har i de forrige indlæg gennemgået de væsentligste forslag til ændringerne, og kommet med mit bud på, hvad det vil have af betydning, hvis de bliver vedtaget.

      Jeg har i de forrige indlæg gennemgået forslaget om ændringer til bestemmelsen om erstatningssamvær, midlertidige afgørelser om samvær og mødepligt i Statsforvaltningen.
      Jeg vil i dette oplæg gennemgå forslaget om børnesagkyndig rådgivning ved fuldbyrdelse af forældreansvar.

      BØRNESAGKYNDIG RÅDGIVNING VED FULDBYRDELSE AF FORÆLDREANSVAR
      I dag er det sådan, at statsforvaltningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Statsforvaltningen kan dog undlade det, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.
      Forældrene har ikke pligt til at deltage.
      Når et barn ikke udleveres til samvær eller ikke tilbageleveres efter samvær, kan fogedretten bistår med at barnet bliver udleveret.
      Forslaget til de nye ændringer går ud på, at tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning umiddelbart inden fuldbyrdelse igennem fogedretten.

      KOMMENTAR
      Når forældre er så uenige om, hvor barnet skal være, eller om den anden forælder må have samvær med barnet, at de tager kontakt til fogedretten, så er der som oftest tale om så voldsomt et konfliktniveau, som man ikke engang finder på en slagmark. Der er voldsomt for børnene – uanset alder – at skulle blive udleveret med fogedrettens hjælp, og det er derfor klart, at dette skal være absolut sidste udvej.
      Jeg må derfor også tilslutte mig dette forslag, men må igen spørge, om det er det bedste vi kan gøre? Findes der ikke andre bestræbelser, som kan forhindre at antallet af henvendelser til fogedretten vokser?

      MIDLERTIDIGE AFGØRELSER OM SAMVÆR

      Den 17. december 2014 blev der fremsat et lovforslag med ændringer til den eksisterende forældreansvarslov.

      Der gøres opmærksom på, at der kun er tale om et forslag til ændring, og det derfor fortsat er den nuværende forældreansvarslov fra 2011, der er gældende.

      Jeg vil her og i de følgende indlæg gennemgå de væsentligste forslag til ændringerne, og komme med mit bud på, hvad det vil have af betydning, hvis de bliver vedtaget.

      Jeg har i det forrige indlæg gennemgået forslaget om ændringer til bestemmelsen om erstatningssamvær.
      Jeg vil i dette indlæg gennemgå forslaget om midlertidige afgørelser om samvær og mødepligt i Statsforvaltningen.

      MIDLERTIDIGE AFGØELSER OM SAMVÆR.
      I dag træffer Statsforvaltningen midlertidig afgørelser om samvær. I følge loven skal afgørelsen træffes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 4 uger.
      Det er allerede nu lovens klare udgangspunkt, at barnets forbindelse med begge forældre skal bevares, også i forbindelse med selve samlivsophævelsen mellem forældrene.
      Med det nye lovforslag vil man styrke Statsforvaltningens mulighed for at fastsætte midlertidigt samvær, særligt i de situationer, hvor kontakten er blevet afbrudt uden grund.
      Det fremgår af lovforslaget, at Statsforvaltningen skal træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær hurtigst muligt og inden for 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær, medmindre der er begrundet tvivl om, om samvær er bedst for barnet.
      Der vil altså – såfremt forslaget bliver vedtaget – være 2 frister for, hvornår Statsforvaltningen skal træffe afgørelse. 4 uger, hvor der er tale om en midlertidig afgørelse og 3 uger, hvor der er tale om en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.
      Kontaktbevarende samvær vil f.eks. være, hvor der ikke er kontakt på ansøgningstidspunktet og hvor samlivet enten lige er ophørt eller hvor der indtil for nylig har været samvær mellem barnet og samværsforælderen.

      MØDEPLIGT I STATSFORVALTNINGEN.
      I dag indkalder Statsforvaltningen parterne til et vejledningsmøde i forbindelse med en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Deltagelse i mødet er frivilligt.
      En væsentlig del af vejledningsmøderne aflyses på grund af udeblivelse, hvilket medfører, at sagens behandling i Statsforvaltningen trækker ud.
      Det forslås med det nye lovforslag, at der indføres mødepligt til vejledningsmøderne. Endvidere forslås det, at det understreges, at undladelse af at svare på statsforvaltningens henvendelser inden for den angivne svarfrist kan medføre, at Statsforvaltningen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag – altså uden man selv har haft mulighed for at udtale sig. I samværssager orienteres forældrene om, at manglende medvirken til sagsbehandlingen kan betyde, at der træffes afgørelse om samvær i overensstemmelse med ansøgningen.
      Der vil være situationer, hvor forældrene har en gyldig grund til ikke at give møde, f.eks. ved sygdom. I disse situationer skal Statsforvaltningen bede om en lægeerklæring, så det udelukkes at aflysningen sker af chikanøse grunde. Omberammelse skal også være en mulighed, hvis det vurderes, at dette er nødvendigt for at sikre at forælderen kan lade sig repræsentere af en advokat eller have en bisidder med til mødet.
      KOMMENTAR.
      Jeg er fortaler for at gøre op med samarbejdschikane, og jeg vil derfor hilse forslaget om mødepligt i Statsforvaltningen velkommen. At aflyse og at undlade at møde op til møderne i Statsforvaltningen, er uden tvivl en af de mest brugte metoder til at chikanere Statsforvaltningens arbejde.
      Det bør dog holdes for øje, at en velkendt metode til at udsætte møderne i Statsforvaltningen er, at skifte bisidder/advokat i sidste øjeblik inden mødet, således at den nye bisidder/advokat ikke har mulighed for at deltage i mødet. Statsforvaltningen bør derfor have mulighed for at nægte udsættelse af mødet, såfremt aflysning af mødet er sket gentagende gange grundet bisidder/advokat skift.
      Det må naturligvis vurderes fra sag til sag, hvornår et mødet ikke længere kan udsættes grundet bisidderen/advokat manglende deltagelse, idet det naturligvis er vigtigt at alles retssikkerhed bevares.

      Cecilie Mieth, Retsadvokaterne

      SAMVÆR OG ERSTATNINGSSAMVÆR

      Den 17. december 2014 er der fremsat et lovforslag med ændringer til den eksisterende forældreansvarslov.

      Der gøres opmærksom på, at der kun er tale om et forslag til ændring, og det derfor fortsat er den nuværende forældreansvarslov fra 2011 der er gældende.

      Jeg vil her  og i de følgende indlæg gennemgå de væsentligste forslag til ændringerne, og komme med mit bud på, hvad det vil have af betydning, hvis de bliver vedtaget.

      Jeg vil her gennemgå forslaget om ændringer til bestemmelsen om erstatningssamvær.

      SAMVÆR OG ERSTATNINGSSAMVÆR

      Statsforvaltningen fastsætter omfanget af samværet med samværsforælderen, dvs. den forælder, som ikke har barnet boende.

      For at sikre barnets kontinuerlige kontakt med begge forældre, er det med lovforslaget forslået, at det af loven skal fremgå, at samværet kun kan bortfalde, når forældrene har aftalt det eller Statsforvaltningen/Fogedretten har truffet afgørelse om, at samværet skal bortfalde.

      I dag kan samværsforælderen anmode fogedretten om erstatningssamvær, hvis barnet ikke er blevet udleveret til et fastsat samvær.

      Igen for at sikre barnets kontinuerlige kontakt med begge forældre, er det med lovforslaget forslået, at det af loven skal fremgå, at samvær der ikke gennemføres, automatisk skal udløse erstatningssamvær, medmindre det skyldes samværsforælderens forhold, at samværet ikke  bliver gennemført.

      Det automatiske erstatningssamvær foreslås placeret i den efterfølgende uge. Hvis samværsforælderen er forhindret i den efterfølgende uge, bortfalder erstatningssamværet. Hvis bopælsforælderen aflyser erstatningssamværet, bliver der automatisk fastsat et nyt erstatningssamvær ugen efter medmindre det falder i samværsforælderens allerede fastsatte samvær.

      KOMMENTAR

      Det er altid godt, at det bliver fastslået, at samværet skal overholdes medmindre forældrene aftaler noget andet. Dette kan efter min opfattelse ikke understreges nok.

      Det er dog ikke i de situationer, hvor forældrene selv er i stand til at lave aftaler, at det er nødvendigt at understrege, at samværet skal overholdes. Det er nødvendigt at understrege hos de forældre, hvor samarbejdet ikke fungere. Derfor vil det efter min opfattelse være hensigtsmæssigt, at der bag de nye ændringer også fulgte sanktioner, såfremt barnet ikke blev udleveret til samvær.

      Med den nuværende lov, kan samværsforælderen henvende sig til fogedretten for at få barnet udleveret til erstatningssamvær.

      Med forslaget til ændringerne vil man gøre dette erstatningssamvær automatisk, således at samværsforælderen ikke skal sende en ansøgning med efterfølgende sagsbehandling før et erstatningssamvær kan gennemtvinges.

      Det er dog svært at tro, at de situationer, hvor det er nødvendigt at tale om erstatningssamvær, at forældrene selv skal få gennemført et erstatningssamvær.

      Som det fremgår af bemærkningerne til ændringerne til lovforslaget, så vil bestemmelsen kun få praktisk betydning i de situationer, hvor forældrene ikke kan samarbejde om samværet og derfor ikke kan indgå aftaler om ændringer af samværet.

      Men i de situationer, hvor forældrene ikke kan samarbejde om samværet og derfor ikke kan indgå aftaler om ændringer af samværet, vil de umuligt kunne være enige om erstatningssamværet.

      Der vil f.eks. kunne opstå uenighed om, hvorvidt aflysningen skyldes samværsforælderens forhold, hvilket ikke er et ualmindeligt argument fra bopælsforælderen, som har aflyst samværet.

      Dertil kommer, at det fastsatte erstatningssamvær ugen efter, kan aflyses af bopælsforælderen med den konsekvens, at erstatningssamværet så fastsættes ugen efter igen, som normalt vil være samværsforælderens “uge” – altså intet erstatningssamvær.

      Der er med dette forslag derfor fortsat mulighed for at udøve samarbejdschikane.

      Der er for mig at se altså fortsat et behov for at komme samarbejdschikanen til livs i forbindelse med samvær, således at bopælsforælderens manglende udlevering af barnet skal have en konsekvens for bopælsforælderen.

      Endvidere gør forslaget heller ikke op med en samværsforælders samarbejdschikane. Det vil med den nye bestemmelse fortsat være muligt for samværsforælderen at chikanere bopælsforælderen ved at påberåbe sig et automatisk erstatningssamvær.

      Det er derfor min klare opfattelse, at denne del af ændringerne til lovforslaget, ikke får den ønskede betydning, som er nødvendig for at komme samarbejdschikane til livs i forbindelse med samvær.

      Læs mere om samvær her

      Skrevet af Cecilie Mieth, Retsadvokaterne

      Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 – Cvr 40988963