JEG SKAL SKILLES. HAR JEG BRUG FOR EN SKILSMISSEADVOKAT?

HAR JEG BRUG FOR EN SKILSMISSEADVOKAT?

Det kan være følelsesmæssigt hårdt at blive skilt, og derudover er der også mange praktiske ting, som du skal forholde dig til i forbindelse med din skilsmisse.

HVORDAN SKAL JEG GRIBE MIN SKILSMISSE AN?

Neden under har jeg gennemgået nogle af de problemstillinger, som der skal tages stilling til i forbindelse med en skilsmisse, men alligevel kan det være svært at vide, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Jeg har derfor forsøgt, at gennemgå nogle af de ting, som I skal igennem. Det er også muligt, at booke et møde hos Retsadvokaterne, hvor vi gennemgå forløbet med udgangspunkt i din situation. Du kan også læse mere om skilsmisse og separation her.

JERES EJENDELE SKAL DELES, NÅR I SKAL SKILLES

I forbindelse med skilsmissen, skal I finde ud af, hvordan I vil dele jeres ejendele. I de fleste ægteskaber er der det, der hedder fælleseje, hvilket blandt andet betyder, at alt skal ligedeles ved skilsmisse. Dette er uanset, at ægteskabet kun har været kortvarigt, og uanset at den ene bærer årsagen til skilsmissen. Dog er det ofte sådan, at man ved en bodeling aftaler en anden fordeling end 50/50. Det kan der være mange årsager til, og som det også er tilfældet med børnene – som beskrevet neden under – så er der ikke nogen der blander sig, hvis I vælger en anden deling. Det er dog altid en god ide, at rette henvendelse til en advokat, som kan rådgive dig i forbindelse med delingen, og kan hjælpe dig med at udfylde de nødvendige dokumenter.

Du skal være særlig påpasselig med at underskrive noget uden forudgående rådgivning, da det kan være rigtig svært at komme ud af aftalen igen.

En anden god grund til at søge rådgivning hos en advokat er, at det kan være rigtig svært at se klart i en følelsesmæssig situation, som kan være tilfældet i forbindelse med en skilsmisse.

GÆLDEN SKAL IKKE DELES – I HVER FALD IKKE DIREKTE

Hvis en af jer har stiftet gæld, så hæfter den anden ikke for den gæld der er oprettet, i hver fald ikke direkte. Dog er det sådan, at den gæld, som den ene part har stiftet skal fratrækkes partens formue, og på den måde kommer den anden part også til at betale indirekte for gælden.

Eksempel: Manden optager et kviklån på 20.000 kr., han er den eneste der skriver under på lånet, og det er også kun hans navn, der står på lånedokumenterne. Efter en skilsmisse, er det fortsat manden der hæfter for gælden og er på den måde hustruen uvedkommende. Hvis vi nu antager, at manden også har en bil, som er 50.000 kr. værd, og manden ønsker at beholde bilen, så skal han aflevere 25.000 kr. til hustruen (50.000:2=25.000), men da han har en gæld på 20.000 kr., kan han først trække gælden på  20.000 kr. ud af hans formue på 50.000 kr., hvilket betyder, at han kun har en formue på 30.000, som hustruen skal have halvdelen af (50.000-20.000=30.000:2=15.000), og på den måde kommer hustruen også til at betale for gælden.

FÆLLES GÆLD

Gæld som I har stiftet sammen – altså hvor I begge to har skrevet under på lånedokumentet – vil fortsætte med at være fælles gæld. I kan godt aftale, at den ene af jer skal overtage den fælles gæld, men det er kreditorerne der bestemmer, om de vil strege den anden part fra lånedokumentet.

BØRNENE ER OFTE DET VIGTIGSTE I EN SKILSMISSE

For de fleste mennesker, som står over for en skilsmisse, er spørgsmålet om, hvem der skal have børnene med sig, det som som trænger sig mest på.

Når I skal skilles, skal I beslutte, hvem der skal have børnene boende. Et barn kan kun have bopæl et sted, og der er derfor en af jer, der skal være bopælsforælder, og en der skal være samværsforælder. Det gælder også, selvom børnene skal være lige meget hos jer begge to.

Er du bopælsforælder bestemmer du blandt andet, hvor barnet skal bo. Har I fælles forældremyndighed, så kan du bestemme, hvor barnet skal bo inden for Danmark. Har du forældremyndigheden alene kan du også bestemme om barnet skal flytte til udlandet.

Hvis du ønsker at flytte, så skal du meddele dette til den anden forælder 6 uger før flytningen. Dette gælder både hvis I har fælles forældremyndighed, men også hvis du har forældremyndigheden alene.

Statsforvaltningen har lavet et skema, der viser, hvad bopælsforælderen kan bestemme, og hvad samværsforælderen kan bestemme. Skemaet finder du her.

Når I har fundet ud af, hvem der skal være bopælsforælder, skal I også beslutte, hvor meget samvær barnet skal have med samværsforælderen.

I kan frit aftale, hvad I mener der er bedst for jeres barn. Statsforvaltningen vil først blande sig, hvis en af jer retter henvendelse til dem.

Hvis I selv kan blive enige om en god aftale, så er det vigtigt at I skriver aftalen ned, så I senere kan se, hvad det var I aftalte. Det kan være en god ide, at rette henvendelse til en advokat med speciale i familieret for at få den rette vejledning inden du skriver under på en aftale. Advokaten vil kunne rådgive dig i, hvad normal procedure er inden for området, og hvilke rettigheder du har som enten bopælsforælder eller samværsforælder.

SØGER DU EN SKILSMISSEADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.