Nødværge er et begreb, som bruges i straffeloven. Af straffelovens § 13 fremgår det, at en handling, som er foretaget i nødværge, er straffri. Det betyder med andre ord, at hvis man har foretaget en kriminel handling, som man normalt ville blive straffes for, så straffes man ikke, hvis handlingen er foregået i nødværge. Eller med andre ord, hvis der er tale om, at den, der er blevet angrebet, selv har udført et angreb for at forsvare sig selv.

Mange har gennem tiden påstået, at deres strafbare handling skete i nødværge, men der skal ganske meget til, for at man bliver straffri, fordi der var tale om nødværge.

Som ordet nødværge siger, så handler det om at værge sig mod et angreb. Værge sig mod betyder ganske simpelt, at man gør modstand mod et angreb. Men det er ikke al modstand, som kan betegnes som nødværge. F.eks. er det ikke nødværge at slå en tyv ihjel, hvis han var i gang med at stjæle en liter mælk fra købmanden. Hvis tyven derimod, trak en pistol og skød efter købmanden, så er det en anden sag.
Nødværge kan ikke bruges i den situation, hvor den pågældende har fremprovokeret angrebet for at komme til at udøve nødværge. Det samme gælder for politiets lovlige handlinger, da de ikke er uretmæssige angreb på en borger. Det er selvfølgelig en anden sag, hvis politiets handlinger ikke er lovlige.

Hvornår kan man bruge nødværge?

For at man kan anvende nødværge så skal det angreb, som man vil forhindre være påbegyndt eller være overhængende. Grunden til det er, at forsvarshandlingen skal være nødvendig. Hvis vi tager udgangspunkt i det tidligere eksempel med tyven og købmanden, så er det ikke nødvendigt at angribe tyven, hvis denne har truet med pistolen, og derefter er løbet væk. Købmanden kan ikke efterfølgende følge efter tyven for at udøve nødværge, da der ikke længere er en fare til stede. Det betyder altså, at når angrebet er afsluttet, så kan der ikke længere udøves nødværge.

Hvilke angreb er nødværge?

Hvis forsvarshandlingen er unødvendig, så er der ikke tale om nødværge. Det betyder også, at den mindst indgribende af flere mulige forsvarshandlinger skal vælges. Med andre ord så må købmanden ikke slå tyven ihjel for at forhindre, at han stjæler en liter mælk. Derimod er det anderledes, hvis købmanden for at redde sit eget liv slår tyven ihjel. Der er altså ingen grænse for forsvarshandlingen, hvilket betyder, at man i princippet kan blive straffri for at slå et andet menneske ihjel, hvis handlingen har været nødvendig for at redde sit eget liv. Men det er et krav, at det er absolut nødvendigt. Kunne man i stedet stoppe angrebet ved at slå overfaldsmanden bevidstløs, så er det ikke nødværge at slå ham ihjel.

Hvad kan forsvares med nødværge?

Man kan bruge nødværge til at forsvare et liv, legeme, ejendom eller andre interesser. Det er også muligt at bruge nødværge til at beskytte samfundsinteresser. F.eks. kan alle udøve nødværge over for en spion, der forsøger at slippe afsted med hemmeligheder om staten. Dette er nok ikke den mest almindelige form for nødværge.

Det er også muligt for en tredjemand at blive straffri efter princippet om nødværge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en mand ser, at en kvinde er udsat for overfald, og i den forbindelse slår voldsmanden ned for at stoppe overfaldet.

Eksempler på nødværge:

”En ung sømand var ombord på et skib ud for Venezuelas kyst, da han opdagede at skibet skulle smugle 4,4 tons kokain. Han blev lovet en stor sum penge for sin medvirkende. Det var helt sikkert, at han ville have meget svært ved at sige fra og derved ikke deltage i den kriminelle handling. Hvis han sagde fra, så var der grund til at frygte for hans liv. Sømanden gik fra bord, så snart det var muligt. Sømandens forsvar påstod, at sømanden ikke skulle straffes, da han ikke kunne undgå at udføre den strafbare handling. Dette var retten ikke enig i”.

”En ung sømand var ombord på et skib ud for Venezuelas kyst, da han opdagede at skibet skulle smugle 4,4 tons kokain. Han blev lovet en stor sum penge for sin medvirkende. Det var helt sikkert, at han ville have meget svært ved at sige fra og derved ikke deltage i den kriminelle handling. Hvis han sagde fra, så var der grund til at frygte for hans liv. Sømanden gik fra bord, så snart det var muligt. Sømandens forsvar påstod, at sømanden ikke skulle straffes, da han ikke kunne undgå at udføre den strafbare handling. Dette var retten ikke enig i”.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 8. juni 2020.

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk