FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV HVAD ER ET NØDTESTAMENTE OG DØDSLEJEGAVER?

HVAD ER SÆREJE?

HVAD ER SÆREJE?

Når to personer indgår ægteskab, indtræder de i et formuefællesskab. Det betyder, at såfremt ægtefællerne senere vælger at blive skilt, vil deres formue skulle deles, og ægtefællerne får halvdelen hver.

Eksempel: Den ene ægtefælle havde en lejlighed til 100.000 kr. med ind i ægteskabet, og den anden ægtefælle havde 1.000 kr. med ind i ægteskabet. Da vil de efter en skilsmisse hver gå ud med 50.500 kr., hvilket i mange tilfælde ikke er at foretrække for den ægtefælle, der indtrådte med mest.

Den samme deling sker ved dødsfald, før der uddeles arv.

Personer med større værdier kan med fordel vælge at oprette en ægtepagt med særeje, hvilket vil medføre, at de ting, der er særeje, ikke vil blive delt ved evt. skilsmisse og dødsfald.  Der er tre hovedtyper af særeje; skilsmissesæreje, fuldstændigsæreje og kombinationssæreje.

SÆREJEFORMER

Skilsmissesæreje giver særeje indtil en af ægtefællerne dør, hvor formuefællesskabet genindtræder. Det kan som udgangspunkt lyde godt, da man vil sikre sin formue ved skilsmisse, men dele med ægtefællen ved død. Der er dog den fælde, at hvis den ene ægtefælle har gæld og dør, da vil den længstlevende ægtefælle skulle dele sin formue med dødsboet, da særejet bortfalder ved død. Det vil begunstige afdødes kreditorer, hvilket ikke kan tænkes at være i den længstlevende ægtefælles interesse.

Eksempel:

To personer indgår ægteskab, den ene (Astrid) har 1 mio. kr. og den anden ægtefælle (Bertram) har en gæld på 500.000 kr. Astrid vil gerne sikre sig at Bertram ikke har valgt hende for pengenes skyld, og sætter derfor et krav om at de skal have skilsmissesæreje, da hun ikke har noget imod han får formuen i tilfælde af hun dør. Bertram dør. Kort tid efter får Astrid besked fra Bertrams kreditorer, på at hun skal aflevere 500.000kr. til dem, da hun skal dele halvdelen af sin formue med Bertrams dødsbo. Astrid ringer op til en advokat og spørger om det kan være rigtigt at hun skal dele sin formue med Bertrams dødsbo, når nu hun har skilsmissesæreje. Advokaten svarer at det er det, skilsmissesæreje bortfalder ved dødsfald og der derfor skal finde en deling sted, uanset hvem der dør først. Hvis Astrid og Bertram skulle skilles ville skilsmissesærejet virke efter hensigten, da Astrid ville beholde sin 1. mio. kr. og Bertram sin gæld.

Fuldstændigsæreje gør, at der er særeje både ved skilsmisse og død. Denne særejeform har ikke samme fælde som skilsmissesæreje, da den også sikrer særeje ved død. Dette giver mulighed for at efterlade den længstlevende ægtefælle udelukkende med tvangsarven (og suppleringsarven) og ingen halvdel af afdødes formue. Denne form for særeje gør muligt at disponere mere frit over sin formue ved død, man kan testamentere ¾ væk til andre arvinger end ægtefællen. Dog skal man have tvangsarven for øje.

Eksempel:

Ægtefællerne Astrid og Bertram har begge en formue på 1 mio. kr. hver. De har fuldstændigsæreje. Astrid dør og har i sit testamente skrevet at ”Kattens værn” skal have mest muligt. Dette efterlader Bertram alene med tvangsarven på 1/4, hvilket vil sige 250.000kr. og de resterende 750.000kr. går til Kattens værn.

Havde Astrid og Bertram ikke haft fuldstændigsæreje, så ville de først skulle dele Astrids formue med Bertram, hvilket ville give ham 500.000kr. Herefter skulle Bertram også have ¼ (tvangsarven) af Astrids dødsbo, som nu tæller 500.000kr. Det giver Bertram en arv på 125.000kr.

I alt ville Bertram have fået 625.000kr. fra Astrid. Kattens værn ender her ud med de resterende 375.000kr.

Fuldstændigsæreje er en fordel, hvis man ønsker at tilgodese andre arvinger end ægtefællen.

Begrebet suppleringsarv dækker over en ”sikring” som gør at hvis en ægtefælle dør, skal længstlevende ægtefælle stilles med op til 730.000 kr. (2016 sats) i egen formue, arv, kapitaliserede pensioner, og i forsikringssummer som kommer af dødsfaldet.  Det gør at selvom andre er tilgodeset med et testamente, så vil ægtefællens formue skulle ”fyldes op”, så den kommer op på 730.000 kr. hvis der er nok til det i dødsboet, ellers vil hele boet gå til ægtefællen. Suppleringsarven er en beskyttelsesregel der skal sikre at en ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt ringe ved dødsfald. Satsen for suppleringsarven bliver reguleret årligt. Suppleringsarven går forud for alle andre arvinger, børns tvangsarv kan derfor også blive ”spist” af suppleringsarven. Dog går kreditorernes krav forud for suppleringsarven.

Eksempel:

Astrid og Bertram er gift, og de har begge 400.000 kr. og de har formuefællesskab. Bertram har lavet et testamente, hvor hans ven Carsten skal have ”mest muligt”. Bertram dør. Astrid får først halvdelen af Bertrams formue, hvilket vil sige 200.000kr. og derefter skal hun have sin tvangsarv på ¼ af dødsboet, hvilket er 50.000kr., så Astrid ender med at få 250.000 kr. og får en samlet formue på 650.000kr. Herfra kunne man tænke at Carsten så skulle have de resterende 150.000kr fra dødsboet, men suppleringsarven gør at Astrid skal have fyldt sin formue op, så hun ender med 730.000 kr. i alt. Det vil sige at Astrid skal have yderligere 80.000 kr. (suppleringsarv) fra Bertrams dødsbo, så hun når op på at have 730.000 kr. i alt og Carsten kan så arve de resterende 70.000 kr.

Et dødsbo tæller både fælleseje og fuldstændigsæreje. Havde Astrid og Bertram begge haft fuldstændigsæreje, ville der ikke være sket den første deling på 200.000 kr. til Astrid, men disse penge ville være med i den supplering Astrid får fra arven. Det vil sige tvangsarv på 50.000 kr. og suppleringsarv på 280.000 kr. hvilket igen ville give hende en samlet formue på 730.000 kr. Carsten vil igen ende med en arv på 70.000 kr. efter Bertram.

Eksempel 2:

Astrid og Bertram er gift, og de har begge en formue på 400.000 kr. og fuldstændigsæreje. Bertram har lavet en forsikring som giver Astrid 1 mio. kr. i tilfælde af at han dør. Bertram har lavet et testamente som giver ”mest muligt” til vennen Carsten. Bertram dør. Da ægtefællerne har fuldstændigsæreje, skal de ikke dele deres formuer ved Bertrams dødsfald. Astrid får forsikringspengene på 1 mio. kr. fra forsikringsselskabet. Astrid skal også have sin tvangsarv på ¼ af dødsboet som er på 400.000 kr. hvilket vil sige 100.000 kr. i tvangsarv. Astrid ender i alt med en egen formue på 400.000 kr., forsikringspenge på 1 mio. kr., og en arv på 100.000 kr. Dette giver Astrid en sum på 1.5 mio. kr. og hun er derfor ikke berettiget til suppleringsarv, da hendes formue er over 730.000 kr. Carsten vil arve de 300.000 kr. der er tilbage i Bertrams dødsbo.

Det er ikke muligt at lave et ”dødssæreje”, hvor særejet først indtræder ved den ene ægtefælles død.

Kombinationssæreje giver mulighed for at kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigsæreje, så det f.eks. aftales, at den ægtefælle, der dør først, har skilsmissesæreje, og den, der lever videre, har fuldstændigsæreje. Dette betyder at den ægtefælle, der lever videre ikke skal give halvdelen af sin formue til den afdøde ægtefælles dødsbo, men før arven modtager halvdelen af afdødes formue. Denne konstruktion kan være en fordel, hvis man ønsker at give ægtefællen mest mulig arv, når der også er børn der skal have deres tvangsarv.

Eksempel:

Astrid og Bertram er gift og har et barn, ægteparret har lavet et kombinationssæreje, hvor den der dør først har skilsmissesæreje og den længstlevende har fuldstændigsæreje. De har begge en formue på 800.000 kr. hver. Bertram dør og bliver derfor den med skilsmissesæreje. Dette gør at Astrid får halvdelen af Bertrams formue, 400.000 kr., men hun skal ikke selv dele sin, da hun har fuldstændigsæreje. Der er 400.000 kr. i Bertrams dødsbo, og han har i sit testamente skrevet at Astrid skal have ”mest muligt”. Astrid og barnet skal dele tvangsarven (1/4 = 100.000 kr.), hvilket giver dem 50.000 kr. hver. Astrid skal derudover arve resten, så hun ender med 350.000 kr. og barnet har arvet 50.000 kr.

Havde ægteparret ikke haft kombinationssæreje, ville deres formue blive udlignet så der er 800.000 kr. hos hver. Dette ville have gjort tvangsarven, dobbelt så stor, så barnet var endt med 100.000 kr. og Astrid med 300.000 kr.

KAN ET SÆREJE BEGRÆNSES?

Der kan ikke laves et særeje, som begrænses således at bestemte begivenheder eller handlinger afgør om der er særeje eller ej. Et eksempel kunne være at der ved utroskab opstår skilsmissesæreje hos den part, der ikke var utro.

Særeje kan dog begrænses i tid, så det løbende afvikles, f.eks. at der ved et ægteskab er 10 års fuldstændigsæreje, men efter 10 år kommer der formuefællesskab.

HVEM KAN LAVE ET SÆREJE?

Naturligvis kan begge ægtefæller lave et særeje omkring deres formuer, så længe begge parter er enige, og begge parter har underskrevet særejeægtepagten. Andre personer kan også gøre deres gaver eller arv til særeje hos et ægtepar.

Det vil sige, at hvis man ønsker at give en gave til den ene af ægtefællerne, og man samtidig ønsker, at den ægtefælle skal beholde gaven efter en skilsmisse, så kan man oprette en ægtepagt om den gave på samme måde som ægteparret. Det kræver dog ikke, at begge parter er enige, hvis særejet kommer fra en anden person end ægtefællerne. I det tilfælde kan den, der giver gaven, bestemme, at den skal være særeje.

Det samme gælder ved arv. Her kan en person bestemme, at dennes arv skal være særeje. Dog skal man have for øje at hvis arveforskud skal gøres til særeje, skal det gøres, når arveforskuddet gives, og det er ikke nok at skrive det i testamentet.

SIKRER SÆREJET DEN ENE ÆGTEFÆLLES FORMUE FULDSTÆNDIGT?

I det tilfælde hvor den ene ægtefælle efter separation, skilsmisse eller bosondring stilles ”urimeligt ringe”, vil den dårligt stillede ægtefælle kunne kræve en kompensation, såfremt at den anden ægtefælle har en stor formue i særeje.

Denne undtagelse gør at man ikke er fuldstændig sikret mod at den anden ægtefælle kan få tilkendt kompensation, dog skal der meget til for at den ene er stillet ”urimeligt ringe”.

Skrevet af Tobias Smeden Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE


SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked



BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

Related Posts
  • All
  • By Author
  • By Category

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426