Hvem arver mig?

Arveloven bestemmer, hvem der skal arve dig, når du en dag går bort. I arveloven finder du også regler for testamenter. I dette blogindlæg vil vi gennemgår reglerne om arv, når der ikke er oprettet testamente. Hvis du vil vide mere om, hvordan dine muligheder er for at oprette et testamente, kan du enten læse under de øvrige sider om arv eller testamente, men du er er også velkommen til at kontakte Retsadvokaterne for en snak om dine muligheder.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, så vil arven efter dig blive fordelt efter principperne, som fremgår af arveloven.

Tvangsarv og fri arv

Er du gift eller har du børn, så er 1/4 af arven efter dig, det som i arveloven betegnes som tvangsarv. Det betyder, at du ikke ved testamente kan råde over 1/4 af det som du efterlader dig. Derimod er 3/4 af det som du efterlader dig, det som arveloven betegner som friarv, og det kan du altså frit råde over ved testamente.

Arvereglerne uden testamente

Hvis du ikke har oprettet testamente, og er enlig uden børn, så er det dine forældre der arver efter dig. Er dine forældre døde, arver dine forældres børn (dine søskende). Er dine søskende også døde, så vil deres børn arve (niecer og nevøer). Hvis både dine forældre, søskende og niecer og nevøer døde eller har du ikke nogen søskende, så vil det være dine oldeforældre der arver. Er de heller ikke i live, så vil det være deres børn der arver (farbrødre/fastre/morbrødre/mostre). Herefter går arven efter dig ikke ud til flere led. Er der ingen af ovenstående, så vil arven efter dig gå videre til statskassen.

Har du derimod en ægtefælle, så vil alt arv efter dig gå til din ægtefælle. Det samme er tilfældet, hvis du har børn. Har du både en ægtefælle og børn, så vil din ægtefælle arve halvdelen af arven efter dig, og dine børn skal deles om den anden halvdel.

Læs mere om emnet her