Den 1. januar 2018 får vi en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det er meningen, at det skal give ægtefæller bedre muligheder og mere frihed til at indrette sig, som hver enkelt ønsker det.

For at forstå de nye regler, så vil jeg gennemgå de nuværende regler, for at give et bedre overblik over de nye regler.

I dag er det sådan, at ægtefæller har forsørgerpligt over for hinanden. Hvis en ægtefælle tjener penge, og den anden ikke gør, ja så siger den nuværende lov, at så skal den ægtefælle, der tjener pengene, betaler for den anden ægtefælles underhold. Den nuværende lov siger også, at selvom man er ægtefæller, og har formuefællesskab, så ejer man ikke nødvendigvis sine aktiver sammen, ligesom man heller ikke er fælles om gælden. Dette er naturligvis anderledes, hvis man eksempelvis køber et hus sammen, og derved begge hæfter for gælden. Disse regler bevares også med den nye lov.

I dag er det også sådan, at man ved separation og skilsmisse skal dele de aktiver, som man har, hvis man ikke har oprettet en ægtepagt eller har modtaget en gave eller arv, hvor giveren har bestemt, at man har særeje. Ligeledes er det også sådan i dag, at pensioner som udgangspunkt ikke skal deles ved separation og skilsmisse. Også dette bevares med den nye lov.

Til gengæld så bliver det muligt at lave nogle forhåndsaftaler, som der ikke tidligere har været mulighed for. Med de nye regler bliver det muligt at aftale en sumdeling. Det betyder, at man kan aftale, at hele formuen skal være særeje på nær f.eks. 500.000 kr. Dette har ikke tidligere været muligt. Det bliver også muligt ved ægtepagt at aftale, at gælden skal tilhøre et bestemt aktiv, og derfor kunne trækkes fra i dette aktiv.

I dag skal man oprette en ægtepagt – en gaveægtepagt – hvis man vil give sin ægtefælle en gave, som ikke er en sædvanlig gave. Dette krav ophæves med den nye lov. Dog bliver det nemmere for kreditorerne at få omstødt en gave, hvis gaven står i misforhold til giverens økonomiske forhold, og det ikke kan bevises, at giveren fortsat var solvent, da gaven blev givet.

Når der bliver vedtaget en ny lov, så er der altid, inden loven træder i kraft og i den første tid efter, at loven er trådt i kraft, en del usikkerhed om, hvad den i virkeligheden kommer til at betyde i praksis. Dette er naturligvis også tilfældet med denne lov, og derfor vil det først være muligt at komme med en mere opfattende gennemgang i det nye år.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 14 november 2017.

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk