DEN NYE KNIVLOV – 1. juli 2016 Forældrekøb – hvad er værd at vide?

En ny simplere skilsmisselov

En simplere skilsmisselov

Regeringen har den 21. september 2016 lanceret et udspil, som har til formål at forny det familieretlige område, så det passer bedre til nutidens familiemønstre, og samtidig vil gøre systemet mere simpelt og gennemskueligt.

Det nuværende system for skilsmisser har flere svagheder, som kan gøre en svær proces endnu mere langtrukken og ubehagelig.

En af de mest væsentlige faktorer er behandlingssystemet. Som familiesagerne bliver behandlet i dag, kan det ske i flere forskellige myndigheder, som kan give forskellige afgørelser. Den nye reform vil skabe et system i en samlet struktur, som skal træffe afgørelser for familierne.

Derudover vil der ske en fornyelse af de familieretlige regler så de bliver mere enkle og gennemskuelige.

Områderne, der vil blive forenklet og fornyet er:

  • Børnebidrag og uddannelsesbidrag
  • Faderskab
  • Ægteskab
  • Ægtefællers formueforhold

Disse områder giver tit anledning til tvister mellem to parter i et forhold, og her bidrager en kompleks lovgivning og et svært gennemskueligt behandlingssystem til at optrappe disse tvister.

Regeringen kan naturligvis ikke sørge for, at alle disse områder vil blive løst uden konflikt, men den kan sørge for, at rammerne bliver simplere, så der ikke er så meget at blive uenig om, og en konflikt kan blive løst hurtigere.

I det eksisterende system kan en familiesag ende i både Statsforvaltningen, byretten, hos kommunen og endeligt i Fogedretten. Dette giver en masse forvirring for de involverede parter og det hele kan virke uoverskueligt.

Samtidig er dette net af instanser med til at få sagerne til at køre i langdrag og på den måde øge konflikten. Hvilket ingen af parterne er tjent med.

Nedenfor ses en tegning af hvordan systemet ser ud i dag:

På tegningen kan det tydeligt ses, hvordan der på nuværende tidspunkt er mange myndigheder om at løse en familiesag. Et eksempel kan være en børnesag, hvor barnet og forældrene får støtte af kommunen på grund af konflikten, forældremyndighedssagen bliver kørt i byretten og statsforvaltningen behandler samværssagen. Både byret og Statsforvaltningen har hver deres ankeinstans.

Dette besværliggør en effektiv behandling, da det specielt kan tage lang tid at komme igennem domstolene.

I det nye udspil bliver der lavet en forvaltning, der kan løse alle de familieretlige problemer. Det vil sige at i forbindelse med en skilsmisse vil denne myndighed kunne ordne; skilsmisse, samvær, forældremyndighed og børnebidrag.  Man undgår altså at skulle igennem flere forskellige myndigheder for så f.eks. at ende i Fogedretten, hvor børnene skal begæres udleveret fra den forælder som nægter.

Regeringen ser i det nye udspil familiesager som nogen, der udspringer af hinanden og finder derfor en fordel i at have det hele samlet i en myndighed.

Se figuren nedenfor for at se det nye behandlingssystem.

Ny-skilsmisselov

Der vil i det nye system være en ankemulighed og systemet vil være ”vertikalt”, hvilket vil sige, at man undgår at blive sendt rundt mellem forskellige myndigheder.

Samtidig vil myndigheden ikke være en domstol som f.eks. byretten, men et forvaltningsorgan. Dette kan bidrage med hurtigere behandlingstider, da de kun sidder med familieretlige opgaver.

Udover behandlingsmyndigheden vil også flere områder blive gjort mere simple og ”up to date”. F.eks. er loven om ægtefællers økonomiske forhold fra 1925, dvs. over 90 år gammel,, og der er trods alt sket meget de sidste 90 år. Reglerne omkring bidrag i forhold til ægtefælle, stammer også fra en tid, hvor samfundsproblemerne var anderledes.

Der er 22 nye tiltag til de familieretlige områder, hvilket ses i det følgende:

Børnebidrag og uddannelsesbidrag:

Tiltag 1-4 omhandler børnebidrag og en fjernelse af de såkaldte særbidrag” og uddannelsesbidraget.

  1. ”Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og

en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.”

 

Dette tiltag kommer ud fra det faktum, at mange fraskilte i dag har fælles forældremyndighed med deleordning, og barnet derfor bliver forsørget af begge parter. Det bliver derfor set som unødvendigt, at der skal betales bidrag, når begge parter er lige meget sammen med barnet og forsørger det lige meget.

 

  1. ”Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.”

 

Særbidragene fjernes, da de komplicerer reglerne og kan give anledning til tvister mellem forældrene.

F.eks. er et konfirmationsbidrag på 3.471 kr. (2016), men dette bidrag kan give en stor konflikt mellem parterne og bruge lang tid i behandlingsmyndighederne. Set i perspektiv med, at en forælder betaler cirka. 250.000 kr. i mindste børnebidrag fra barnet er 3 år til barnet er 18 år gammel, kan konfirmationsbidraget blive anset som noget, der skaber mere konflikt end gavn, da det udgør en relativ lille del af barnets forsørgelse.

 

  1. ”Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes.”

 

Dette tiltag gør, at der ikke længere kan søges det specielle ”uddannelsesbidrag”, som er et bidrag, der kan gives til et ”barn” fra 18- 24 år, der er under uddannelse og som har en indkomst under cirka. 6.000 kr. om måneden.   Det vil sige, at bidraget ikke kan kræves som et supplement til den udeboende SU. Tiltaget er begrundet med, at når et ”barn” mellem 18 og 24 år, er personen mere barn end voksen, og det bliver anset som at være et privat anliggende, hvordan fraskilte forældre forsørger deres voksne og myndige børn.

 

  1. ”Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at dette ikke skal være muligt.”

 

Dette tiltag gør at processen om ændring af børnebidrag kan gøres mere dynamisk og det derved er lettere for forældrene at få et bidrag ændret, hvis f.eks. indkomstgrundlaget ikke længere er det samme som da bidraget blev fastsat.

Faderskab (og medmoderskab):

Tiltag 5- 11 skal gøre rettighederne bedre for biologiske fædre, og samtidig gøre forløbene mere enkle så risikoen for en større konflikt mindskes.

  1. ”En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.”

 

Dette tiltag skal sikre, at den biologiske far til et barn har mulighed for at opnå faderskab, selvom han ikke længere er i forhold med moren, og hun har giftet sig med en anden.

 

  1. ”Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.”

 

Dette tiltag hjælper ligeledes den biologiske far til at opnå faderskab over sit barn, da det udvider muligheden for at få faderskabet testet og sagen gennemført.

 

  1. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.”

 

Der bliver taget mere hånd om sagerne vedrørende faderskab og medmoderskab, fristen for registrering gøres dobbelt så lang, og der bliver også sørget for, at forældrene bliver rykket, hvis ikke denne frist bliver overholdt, så det er sikret, at forløbet starter rigtigt, og det derved bliver mere enkelt.

 

  1. ”Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.”

 

Dette gør det mere enkelt at registrere faderskab eller medmoderskab, da der kun skal ske henvendelse til et sted, og at løsningen samtidig bliver digital kan sikre, at borgeren kan gøre det meste selv.

Så princippet er; at jo færre der kommer ind over en sag jo enklere bliver det.

 

  1. ”Faderskabssager forenkles ved, at kompetencen til at iværksætte DNA-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af DNA-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.”

 

Tiltaget her gør, at fastsættelsen af faderskab kommer til at blive mere enkel, da man ikke længere ville være tvunget til at få afsagt en dom fra domstolene for at kunne få foretaget en DNA-undersøgelse uden, at der foreligger samtykke fra parterne. Denne undersøgelse vil kunne gøres fra Statsforvaltningen, som også vil kunne træffe afgørelsen hurtigere.

 

  1. ”Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.”

 

Dette tiltag er med til at sikre, at familiesagerne bliver behandlet af en myndighed og sikre en større gennemskuelighed. På denne måde slipper parterne for at skulle igennem domstolene for at få fat på den anden i udlandet, hvis der skal køres en faderskab- eller medmoderskabssag.

 

  1. ”Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.”

Som i tiltag 9 og 10 rykkes kompetencen til at træffe afgørelse i faderskabs- og medmoderskabssager fra domstolene til Statsforvaltningen, dette er med til at gøre processen nemmere og sikre, at en sag ikke unødigt rykker mellem forskellige myndigheder.

Ægtefællers formueforhold:

Tiltag 12- 18 omhandler ægtefællers formueforhold og skal sikre, at reglerne herom bliver mere gennemskuelige, og det bliver nemmere at indrette økonomien som man ønsker den.

  1. ”Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.”

 

Da man med en skilsmisseprocent på knap 40 % i Danmark, er der mange, der ikke ønsker at indgå i et formuefællesskab. Derfor vil det med de nye tiltag blive gjort nemmere at lave en ægtepagt og lave en anden formueordning (særeje), som kan tjene bedre til det specifikke ægtepar.  I dag er reglerne om særeje meget fastlåste og der er på enkelte områder en ikke helt tydelig retspraksis (f.eks. vedrørende sumsæreje og sumfælleseje).

 

  1. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.”

 

Som nævnt under tiltag 12 er ægtepagter og de formueordninger, man kan lave stærkt begrænsede. Dette skyldes, at loven var lavet i en tid, hvor der var færre skilsmisser og der ikke på samme måde var behov for at indrette formuerne efter, at man var blevet skilt.

 

  1. ”Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).”

 

Dette tiltag skal sikre en større grad af privatliv, da ægtepagter med privat information forbliver private og ikke offentligt tilgængelige som nu.

 

  1. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.”

 

Tiltaget vil sikre, at folk bedre forstår, hvilke konsekvenser deres valg af formueordning har for deres formue, og hvordan en gæld bliver behandlet, samt at mulighederne for særeje bliver udvidet. Tiltaget vil med andre ord sikre, at personer får et større overblik over, hvad der sker med deres formue under og efter et ægteskab.

 

  1. ”Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.”

 

Tiderne har ændret sig siden, at den sidste lov blev skrevet, og i dag kan en andelsbolig godt have næsten samme værdi som en ejerbolig, og det er derfor værdimæssigt et endnu større aktiv. Det samme gælder for husbåde.

Samtidig sikre tiltaget, at der bliver lukket det ”hul”, der er i den gamle lovgivning, hvor det kun er ejerboliger, der er beskyttet mod salg fra den ene part.

 

  1. ”Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.”

 

Tiltaget udvider muligheden for en ægtefælle at udtage et aktiv dette gør brug af, men den anden ejer mod, at der bliver betalt for aktivet.

 

  1. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.”

 

Det, der populært sagt hedder ”kone-finten” handler om, at man med vilje får sin økonomi til at være ”rodet”, hvad angår, hvem der har hvad og når kreditorerne kommer, er det den anden ægtefælle, der ejer alle eller de fleste aktiver.

Med et mere præcist og gennemskueligt system, vil det blive svære at gemme sig og sin indtjening og-/eller formue fra sine kreditorer, ved at sætte det i ægtefællens navn.

Generelt:

  1. . ”Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.”

Dette tiltag betyder ganske enkelt, at ”lovvalgsreglerne”, altså de regler, som afgør hvilket lands regler, der skal gælde, bliver de samme i Danmark som for resten af EU. Det vil sige, at man i mindre grad vil se afgørelser i to lande, der er forskellige fra hinanden.

Ægteskab:

  1. ”Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet

 5 år.”

Da parterne efter en skilsmisse i dag, har meget i de samme forudsætninger på grund af ligestilling for at komme videre, og det i øvrigt er meget svært at få tilkendt ægtefællebidrag efter et kort ægteskab på 5 år, da det er svært at bevise der er sket en ”sammenlivsskade”, bliver denne mulighed fjernet.

  1. ”De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.”

 

I separation på bevilling stilles der i dag krav til, at der er aftalt, hvem der overtager lejemålet og om der skal være ægtefællebidrag, og i hvor lang tid dette skal vare (vilkår).

Det ægtefællerne i dag på grund af ligestilling (som i tiltag 20) har de samme forudsætninger efter endt ægteskab, er vilkårene ikke lige så nødvendige og trækker sagen længere ud.

Ægtefællebidrag og overtagelse af lejemål vil derfor efter de tiltag blive ordnet uden for skilsmissen, så denne kan blive gennemført hurtigere.

Samvær:

  1. ”Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.”

 

Denne klagefrist er med til at sikre klare linjer inden for behandlingen af børne-sager og samtidig også sikre, at sagen ikke starter op igen efter flere måneder.

 

De ovenstående 22 nye tiltag vil ændre hele det familieretlige system og opdatere det, så det passer til dagens Danmark og nutidens problemer.

En forenkling af behandlingen af sager og mere klare og gennemskuelige regler kan godt siges at være tiltrængt.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Related Posts
  • All
  • By Author
  • By Category

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426