I dag findes der ikke en selvstændig bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer psykisk vold. Det skyldes formentlig, at psykisk vold har været længe undervejs – og formentlig stadig er undervejs – for at blive accepteret på lige vilkår med fysisk vold. Hertil kommer, at det i praksis naturligvis er sværere at bevise, at man har været udsat for psykisk vold. Det er langt nemmere at bevise en brækket kæbe end et sår på sjælen. Nøjagtig på samme måde, som vi kender det med psykiske sygdomme contra fysiske sygdomme. Men det betyder ikke, at psykisk vold ikke udøves, og derfor arbejder Justitsministeriet også på at udarbejde en ny straffebestemmelse, som kriminaliserer psykisk vold. Men der er flere udfordringer i det, som jeg vil gennemgå senere.

Danmarks forpligtelser

Alle EU-landene, herunder Danmark, har indgået en aftale om, at de vil forpligte sig til at kriminalisere en adfærd, som medfører alvorlig skade på et andet menneskes psykiske integritet gennem tvang eller trusler, krænkende adfærd og ydmygende handlinger. I Danmark har vi dog ikke en selvstændig straffe-bestemmelse, som kriminaliserer sådan en adfærd. Det nærmeste vi kommer, er straffelovens § 245, stk. 2, om forsætlig tilføjelse af skade på legeme eller helbred, herunder psykiske traumer.

Straffelovens § 266 kan også anvendes. Den omhandler alvorlige trusler mod en person eller andres liv, helbred eller velfærd.

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold kan være mange ting og forgå på mange måder, men essensen er, at der er tale om systematisk nedgøring af en person, udøvelse af kontrol eller tvang eller gentagne trusler, krænkende adfærd og ydmygende handlinger. I familierelationer vil psykiske vold oftest indgå i et handlingsmønster over tid.

Ifølge VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har knap 4 ud af 100 danske kvinder og 1 ud af 100 mænd været udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det sidste år. Samtidig har et nyere dansk studie vist, at psykisk vold kan have en stærkere sammenhæng med drab på kvinder i nære relationer, end tilfældet er med fysisk vold.

Justitsministeriets overvejelser

Inden Justitsministeriet kan have en straffebestemmelse klar, som kriminaliserer psykisk vold, skal de igennem nogle overvejelser og sikre sig flere forskellige forhold. Blandt andet skal Justitsministeriet sikre, at både offer og tiltaltes retssikkerhed bevares. Samtidig skal det defineres, præcis hvad psykisk vold er, og sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at en straffebestemmelse om psykisk vold også kan anvendes i praksis.

Selvom mange kan blive krænkede over, at man er nødt til at have en retssikkerhed, der beskytter den tiltalte, så er det altså nødvendigt i et retssamfund. Det er vigtigt, at man ikke bare kan beskylde alt og alle for en lovovertrædelse. Derfor har vi et retssystem, der skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af loven. Indtil da er det nødvendigt, at en tiltalt bliver beskyttet. Når man laver en straffebestemmelse, hvor det bliver kriminaliseret at udøve psykisk vold, så er det ikke nok, at det blot er den, der mener, at han/hun har været udsat for psykisk vold, hvis vidneudsagn der bliver lagt til grund. Forholdet skal naturligvis kunne bevises. Men hvordan skal man kunne bevise, at en person igennem længere tid har udøvet psykisk vold, da det ikke er noget, der kan ses med det blotte øje, som tilfældet er med en brækket arm?

Det er derfor nødvendigt, at en straffebestemmelse om psykisk vold bliver udformet som en konstaterbar handling. Den, der har udsat en anden for psykisk vold, skal være ansvarlig for at begrænse et andet menneskes handlefrihed, integritet og identitet. Men det må samtidig være skåret helt ud i pap, hvilke handlinger, der kan medføre, at man har begrænset et andet menneskes handlefrihed, integritet og identitet. Det nytter ikke noget, at det kommer an på, hvordan offeret har følt det, eller hvad den tiltaltes hensigt har været med det.

Justitsministeren udtalte i foråret 2018, at man forventede at have en bestemmelse klar efter sommerferien. Vi har endnu ikke fået en bestemmelse, som kriminaliserer psykisk vold, og vi kan da håbe at forsinkelsen skyldes, at man gør sig ekstra umage med at få udformet en straffebestemmelse, som kan bruges i praksis, og som beskytter både offeret og tiltalte.

Skal du bruger en bistandsadvokat? Så klik her.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 9.  januar  2019.

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk