Hvad er forskellen på en separation og en skilsmisse?

Hvis du ikke længere ønsker at fortsætte dit ægteskab, kan du enten blive separeret eller blive skilt. Du har ret til at blive separeret, også selvom det kun er dig, der ønsker det. Derimod er der nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at blive skilt uden, at I først har været separeret.

Seperation

Alle har ret til at blive separeret, uanset om I er enige om det, eller det kun er den ene part, der ønsker separationen.

Uanset om du og din ægtefælle er enige om at skulle separeres, så kan I få Statsforvaltningen til at starte en separationssag op, hvis blot en af jer ønsker separation. Det kræver kun at den af jer, der ønsker at blive separeret, skriver separationspapirerne under.

På Statsforvaltningens hjemmeside kan du udfylde separationspapirerne elektronisk. Det kræver kun, at du har NemId eller digital signatur. Du kan også printe separationspapirerne og udfylde dem i hånden, og indsende dem med posten.

Separationen skal opfattes som en periode, hvor I kan prøve at leve hver for sig, men juridisk set, er der ikke den store forskel på om I er separeret eller skilt.

Når I er separeret, har I ikke længere arveret efter hinanden. Det vil sige, at dør en af jer i separationsperioden, så arver den anden ikke. Arven vil gå til den afdødes børn eller dem, som ifølge loven eller testamente, skal arve.

Jeres formuefællesskab ophører også, hvilket betyder, at de ting I ejer, når I indsender separationspapirerne, skal deles mellem jer (se dog spørgsmålet om fælleseje og skilsmissesæreje.) Separationen betyder også, at I ikke længere behøver at være tro mod hinanden, hvilket vil sige, at hvis en af jer møder en anden, så er der altså ikke tale om utroskab. I kan dog ikke gifte jer med en anden, så længe I ikke er blevet skilt.

Når I bliver separeret, skal I flytte fra hinanden. Gør I ikke det, bortfalder separationen, og I vil igen være ægtefæller.  Dog vil der ikke ske noget de første par måneder efter separationen, da ægtefællerne får lidt tid til at finde ny bolig. Man siger, at der maksimalt må gå 1-2 måneder, hvorefter I skal være flyttet fra hinanden, hvis ikke separationen skal bortfalde. 

Bortfalder separationen er I fortsat gift. Vil I derefter separeres igen, så skal I sende en ny ansøgning til Statsforvaltningen.

Bemærk

Bemærk at I skal have ophævet samlivet, og være flyttet fra hinanden for at modtage tilskud som enlig forsørger. Det er ikke nok, at separationspapirerne er indsendt, hvis I fortsat bor sammen. For nærmere information kan du kontakte din bopælskommune.


Skilsmisse

Når I er blevet skilt, har I heller ikke længere arveret efter hinanden. Det vil sige, at dør en af jer efter I er blevet skilt, så arver den anden ikke. Arven vil gå til den afdødes børn eller dem, som ifølge loven eller testamente, skal arve.

Jeres formuefællesskab ophører også, hvilket betyder, at de ting I ejer, når I indsender skilsmissepapirerne, skal deles mellem jer (se spørgsmålet om “Hvad betyder fælleseje og skilsmissesæreje”.) Skilsmissen betyder også, at I ikke længere behøver at være tro mod hinanden. I kan også gifte jer på ny.

I kan blive skilt efter en separation, men I kan også blive skilt uden først at have været separeret. Det kræver dog, at særlige betingelser er opfyldt. Disse betingelser vil vi gennemgå nu.

Skilsmisse efter separation: I kan være separeret for altid. Det betyder, at I ikke nødvendigvis behøver at søge om skilsmisse.

De fleste vælger dog alligevel at blive skilt efter en separation, medmindre de har fundet sammen igen.

Ønsker I at blive skilt efter separationen, skal I søge Statsforvaltningen om skilsmisse.

Hvis I begge er enige om at blive skilt, kan I til hver en tid under separationen sende en skilsmisseansøgning til Statsforvaltningen. 

Hvis I ikke er enige om at blive skilt, kan den af jer der ønsker skilsmisse, sende en ansøgning til Statsforvaltningen. Det kan dog først ske efter, at I har været separeret i 6 måneder. I behøver ikke begge to at skrive under på papirerne, hvis ikke I er enige om at blive skilt.

Skilsmisse uden forudgående separation: Hvis I er enige om at søge skilsmisse, behøver I ikke at være separeret først, og kan derfor søge om skilsmisse, uden først at have været separeret. Men det kræver altså, at I er enige om det.

Ud over at være enige om at blive skilt, så skal I også være enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, og hvem af jer der skal fortsætte i en eventuel fælles lejebolig.

Hvis I ikke er enige om at søge om skilsmisse, uden forudgående separation, kan den af jer, der ønsker at blive skilt alligevel opnå skilsmisse uden forudgående separation. Det kræver dog, at nogle helt særlige betingelser er opfyldt:

  • Utroskab

    Hvis den ene ægtefælle har været utro, har den anden ægtefælle ret til at blive skilt. Det er altså den ægtefælle, der ikke har været utro, som har ret til at blive skilt. 

    Den ægtefælle, der ikke har været utro, må ikke have tilgivet eller accepteret utroskaben, og det er også en betingelse, at utroskaben har fundet sted inden for de seneste 2 år. Den ægtefælle, der ikke har været utro, skal senest 6 måneder efter, at han eller hun har opdaget utroskaben, sende en ansøgning om skilsmisse på grund af utroskab til Statsforvaltningen.

  • Adskillelse i 2 år på grund af uenighed

    I kan også blive skilt uden forudgående separation, hvis I på grund af uenighed har været flyttet fra hinanden i mere end 2 år.

  • Vold

    I kan også blive skilt uden forudgående separation, hvis den ene ægtefælle har udsat den anden ægtefælle – eller dennes børn – for vold.

    Det er en betingelse, at der er tale om grov vold, som kan bevises.

    Vil du skilles uden forudgående separation på grund af vold, skal du sende en ansøgning til Statsforvaltningen senest 1 år efter, at du har været udsat for- eller er blevet bekendt med volden, og senest 3 år efter, at volden er begået.

  • Bigami

    Hvis den ene af jer er blevet gift med en tredje person under jeres ægteskab, har den anden ret til skilsmisse.

  • Bortførelse af børn til udlandet

    Hvis den ene ægtefælle ulovligt har taget jeres barn eller børn ud af landet, eller ulovligt holder barnet/børnene tilbage i udlandet, har den anden ægtefælle ret til skilsmisse.


Hvad skal vi være enige om for at blive separeret/skilt?

Der er nogle forhold, som I skal være enige om for at blive separeret eller skilt.

Statsforvaltningen kan ikke bestemme, hvordan jeres aftale om separation eller skilsmisse skal være. 

 Statsforvaltningen kan heller ikke tvinge jer til at blive separeret eller skilt. Det er alene en dommer, der under en retssag, kan bestemme det. (se mere under spørgsmålet “Hvad er separation og skilsmisse ved dom?”)

For at Statsforvaltningen kan bevillige separation eller skilsmisse, så skal I først og fremmest være enige om at I vil separeres eller skilles. I skal også være enige, om der er en af jer der skal betale ægtefællebidrag til den anden.

Derudover skal I  være enige om, hvem af jer der skal fortsætte lejemålet af en fælles lejebolig eller andelsbolig.


Kan jeg få ægtefællebidrag?

Når I er ægtefæller har I forsørgerpligt over for hinanden. 

Når I ophæver ægteskabet, kan der være forhold der gør, at den ene ægtefælle fortsat skal bidrage til den andens forsørgelse ved at betale et ægtefællebidrag.

I kan selv aftale, at den ene betaler ægtefællebidrag til den anden. I kan også selv aftale bidragets størrelse, og hvor længe bidraget skal vare. I kan også aftale, at der ikke skal betales bidrag.

Hvis I ikke er enige om hvorvidt der skal betales bidrag, skal den der ønsker bidraget, søge Statsforvaltningen om at hjælpe i sagen.

Statsforvaltningen kan ikke bestemme, at der skal betales bidrag. Så hvis I ikke kan blive enige om en aftale, når I kommer til møde i Statsforvaltningen, så kan sagen sendes videre til Retten, hvor en dommer beslutter om der skal betales bidrag.

Fortsætter sagen om bidrag videre til Retten, så vil det indgå i Rettens vurdering, hvor længe I har været gift, og om den der søger om bidraget, har behov for bidrag eller kan forsørge sig selv. Det indgår også i Rettens vurdering, hvor meget den der skal betale bidraget, tjener.

Hvordan Statsforvaltningen fastsætter bidraget, kan I læse mere om på Statsforvaltningens hjemmeside.

Hvis du skal betale ægtefællebidrag, kan du trække beløbet fra på din selvangivelse. Hvis du skal modtage ægtefællebidrag, skal du opgive beløbet til SKAT som en indtægt.

En enkepensionsordning er en pension, som én af ægtefællerne har i forbindelse med sit arbejde. En enkepension giver den anden ægtefælle ret til pension, hvis den, som har pensionen, dør.

Hvis I bliver skilt, mister ægtefællen som udgangspunkt retten til at få enkepension. Retten kan dog bevares efter skilsmissen, så længe ægtefællen har ret til ægtefællebidrag. Det er derfor vigtigt, at I er klar over, at retten til enkepension og retten til ægtefællebidrag hænger sammen, hvis I laver en aftale om ægtefællebidrag.

Søger du en skilsmisseadvokat?


Kontakt en skilsmisseadvokat

Hvad er separation eller skilsmisse ved dom?

Hvis I ikke er enige om at ville separeres eller skilles, eller I ikke er enige om ægtefællebidrag eller Retten til, hvem der skal fortsætte lejemålet eller bo i boligen, så kan Statsforvaltningen ikke give jer en bevilling. Statsforvaltningen vil derfor afslutte sagen. 

Herefter er I nødt til at bede Statsforvaltningen om at indbringe sagen for Retten, hvis I fortsat vil separeres eller skilles. 

I skal ikke betale afgift for Rettens behandling af sagen, og I har mulighed for at søge om fri proces til retssagen, hvis I opfylder betingelserne.


Hvad er en bodeling?

Når jeres ægteskabet er afsluttet, skal der ske en deling af jeres ejendele, også kaldet en bodeling.

Jeres ægteskabssag skal altid begynde i Statsforvaltningen. I Statsforvaltningen skal I – for at få bevilliget separation/skilsmisse – være enige om at I ønsker at blive skilt eller separeret. Derudover skal I være enige, om der skal betales ægtefællebidrag og hvem der skal beholde en eventuel lejet lejlighed.

For at få jeres separation eller skilsmisse i Statsforvaltningen behøver I dog ikke være enige om, hvordan jeres ejendele skal deles,  eller være enige om spørgsmål omkring eventuelle fælles børn.

Når I er blevet separeret eller skilt skal I dele jeres ejendele (se afsnit om formuefælleskab, særeje…), da formuefællesskabet ophører ved separation og skilsmisse.

Der er mange regler, der gælder, når et fælles bo skal deles mellem to mennesker.

Hver ægtefælle skal finde ud af, hvad deres egen aktiver er værd. Det gælder eksempelvis for huset, bilen, indboet osv. Husk, at gælden skal fratrækkes inden man kommer frem til det endelige resultat.

Ejendele, som I har købt sammen, skal også med i opgørelsen, men med halvdelen af værdien til hver ægtefælle. Det samme princip gælder for en eventuel gæld, som I begge hæfter for.

Når ejendelene er gjort op, ved I hvad hver ægtefælles bodel er værd. Bodel er altså en ægtefælles ejendele fratrukket gælden.

Det er nu 3 forskellige måder bodelingen kan forgå på, alt efter, hvordan jeres bodel ser ud:

  • Begge bodele er positive

    I denne situation, skal halvdelen af værdien afleveres til den anden ægtefælle. Sagt på en anden måde, så tager hver ægtefælle sin bodel og deler i 2 og resultatet – som også kaldes boslodden – afleverer man til den anden ægtefælle.

  •  Den ene bodel er positiv og den anden negativ

    I denne situation er det kun den ægtefælle med en positiv bodel, som skal aflevere halvdelen af sin bodel til den anden ægtefælle.

  • Begge bodele er negative

    I denne situation, skal der ikke deles noget. Hver ægtefælle beholder sine egne værdier og skal betale sin egen gæld.


Hvad er fælleseje og skilsmissesæreje?

Det har stor betydning for delingen af jeres ejendele, efter en separation eller skilsmisse, om man har haft formuefællesskab/fælleseje eller skilsmissesæreje.

Fælleseje

Når I bliver gift får i helt, automatisk, det der hedder fælleseje.

Når man har fælleseje, så betyder det, at alt det man ejer, når I indgår ægteskabet, og alt det I senere erhverver under ægteskabet, skal deles ved en separation eller skilsmisse. Det betyder dog ikke, at I ejer hinandens ejendele – man ejer altså fortsat sine egne ting – men ved skilsmisse skal tingene deles ligeligt mellem jer. 

Dette er udgangspunktet, men der kan være forhold der spiller ind, som stiller jer anderledes. F.eks. kan en arv efter den enes forældre være gjort til særeje i et testamente.

Fællesejet ophører ved blandt andet separation, skilsmisse og død.

Skilsmissesæreje

Når I bliver gift får i automatisk fælleseje. I har dog mulighed for at oprette en ægtepagt, så I får skilsmissesæreje.

Skilsmissesæreje betyder, at I ikke skal dele de ejendele som indgår i særejet ved en skilsmisse.


Skal vi dele vores pensioner?

I 2007 fik vi nye regler om delingen af pensioner ved separation og skilsmisse.

Det er derfor nu udgangspunktet, at jeres egne pensioner ikke skal deles ved separation eller skilsmisse. Vær opmærksom på, at dette kun er udgangspunktet, hvilket betyder, at der kan være forhold der gør, at en pension alligevel skal deles.

Det er kun det man kalder rimelige pensioner, som ikke skal deles ved separation eller skilsmisse. En rimelig pension er af den størrelse som man kan forvente at have i forhold til sit job og i forhold til den løn man tjener.

Pensioner, der ikke betragtes som rimelige, er pensioner –  som man også kan kalde for ekstra pensionsopsparing, som f.eks. ekstraindbetalinger på en opsparing eller en opsparing ved siden af en pensionsopsparing i et ansættelsesforhold.

Den af jer, som pensionsmæssigt er økonomisk svagest stillet, kan oprette en pensionsopsparing med det formål at udjævne forskellen. Denne pension betragtes ikke som en ekstra pension, og skal derfor ikke deles ved en separation eller skilsmisse.

Selvom I ikke skal dele jeres pensioner ved separation eller skilsmisse, kan I eventuelt have ret til en kompensation fra den anden af jer.

Der er to forskellige kompensationer, som man kan få, hvis der er stor forskel i jeres pensioner.

Den ene kaldes en rimelighedskompensation, som du kan opnå, hvis jeres ægteskab har varet i over 15 år, og hvis der er meget stor forskel på jeres pensioner.

Den anden form for kompensation kaldes fællesskabskompensation og kan gives i de tilfælde, hvor en af jer har været helt eller delvis væk fra arbejdsmarkedet, f.eks. hvis en af jer har gået hjemme og passet huset og børnene, mens den anden har arbejdet.

Udgangspunktet er altså, at jeres pensioner ikke skal deles, men hvis I under ægteskabet beslutter jer for  at dele en rate- eller kapitalpension ved en eventuel separation eller skilsmisse, så skal I lave en aftale om det ved at indgå en ægtepagt. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.

Hvis I ikke er enige om, at der skal gives en kompensation, så kan Retten tage stilling til det spørgsmål. 


Hvad skal der ske i SkifteRetten?

Hvis I ikke kan blive enige om , hvordan i skal dele jeres ejendele, kan en af jer bede skifteRetten om hjælp. 

I kan først bede skifteRetten om hjælp, når I har sendt separations- eller skilsmissepapirerne til Statsforvaltningen. 

SkifteRetten indkalder jer herefter til et møde. Senest 7 dage før mødet skal I begge udfylde og indsende en oversigt over jeres aktiver og passiver. SkifteRetten vil give jer de nærmere oplysninger.

På mødet gennemgår skifteRetten jeres ejendele og jeres gæld, og finder frem til, hvad det er I er uenige om. SkifteRetten vil forsøge at hjælpe jer med at løse jeres uenigheder, så I kan indgå en aftale om delingen –  og sagen kan afsluttes efter det første møde.

Hvis I ikke kan blive enige om delingen, kan skifteRetten sende sagen til en bobehandler. Det sker kun, hvis én af jer, eller I begge beder om det. 

En bobehandler er en advokat, der bliver ansat af Retten.

Bobehandleren skal stå for delingen af fællesboet i samarbejde med jer, og lave en boopgørelse. En boopgørelse er en opgørelse over, hvordan jeres ejendele skal fordeles.

Kan I stadigvæk ikke blive enige, vil bobehandleren opfordre jer til at starte en sag i Retten om det, som I er uenige om. Starter I ikke en sag, så vil bobehandleren lave et udkast til en boopgørelse, og sender den til skifteRetten. Har I indsigelser mod boopgørelsen, skal I sende dem til skifteRetten senest 4 uger efter, I har modtaget den. 

Når du vælger at bede skifteRetten om hjælp til at blive enige, så skal du betale 400 kr. i retsafgift.

Ender din sag hos en bobehandler, skal du også betale en skifteafgift på 0,5 % af bruttoaktiverne – dog højst 10.000 kr. Ud over det kan der også komme udgifter til vurderinger, og til salær til den bobehandler som skifteRetten udpeger.

Omkostningerne ved bobehandlingen skal som udgangspunkt betales, når sagen er afsluttet. SkifteRetten fordeler i den forbindelse omkostningerne mellem jer. Den, der beder om, at sagen sendes til en bobehandler, skal stille sikkerhed for omkostningerne allerede når bobehandlingen starter.

Derudover skal I hver især betale for jeres egen skilsmisseadvokat.


Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke kan få udleveret mine ting?

Når I flytter fra hinanden, så har hver af jer ret til at tage de ejendele med som er jeres medmindre det er en genstand, som den anden har brugt mest – groft sagt.

Selvom du har ret til at tage dine egne ejendele med dig, så betyder det ikke nødvendigvis, at du også får den værdi som din ejendel repræsenterer ved en bodeling. Men udgangspunktet er altså, at du kan tage egne ejendele med dig.

Kan du ikke få udleveret dine ting fra den anden part, så har du mulighed for at kontakte fogedRetten, som kan hjælpe dig med at få dine ting udleveret.


Hvad skal vi gøre, hvis vi ikke kan få solgt vores hus, når vi skal skilles?

Ved en skilsmisse kan situationen ofte være den, at huset ikke kan sælges eller, at ingen af parterne har mulighed for at overtage boligen alene.

Derfor er det meget almindeligt, at de tidligere ægtefæller aftaler, at den ene part bliver boende i den fælles bolig.

Udgifterne skal herefter deles lige mellem parterne. Dog skal den part, der bor i huset betale en rimelig husleje – svarende til 50 % af markedslejen – og denne skal tillige betale udgifterne til el, vand, varme og bredbånd.


Skal jeg have en advokat?

Det er vores erfaring, at man ikke nødvendigvis har brug for at have en advokat med i Statsforvaltningen medmindre konflikt-niveauet er meget højt. Det kan dog altid være en god ide at rådføre sig med en advokat, inden man skal deltage i et møde hos Statsforvaltningen.

Skal din sag videre til Retten, er det altid bedst at kontakte en advokat. Har du ikke en advokat, når du skal møde i Retten, vil Retten højst sandsynligt pålægge dig at få en advokat.

Skal du lave en bodeling, er det også en god ide, at rådføre sig med en advokat – og man skal søge råd hos advokaten, inden man skriver under på noget. Er I meget uenige om bodelingen, er det altid en god ide at tage kontakt til en advokat, som kan bistå dig i sagen. Ender sagen i SkifteRetten, så kan vi kun anbefale, at du har taget kontakt til en advokat inden du skal møde i Retten.

I sager om forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag, kan vi kun anbefale, at du tager kontakt til en advokat inden sagen går i gang. Har du fået fat på en god advokat, så bør denne kunne vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at have advokaten med allerede fra starten, eller om du kan nøjes med kun at bruge advokaten som sparring i løbet af processen. Ender sagen i Retten, er det naturligvis vores anbefaling, at du får en advokat til at føre sagen.



BLIV RINGET OP AF EN ADVOKAT

Ved udfyldelse af kontaktformularen er der 100% diskretion, ligesom det er gratis og uforpligtende.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426