Den 18. december 2018 blev den endelige lov vedrørende det nye Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg vedtaget. Helt konkret betyder det, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelser i sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er i ” fødekæden” til den hårde kerne af kriminalitet. Nævnet kan nu med den nye lov træffe afgørelser om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til 2 år – og i særlige tilfælde i op til 4 år.

Både børn, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne har ret til gratis advokatbistand, hvis de skal møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, og sagen omhandler følgende områder:

  • Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus
  • Anbringelse uden for hjemmet
  • Tilbageholdelse under en anbringelse
  • Samvær og kontakt
  • Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
  • Ændring af anbringelsessted

Herudover oprettes der en Ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at Ungdomskriminalitets-nævnets afgørelser efterleves.

Reformen træder i kraft den 1. januar 2019. Det betyder blandt andet, at Ungdomskriminalitets-nævnet oprettes i samtlige politikredse, og at Ungekriminalforsorgen er klar til at føre tilsyn med de børn og unge, der kommer igennem Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hvad er baggrunden for den nye ungdomsdomstol?

Selvom ungdomskriminaliteten generelt har været faldende, er der fra 2016-2017 sket en stigning på 9 pct. i antallet af mistanker og sigtelser mod kriminelle unge. Derudover står ca. 1 pct. af en ungdomsårgang for ca. 44 pct. af alle de straffelovsovertrædelser, som samlet set begås af årgangen. Regeringen mener derfor, at der er behov for en ny og målrettet indsats mod ungdomskriminalitet.

Hvad betyder den nye Ungdomsdomstol?

Den nye lov betyder en række indsatser over for børn og unge i alderen fra 10 til 17 år. Jeg vil her opstille og forklare de mest indgribende indsatser:

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået alvorlig kriminalitet, som f.eks. indbrudstyveri, ulovlig besiddelse af våben eller salg af euforiserende stoffer, og som samtidig har nogle risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at ende i den hårde kerne af unge kriminelle, f.eks. kriminalitet i en tidlig alder, opvækst i et kriminelt miljø eller misbrugsproblemer. Nævnet skal endvidere træffe afgørelse i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået personfarlig kriminalitet som vold og seksualforbrydelser.

Ansvaret for at behandle sådanne sager har tidligere ligget hos kommunerne, men løftes nu over i Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunerne vil herefter være ansvarlige for at fuldbyrde nævnets afgørelser.

Ungdomskriminalitetsnævnet sammensættes af en dommer og to repræsentanter fra politiet og kommunen. Nævnet vil i sager vedrørende børn i alderen 10-11 år blive ledet af en dommer, der har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager vedrørende denne yngre del af målgruppen. Nævnet vil endvidere i sager vedrørende børn og unge i alderen 10-14 år blive bistået af en børnesagkyndig.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil, for at kunne skræddersy en helhedsorienteret og målrettet kriminalitetsforebyggende indsats, kunne inddrage fagfolk og ressourcepersoner, som f.eks. skolelærere eller fodboldtrænere, til at tackle de mange problemstillinger, der er forbundet med barnet eller den unges kriminelle adfærd, og være med til at sikre, at barnet eller den unge løftes ud af kriminalitet.

Barnet eller den unge og dennes forældre har mødepligt for Ungdomskriminalitetsnævnet og kan afhentes ved udeblivelse. Hvis den unge og forældrene ikke møder op til nævnsmødet, vil det manglende fremmøde indgå i nævnets vurdering af sagen.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion, som er af opdragende karakter og en tydelig markering af, at barnet eller den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd. En straksreaktion kan f.eks. være, at den unge skal rydde op efter hærværk, vaske brandbiler eller gøre rent i den lokale boligforening. Børn under 13 år kan ikke pålægges straksreaktioner.

Hvis den unge ikke gennemfører sin straksreaktion, vil sagen blive genindbragt for Ungdoms-kriminalitetsnævnet, som vil træffe en ny afgørelse, hvor den manglende gennemførelse af straksreaktionen vil indgå i vurderingen af sagen.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan derudover fastsætte et op til 2 år langt forbedringsforløb. For de 10-14-årige kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde vare op til 4 år. Forbedringsforløbet skræddersys ud fra den konkrete sag. Formålet er at sikre, at barnet eller den unge kriminelle slår ind på en konstruktiv livsbane uden kriminalitet. Forbedringsforløbet kan eksempelvis indebære, at barnet eller den unge forpligtes til at deltage i behandling for hashmisbrug, eller at der stilles krav om, at den unge færdiggør folkeskolen. I alvorligere sager, hvor det vurderes, at barnets eller den unges problemer ikke kan afhjælpes i hjemmet, kan nævnet bl.a. anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet i en periode, herunder på åbne, delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner.

For så vidt angår de 10-14-årige skal politiet senest 10 dage efter politiets mistanke om, at et barn eller en ung under 15 år har begået kriminalitet, beslutte, om sagen skal henvises til nævnet. Sagen skal herefter behandles i nævnet senest 4 uger senere.

 

For så vidt angår de 15-17-årige vil deres straffesager blive underlagt en særligt hurtig sagsbehandling (fast-track procedure). Hvis domstolene herefter henviser sagen til Ung-domskriminalitetsnævnet, skal nævnet som udgangspunkt behandle sagen senest 14 dage efter den endelige dom i straffesagen.

 

Ungekriminalforsorg

Den nye Ungekriminalforsorg vil sammen med kommunen sørge for, at barnet eller den unge gennemfører den pålagte straksreaktion og sit forbedringsforløb som bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Barnet eller den unge vil således få tilknyttet en ungetilsynførende under hele sit forbedringsforløb.

De ungetilsynsførende, der skal føre tilsyn med børn i alderen 10-11 år, vil have gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet tilsyn med denne yngre del af målgruppen.

Hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, vil det altid medføre en reaktion fra Ungekriminalforsorgen. Ungekriminalforsorgen vil i første omgang indskærpe vilkårene i nævnets afgørelse og vil dernæst kunne beslutte, at barnet eller den unge skal afhentes af politiet og bringes til det sted, hvor f.eks. straksreaktionen skal udføres.

Ungekriminalforsorgen vil i sidste ende kunne genindbringe en sag for Ungdomskrimi-nalitetsnævnet, med henblik på at der fastsættes nye og skærpede reaktioner med fokus på at få barnet eller den unge til at ændre holdning og adfærd.

Nævnet vil i den forbindelse kunne beslutte at forlænge et forbedringsforløb, så barnet eller den unge ikke qua sin manglende overholdelse kan unddrage sig sit forbedringsforløb.

 

Unge- og forældrepålæg

For fremtiden kan et sådant pålæg gives til børn og unge mellem 10 og 17 år. Da man nu kan give et pålæg til børn ned til 10-års alderen, ændrer ungepålægget navn til børne- og ungepålægget.

Tidligere var det sådan, at før der kunne gives et pålæg, var det et krav, at der først blev lavet en børnefaglig undersøgelse. Dette krav fjernes.

Børne- og ungepålægget udvides endvidere til at omfatte alle sager, hvor unge mellem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenlovgivningen, og kommunerne forpligtes i sådanne sager til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at tildele et børne- og ungepålæg.

Kommunerne skal endvidere i sager, hvor børn og unge mellem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våben-lovgivningen, hurtigt vurdere, om der er grundlag for at give forældrene et forældrepålæg.

Manglende efterlevelse af et forældrepålæg vil medføre et træk i forældrenes børne- og ungeydelse eller boligstøtte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

 

Indsats på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner samt åbne institutioner

Indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner ensrettes gennem klare krav til en virksom indsats og et lovfæstet krav om husordener, der skal ensrettes på tværs af institutionerne. Der skal sikres klare og fælles rammer for de anbragte unge, så de mødes med en tryg og forudsigelig hverdag.

Herudover styrkes sikkerheden og indsatsen mod indsmugling af stoffer og våben på institutionerne bl.a. ved indførelse af videoovervågning. Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides endvidere på de sikrede institutioner.

Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne institutioner. Kortlægningen skal bl.a. afdække hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe.

For yderlige oplysninger, kan Retsadvokaterne kontaktes på telefon 41 94 84 00

 

  • Lovtekst og gennemgang hentet fra Justitsministeriets side.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 23.  februar  2019.

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk