Er Coronavirus force majeure? Og kan min virksomhed få erstatning? Hvem skal berigtige din bolighandel?

Arver samlevende automatisk hinanden?

Arver samlevende automatisk hinanden?

Tror du også, at I som samlevende automatisk arver efter hinanden, når I har boet sammen i mere end 2 år? Det gør man ikke.

Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende automatisk arver efter hinanden, når de har boet sammen i to år. Dette er ikke tilfældet. Uanset hvor længe man har boet sammen og uanset om man har fælles børn, opnår man ikke derved arveret efter hinanden.

Der kan opstå mange uforudsete udfordringer, når man vælger at indgå i et papirløst samliv. Vil I gerne sikre jer selv og hinanden, er det derfor en god idé at få oprettet et udvidet samlevertestamente.

Vi har hos Retsadvokaterne gode kompetencer og forudsætninger for at kunne hjælpe jer med oprettelse af et forståeligt samlevertestamente.

Hvem skal berigtige din bolighandel?

Ved køb af fast ejendom

Hvis I køber fast ejendom sammen, vil det være en særlig god idé at oprette et udvidet samlevertestamente. Herved kan man undgå den uheldige situation, at længstlevende skal forlade det fælles hjem ved den anden parts død, fordi man ikke arver hinanden.

Udvidet samlevertestamente

Som samlevende vil I ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente langt hen ad vejen kunne stilles som ægtefæller. Betingelserne herfor er, at I har boet sammen i de seneste to år og har et fælles barn eller et på vej. Betingelserne skal dog alene være opfyldt på dødstidspunktet, så man kan sagtens oprette testamente inden betingelserne er opfyldt.

Vælger I ikke at oprette et samlevertestamente, arver I ikke fra hinanden, selvom I opfylder betingelserne for at oprette testamentet. Det er derfor vigtigt at tage stilling til.

Hvem går størstedelen af arven går til?

Hvis førstafdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger, kan I ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente højest bestemme, at længstlevende skal arve 7/8 af førstafdødes formue. Det resterende er børnenes tvangsarv.

Hvis ikke I opfylder betingelserne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente, er der stadig mulighed for at sikre hinanden gennem et gensidigt samlevertestamente. Her er ikke de samme fordele som ved et udvidet samlevertestamente. Et gensidigt samlevertestamente giver jer mulighed for, at indsætte hinanden som arvinger af alt, der ikke er tvangsarv. En samlever kan derved få op til 3/4 af afdødes formue, såfremt afdøde efterlader sig børn. Har afdøde ingen børn, kan den længstlevende samlever råde over hele formuen.

Man skal være opmærksom på, at der skal betales boafgift af det ugifte samlevende arver efter hinanden, og man kan ikke sidde i uskiftet bo. Boafgiften ligger på 15 %, hvis samlivet (fælles bopæl) har varet i minimum to år.

Hvis I ikke har et testamente, vil følgende arve:

Ved en samlevers død, hvor intet testamente er oprettet og afdøde ikke efterlader sig børn, vil længstlevende intet få. Den afdøde samlevers formue vil gå til dennes forældre, eller søskende hvis forældrene er døde.

Efterlader førstafdøde samlever sig børn (både børn fra et evt. tidligere forhold og/eller fælles børn med samleveren), er det disse børn, der i lige forhold deler alt, hvad den afdøde efterlader sig.

Pensioner

Ofte er den længstlevende samlever automatisk begunstiget til at modtage en forsikringssum eller pensionssum i tilfælde af den andens død, hvis I har haft fælles bopæl de seneste to år.

Det er altid en god ide at kontakte jeres pensions- og/eller forsikringsselskab for at sikre jer, at I er indsat som begunstiget på hinandens pensioner.

Er situationen den, at I ikke ønsker, at jeres samlever skal begunstiges, skal I aktivt ændre dette hos pensions- og/eller forsikringsselskabet, da jeres samlever ellers vil arve jeres pensioner og forsikringer.

Vil du vide mere om, hvad der sker med din pension efter din død, kan du læse vores andet blogindlæg herom her.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

Roskilde den 8.  april   2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

About admin
Related Posts
  • All
  • By Author
  • By Category

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 – Cvr 40988963