ADVOKAT TIL SAMEJEROVERENSKOMST
Hvad er en samejeoverenskomst?
Et sameje er, når man ejer noget sammen med en anden person. Det kan være i lige sameje, det vil sige, at man ejer en lige stor andel, f.eks. 50 % hver af et hus. Det kan også være, at den ene part ejer 40% procent af huset, og den anden ejer 60% af huset. Det mest almindelige er, når hver part ejer 50% af f.eks. et hus.
En samejeoverenskomst er en kontrakt, hvor man bestemmer, hvilke pligter og rettigheder, der skal være, mens samejet består, men også når samejet ophører, og efter samejet er ophørt.
En samejeoverenskomst kan f.eks. bestemme, hvordan pengene skal fordeles efter et salg. Det kan være, at man ved køb af et hus har indskudt forskellige beløber, og man derfor også gerne vil have de samme penge tilbage, når huset sælges.
En samejeoverenskomst kan også bestemme, hvordan udgifterne skal fordeles, mens samejet består. Det kan f.eks. være, at den ene part har en større indtægt end den anden, og man derfor beslutter, at udgifterne skal fordeles 70/30. Det er en god ide, at få sådan aftaler reguleret i en samejeoverenskomst, så en af parterne ikke senere hen, kan gøre et krav gældende mod den anden.
Samejeoverenskomsten kan også regulere, hvem der kan tage beslutninger under samejet. Ligesom den kan regulere, hvem der skal have boligen, hvis man ikke længere vil bo der sammen.
Det tidspunkt, hvor det nok er vigtigst at have en samejeoverenskomst er, når samejet skal ophører, f.eks. i forbindelse med at et samliv ophører. De fleste kan selv blive enig om beslutningerne, og fordeling af udgifterne, mens alt er godt, hvorimod det kan være meget svært at blive enige, når man skal gå fra hinanden.
Det er derfor vigtigt, at man laver en samejeoverenskomst, mens man stadig er enige.
Hvem skal indgå en samejeoverenskomst?
Alle der ejer noget i sameje bør oprette en samejeoverenskomst.
Særligt er det vigtigt, at ugifte samlevende opretter en samejeoverenskomst inden de køber fast ejendom sammen. Forskellen mellem ugifte samlevende og ægtefæller – i denne situation – er, at der ikke er nogen lovgivning, der regulerer retsstillingen mellem ugifte samlevende på samme måde, som der er for ægtefæller. Derfor er det yderst vigtigt, at særligt ugifte samlevende laver en samejeoverenskomst.
Kan man undgå at få lavet en samejeoverenskomst?
Der er ikke nogen lovgivning, der bestemmer, at man skal få lavet en samejeoverenskomst, og der er da også mange, der desværre ikke får lavet en samejeoverenskomst. Det er dog vores anbefaling, at man får lavet en samejeoverenskomst, hvis man køber bolig sammen. Pengene til en samejeoverenskomst er godt givet ud, hvis uheldet skulle være ude.
Hvis man alligevel vælger, at man ikke vil lave en samejeoverenskomst, og man f.eks. ved samlivsophævelse ikke kan blive enige, så er der kun den mulighed, at få domstolene til at bestemme, hvordan samejet skal opløses, hvilket er langt mere omkostningstungt og opslidende, end at udarbejde en samejeoverenskomst, mens man er gode venner.
Skal samejeoverenskomsten tinglyses?
Man kan godt tinglyse en samejeoverenskomst, men den er lige så gyldig uden tinglysning. Dog kan andre se, at der ligger en samejeoverenskomst på ejendommen, hvis den er tinglyst.
Kan en samejeoverenskomst erstatte et testamente eller omvendt?
Et testamente gælder ved den ene eller begge parters død. Et testamente kan derfor ikke regulere en samejeoverenskomst. Er man ikke gift, og køber fast ejendom, så er det derfor vigtigt, at man både får udarbejdet et testamente, og en samejeoverenskomst.
Du kan læse mere om testamenter her.
Prisen for en samejeoverenskomst inkl. 1 times vejledningsmøde kr. 8.000 inkl. moms.