Forbrydelser i familieforhold - Straffelovens §§ 208-215
Kapitel 23 i straffeloven vedrører forbrydelser i familieforhold. Bestemmelserne kriminaliserer
handlinger, hvis fællestræk er, at de indebærer krænkelser af personer, knyttet til familiemæssige
forhold. Når forbrydelser forgår inden for familien, så straffes de som udgangspunkt langt hårdere end
forbrydelser, der sker ude for familien.
Bigami – § 208
Stk. 1. Den, der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i
et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år eller, hvis den anden person har været uvidende
om det bestående ægteskab eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen fængsel indtil 1 år.
Stk. 3. Den, som uden selv at være gift eller være part i et registreret partnerskab indgår ægteskab eller
registreret partnerskab med en person, der allerede er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes
med fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Det skal betragtes som en formildende omstændighed for den, der i forvejen er gift eller part i et
registreret partnerskab, hvis det seneste ægteskab eller registrerede partnerskab ikke kan omstødes. Under
samme betingelse kan straffen for den person, der hverken er gift eller part i et registreret partnerskab, helt
bortfalde.
En gift person kan ikke indgå et yderligere ægteskab. Gør man dette alligevel kan man ifalde strafansvar
efter § 208, stk. 1. Man skal have forsæt til at indgå et yderligere ægteskab/partnerskab. Man kan også
ifalde straf, hvis forholdet begås ved grov uagtsomhed.
Strafferammen er fængsel indtil 3 år. Hvis den anden person er uvidende om det beståede
ægteskab/partnerskab kan straffen stige med fængsel indtil 6 år.
Den person, som uden selv at være gift, der indgår ægteskab med en person der allerede er gift, ifalder
strafansvar efter § 208, stk. 3, såfremt personen har det fornødne forsæt. Det samme gælder ved
registreret partnerskab.
Strafferammen er her fængsel indtil 1 år.
Fuldbyrdelsen af bigami sker, når det nye ægteskab eller registrerede partnerskab indgås.
Det er også strafbart at indgå ægteskab her i landet, hvis man forinden har indgået et fortsat bestående
ægteskab i udlandet. Så længe et her i landet indgået ægteskab består, er det strafbart at indgå et
yderligere ægteskab i udlandet.
Incest – § 210
Stk. 1. Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.
Adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab.
Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan
bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end
samleje.
Det er strafbart at have samleje med sit barn eller med en anden slægtning i nedstigende linje.
Adoptionsforholde er sidestillet med biologisk slægtskab. Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde
af andet seksuelt forhold end samleje.
Strafferammen er fængsel indtil 6 år.
Man ifalder ligeledes strafansvar for incest, hvis man har samleje med ens bror eller søster, herunder
halvsøskende. Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde af andet seksuelt forhold end samleje.
Strafferammen er fængsel indtil 2 år.
Gerningspersonen skal for at ifalde strafansvar have forsæt til forbrydelse, hvilket forudsætter
gerningspersonens kendskab til slægtskabet.
Kriminalisering af incest kan anses som en et værn om familielivets integritet og som en beskyttelse af de
svagere stillede familiemedlemmer mod udnyttelse og overgreb. Der er ligeledes et hensyn til at modvirke
forøget risiko for at nedarve alvorlige defekter, hvis nærtbeslægtede får børn sammen.
I tilfælde hvor et barns far er gerningsperson, kan barnets mor ifalde ansvar for medvirken ved passivitet,
hvis hun er vidende om mandens overgreb på børnene.
Krænkelse af visse familieretlige pligter – § 213
Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans
myndighed eller forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret,
eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende
forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsen om krænkelse af visse familieretlige pligter spænder vidt og skal især værne mod
krænkelser inden for familien.
Ved ”vanrøgt eller nedværdigende behandling” forudsætter strafansvar en vis grovhed.
Domfældelse for den del af bestemmelsen, der vedrører ikke-økonomisk krænkelse, kan ske i sammenstød
med overtrædelse af en af voldsbestemmelserne.
Der kan ikke straffes efter § 213, hvis den pågældende person mangler evne til at betale til sin families
forsørgelse.
Tilregnelseskravet efter § 213 er forsæt.
Strafferammen er fængsel indtil 2 år.
Unddragelse fra forældremyndighed – § 215
Den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller
forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i § 261.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.
Bestemmelsen vedrører børnebortførelse mv., og skal værne om den bestemmelsesret, som tilkommer
forældremyndighedens indehaver.
Ordet ”unddrager” skal forstås ved, at der sker en ændring i det hidtidige opholdssted. Man ifalder ikke
strafansvar for en isoleret handling, selvom den er uønsket af forældremyndighedens indehaver.
Bestemmelsen er et værn om udøvelsen af forældremyndighed mv.
Bestemmelsen henviser til § 261 om frihedsberøvelse, men § 215 har et mere vidtgående gerningsindhold
end § 261. Henvisningen vedrører alene strafferammen.
Strafferammen efter § 215 er således fængsel indtil 4 år.
I sager om bortførelse af bøn vil man straffe efter både §§ 215 og 261, idet der er tale om et overgreb mod
både barnet og indehaveren af forældremyndighed.
Tilregnelseskravet er forsæt, herunder også i relation til at barnet er under 18 år.
Det afgørende for strafansvar er også, at gerningspersonen forstår, at unddragelsen sker i strid med
udøvelsen af rette vedkommendes beføjelser og ret.
Det er selvstændigt kriminaliseret i § 215, stk. 2, at føre et barn ulovligt ud af landet. Bestemmelsen skal
modvirke internationale børnebortførelser. I tilfælde, hvor forældremyndigheden tilkommer begge
forældre, vil det være ulovligt ar føre barnet ud af landet uden enighed herom.