Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt kan blive relevant, hvis du bliver dement, eller for syg til at varetage dine interesser. Fremtidsfuldmagten er en garanti for dig, at dine nærmeste kan varetage disse interesser for dig, hvis du en dag ikke selv kan. Hos Retsadvokaterne kan du modtage vejledning og få hjælp til at få lavet en fremtidsfuldmagt. Vi kan hjælpe dig med at få din fremtidsfuldmagt tinglyst, så det praktiske er på plads, når fremtidsfuldmagten eventuelt skal træde i kraft.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?

Fremtidsfuldmagten er din måde, at sikre dine interesser og værdier. Det kan både være i personlige og i økonomiske henseender. Dette gøres ved, at du vælger den og/eller dem, der skal varetage disse interesser, når du ikke længere selv kan. Hvis du ikke får lavet en fremtidsfuldmagt, vil det være Familieretshuset, som udpeger en værge for dig, og dermed bliver din værge en fremmed person. Derfor kan det være smart at få lavet en fremtidsfuldmagt, så man er sikker på, at ansvaret for ens personlige interesser bliver overdraget til den rette.

Forskel på generalfuldmagt og
fremtidsfuldmagt

En generalfuldmagt træder i kræft fra den bliver lavet, hvorimod en fremtidsfuldmagt først træder i kræft, når det ikke længere er muligt for dig at varetage dine egne interesser. Dette kan f.eks. være i forlængelse af demens eller sygdom. Det er en læge og Familieretshuset, der bestemmer om fremtidsfuldmagten skal træde i kraft.

 

Hvem kan jeg indsætte i min
fremtidsfuldmagt?

For at blive fremtidsfuldmægtig kræver det, at man er fyldt 18 år, og personen er i stand til at blive fuldmægtig. Det indebærer, at personen ikke selv er under værgemål.

Du bestemmer selv hvor mange du vil indsætte som fremtidsfuldmægtige. Hvis du vælger flere, er du også selv herre over, hvordan ansvaret skal placeres. Du kan f.eks. give én ansvaret for det økonomiske, og en anden ansvaret for det personlige. Du kan også vælge, at de givne personer skal dele ansvaret for alt. Det er dog vigtigt at udvælge med omhu, da konflikter kan opstå.

Hvad koster en fremtidsfuldmagt?

Hos os er prisen for at få udarbejdet en fremtidsfuldmagt 3.500 kroner inkl. moms. Hvis du og din ægtefælle skal have udarbejdet en fremtidsfuldmagt hver, er prisen 5.000 kroner inkl. moms.

Hvis du vil have lavet en fremtidsfuldmagt hos os, kan du udfylde kontaktformularen herunder, så vi kan ringe dig op. Ellers kan du kontakte os på tlf. 41948000, eller sende os en mail på info@retsadvokaterne.dk