Narkotika – Straffelovens § 191

Har du været i besiddelse af narkotika, bliver du ofte tiltalt i henhold til lov om euforiserende stoffer,
hvor strafferammen er lavere end i straffeloven, nemlig bøde eller fængsel indtil 2 år. Stoffets art og
mængde er af stor betydning for strafniveauet, og grove narkotikaforbrydelser straffes derfor efter
straffelovens § 191. Straffelovens § 191 kan ses som en overbygning på reglerne i lov om euforiserende
stoffer. Bliver du sigtet eller tiltalt for at have været i besiddelse af narkotika, så skal du kontakte en
advokat med speciale i strafferet. Retsadvokaterne kan hjælpe dig med en specialiseret advokat inden
for strafferet, så du får det bedste valg af forsvarsadvokater.

§ 191

Stk. 1. Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod
betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer,
straffes med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt
stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særligt farlig karakter, kan straffen stige til
fængsel i 16 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører,
udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at
overdrage dem som nævnt i stk. 1

Overdragelse

Første stykke i § 191 angår overdragelsen af stoffer i strid med lov om euforiserende stoffer. Det er selve
adfærden, altså overdragelsen, som er kriminaliseret. Ved overdragelsen af stoffer, der i anledning af deres
euforiserende egenskaber er klassificeret som farlige, fuldbyrdes forbrydelsen.

Udtrykket ”andre særligt skærpende omstændigheder” kan angå tilfælde hvor, der sker udbredelse af
særligt farlige stoffer, for eksempel heroin, kokain, amfetamin, ecstasy, ketamin og methylon. Det kan også
være større mængder hash.

Strafferammen for første led i stk. 1 er fængsel indtil 10 år.

Andet led i første stykke af bestemmelsen indeholder en forhøjet strafferamme. Her kan straffen stige til
fængsel i 16 år, hvis overdragelsen angår en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof. Det
gælder også tilfælde, hvor overdragelsen af et sådant stof i øvrigt har haft en særlig farlig karakter.
Forhold vedrørende hash er ikke omfattet af denne del af bestemmelsen.

Indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder

Andet stykke i § 191 skal anses som et supplement til første stykke, hvor det også er kriminaliseret, at
indføre, udføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde sådanne stoffer med forsæt
til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.

Det er ifølge denne del af bestemmelsen ikke en forudsætning, at gerningspersonen rent faktisk har
overdraget stofferne til andre. Strafansvaret indtræffer så snart, gerningspersonen har haft forsæt til
overdragelsen og har foretaget en af de beskrevne forudgående handlinger. Det er heller ikke en
betingelse, at gerningspersonen har nærmere kendskab til de pågældende stoffers beskaffenhed eller
virkemåde, når blot gerningspersonen har forstået, at det drejer sig om forbudte stoffer. Er der i det
konkrete tilfælde tale om en faktisk vildfarelse vedrørende mængden af stoffer, kan det tillægges betydning
i formildende retning.
Normalt kommer andet stykke af bestemmelsen kun i brug i sager der vedrører store mængder stof.

Straffeloven kontra lov om euforiserende stoffer

Straffelovens regler om narkotikaforbrydelser indeholder ikke selvstændigt gerningsindhold, men forhøjer
blot strafferammerne for overtrædelser omfattet af lov om euforiserende stoffer.
Fastlæggelsen af hvilke stoffer, der er omfattet af kriminaliseringen, foretages af sundhedsministeren.
Det er de professionelle narkotikaforhandlere og bagmændene, man søger at ramme med § 191. I praksis
anvendes bestemmelsen oftest på mellemhandlere og kurerer.
De strafbare gerningsindhold i lov om euforiserende stoffer omfatter i det væsentlige de samme
handlingstyper som i § 191, stk. 2. Strafansvar forudsætter dog ikke et videregående forsæt til overdragelse
af stoffer, hvilket indebærer at også besiddelse til eget forbrug er strafbart.