Formueforbrydelser - Straffelovens §§ 276, 276a, 277, 278, 290, 293

Straffelovens kapitel 28 indeholder bestemmelserne om formueforbrydelser, der vedrører forskellige
krænkelser af formueinteresser, f.eks. tyveri. Bliver du sigtet for tyveri, så skal du kontakte en
forsvarsadvokat. Retsadvokaterne kan tilbyde dig specialiseret hjælp inden for strafferetten.

Tyveri – § 276
For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en
energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller
bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Bestemmelsen indeholder en række momenter, som skal være opfyldt, før der foreligger fuldbyrdet tyveri.
Er forudsætningen ikke fuldt opfyldt, kan der straffes for forsøg, forudsat at gerningspersonen havde det
nødvendige forsæt.

Den ”fremmede rørlige ting”, der er tilegnet, skal tilhøre en anden og være en fysisk genstand, som kan
flyttes. Ved tyveri har en anden end gerningspersonen den pågældende genstand i sin varetægt. Det er
ligeledes en betingelse, at tingen har en økonomisk værdi. Det udelukker ikke tyveri, at gerningspersonen
er medejer af den genstand, som vedkommende tilegner sig. I tilfælde af medejerskab af genstanden kan
der ifaldes ansvar for medejerens ideelle anpart.

Man kan straffes for tyveri, hvis man har haft forsæt til at skaffe sig selv eller andre ”uberettiget vinding”
ved tilegnelse af tingen. Tingen skal have en økonomisk værdi. Heri ligger, at der skal være et almindeligt
marked for køb og salg af sådanne genstande. Der kan også begås tyveri af ting, som kun omsættes på et
illegalt marked. Der kan i almindelighed ikke begås tyveri med hensyn til genstande, der alene har
affektionsværdi, som for eksempel private breve, fotografier mv.

Et tyveri fuldbyrdes, når gerningspersonen borttager tingen, og at dette sker med henblik på tilegnelse. Ved
tilegnelse skal også forstås, at personen behandler tingen, som om vedkommende var ejer af den.

Tyveri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Indbrudstyveri – § 276 a
For indbrudstyveri straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens
samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens
tilegnelse.

I 2017 blev bestemmelsen om indbrudstyveri indsat i straffeloven.

Det er et krav, at gerningspersonen ”uberettiget skaffer sig adgang.” Bestemmelsen indebærer, at der skal
anlægges en helhedsvurdering af, hvorvidt den pågældende adgang må karakteriseres som berettiget. Her
kan man lægge vægt på lokalitetens karakter, den pågældendes adfærd og den sædvanlige færdsel på
stedet. I praksis ses der ofte at være foretaget en opbrydning af en dør eller en lås, indstigning gennem
vinduer eller lignende i forbindelse med indbrudstyverier. Ved en helhedsvurdering af, om den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang, skal det indgå i vurderingen, om den pågældende har udvist en vis
aktivitet med henblik på at skaffe sig uberettiget adgang.

Med udtrykket ”fremmed hus” forstås i denne sammenhæng bl.a. beboelse, men også offentlige og private
kontorer, forretninger, fabrikker mv.

Udtrykket ”og uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved dens tilegnelse” skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i § 276.

Indbrudstyveri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Ulovlig omgang med hittegods – § 277

For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens
forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.
Bestemmelsen om ulovlig omgang med hittegods minder meget om tyveri-bestemmelsen. Forskellen er
først og fremmest, at hittegods er ting, som ikke er i nogens varetægt.

Ulovlig omgang med hittegods er fuldbyrdet, når gerningspersonen tilegner sig genstanden.
Tilegnelseskravet i § 277 er forsæt. Tror en gerningsperson fejlagtigt, at ejeren af en ting har opgivet sin
ejendomsret og efterladt den til fri erhvervelse for andre, mangler der forsæt til overtrædelse af § 277. Det
er efter retspraksis fastsat, at tilegnelse af penge, som ved en fejl er indsat på vedkommendes bankkonto
også hører under § 277.

Ulovlig omgang med hittegods straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Underslæb – § 278
Stk. 1. For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

  1. tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277,
  2. fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,
  3. uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke
en sælger har forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen er betalt.

Underslæb kan foreligge i tre forskellige former.

Tingsunderslæb – stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen minder meget om tyveribestemmelsen. Forskellen er først og fremmest, at tingsunderslæb
vedrører tilegnelse af noget, der er i gerningspersonens egen varetægt. Varetægtsforholdet kan være
opstået på forskellig vis. Det kan være ting, som en person har lånt eller lejet, har modtaget som depositum, skal opbevare for en periode, skal reparere, transportere, forarbejde eller videregive til en
anden.

Tingsunderslæb er fuldbyrdet ved tilegnelse af tingen. Det er tilstrækkeligt, at den pågældende udøver en
ejers råden over tingen. Ofte vil tingsunderslæb udadtil vise sig ved forbrug, salg, bortgivelse, pantsætning,
ødelæggelse eller lignende.

Fragåelsesunderslæb – stk. 1, nr. 2

Gerningspersonen fragår modtagelse af pengelån mv. eller af en ydelse, som der skal svares vederlag for.
Bestemmelsen anvendes sjældent.

Pengeunderslæb – stk. 1, nr. 3

Pengeunderslæb vedrører uretmæssigt forbrug af penge, som er blevet betroet vedkommende, eller
tilfælde hvor en person handler sådan med hensyn til betroede penge, selv om vedkommende ikke var
forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Det er tilstrækkeligt, at gerningsmanden har indset, at han udsatte den pågældende person for en
væsentlig økonomisk risiko. Det forudsættes, at der sker forbrug af ”betroede” penge. Heri ligger, at
modtageren af pengene har fået dem en særlig forpligtelse til at opbevarer eller anvende dem i en andens
interesse.
Strafansvar forudsætter, at gerningspersonen ”uretmæssigt forbruger” betroede penge.

Underslæb straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Hæleri – § 290

Stk. 1. For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager
eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der
uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde
efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse, medmindre forholdet er
omfattet af § 290 a.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af
forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede
vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Stk. 3. Straf efter denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt
underhold fra familiemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for
sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.

Hæleri kan betragtes som en form for efterfølgende medvirken til en strafbar lovovertrædelse. Der er to led
i bestemmelsen. Efter den første af disse kan hælerens forhold bestå i, at vedkommende, efter at en anden
har begået lovovertrædelsen, ”uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i” udbyttet heraf. Efter
den anden af disse kan hæleriet også foreligge, når en person uberettiget ”virker til at sikre en anden
udbyttet af en strafbar lovovertrædelse”. Det kan ske ved at ”skjule, opbevare, transportere, hjælpe til
afhændelse eller på lignende måde” virke til at sikre en anden sådant udbytte.

Bestemmelsen omfatter alle strafbare lovovertrædelser, både inden for strafferettens område og i anden
lovgivning. Ud over de typiske berigelsesforbrydelser er også omfattet narkotikakriminalitet,
menneskehandel, våbenhandel, krænkelse af immaterielle rettigheder mv.
Straffen for hæleri forudsætter, at gerningspersonen ikke kan straffes for medvirken til før-forbrydelsen.
Ved begrebet ”udbytte” forstås penge, genstande mv., der kan identificeres som umiddelbart stammende
fra en før-forbrydelse. For eksempel stjålne ting eller omsætningen af narkotikahandel.
Tilregnelseskravet er forsæt. Gerningspersonen behøver dog ikke have nærmere kendskab til hvilken før-
forbrydelse, der konkret er begået.

Hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når
hæleriet er af særligt grov beskaffenhed.

Brugstyveri – § 293

Stk. 1. Den, som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år,
medmindre forholdet er omfattet af § 293 a. Under skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke
bringes tilbage efter brugen, kan straffen stige til fængsel i 2 år.

Stk. 2. Den, der uberettiget hindrer en anden i helt eller delvis at råde over ting, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere
systematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Brugstyveri er uberettiget brug af ting, som tilhører en anden. Bestemmelsen kriminaliserer tilfælde, hvor
gerningspersonen anvender eller benytter en andens ting, men uden der er tale om tilegnelse heraf. Hvis
gerningspersonen har forsæt til tilegnelse, vil der typisk være tale om tyveri. Det gør ikke forholdet til
tyveri, at gerningspersonen ikke bringer tingen tilbage efter endt brug. Hvis personen efter at have begået
brugstyveri tilegner sig tingen, vil der også skulle straffes for underslæb.

Bestemmelsen om brugstyveri anvendes oftest i tilfælde af uberettiget brug ag andres transportmidler,
herunder især biler, motorcykler, knallerter og cykler.

Tilregnelseskravet er forsæt.

Brugstyveri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.