Vold – Straffelovens §§ 244 til 246

Straffelovens kapitel 25 indeholder tre paragraffer, der indbyrdes er afgrænset af forskellige grader af vold.
Bliver du sigtes for en af voldsbestemmelserne i straffeloven, så skal du have en forsvarsadvokat til at bistå dig i straffesagen.
Du skal huske, at du altid kan vælge din egen advokat inden for strafferetten, som du ønsker skal repræsentere dig i sagen og senere i retten, hvis sagen kommer der til. Hos Retsadvokaterne kan du vælge en specialiseret advokat inden for strafferetten.

§ 244
Stk. 1. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. Begås forhold, der er nævnt i stk. 1, gentagende gange over en periode af en person i eller
nært tilknyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen
stige til fængsel indtil 6 år.

Hvad er simpel vold?

Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet/kroppen. Oftest udføres vold ved slag eller spark,
ved nikning af skaller eller ved slag eller kast med genstande.
Men bestemmelsen er meget bred, idet vold kan være mange forskellige ting.
Vold efter bestemmelsen kan eksempelvis være:
• Næveslag, slag med stump genstand, spark, kraftigt skub, kast, benspænd, føregreb
eller anden form for fastholdelse, nikken af skalle, bid, overhældning med vand,

• fremkaldelse af bevidstløshed, ildebefindende og lignende,
• stærkt generende røg, udsættelse for stærk varme eller kulde,
• brug af tåregasspray,
• forsætlig spytten i en anden persons ansigt,
• udtværen af kage i hovedet,
• kraftigt sugemærke på kinden,
• slæbning af person i undertøj hen ad grusbelagt indkørsel,
• servering af hashkage for personer, der ikke kendte til kagens indhold,
• hypnose,
• bedøvelse,
• mv.
Som det ses, kan vold være mange ting, som ligger på kanten af, eller uden for den sprogligt
naturlige forståelse af udtrykket ”øver vold”.
Som regel vil strafansvar forudsætte tilføjelse af mærker, fysisk smerte og/eller fysisk ubehag, men
dette er ikke en ubetinget forudsætning. Angrebet behøver ikke at være forbundet med smerter,
også hårafklipning kan f.eks. være omfattet af denne bestemmelse.
Man kan altså udøve simpel vold på mange forskellige måder, og således blive straffet efter
straffelovens § 244. Man skal derfor være opmærksom på, at betingelserne for at straffe for simpel
vold ikke nødvendigvis er særligt høje.

Hvad er ikke simpel vold?

Rent bagatelagtige forulempelser falder dog uden for bestemmelsen, hvor der er tale om en
ubetydelig forstyrrelse af den legemlige tilstand. For eksempel let kilden, tjat, små puf og skub.

Et legemsangreb kan være straffrit, hvis den, der angribes, har givet samtykke til det og har den
nødvendige dømmekraft. Legemsangreb, der optræder under udøvelsen af sport falder, som
udgangspunkt også uden for bestemmelsen, idet man som deltager herved har givet indirekte
samtykke til at kunne risikere at blive udsat for vold – i hvert fald i det omfang de er i
overensstemmelse med den pågældende idræts regler og praksis. Dette gælder således
sportsgrene som f.eks. boksning, brydning, judo eller fodbold og håndbold.
Efter omstændighederne kan magtanvendelse være legitimeret i forbindelse med nødværge,
nødret eller lovlig retshåndhævelse. Se mere herom i straffelovens §§ 13 og 14.

Afgrænsning til § 245 – grov vold

Når man vurderer, om der er tale om simpel vold, er det altid en konkret vurdering af den
pågældende sag. Dét, der langt hen ad vejen er afgørende for, hvilken af de tre voldsparagraffer,
der skal anvendes, er gerningspersonens forsæt. Forsæt betyder, at der er handlet ”med vilje” (læs
mere om forsæt under fanen ”Ansvarsgrundlag”). Det vil sige, har gerningspersonen haft forsæt til
grov vold, jf. § 245, men kun udført simpel vold, jf. § 244, kan vedkommende dømmes for forsøg
på grov vold.
Simpel vold omfatter alle tilfælde af forsætlig vold, hvor den udøvede vold efter sin karakter ikke
kan betegnes som særlig rå, brutal eller farlig eller som mishandling. Har gerningsmanden ved
voldsudøvelsen haft forsæt til at påføre offeret skade på legeme eller helbred, hører forholdet
under § 245, stk. 2.
Sanktioner
Strafferammen for simpel vold er bøde eller fængsel indtil 3 år. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan
straffen stige til 6 års fængsel, hvis simpel vold udøves gentagne gange over en periode af en
person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand. Hvis, der er tale om hyppige tilfælde af
vold, kan meget korte perioder medføre, at straffen kan stige, jf. § 244, stk. 2.

§ 245
Stk. 1. Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig
skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig
skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende
omstændighed.
Stk. 2. Den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller
helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

Hvad er kvalificeret vold?

Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter.
Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.

Farlig karakter
Vold af farlig karakter vil ofte involvere brug af stikvåben, skydevåben eller tunge genstande. Det
vil betegnes som kvalificeret vold, hvis et offer modtager slag i hovedet med en flaske eller et glas
– også selvom glasset/flasken ikke bliver knust.
Slag i hovedet og andre følsomme steder på kroppen kan være afgørende for om bestemmelsen
finder anvendelse.
Hvis den grove vold udøves et sted, hvor et eventuelt fald vil være særligt farligt. Det kunne for
eksempel være på et stillads eller en havn.

Som beskrevet ved simpel vold er spark omfattet af § 244. Efter omstændighederne kan spark
kvalificeres som grov vold. Her kigger man på, hvor mange spark, der er givet, den anvendte kraft
og fodtøjets art.

Kvælergreb, som ikke falder under forsøg på manddrab, kan kvalificeres som grov vold, hvis det
har efterladt mærker på halsen eller blødninger i eller omkring øjnene. Herved kan man se, at
kvælergrebet har været langvarigt/fast.

Anvendelse af peberspray i en andens ansigt kan også dømmes som grov vold.

Rå eller brutal karakter
De afgørende momenter for, om der er tale om legemsangreb, der er af ”særligt rå eller brutal
karakter”, er især i de tilfælde, hvor offeret har været forsvarsløst. Det kan være, hvis der har været
flere angribere.
Man lægger vægt på anvendelse af redskaber, og om offeret udsættes for særligt smertefulde
forhold. Det kan eksempelvis være brænding, bid, spark i mave på gravid kvinde.

Mishandling
Nå man bedømmer om forholdet falder under kategoriseringen mishandling, ser man på om, der
har bestået et afhængighedsforhold, eller en situation, hvor offeret har været underlegen. Hvis
angrebet har foregået over et længere tidsrum systematisk, kan det også betegnes som
mishandling under § 245.

Sanktioner

Strafferammen for kvalificeret vold er fængsel indtil 6 år.

§ 246
Har et legemsangreb omfattet af § 245 eller § 245 a været af en så grov beskaffenhed eller haft så
alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel i 10 år.

Hvad er særlig grov vold?

Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet, som er omfattet af § 245 om grov vold.

Bestemmelsen om grov vold, jf. § 245, omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal
eller farlig karakter. Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.
Anvendelse af § 246 vil for det første altid forudsætte, at volden er omfattet af § 245. Enten skal
volden være ”af særlig rå, brutal eller farlig karakter”, eller der skal foreligge mishandling (§ 245,
stk. 1), eller også skal der være handlet med forsæt til legemsskade (§ 245, stk. 2).
For det andet forudsætter anvendelsen af § 246, at legemesangrebet skal have været af en så
grov karakter, eller haft meget alvorlige skader for offeret, eller døden til følge, at der foreligger
særdeles skærpende omstændigheder. Ved bedømmelsen af om der foreligger ”særdeles
skærpende omstændigheder, kigger man altså på voldens grove karakter eller voldens alvorlige
følger.
Det er de særligt skærpende omstændigheder, der gør at grov vold omfattet af § 245 bliver særlig
grov vold i § 246.

Det er en betingelse for at blive omfattet af bestemmelsen om særlig grov vold, at angrebet har
været af ”grov beskaffenhed”. Det betyder og vil oftest omfatte tilfælde, hvor offeret har været i
livsfare som følge af volden, men ikke er blevet alvorligt invalideret eller er afgået ved døden. Det
er en situation, der forekommer sjældent i praksis.

Ved voldens alvorlige følger, tænkes især på påførelse af meget betydelig legemsskade, herunder
varig invalidering, samt uagtsom forvoldelse af dødens indtræden – alt som nævnt under den
forudsætning, at volden er omfattet af § 245 om grov vold.

Selv i de tilfælde, hvor gerningspersonen ikke har haft til hensigt, at angrebet skulle sætte offeret i
livsfare, eller tilføje denne alvorlig skade, eller medføre offerets død, er det tilstrækkeligt til at blive
dømt efter bestemmelsen.

Det er blandt andet hensigten med § 246, at den skal anvendes i sager om grov vold, herunder
skud med våben eller stik med kniv, hvor offeret er afgået ved døden, men hvor der ikke kan
bevises forsæt til drab efter § 237.

I praksis er omtalt tilfælde, hvor gerningsmænd uprovokeret og groft overfalder et værgeløst offer,
blandt andet med hop på offerets hoved, hvorved offeret blev bragt i livstruende tilstand. I andre
tilfælde anvendes våben eller andre genstande, som kan medvirke til angrebets grovhed og
alvorlighed.

Sanktioner

Vold efter § 246 bedømmes efter en særlig høj strafferamme.

Strafferammen for særligt grov vold er fængsel indtil 10 år.

Strafudmålingen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen.