Fejl og mangler ved fast ejendom 10 gode råd til køb af projektsalg

Forældrekøb – Det er nu, hvis du vil overdrage lejligheden til dit barn

Forældrekøb – Det er nu, du skal overdrage lejligheden til dit barn, inden det er for sent

De nye regler omkring offentlig ejendomsvurdering er på vej. Trods tidspunktet for, hvornår de kommer, ikke er klart endnu, så ved vi, at de kommer i 2019 – om det er i 1. halvår eller 2. halvår ved ingen p.t.

Mange forældre har igennem tiden købt en lejlighed, hvor deres børn bor, da det var muligheden for at hjælpe dem, da de skulle flytte hjemmefra eller lign. Det har i mange år været fordelagtigt for barnet.

Salgspriserne på ejerlejligheder i København er samtidig næsten dobbelt så høje som den offentlige vurdering.

SKAT har af samme grund valgt at lave et nyt system, som medfører nye offentlige ejendomsvurderinger. Det forventes, at de vil træde i kraft i 2019.

Gode råd, til dig der skal købe en andelsbolig. Her finder du en boligadvokat, som kan hjælpe dig med kø af en andelsbolig.

Hvis det er forældrenes plan, at barnet skal overtage forældrekøbslejligheden til en gunstig pris og samtidig at spare en masse i skat, så er tiden inde nu, til at den overdragelse skal ske.

Ifølge de nuværende regler må man sælge et forældrekøb til sine børn til 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering. Den gældende ejendomsvurdering er fra 2011. Som markedet er nu, betyder det, at børnene kan købe lejligheden af deres forældre til langt under markedsværdien.

Normalt skal forældre betale skat af gevinsten ved salg af forældrekøb. Det kan i nogen grad undgås ved at benytte 15 procent reglen og sælge til sit barn. Her bør man dog rådføre sig med sin revisor.

Ved børnenes senere salg af lejligheden, skal børnene heller ikke betale skat af avancen fra salget, hvis de selv har boet i lejligheden.

De nye offentlige ejendomsvurderinger forventes at stige særligt på lejligheder, fordi vurderingerne p.t. er op til 400 procent under niveau.

Samtidig er det angiveligt besluttet, at når den nye skattereform implementeres, vil muligheden for at sælge til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 % forsvinde helt.

Det er derfor ikke lige meget, hvorvidt man som forældre sælger nu eller i 2019, når de nye vurderinger er kommet. Det nu man skal sørge for at overdrage lejlighederne, hvis man ønsker at udnytte fordelen i de nuværende regler.

Hos Retsadvokaterne har vi stor erfaring med ejendomshandler, herunder salg fra forældre til deres børn.

Man kan i forbindelse med familieoverdragelser lave et gældsbrev, således at børnene låner pengene til at købe lejligheden af forældrene. Dette dokument kan årligt nedskrives med det skattefri gavebeløb, som man kan give til sine børn.

Det er dog vigtigt, at der udarbejdes korrekt gældsbrev, som nedskrives korrekt hvert år for at undgå gaveafgiften.

Vi har hos Retsadvokaterne udviklet særlige ”pakker” til forældre, som vil overdrage forældrekøbslejligheder til deres børn.

Der skal som minimum udarbejdes et skøde, som skal tinglyses i forbindelse med overdragelsen. Samtidig skal børnene betale en tinglysningsafgift til staten, som beregnes ud fra købsprisen.

Hvis I ønsker, at låne jeres børn pengene til købet, så skal der udarbejdes et gældsbrev, således at det ikke anses for at være en gave. Man kan oprette et rentefrit famillielån via et gældsbrev.

Nogle familier ønsker at få udarbejdet en let købsaftale, som indeholder vilkårene for overdragelsen. Det er ikke et krav, at der udarbejdes en købsaftale, men hvis I ønsker det, kan vi også bistå med udarbejdelse af dette aftaledokument.

Alt efter hvilken løsning I ønsker, så kan vi hos Retsadvokaterne hjælpe jer med overdragelsen.

Priser kan ses på vores hjemmeside: Priser.

 

Skrevet af Christina Monefeldt, advokat

Roskilde den 7.  august 2018.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT TIL ET FORÆLDREKØB?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Related Posts
  • All
  • By Author
  • By Category
1 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426