Når to mennesker går fra hinanden, så skal alt mellem dem deles. Det kan være svært nok, at dele villaen og bestikket, men når det kommer til børnene, så er det straks langt mere kompliceret. Her er det nemlig vores følelser, der spiller ind, og vi kan derfor have svært ved at se, hvad det er, der er bedst for barnet. I langt de fleste tilfælde kan det være lige så godt at bo hos far, som hos mor, og derfor bliver det pludselig de mindste ting, der spiller ind, og det er ikke sjældent, at en regulær kamp går i gang.

Lovgiverne prøver jævnligt at lovgive, så disse kampe mellem forældrene, ikke er nødvendige, men der er endnu ingen, der har fundet den gyldne nøgle. Børnene er stadig taberne, når forældrene ikke kan finde en løsning.

Så hvis man ikke kan blive enige om, hvor børnene skal bo, og når det ene hjem, kan være lige så godt som det andet, så er det værd at sætte sig ind i, om det overhovedet har en betydning, hvem der er bopælsforælder.

FORSKELLEN PÅ FORÆLDREMYNDIGHED OG BOPÆL

Her ville alle problemer jo være løst, hvis jeg kunne skrive, at det i bund og grund er ligegyldigt, om børnene bor hos mor eller far. Sådan er det desværre ikke, og derfor vil jeg gennemgå, hvilke forskelle der er på at være bopælsforælder og samværsforælder. Først skal vi dog have nogle begreber på plads.

Udgangspunktet er, at alle forældre har fælles forældremyndighed, medmindre at der er så højt et konfliktniveau, at det vurderes, at det ikke er til barnets bedste, at forældrene sammen skal tage beslutningerne for barnet.

Når der er fælles forældremyndighed, skal forældrene f.eks. være enige om følgende:

  • Væsentlige medicinske indgreb
  • Skolevalg, og videreuddannelse (kan forældrene ikke blive enige om skole, så skal barnet indmeldes på distriktsskolen)
  • SFO
  • Risikobetonet fritidsaktiviteter
  • Flytning til udlandet
  • Navnevalg
  • Religion
  • Pas

Derimod kan bopælsforælderen alene tage beslutninger om f.eks. følgende:

  • Flytning inden for landets grænser
  • Valg af daginstitution
  • Almindelige fritidsaktiviteter, når barnet er hjemme

Der kan kun være en bopælsforælder. Den anden forælder vil være samværsforælder. Det gælder også selvom barnet bor lige meget hos begge forælder.

HVORFOR HAR DET BETYDNING, HVOR BARNET BOR?

Der hvor, bopælsretten er mest indgribende, er hvor barnet skal bo. Bopælsforælderen kan nemlig vælge, at flytte fra den ene ende af landet til den anden, uden samværsforælderens accept. Vil man som bopælsforælder flytte med barnet, har man pligt til at varsle flytningen 6 uger før man flytter. Hvis samværsforælderen ikke vil acceptere flytningen, så kan man rette henvendelse til Statsforvaltningen, og anmode om, at få bopælen.

Statsforvaltningen vil så gå ind og vurdere, hvad der vil være bedst for barnet – at flytte med bopælsforælderen, eller flytte hjem til samværsforælderen, som så bliver bopælsforælderen. Vil Statsforvaltningen ikke ændre bopælen, så kan samværsforælderen indbringe sagen for Retten. Det betyder længere ventetid, og bopælsforælderen kan i mellem tiden være flyttet med barnet. Er bopælsforælderen først flyttet med barnet, og er barnet startet i en ny skole eller institution, så er det klart, at der skal mere til før Retten beslutter, at barnet skal bo hos samværsforælderen, og derved igen flytte bopæl og skole/daginstitution.

I Statsforvaltningens/Rettens vurdering af, hvorvidt barnet skal have bopæl hos samværsforælderen, indgår også, hvor meget barnet og samværsforælderen har haft af samvær. Jo mindre samvær, jo mindre chance for, at få bopælen – som udgangspunkt.

Herudover vil man høre barnet om, hvad barnet helst vil. Jo ældre barnet er, og kan give udtryk for egen holdning, jo mere betydning for det – som udgangspunkt.

Alle sager vurderes efter et skøn, og ingen sager er ens, hvorfor ovenstående er udgangspunktet, men ikke altid, sådan det falder ud, hvorfor hver enkel sag må vurderes individuelt.

Men ikke kun ved flytning har det betydning, hvem der har bopælsretten. Også i hver dagen har det betydning. Det er klart, at jo mere samvær samværsforælderen har med barnet, jo mere indflydelse. Men som samværsforælder har man altid den frygt, at samværet kan blive sat ned, hvis ikke det fungerer. Det er nemlig bopælsforælderen, der skal have barnet mest, eller mindst lige så meget, som samværsforælderen – ellers bytter rollerne.

Jo mindre samvær der er mellem samværsforælderen og barnet, jo mindre indflydelse. Har samværsforælderen kun samvær med barnet hver anden weekend, så er det klart, at det er bopælsforælderen, som er nærmest til at tage beslutningerne i dagligdagen. Udgangspunktet er, at bopælsforælderen tager de beslutninger, der skal tages, når barnet er hjemme, og samværsforælderen tager de beslutninger, der skal tages, når barnet er på samvær. Hvis barnet så kun er på samvær hver anden weekend, så giver det sig selv, at det er bopælsforælderen, der tager de fleste beslutninger, da barnet er mest hos bopælsforælderen.

Det har derfor stor betydning, hvor barnet har bopæl, særligt hvis forældrene har svært ved at samarbejde. Det er dog altid til alles bedste –særligt til barnets bedste – at forældrene selv finder en løsning. Uanset om man er bopælsforælder eller samværsforælder, om man har del i forældremyndigheden eller har forældremyndigheden alene, så har alle børn ret til begge forældre, og man skal derfor så vidt muligt forsøge at samarbejde, medmindre det er helt umuligt.

Hos Retsadvokaterne kan vi hjælpe dig i sager vedrørende forældremyndighed og barnets bopæl, se mere her.

 

Skrevet af Cecilie mieth, advokat

Roskilde den 14. januar 2018.

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk