HVOR MEGET KAN JEG FÅ I BØRNEBIDRAG?

Børnebidraget er et bidrag som gives fra den ene forælder til den anden, såfremt de ikke er samboende. Børnebidraget skal ikke forveksles med ”børnechecken” eller ”børnetilskuddet”, som er ydelser fra det offentlige.

Børnebidraget gives til barnet er fyldt 18 år, eller er blevet gift.

Selvom forældre ikke bor sammen, har de stadig pligt til at forsørge barnet. Det er derfor, at børnebidraget findes. Forældre kan vælge at gå uden om Statsforvaltningen og selv fastsætte, hvilket beløb, der er nødvendigt i børnebidrag, såfremt at begge parter er enige.  Løsningen, hvor begge parter er enige giver den fordel, at bidraget passer til lige netop de forældre, der indgår aftalen.

Det skal dog pointeres, at aftales der bidrag, der er højere end Statsforvaltningens satser, så kan der nødvendigvis ikke opnås fuldt fradrag hos SKAT.

 

Hvem får bidrag, hvis der er fælles forældremyndighed?

 

Hvis forældremyndigheden er fælles, og barnet bor nogenlunde lige lang tid hos hver forælder, kan forældrene forsørge barnet, ved at købe de ting som barnet har brug for i sin dagligdag. Hvis det ikke er muligt for en forældre at forsørge barnet ved køb af dagligdags varer, er der den mulighed at betale børnebidrag til den forælder som barnet har adresse hos. Den forælder, hvor barnet har adresse, skal så købe de nødvendige ting til barnet.

 

Kan man få børnebidrag, hvis kun en forælder har forældremyndigheden?   

 

Den forælder, som har børnene boende kan normalvis modtage børnebidrag fra forælderen uden forældremyndighed. Såfremt, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden ikke ønsker at betale børnebidrag, kan Statsforvaltningen fastsætte et beløb. Du kan læse mere om forældremyndighed her. 

 

Hvor meget kan jeg få i børnebidrag? / Hvad skal jeg betale i børnebidrag?

 

Hvis begge parter er enige, kan et hvilket som helst beløb aftales som børnebidrag. Det skal dog holdes for øje, at hvis aftalen er urimelig eller imod barnets bedste, kan den ændres af Statsforvaltningen.

Børnebidraget kan forhøjes såfremt, at der er sket væsentlige ændringer i bidragsbetalerens økonomi så denne tjener mere.

Børnebidraget kan derudover sænkes, hvis det er forhøjet over grundsatsen, og bidragsyderens økonomiske forhold har ændret sig. Børnebidraget kan ikke sænkes til under grundsatsen for børn, der bor i Danmark.

Børnebidraget kan også bortfalde, hvis forholdene har ændret sig således, at barnet f.eks. er begyndt at bo lige meget hos begge forældre, og begge forældre deles om barnets udgifter. Du kan læse mere om samvær her.

Det koster et gebyr på 2.700 kr. (2016) at få behandlet en ansøgning om enten forhøjelse, sænkning eller bortfald af børnebidraget hos Statsforvaltningen.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme til enighed omkring børnebidraget har Statsforvaltningen lavet en fast sats på 1.157 kr. pr. måned (2016), samt et fast tillæg på 150 kr. Satsen og tillægget bliver reguleret årligt.

Såfremt, at den ene forældre har en høj indkomst kan børnebidraget forhøjes. Der forhøjes kun med 100, 200 eller 300 % af grundsatsen (1.157 kr.).

Nedenfor ses et skema, som viser, hvorfra man kan kræve forhøjet børnebidrag. Indkomsten hos bidragsbetaleren beregnes som årlig bruttoindkomst, hvor der kun er fradrag for rimelige pensionsindbetalinger.

Kilde: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8331

 

Hvis bidragsbetaleren har en indkomst på f.eks. 500.000 kr. om året og skal betale til 1 barn, så vil børnebidraget kunne forhøjes med 100%. Det vil sige, at der skal betales: 1.157 kr. (grundsats) + 1.157 kr. (tillæg af 100 % grundsatsen), samt 150 kr. i fast tillæg, hvilket i alt ligger på 2.464 kr..

 

Hvad, hvis børnebidraget ikke bliver betalt?

 

I tilfælde, hvor Statsforvaltningen har fastsat bidraget, vil bidragsmodtageren kunne bede Udbetaling Danmark om at lægge ud. Udbetaling Danmark ligger kun ud for grundsatsen, og ikke den forhøjede del af bidraget. Udbetaling Danmark vil dog hjælpe med at inddrive pengene til den forhøjede del af bidraget samt børnebidrag, der er blevet fastsat ved privat aftale.

 

Bidrag til moren omkring fødsel?

 

Sideløbende med, at der søges om børnebidrag kan Statsforvaltningen bestemme, at faren eller medmoren til barnet skal betale et bidrag til barnets mor i forbindelse med fødslen.

Bidraget kan dække udgifter til barnets fødsel (fødselsbidrag), udgifterne til barsel 2 måneder før og 1 måned efter barnet er født (barselsbidrag) og udgifterne til barnets navngivning (navngivningsbidrag).

Bidragene fastsættes kun såfremt, at moren har søgt om dem, senest 2 måneder efter barnets fødsel. Kører der en faderskabssag, er fristen 2 måneder efter sagen er afsluttet. Det er dog et krav i sidstnævnte tilfælde, at faderskabssagen er afsluttet senest 2 år efter, at barnet er født. Her ses satserne, på de tre typer af bidrag til moren i forbindelse med fødslen (2016)

Konfirmationsbidrag/beklædningsbidrag

 

Der kan fastsættes et konfirmations-/beklædningsbidrag såfremt, at den ene forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Der kan ikke søges om denne type bidrag i tilfælde, hvor der ikke er nogen retlig far eller, hvor faren er afgået ved døden.

Når der er fælles forældremyndighed har forældrene naturligvis mulighed for at aftale, hvor meget, der skal bidrages med i forbindelse med konfirmationen.

Hvis dette ikke er muligt kan konfirmationsbidraget søges. Det vil dog blive taget med i bedømmelsen om der kan gives konfirmationsbidrag, at den der skal betale bidraget afholder alle eller nogle af udgifterne til en fest eller f.eks. giver en ferierejse til barnet i anledning af konfirmationen. Det er ikke nødvendigvis nok at give en stor konfirmationsgave.  I tilfælde, hvor det bedømmes, at der er givet nok til at forsørgelsespligten er opfyldt, kan der ikke søges om denne form for bidrag.

Indbetaling til en børneopsparing med udbetaling, når barnet bliver 14 år, vil også blive set som forsørgelse. I det tilfælde, hvor den anden forælder af indbetalingen til en sådanne opsparing, vil en ansøgning om konfirmationsbidrag blive afslået eller nedsat efter, hvor meget, der er betalt.

I tilfælde, hvor kun den ene forælder har forældremyndigheden, vil Statsforvaltningen kunne fastsætte et bidrag, hvis forælderen med forældremyndigheden har udgifter til konfirmation. Statsforvaltningen tager kun hensyn til udgifter, som er aftalt mellem parterne i tilfælde af en vurdering. Dog kan indbetaling til børneopsparing ligeledes her give fradrag i konfirmationsbidraget.

Konfirmationsbidraget/beklædningsbidraget ligger i 2016 på 3.471 kr. 

Konfirmationsbidraget skal ansøges før konfirmationen, men dog tidligst 3 måneder før konfirmationen.

Der kan derudover opnås et skattemæssigt fradrag for bidraget hos den, der betaler bidraget.

I tilfælde af, hvor barnet ikke skal konfirmeres kaldes konfirmationsbidraget ”beklædningsbidrag”, og gives kun, hvis den ene forælder har afholdt udgifter til barnet.

Bidraget kan ansøges fra barnet er fyldt 13 år til dagen hvorpå, det fylder 15 år.

 

Uddannelsesbidrag

 

Hvis et barn er mellem 18-24 år gammel og under uddannelse, kan Statsforvaltningen i nogle tilfælde fastsætte et uddannelsesbidrag. I tilfælde af, at uddannelse frafaldes, frafalder ligeledes retten til bidraget.

Uddannelsesbidraget bliver vurderet ud fra, om barnet har en lav indkomst, og bidragsbetaleren har en høj indkomst.

En lav indkomst for barnet betyder, at det i hvert fald skal have en indkomst på under ca. 6.000 kr. om måneden.  SU bliver regnet med som barnets indkomst og et barn, der modtager udeboende SU vil i de fleste tilfælde ikke være berettiget til uddannelsesbidrag.

Grundbeløbet er 1.157 (2016).

Indbetaling til uddannelses- eller børneopsparing, der bliver udbetalt ved det 18. eller 21. år, fra den bidragsbetalende part vil blive set som opfyldelse af forsørgerpligten, og bidraget vil blive udsat i den periode, hvor det indbetalte beløb dækker.

Der kan ikke opnås fradrag for uddannelsesbidraget og uddannelsesbidraget bliver beskattet hos den unge.

Ligesom med børnebidrag, kan uddannelsesbidraget blive sat op, såfremt at bidragsbetaleren har en høj indkomst. Der skal dog i sig selv en forholdsvis høj indkomst til hos bidragsbetaleren for, at der overhovedet kan fastsættes et uddannelsesbidrag. Det kræver en bruttoløn på ca. 370.000 kr. for, at det kan blive bestemt, at man skal betale uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget kan blive forhøjet med 50% eller 100%. Her ses et skema, der viser, hvilken bruttoløn, der skal til for, at man kan blive sat til at betale uddannelsesbidrag eller forhøjet uddannelsesbidrag. 

Ud fra ovenstående skema, kan det ses, at hvis en forælder har et barn og en bruttoløn på 1 mio. kr., da vil der skulle betales 1.157 kr. + 100% (1.157 kr.), hvilket giver 2.314 kr. i alt.

 

Skrevet af Tobias Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.

• Hvem får bidrag, hvis der er fælles forældremyndighed?
  
• Kan man få børnebidrag, hvis kun en forælder har forældremyndigheden?
  
• Hvor meget kan jeg få i børnebidrag? / Hvad skal jeg betale i børnebidrag?
  
• Normal bidraget med tillæg
  
• Hvad, hvis børnebidraget ikke bliver betalt?
  
• Bidrag til moren omkring fødsel?
  
• Satser 2016
  
• Uddannelsesbidrag
  
•  Normalbidragets grundbeløb
  

SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.

Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.