I en ny dom af 8. september 2020 fastslår Højesteret, at den ene forældres udøvelse af grov samværschikane kan have betydning for, hvem af parterne der må anses som værende bedst egnet til at have forældremyndigheden over barnet. Dommen er interessant, fordi den ændrer tidligere gennemgående tendens fra domstolene om, at den ene forældres tydelige forsøg på at sabotere samværet for den anden er konsekvensfrit. Således er dommen et udtryk for, at forældre, der udøver samværschikane ved f.eks. at nægte udlevering af barnet til samvær med den anden forælder, kan risikere, at dette får konsekvenser for deres forældremyndighed over barnet.
Sagens omstændigheder
Sagen involverede en moder og fader, der bor i hver sin ende af landet, hvor moderen har bopælsretten og har haft denne siden barnet blev født. Forholdet mellem forældrene er konfliktpræget, og selvom faderen har ret til samvær med barnet, nægter moderen at lade ham få det samvær, som han har krav på. Flere gange må fogedretten inddrages for at få moderen til at udlevere barnet til faderens samvær, og selvom faderen lægger sag an ved domstolene, vurderer både Familieretten og Landsretten, at deres fælles forældremyndighed må fastholdes, og at det er moderen, der skal bevare bopælsretten.
Hvad fastslog Højesteret?
Højesteretsdommen fastslog enstemmigt, at der forelå en så grov udøvet samværschikane samt manglende samarbejdsvillighed fra moderens side, at forældrene formentligt heller ikke i fremtiden ville være i stand til at samarbejde om barnet forhold, hvorfor den fælles forældremyndighed af hensyn til barnets bedste skulle ophæves.
I dommen tildeler Højesteretten faderen den fulde forældremyndighed og bopæl på baggrund af forskellige kompetenceundersøgelser, der viste, at det var fader, der var den forældre af de to, der havde den bedste evne til at få fremtidige samværsordninger til at fungere, således at fællesbarnet kunne have god kontakt med begge sine forældre. Dette til trods for, at det var moderen, der havde haft barnet boende igennem hele det 3-årige barns liv, og moderen i øvrigt var den primære omsorgsperson for barnet.
Hvad kan vi så udlede af dommen?
Højesteret ændrede både Familieretten og Landsrettens resultat og satte i princippet en grænse for, hvor langt en forælder kan gå i sine bestræbelser på at forhindre den anden forælder i at se deres fælles barn.
Herudover viser dommen, at det er pågældende forælders samarbejdsevne og forældrekompetenceundersøgelse, der har afgørende betydning ved afgørelsen om forældremyndighed og bopæl.
Slutteligt sender dommen således også et signal om, at reelt har synet på forældrenes samfundsrolle generelt rykket sig: Forældre er ligeværdige i deres rolle som forældre, og en moder er ikke pr. definition nærmere tilknyttet et fællesbarn, som det ellers var synspunktet engang.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer gennem reglerne om forældremyndighed, bopæl og samvær, og mangler du rådgivning herom, så er du velkommen til at kontakte advokat Cecilie Mieth, der står klar til at hjælpe dig. Advokat Cecilie Mieth har stor erfaring med sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Skrevet af Fekrije Aliji, advokatfuldmægtig
Roskilde den 28. oktober 2020.
Skal dine venner også læse dette indlæg?
Så del det med dit netværk
