Danmark er et retssamfund. Det betyder bl.a., at man også som anholdt og sigtet, har nogle
rettigheder. Rettighederne har man uanset, hvilken forbrydelse man måtte have begået. Her
på siden vil vi gennemgå nogle af dine rettigheder i forbindelse med en anholdelse og
politiets efterforskning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores
strafferetsadvokat, Cecilie Mieth.
Anholdelse
Hvis politiet mener, at du har begået en forbrydelse, så kan de anholde dig. Det kræver dog også,
at politiet vurderer, at det er den eneste måde, hvorpå de kan sikre sig, at du ikke stikker af, eller
en anholdelse er påkrævet for, at du ikke begår ny kriminalitet, eller de vurderer, at de er nødt til at
anholde dig for, at du ikke skal kunne påvirke efterforskningen. Politiet kan derfor ikke bare
anholde dig, fordi de har lyst til det.
Din anholdelse kan vare alt fra få minutter op til 24 timer. Politiet skal løslade dig, så snart der ikke
længere er grund til at du er anholdt. Hvis politiet vil have, at du skal være anholdt i mere end 24
timer, så skal du stilles for en dommer. Det kan du læse mere om længere nede på siden under
”Grundlovsforhør”.
Sigtelse
Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke dig for at have begået en forbrydelse,
så kan de sigte dig. Politiet skal altid fortælle dig, hvad det er, at de sigter dig for.
Når du er sigtet, så har du nogle rettigheder, som politiet skal fortælle dig om.
Det er din ret, ikke at udtale dig til politiet, når du er sigtet. Du bestemmer altså selv, hvad det er,
du vil fortælle. Dog skal du altid oplyse dit navn, adresse og fødselsdato. Det er altid en god ide, at
du taler med en forsvarsadvokat inden du udtaler dig om det, som du er sigtet for. Du kan læse
mere om forsvarerens rolle længere nede på siden. Du er heller ikke forpligtet til at møde op hos
politiet, hvis du bliver indkaldt til afhøring.
Du har også ret til at se de dokumenter, som politiet har i sagen. Hvis du har en forsvarsadvokat,
så kan du gennemlæse sagen hos din advokat. Hvis du ikke har en advokat, så kan du
gennemlæse sagen hos politiet. Du kan ikke få udleveret sagen, hverken af politiet eller af din
forsvarsadvokat. I nogle tilfælde, så kan du blive nægtet at se sagens dokumenter før sagen er
afsluttet.
Når politiet er færdige med at efterforske sagen, så bliver du enten tiltalt eller får et tiltalefrafald.
Hvis du bliver tiltalt, så er det fordi politiet/anklagemyndigheden har vurderet, at en sag mod dig vil
ende med at du får en dom. Det er deres vurdering. Det er dog stadig en dommer, som i sidste
ende skal bestemme, om du skal kendes skyldig.
Hvis du får et tiltalefrafald, så betyder det, at politiet opgiver sagen. Det kan både være fordi de
under efterforskningen, har fået oplysninger, som viser, at det ikke er dig, der har begået
forbrydelsen, men det kan også være fordi, at de ikke vurderer, at en dommer vil finde dig skyldig.
Grundlovsforhør
Hvis du bliver anholdt af politiet, så kan de kun tilbageholde dig i 24 timer, hvorefter de enten skal
løslade dig, eller stille dig for en dommer. Vælger politiet, at du skal stilles for en dommer, så er der
tale om et grundlovsforhør. Her kan retten bestemme, at du skal varetægtsfængsles eller
fængslingen skal forlænges med 3 x 24 timer. Varetægtsfængslingen kan kun ske i 4 uger ad
gangen. Du har altid ret til at få en forsvarsadvokat, som skal forsvare dig ved et grundlovsforhør.
Varetægtsfængsling
Hvis du bliver sigtet for en lovovertrædelse, så kan politiet/anklagemyndigheden forsøge at få dig
varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes. For at du kan blive varetægtsfængslet, så er der
nogle betingelser, som skal være opfyldt.
Den lovovertrædelse, som du er sigtet for, skal kunne medføre at du kan få en straf på 1,5 års
fængsel eller mere. Se dog også længere nede i dette afsnit. Derudover skal en af nedenstående
betingelser også være opfyldt:
- der skal være en begrundet mistanke for, at det rent faktisk er dig, der har begået den
kriminelle handling. Det er en dommer der bestemmer, om der er en begrundet mistanke. - eller der skal være grund til at tro, at du vil stikke af, mens sagen efterforskes
- eller der er grund til at tro, at du vil begå ny kriminalitet, hvis du fortsat er på fri fod
- eller der er grund til at tro, at du vil forsøge at skjule spor, eller gøre andet, som gør
efterforskningen besværlig, f.eks. ved at advare andre medgerningsmænd, eller forsøge at
påvirke vidner.
Herudover kan anklagemyndigheden også kræve, at du bliver varetægtsfængslet, hvis der
”foreligger en særligt bestyrket mistanke” (hvis beviserne er meget stærke mod dig), for at du har
begået noget strafbart, som kan give fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til
retshåndhævelsen kræver, at du ikke er på fri fod.
Er det et barn under 15 år, som har begået noget strafbart, så er der særlige forhold, der gælder.
Politiets efterforskning
Hvis du er blevet sigtet for en forbrydelse, så vil politiet begynder at efterforske sagen. Når de er
færdig med at efterforske sagen, så vil de enten beslutte at rejse tiltale mod dig, hvorefter sagen
skal i retten. Det kan også være, at de kommer frem til, at du muligvis ikke vil blive dømt i retten,
og derfor kan deres efterforskning ende med at de giver dig et tiltalefrafald.
Som regel starter politiet deres efterforskning med at afhører en sigtet og vidnerne. Hvis du bliver
indkaldt til en afhøring hos politiet, så er det altid en god ide, at du først retter henvendelse til en
forsvarsadvokat inden du udtaler dig til politiet. Du skal heller ikke begynde at fortælle noget i
telefonen, når politiet ringer til dig for at indkalde dig til afhøring.
Der kan også være nogle tekniske beviser, som politiet undersøger nærmere i deres
efterforskning. Det kan f.eks. være DNS-spor, telefonoplysninger eller fingeraftryk.
Hvis du er sigtet i en straffesag, så skal du have taget fingeraftryk og DNA.
Skal du have en forsvarsadvokat?
Når du bliver anholdt eller sigtet for en forbrydelse, så er politiet forpligtet til at vejlede dig om dine
muligheder, for at få en forsvarsadvokat. Du har altid ret til at vælge den advokat, som du selv
synes er bedst.
I en straffesag, så skal politiet være objektive. Det vil sige, at de både skal kigge på de beviser,
som taler for at du er skyldig, men de skal også kigge på de beviser, som taler for at du er
uskyldig. Dette er en forsvarsadvokat ikke pålagt. Forsvarsadvokaten skal kun tale din sag, hvilket
betyder, at forsvarsadvokaten kun skal varetage dine interesser.
Forsvarsadvokatens rolle er udelukkende at fremhæve alle de beviser, der er, for at du ikke er
skyldig. Det er også forsvarsadvokatens opgave at hjælpe dig igennem det strafferetlige system.
Du kan også bruge forsvarsadvokaten til at få svar på, hvilke konsekvenser, de forskellige
scenarier i din sag, kan have.
Forsvarsadvokaten må ikke fortælle dig, hvad du skal sige, for at slippe for at blive tiltalt.
Hvis du bliver dømt, så er det også forsvarsadvokatens opgave at fortælle retten om alt det, der
taler for, at du skal have den mildeste straf.
Men er det overhovedet nødvendigt med en forsvarsadvokat? Mange sigtede mener, at de ikke
behøver en advokat, fordi de er uskyldige. Det kan blive dyrt at træffe sådan et valg. For de fleste
mennesker, er en sigtelse en ny oplevelse, og da det strafferetlige system er fyldt med regler, så er
det en rigtig god ide at have en forsvarsadvokat, som kender reglerne, ved sin side.