I Danmark har vi forskellige måder at straffe på. Det kan både være med betinget fængsel
og med ubetinget fængsel. Det kan også være, at man skal afsone sin dom med fodlænke
eller udføre samfundstjeneste.
Vil du læse mere om sigtelse, anholdelse, grundlovsforhør mv, så tryk her
Danmark er et retssamfund. Et retssamfund er et samfund, som har et veludviklet og civiliseret
retssystem, der bygger på principperne om lighed for loven, retssikkerhed og adskillelse af
statsmagterne. I Danmark har vi valgt at en dømt kan udstå sin straf på forskellige måder. Hvordan
den dømte skal udstå sin straf, handler først og fremmest om, hvilken forbrydelse der er begået,
men også om den dømtes personlige forhold.
Du kan læse mere i nedenstående om de forskellige straffe, som vi anvender i Danmark.
Ubetinget fængsel og fodlænke
Hvis du bliver dømt i en straffesag, kan straffen enten være en bøde eller en fængselsstraf.
Fængselsstraffen kan både være ubetinget eller betinget.
En ubetinget fængselsstraf betyder, at du skal i fængsel, eller afsone din dom med fodlænke. En
fodlænke bæres rundt om anklen. Den har en chip, som sender besked til politiet, hvis du forlader
dit hjem på et ikke aftalt tidspunkt. Det er muligt at passe et arbejde eller uddannelse, mens du
afsoner din straf med fodlænke.
I Danmark findes der både åbne og lukkede fængsler. Det er Kriminalforsorgen der bestemmer om
straffen skal afsones i et åbent eller lukket fængsel. Kriminalforsorgen træffer bl.a. deres
beslutning ud fra, hvor lang straf du har fået, og hvilken slags kriminalitet, som du er dømt for.
I et lukket fængsel har du ikke mulighed for at komme ud, og der er en høj sikkerhed og kontrol. I
et åbent fængsel kan du få mulighed for at have et arbejde uden for fængslet, ligesom du har
mulighed for at tage en uddannelse.
Livsvarigt/livstid
Livsvarigt fængsel eller fængsel på livstid, er den strengeste straf, man kan få i Danmark. De fleste
der dømmes en fængselsstraf, får det man kalder en tidsbestemt straf. Det vil sige, at man på
forhånd ved, om man skal sidde i fængsel i f.eks. 30 dage eller 12 år. Men i nogle tilfælde, f.eks.
hvis man er blevet dømt for drab eller brandstiftelse, så kan man blive dømt til en straf på livsvarigt
fængsel. Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at man skal sidde i fængsel resten af livet, selvom
man har fået en straf på livsvarigt fængsel. I gennemsnit sidder livstidsdømte i fængsel i 16-17 år.
Som livstidsfange kan man kun blive løsladt ved benådning.
Hvis man som livstidsfange vil løslades, så kan man søge om at blive prøveløsladt, når man har
afsonet 12 års fængsel. Hvis man ikke opnår prøveløsladelse, så kan man søge igen, når der er
gået 2 år. Det er Kriminalforsorgen, der vurderer om man skal prøveløslades. Hvis det bliver afvist,
så kan man få sin sag prøvet for retten, hvor det er en dommer, der træffer en beslutning om den
livstidsdømte skal prøveløslades.
Betinget fængsel, prøvetid og samfundstjeneste
Det er også muligt at få en betinget dom. Det betyder, at man bliver kendt skyldig for en
lovovertrædelse, men at man ikke skal i fængsel. Ved en betinget dom, vil der være tilknyttet en
prøvetid. Det betyder, at du i prøvetiden (f.eks. 1 år) ikke må begå noget strafbart. Der kan også
være nogle vilkår, som du skal overholde i prøvetiden. Et vilkår kan f.eks. være, at du skal være
under tilsyn hos Kriminalforsorgen, eller du skal gå i behandling for et misbrug. Det er også en
mulighed, at retten bestemmer, at du skal udføre samfundstjeneste på et bestemt antal timer. Hvis
ikke du overholder vilkårene, så skal den straf, som du har fået, formentlig afsones i et fængsel.
Inden retten beslutter om du kan få en betinget fængselsstraf, så skal du til en samtale hos
kriminalforsorgen. Det sker inden retsmødet. Her bliver der lavet en undersøgelse (§ 808-
undersøgelse), hvor det bl.a. bliver vurderet, om du er egnet til f.eks. at udfører samfundstjeneste.
Forvaring- og anbringelsesdomme
Forvaring, er på samme måde som livstid/livsvarigt fængsel, en straf, hvor der ikke på forhånd, er
en slutdato på straffen. Hvis man bliver dømt til forvaring, så er man blevet erklæret egnet til at
modtage sin straf. Hvis man derimod får en anbringelsesdom, så er det fordi, man ikke er egnet til
at få en fængselsstraf, fordi man er erklæret sindssyg.
Det er kun personer, som er blevet dømt for personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, der
kan dømmes til forvaring. Man kan få en forvaringsdom, hvis man er for farlig, til at være på fri fod.
Konfiskation
Konfiskation er en tillægsstraf, som man kan få sammen med en anden straf. Konfiskation betyder,
at man inddrager en genstand til statskassen. Formålet med at konfiskere en genstand er for det
første, at sørge for at en forbrydelse ikke kan betale sig. F.eks. hvis man stjæler en bil, så
konfiskere politiet bilen, så man ikke har fået et udbytte af den kriminelle handling. Et andet formål
med at konfiskere en genstand, er for at forbrydelsen ikke skal gentage sig. F.eks. hvis man stikker
en anden ned med en kniv, så konfiskere politiet kniven, for at man ikke skal kunne gøre det igen.
Børn og unge
Hvis du er under 18 år, og bliver sigtet i en straffesag, underretter politiet de sociale myndigheder i
den kommune, hvor du bor. En repræsentant fra de sociale myndigheder får adgang til at
overvære en afhøring af dig hos politiet eller i retten. Politiet underretter også dine forældre. I nogle
tilfælde kan dine forældre være til stede under en afhøring.
Hvis du er under 15 år, kan du ikke blive straffet for en kriminel handling, da du er under den
kriminelle lavalder. Det betyder dog ikke, at den ungens handling ikke får nogen konsekvenser.
Siden 2019 har man i alle politikredse haft et ungdomskriminalitetsnævn. Det er hensigten, at
Ungdomskriminalitetsnævnet skal medvirke til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge
målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10 til
17 år.