I november måned 2021 præsenterede regeringen 12 initiativer, som skal være med til at sætte en stopper for blandt andet utrygheden i nattelivet, på gaderne og ved S-togsstationerne. De 12 tryghedsskabende initiativer skal sætte ind over for dem, der begår kriminalitet og skaber utryghed, og samtidig være en håndsrækning til dem, der vil ud af den kriminelle løbebane og blive en del af fællesskabet.
BAGGRUND FOR DE NYE TILTAG
Tryghed skal være for alle danskere, og ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i Danmark. Det gælder både i dagtimerne og i nattetimerne. Sådan lyder de indledende ord i regeringens nye udspil. Formålet med udspillet er toleddet og skal dels være med til at skabe tryggere rammer i det offentlige rum ved at sætte markant ind overfor dem, der begår kriminalitet og skaber utryghed, og dels være en hjælp til de utryghedsskabende og kriminelle unge, der ikke længere vil færdes i det kriminelle miljø.
Regeringen har tidligere præsenteret initiativer, der skal sætte ind overfor utryghedsskabende aktivitet. Her kan bl.a. nævnes Trygheds- og Sikkerhedspakken, som har givet kommunerne bedre mulighed for at sætte kameraer for at fremme tryghed i især nattelivet. Herudover har regeringen skærpet straffene for vanvidskørsel. Derudover styrkes politiet med en række initiativer i flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, der bl.a. øger politiets tilstedeværelse i hele Danmark
Med de 12 nye initiativer mener regeringen, at der kan gøres endnu mere.
Desværre er der fortsat grupper af især unge mænd, der skaber utryghed i det offentlige rum, herunder på gader, S-togsstationer, torve, i indkøbscentre eller i nattelivet. Omkring hver femte tilfælde af vold sker i nattelivet, og det går oftest ud over unge mennesker, som typisk ikke kendte gerningspersonen i forvejen. Det vurderes, at gerningspersonen ofte er under 25 år.
Derfor vil regeringen indføre de nye tryghedsskabende initiativer, der målrettet skal nedbryde utrygheden og styrke trygheden for alle i Danmark.
INITIATIVERNE
De 12 tryghedsskabende initiativer er delt op i fire fokusområder. Læs med nedenfor og bliv klogere på hver af de 12 initiativer.
Tryghedsskabende initiativer rettet mod nattelivet
Forøgelsen af trygheden i nattelivet gennem initiativerne sker ud fra et ønske om at knytte en række yderligere retsvirkninger til de nattelivszoner, som politiet i forbindelse med regeringens udspil ”Tryghed for alle danskere” har fået mulighed for at udpege. Der er oprettet nattelivszoner i de store byer som København, Aarhus, Ålborg og Randers.
- Forbud mod paradekørsel i nattelivszoner
Regeringen foreslår en ordning, som giver politiet mulighed for i samarbejde med den relevante vejmyndighed at forbyde ikke-nødvendig privat kørsel i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 05.
Denne ordning vil kræve en lovændring.
Initiativet udspringer af, at man i nattelivet i de større byer ofte ser, at personer med f.eks. tilknytning til bandemiljøet kører såkaldt paradekørsel i store luksusbiler eller muskelbiler, hvilket kan skabe utryghed for nattens festende unge. På den måde vil muligheden for at vise bilerne frem som blandt andet statussymboler også blive frataget de kriminelle grupper. Af forbuddet vil erhvervsmæssig kørsel ikke være omfattet, ligesom personer med bopæl i zonerne eller forældre, der skal hente børn vil kunne færdes i zonerne.
- Krav om autoriserede dørmænd eller autoriserede vagter i nattelivszoner
Regeringen foreslår at indføre krav om, at restaurationsvirksomheder placeret i nattelivszoner, som holder åbent mellem kl. 24 og kl. 05, skal gøre brug af mindst én autoriseret dørmand eller vagt i dette tidsrum.
Denne ordning vil kræve lovændring.
I dag gælder der ikke et generelt krav om brug af dørmænd. Med det nye initiativ vil dørmanden eller vagten altid være til stede ude foran caféerne og barerne, og på den måde forhindre situationer i at opstå eller eskalere og fører til slagsmål ude foran natklubberne m.v.
- Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner
Regeringen foreslår at indføre en hjemmel, således at politiet kan bortvise personer fra en nattelivszone, hvis personen vurderes at være til fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller til fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Det gælder også, hvis personen ikke har begået en kriminel handling på det tidspunkt, hvor påbuddet om at forlade nattelivszonen udstedes.
Denne ordning vil kræve lovændring.
Med ordningen vil overfald og anden voldelig adfærd i nattelivet i større grad kunne undgås, hvis myndighederne i tide får potentielle uromagere væk fra festområderne og hvor der er risiko for konfrontationer.
Påbuddet vil betyde, at personen ikke må opholde sig inden for den pågældende nattelivszone resten af aftenen og natten. Regeringen foreslår, at straffen for ikke at overholde påbuddet skal være en væsentlig bøde.
- Forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner
Regeringen foreslår, at der indføres regler, der gør det forbudt for detailvirksomheder, som er placeret i nattelivszoner, at sælge alkohol i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 05.
Denne ordning vil kræve lovændring.
Baggrunden for initiativet er, at mange unge vælger at købe alkohol i detailvirksomhederne frem for på serveringsstederne, da det er billigere. Det trækker desværre mange unge ud på gaden, hvor festen fortsætter. Her finder man ofte ikke en vagt eller dørmand, der vil kunne skride ind i nødvendige situationer. Samtidig kan fest og larm i gaden være til stor gene for beboere og forbipasserende. Derfor skal tiltaget være med til at trække de unge ind på serveringsstederne, hvor der er større kontrol og opsyn.
Tryggere S-togsstationer
Regeringen vil gerne prioritere trygheden på S-togsstationerne. Med infrastrukturplanen 2035 af 28. juni 2021 er der afsat 350 mio. kr. til mere trygge og attraktive stationer. Nedenstående initiativer skal støtte yderligere op om trygheden.
- Øget realtidsovervågning på S-togsstationer
Det er aftalt mellem regeringen og DSB, at DSB vil øge bemandingen i DSB’s overvågningscenter, så der fremover vil være to medarbejdere til stede døgnet rundt til at varetageforskellige videoovervågningsopgaver. Samtidig vil DSB opgradere over 700 kameraer på S-togsstationerne for at forbedre kvaliteten af videoovervågningsmaterialet.
Initiativet betyder, at DSB-personalet i realtid kan se hændelserne ske. Det giver øget mulighed for at reagere med det samme og underrette politiet, hvis der er behov for det.
- Vagter på S-togsstationerne
Ud over øget videoovervågning vil DSB anvende et vagtfirma, som skal være med til at øge trygheden på S-togsstationerne. Vagterne skal patruljere alle ugens dage på udvalgte S-togsstationer.
Denne ordning vil kræve lovændring.
Økonomisk kontrol med kriminelle unge
Regeringen vil sætte klare rammer for de unge, der begår kriminalitet, således at en mere ansvarlig og hensigtsmæssig adfærd understøttes.
- Økonomisk kontrol som del af straffen
Regeringen foreslår at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol for unge mellem 18 og 25 år, som i førstegangstilfælde har begået visse former for kriminalitet.
Initiativet indebærer, at domstolene som led i en betinget fængselsstraf kan fastsætte vilkår om, at den unges økonomi i en periode skal underlægges kriminalforsorgens kontrol ved alle dispositioner over et beløb fastsat i forhold til den enkeltes økonomiske forhold. Samtidig vil kriminalforsorgen kunne beslutte, at den dømtes indtægt skal bruges til at indfri eventuel gæld til det offentlige.
Dette initiativ vil kræve lovændring.
- Opfølgende samtaler med den unge om økonomi
Regeringen foreslår i forlængelse af ovenstående initiativ, at kriminalforsorgen skal følge op på den pågældendes økonomi ved for eksempel månedlige samtaler.
Initiativet skal være med til at signalere, at kriminel adfærd ikke accepteres. Samtidig skal det hjælpe den unge til at undgå ny kriminalitet, idet initiativet skal være med til at skabe en understøttende oplevelse i at leve på en mere ansvarlig måde.
Initiativet vil kræve en lovændring.
En barndom og ungdom uden kriminalitet og utryghedsskabende adfærd
En tidlig indsats hos udsatte børn er nødvendig for at forebygge utryghed. Det skal være klart for børnene og de unge, at det er muligt at bryde ud af det utryghedsskabende adfærdsmønster, som de måske vokser op i. Forældrene skal også være med til at understøtte denne adfærdsændring og komme på rette spor.
- Målrettede børne- og ungepålæg og forældrepålæg
Regeringen foreslår, at utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til et forældrepålæg og børne- og ungepålæg.
I dag har kommunerne pligt til at meddele et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller ungs udvikling er i fare. Pålægget kan bestå af en eller flere handlepligter rettet mod forældrene eller barnet/den unge.
Dette initiativ skal være med til at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd, idet kommunerne udstyres med endnu et redskab til at sætte målrettet ind over for en sådan adfærd, der udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling. Initiativet skal hjælpe til at utryghedsskabende og antisociale adfærdsmønstre brydes.
Initiativet vil kræve en lovændring.
- Styrkede handlepligter til utryghedsskabende børn og unge
Regeringen foreslår, at kommunerne får mulighed for at fastsætte en ny handlepligt i børne- og ungepålægget om, at barnet eller den unge i en begrænset tidsperiode ikke må opholde sig eller færdes i et afgrænset område, f.eks. en bestemt plads, en S-togsstation eller et storcenter, hvor barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende adfærd.
Pålægges et barn, en ung og eller deres forældre en handlepligt, vil det understøtte barnet eller den unge i at bryde med sit utryghedsskabende adfærdsmønster. Regeringen ønsker, at der skal være mulighed for at stille konkrete krav til om, at barnet eller den unge f.eks. skal være hjemme i et bestemt tidsrum. Formålet skal være at understøtte barnet eller den unge i at bryde kontakten med personer eller miljøer, hvor utryghedsskabende adfærd har foregået. Handlepligterne vil ligeledes være med til at styrke forældreansvaret.
Initiativet vil kræve en lovændring.
- Flere børn og unge skal gøre skaden god igen
Regeringen foreslår at lempe betingelserne for at pålægge en straksrestriktion, således at det ikke længere skal være et krav, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd i en grad, så der er fare for den unges udvikling. Dette vil bidrage til at øge brugen af straksrestriktioner.
Denne ordning vil kræve lovændring.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn eller en ung i alderen 10-17 år en straksrestriktion, hvis der er mistanke om eller barnet/den unge er dømt for visse former for kriminalitet. En straksrestriktion er en afgørelse om, at den pågældende skal være med til at gøre skaden god igen. Det kan bestå i konfliktmægling eller oprydning, og har således et opdragende sigte. I dag er det et krav for at kunne pålægge en straksrestriktion, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer. Med det nye initiativ ønskes dette krav fjernet, så flere tilfælde af utryghedsskabende adfærd kan hindres og forebygges.
- Idékatalog over straksreaktioner til kommunerne
Regeringen vil udarbejde et idékatalog med en række nye bud på mulige straksrestriktioner. Formålet er at give kommunerne en række konkrete bud på straksrestriktioner, der også kan være opdragende og genoprettende reaktioner ud over konfliktmægling, som traditionelt anvendes.
Det er Ungdomskriminalitetsnævnet, der træffer afgørelse om brug af straksrestriktioner på baggrund af kommunernes indstilling til nævnet om sagens afgørelse.
Idékataloget skal udarbejdes af Justitsministeriet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Social- og Ældreministeriet. Kommunernes Landsforening inviteres til at deltage i dette samarbejde.
Mange af de nye tiltag vil kræve lovændringer, og regeringen forventer at kunne fremlægge lovforslag i løbet af dette år.
Det bliver interessant at følge regeringens iværksættelse af initiativerne og forhåbentlig se en effekt heraf i nattelivet, på gaderne, S-togsstationerne og andre offentlige steder, som er udsatte for utryghedsskabende adfærd.
Skrevet at advokatfuldmægtig Melanie Enø