Blog

HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

Hvad er en bistandsadvokat?

En bistandsadvokat er en advokat, som repræsenterer ofret. Har du været udsat for en forbrydelse af en særlig karakter, så er du berettiget til en bistandsadvokat. I mange sager, er det politiet, som skal orientere dig om, at du er berettiget til en bistandsadvokat, og i andre typer sager så skal du selv gøre politiet opmærksom på, at du ønsker din egen advokat. Politiet kan give dig nogle forslag til, hvem du skal vælge, men du må altid selv bestemme, hvem det skal være. Har du først ladet politiet vælge en for dig, så kan du altid vælge en anden. Det kan være en god ide selv at vælge din bistandsadvokat, så du kan sikre dig, at det er en advokat, som du føler dig tryg ved, og I sammen har en god kemi.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Hvad hjælper bistandsadvokaten med?

Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

Bistandsadvokaten skal hjælpe dig igennem hele sagen. Du kan altid ringe til din bistandsadvokat med spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med sagen. Egentlig er du ikke part i sagen, selvom det er dig, der har været udsat for en forbrydelse, men derimod er du vidne. Bistandsadvokaten hjælper dig også i retten, hvis du skal ind og vidne i retten. Din bistandsadvokat kan også hjælpe dig med at nedlægge navneforbud, så dit navn ikke kommer frem i sagen. Det er også bistandsadvokaten, som vil forsøge, at den sigtede føres ud af retten, når du skal vidne, hvis der er tale om bestemte typer af forbrydelser. Alt det skal du tale med din bistandsadvokat om, og i fællesskab finder I ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Det er også bistandsadvokaten, som hjælper dig med at søge erstatning. Er du offer for en forbrydelse, så kan du meget vel være berettiget til erstatning, og det er det, som din bistandsadvokat vil hjælpe dig med.

Hvis man har været udsat for en forbrydelse, så er det klart, at man er meget nervøs for, hvad der skal ske i det videre forløb, og derfor kan det være til stor hjælp, at du har en bistandsadvokat, som er din advokat. En som kun varetager dine interesser.

Advokat tvangsfjernelse
Cecilie Mieth Advokat

Hvem har ret til en bistandsadvokat?

Hvis du har været udsat for voldtægt eller en anden alvorlig seksualforbrydelse, så får du helt automatisk en bistandsadvokat. Hvis du ikke har fået en advokat, så skal du spørge efter det, fordi det er din ret. Det er dog dit eget valg, om du vil have en, men det er klart en fordel og et tilbud, som du skal tage imod.

Har du været udsat for vold, så kan du også have ret til en bistandsadvokat, men her skal du selv spørge efter en. Politiet kan hjælpe dig, men du kan også altid ringe til Retsadvokaterne, og så kan vi hjælpe dig. Det er Retten, der bestemmer, om du har ret til at få en bistandsadvokat.

Hvad koster en bistandsadvokat?

En bistandsadvokat er gratis for dig. Det betyder, at du ikke har nogen udgifter til advokaten, hvis Retten beslutter, at du har ret til en advokat. Søger du en gratis bistandsadvokat, så kan du læse mere her.

Tak for din opmærksomhed.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 15. maj 2017

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

Den 1. januar 2018 får vi en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det er meningen, at det skal give ægtefæller bedre muligheder og mere frihed til at indrette, som hver enkelt ønsker det.

For at forstå de nye regler, så vil jeg gennemgå de nuværende regler, for at give et bedre overblik over de nye regler.

I dag er det sådan, at ægtefæller har forsørgerpligt over for hinanden. Hvis en ægtefælle tjener penge, og den anden ikke gør, ja så siger den nuværende lov, at så skal den ægtefælle, der tjener pengene, betaler for den anden ægtefælles underhold. Den nuværende lov siger også, at selvom man er ægtefæller, og har formuefællesskab, så ejer man ikke nødvendigvis sine aktiver sammen, ligesom man heller ikke er fælles om gælden. Dette er naturligvis anderledes, hvis man eksempelvis køber et hus sammen, og derved begge hæfter for gælden. Disse regler bevares også med den nye lov.

I dag er det også sådan, at man ved separation og skilsmisse skal dele de aktiver, som man har, hvis man ikke har oprettet en ægtepagt eller har modtaget en gave eller arv, hvor giveren har bestemt, at man har særeje. Ligeledes er det også sådan i dag, at pensioner som udgangspunkt ikke skal deles ved separation og skilsmisse. Også dette bevares med den nye lov.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Til gengæld så bliver det muligt at lave nogle forhåndsaftaler, som der ikke tidligere har været mulighed for. Med de nye regler bliver det muligt at aftale en sumdeling. Det betyder, at man kan aftale, at hele formuen skal være særeje på nær f.eks. 500.000 kr. Dette har ikke tidligere været muligt. Det bliver også muligt ved ægtepagt at aftale, at gælden skal tilhøre et bestemt aktiv, og derfor kunne trækkes fra i dette aktiv.

I dag skal man oprette en ægtepagt – en gaveægtepagt – hvis man vil give sin ægtefælle en gave, som ikke er en sædvanlig gave. Dette krav ophæves med den nye lov. Dog bliver det nemmere for kreditorerne at få omstødt en gave, hvis gaven står i misforhold til giverens økonomiske forhold, og det ikke kan bevises, at giveren fortsat var solvent, da gaven blev givet.

Når der bliver vedtaget en ny lov, så er der altid, inden loven træder i kraft og i den første tid efter. at loven er trådt i kraft, en del usikkerhed om, hvad den i virkeligheden kommer til at betyde i praksis. Dette er naturligvis også tilfældet med denne lov, og derfor vil det først være muligt at komme med en mere opfattende gennemgang i det nye år.

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 14 november 2017

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

TVANGSFJERNELSER I DANMARK

ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Børn, der på et tidspunkt i deres liv har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig betydeligt dårligere end andre børn. Men skyldes det tiden i en belastet familie, eller den efterfølgende tid, hvor de er anbragt? Det findes der formentlig ikke et entydigt svar på, men fakta er, at det ikke fungerer. Vi bliver derfor nødt til at stoppe op og revurdere den måde hele systemet fungerer på, og slippe opfattelsen af, at anbringelse uden for hjemmet er den eneste løsning.

I gennem de seneste 10 år har man jævnligt kunne læse i medierne, at kommunerne satte ind med tvangsfjernelser alt for sent og alt for sjældent. Vi har hørt om Tønder-sagen og Brønderslev-sagen, hvor kommunerne blev underrettet om kummerlige forhold for børnene uden at gribe ind. Senest har vi kunne følge med i dokumentaren om Jørn, der som lille blev fjernet for åben skærm i dokumentaren for 20 år siden ”Er du mors lille dreng?”, og hvor vi nu i fortsættelsen kan følge ham i voksenlivet, og se, hvor galt det er gået ham. Det finder stadigvæk sted i stor stil – kommunerne underrettes af daginstitutioner, skoler, læger m.v. uden at handle. Først når det er for sent, og man ikke kan komme uden om, at en tvangsfjernelse er uundgåelig, gribes der ind.

Trods den store opmærksomhed, som medierne har givet tvangsanbringelsessagerne i Danmark, så er antallet af tvangsanbringelser fra 2014 til 2015 faldet med 7 procent[1]

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Lad mig slå fast! Det kan nogle gange være det bedste for et barn, at mor og far ikke skal være alene om at varetage omsorgen for barnet. Men er det ensbetydende med, at det offentlige kan varetage omsorgsrollen bedre? Der er naturligvis tilfælde, hvor det er bedst for barnet, at mor og far slet ikke er i barnets liv. De sager findes naturligvis, og det er også de sager, som er interessante for medierne at fortælle os om. Men det vi ser og læser om i medierne, er ikke gennemsnittet af en familie, der for tvangsanbragt deres børn. Der findes også en stor gråzone, hvor mor og far ikke kan varetage omsorgen for barnet alene, men hvor mindre indgribende sanktioner end anbringelse ville være tilstrækkelige.

Det fremgår faktisk af loven, at anbringelse først kan komme på tale, hvis der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet med støtte.

Men bruges denne støtte i hjemmet så? Ja heldigvis, men efter min mening slet ikke i det omfang, som den burde. Tidligere på ugen læste jeg et blogindlæg i avisen.dk, hvor det fremgik, at kommunerne sender børnene hjem for et godt ord, for at spare penge. Det er bestemt ikke min oplevelse. Når først man er kommet ind i systemet, så er det meget svært som forældre, at gøre det godt nok til, at få sine børn hjem igen.

[1] Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2015

 Lidt baggrundsviden om en tvangsanbringelse

Hvis kommunen mener, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge

2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge

4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

– kan Børn- og Unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge tvangsanbringes uden for hjemmet.

Børn- og Unge-udvalget består at 2 politikere, 2 psykologer og 1 dommer.

Forældrene til barnet og børn over 12 år har ret til deres egen advokat, hvis salær betales af kommunen.

Får man ikke medhold i Børn- og Unge-udvalget, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og får man heller ikke medhold der, så kan sagen indbringes for byretten. Vil du læse mere om tvangsfjernelser af børn, så klik her.

Advokat tvangsfjernelse
Cecilie Mieth Advokat

Dokumentation for en anbringelse

Det er kommunens opgave at samle den dokumentation sammen, som er baggrunden for vurderingen af, om barnet skal anbringes. I nogle sager er materialet omfattende, men i en del sager er materialet sparsomt. Desværre betyder det ikke nødvendigvis, at Børn- og Unge-udvalget afviser tvangsanbringelsen. Nogle gange virker det som om, at det bare bliver kørt igennem uanset, hvilket materiale der er på sagen.

Tvangsfjernelser i Danmark er ikke nødvendigvis til barnets bedste

Og nu til sagens kerne. For ud over at statistikken viser, at det nærmest er umuligt at vinde en sag over kommunen i sager om tvangsanbringelse, så viser statistikken også, at det offentlige ikke nødvendigvis kan varetage opgaven. Det kan skyldes, at indsatsen kommer for sent, eller det kan skyldes, at indsatsen er mangelfuld. Eller en kombination af begge.

I 2015 udarbejdede Bodil Helbech Hansen en analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn[2]. Analysen og tallene er dybt foruroligende.

Af analysen fremgår det blandt andet, at

  • 40 % ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 % blandt ikke-anbragte børn)
  • 70 % har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig (21 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 6. er på førtidspension som 30-årige (2 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 5. er på kontanthjælp (5 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 4. mand har som 30-årig været i fængsel
  • Børn anbragt på institution klare sig generelt ringere end børn anbragt i familiepleje

Det offentlige løfter altså ikke opgaven. Børnene ender ikke med en voksentilværelse, hvor de tilnærmelsesvis sidestilles med andre. De fortsætter på kanten af samfundet. Den hjælp, som det offentlige mener, at de giver barnet ved at fjerne ham/hende fra forældrene, er ikke god nok. Og er det overhovedet det offentliges ansvar? Om ikke andet, så har de påtaget sig den.

Men er det forældrenes manglende omsorg i starten af barnets liv, der er skyld i, at barnets voksenliv bliver på kanten af samfundet? Eller er det måden vi tvangsfjerner på i Danmark? Vi ved fra studier på området, at børn kan blive skadet ved manglende omsorg allerede inden for de første leveuger. Så jo senere der sættes ind, jo mere skade kan der være sket. Det er naturligvis forskelligt fra sag til sag, men alt andet lige er det min påstand, at der absolut ingen grund er til, at man fjerner et barn fra dårlige forældre til dårlige anbringelser.

Men hvorfor gør vi det så fortsat på den måde? Er det fordi vi tror, at alt andet er bedre end dårlige forældre? Tror vi, at det at blive revet væk fra sine forældre, og anbragt på en døgninstitution med begrænset og skiftende personale er bedre, end det omsorgssvigt, som børnene måske udsættes for der hjemme? Tror vi, at børn på f.eks. 5 år, der får omsorg af forskellige pædagoger, der naturligvis også skal hjem til deres familie, er bedre end far og mor, der drikker?

Jeg klandrer ikke pædagogerne eller plejefamilierne. Jeg klandrer den måde, som vi fjerner børn på i Danmark, da jeg mener, at der er andre metoder, hvor familien som helhed kan få den nødvendige hjælp uden at børn og forældre skal skilles ad for enhver pris. For i alle andre sammenhæng, f.eks. i familieretten bliver forældrene tudet ørerne fulde med, at børn har ret til deres forældre. Det burde disse børn også have, så længe forældrene har en evne til at være forældre.  Og det har rigtig mange af de forældre, som får fjernet deres børn. Så længe det offentlige ikke kan stille med en bedre statistik end ovenfor anført, så burde man gribe problemstillingen helt anderledes an.

[2] ”Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn” af Bodil Helbech Hansen

Hvad er alternativet?

Jeg tror på, at der findes et alternativ, som kan vise sig at være bedre for børnene og langt bedre for samfundsøkonomien.

Lad os tage et eksempel. Magnus på 4 år har altid været meget fraværende fra sin børnehave. Hans sprog er dårligt, hans tøj er for småt, og da han starter i skole, har han også mange fraværsdage. Når han endelig er i skole, så har han ikke spist morgenmad og har ikke madpakke med. Når lærerne taler med ham, fortæller han, at han selv skal stå op, fordi mor sover længe, og der ikke er mad i køleskabet til madpakken. Lærerne sender den ene underretning efter den anden til kommunen, som inviterer mor til møder. Efter rigtig mange underretninger, og da Magnus er blevet 6 år, udarbejdes der undersøgelser på familiens udfordringer, og mors forældreevne. Til sidst kommer kommunen frem til, at Magnus mor ikke kan varetage forældrerollen, og indstiller til Børn- og Unge-udvalget, at Magnus skal anbringes i en plejefamilie. Børn- og Unge-udvalget giver kommunen medhold, og inden for en time efter beslutningen er truffet, bliver Magnus hentet på skolen af en fremmed sagsbehandler og placeret i en fremmed plejefamilie. Er det det bedste for Magnus?

I årerne efter flytter han fra den ene plejefamilie til den anden. Plejefamilierne kan ikke rumme ham, og som 12-årig kommer han på en døgninstitution blandt andre anbragte børn. Han ender med at have været i 7 plejefamilier og 4 institutioner fra han er 6 til 18 år. I voksenlivet kan han ikke finde sig til rette, og i en alder af 30 år opgives han af systemet og får tilkendt en førtidspension.

Er det udelukkende de første 6 år af hans liv hjemme hos mor, som er skyld i det? Eller er det også, det svigt han følte, da han blev revet væk fra mor? Er det, det svigt han har følt, da den ene plejefamilie efter den anden måtte kaste håndklædet i ringen? Eller er det, det svigt han følte, når han sad alene på endnu en døgninstitution? Måske var det, det svigt han følte, da ingen lyttede til ham, da han sagde, at han ville hjem til sin mor igen? Eller det svigt han følte, da han bad om mere samvær med sin mor?

Ville det ikke have været bedre for Magnus, hvis kommunen allerede ved den første underretning havde sat massivt ind i hjemmet, og hjulpet mor med de problemer, hun havde? Ville det ikke have været bedre, hvis problemerne ikke kunne løses i hjemmet, at mor og Magnus sammen var kommet på en form for institution, hvor Magnus kunne beskyttes mod mors raseriudbrud, få madpakke med i skolen, og tøj der passede ham, men stadigvæk havde sin mor hos sig?

Jeg er sikker på, at i sagen om Magnus, så var det også et overgreb, da det offentlige fjernede ham fra hans mor. Ikke fordi hans mor var en god forældre, men fordi det er et overgreb mod et barn at blive revet væk fra sin mor af fremmede mennesker.

I familier, hvor forældrene ikke kan varetage forældrerollen tilstrækkeligt, der skal barnet ikke nødvendigvis fjernes fra forældrene inden for en time. Der skal sættes ind langt tidligere i forløbet, så det i det mindste kan undersøges, om problemerne kan løses i hjemmet. Kan de ikke det, skal man forsøge at anbringe både barn og forældre et sted, hvor de kan få den tilstrækkelige hjælp.

Hvis Magnus og hans mor sammen var kommet hen på en institution, og det der viste sig, at mor ikke kunne lære at varetage omsorgen for Magnus, så var en anbringelse uden mor måske det bedste, men så havde Magnus fået en chance for at vende sig til institutionslivet sammen med mor. Han ville gradvist kunne vende sig til at være uden mor, først en time, så en dag, så to dage, så en uge osv. Alt imens pædagoger ville sørge for, at mor ikke lod sin frustration gå ud over ham, og alt imens at han fik mad og tøj på kroppen. Måske ville Magnus så havde kunnet undgå at ende på førtidspension som 30-årig, fordi han havde oplevet færre svigt, hvis hjælpen var kommet allerede i børnehaven, og hvis han allerede som 6-årig var kommet på en institution sammen med sin mor.

Når det offentliges alternativ er mindst lige så dårligt, som det de anbragte børn kommer fra, så er vi nød til at revurdere og gøre det anderledes.

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 13. maj 2017

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Forældrekøb – hvad er værd at vide?

Forældrekøb

Hvad er værd at vide?

Det er i nyere tid blevet mere og mere moderne for forældre at lave et såkaldt ”forældrekøb” til deres børn. Forældrekøb har været meget oppe i medierne, hvor det diskuteres om denne mulighed for erhvervelse af bolig til et barn er for gunstig for såvel barn som forældre.

Men hvad er et forældrekøb, og hvilke fordele og ulemper kan der være ved det?

Et forældrekøb er et køb af bolig, for det meste en lejlighed, som et studerende barn kan benytte under studiet, og i nogle tilfælde efter.

Der kan som udgangspunkt være 3 fremtidsmål med en forældrekøbt bolig;

  • salg efter barnet er fraflyttet.
  • overdragelse til barnet, efter barnet er færdig med studiet og kan opnå den fornødne kapital.
  • forældrenes egen overtagelse af lejligheden, som led i at flytte i noget mindre.

Fælles for alle fremtidsmålene med et forældrekøb er at man skal finde ud af hvordan boligen skal købes og finansieres, samt om man vil købe andels- eller ejerbolig, da disse har hver deres fordele og ulemper.

Køb af bolig

Ved et køb af en bolig skal man finde ud af hvordan man vil strukturere købet af boligen med barnet. Du kan få hjælp af en boligadvokat her.

Lån til barnet

Hvis man har pengene til boligen i banken eller har mulighed for at låne i egen friværdi, kan man som forældre selv yde sit barn et lån til hele boligen, et såkaldt ”familielån ”eller ”anfordringslån”. Lånet kan gøres rente- og/eller afdragsfrit hvilket giver barnet nogle meget gunstige lånevilkår.

Ved et rente- og afdragsfrit familie-/anfordringslån har man mulighed for først at indfri lånet når lejligheden bliver solgt, hvis begge parter er enige herom.

Der er dog nogle krav til denne lån type:

  • der skal være tale om et reelt gældsforhold.
  • der skal være oprettet og underskrevet et gældsbrev(låneaftale), hvor lånet og vilkårene er forklaret.
  • der skal i gældsbrevet være et vilkår om at lånet kan kræves indfriet med kort varsel, dette skyldes at forholdet naturligvis skal have karakter af et ”lån” og ikke en slags foræring. En kort varsel vil typisk være 14 dage, med en skriftlig varsel.

Man kan ikke indsætte et vilkår i gældsbrevet/låneaftalen om at barnet modtager det afgiftsfrie gavebeløb hvert år som nedskrivning på lånet.

Det afgiftsfrie gavebeløb mellem forældre og børn er i 2016, 61.500 kr. Forældre kan altså give 61.500 kr. til barnet fra sin egen formue og hvis begge forældre har lyst kan de begge give dette beløb fra deres egen formue, hvilket kan give barnet 123.000 kr. afgiftsfrit i gaver i 2016.

Det afgiftsfrie beløb bliver reguleret årligt.

Eksempel 1:  Et forældrepar låner deres barn 1.000.000 kr. som familielån og skriver i gældsbrevet(låneaftalen) at lånet er rente- og afdragsfrit, og det hvert år bliver nedskrevet med 50.000kr, som følge af det afgiftsfrie beløb. Dette er ikke gyldigt, da aftalen mister sin karakter af et lån.

Eksempel 2:  Derimod hvis forældrene opretter et gældsbrev (låneaftale) der er rentefrit, men laver 50.000kr i afdrag om året, og de penge ”spontant” bliver nedskrevet af lånet i december, så er lånet stadig gyldigt og pengene kommer gradvist over til barnet.

 

Ulempen ved familielånet/anfordringslånet er at ved den långivende forældres død, skal pengene fra lånet tilbage til dødsboet og dette kan give problemer og måske medføre at barnet bliver nød til at sælge lejligheden. Man kan dog i nogle tilfælde imødegå dette problem ved at lave et testamente der tager højde for dødsfald under låneaftalen.

Denne finansieringsmodel egner sig ikke hvis forældre vil bruge forældrekøbet som en investering, da barnet vil eje den købte bolig og derved alene vil blive begunstiget af en eventuel stigning i boligpriserne.

Udleje til barnet

En anden måde at finansiere en bolig til sit barn på er selv at eje boligen og så udleje den til barnet. Dette sikrer også, at skulle boligen stige i værdi vil boligens merværdi tilfalde forældrene.

Der er forskel på om man udlejer en ejerbolig eller en andelsbolig, da man f.eks. ejer en ejerbolig, men man ejer kun brugsretten til en andelsbolig. Hvilket vil sige at man ikke ejer en bestemt bolig, men man har ret til at bruge en bestemt bolig.

Ved ejerboliger kan man ikke som forældre sætte huslejen som man vil, da forældrene bliver beskattet af markedslejen som er den leje der er normal for området. Sætter man alligevel en leje der er for lav, skal forældrene stadig betale skat efter markedslejen og den del af markedslejen som barnet ikke betaler bliver anset som en gave, hvor der skal betales gaveafgift. En forældre kan dog give deres børn 61.500 kr. (2016) skattefrit i gave.

Det er altid en god ide at lave en skriftlig lejeaftale, der indeholder de vilkår som der skal være for lejemålet og son fastsætter huslejen. Dette forebygger eventuelle senere uoverensstemmelser, og det er samtidig et krav hvis barnet ønsker at søge boligsikring.

Når man lejer en lejlighed ud, bliver man som nævnt ovenfor, beskattet af lejeindtægten. Ved ejerlejligheder er der tre modeller man kan blive beskattet efter og der er som udgangspunkt frit valg til at benytte den model man synes er bedst.

Man skal som udlejer huske at udlejning af en lejlighed betragtes som en ”virksomhed”, og man derfor kan opnå skattemæssige fordele herved.

De tre modeller er følgende:

Skat efter de almindelige regler; denne model er udgangspunktet og hvis der ikke er opgivet andet er det også den som SKAT vil lægge til grund for skattebetalingen. Ved denne form bliver overskuddet før renterne lagt til din personlige indkomst, og skattebetaling derved er identisk med skattebetaling af løn og der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag. Der gælder heller ikke noget særligt for renterne, som trækkes fra på samme måde som øvrige renteudgifter.

Denne model er den administrativt nemmeste af de tre, men skattemæssigt også den mindst gunstige, da underskud ikke kan trækkes fra og det heller ikke er alle renter der kan trækkes fra.

Virksomhedsordningen; denne model gør at man kan trække hele underskuddet der er ved lejen fra, så man får fradrag for underskuddet og renterne i den øvrige indkomst. Der er dog flere bogføringskrav til denne model, og hvis man ikke selv er skarp til det, kan en revisor være en god ide.

Virksomhedsordningen er derfor mere omkostningstung, da man enten selv skal bruge mere tid på bogføring eller hyre en revisor.

Kapitalafkastordningen; Denne model har nogle af de samme fordele som virksomhedsordningen, men ikke de samme bogføringskrav.  Der beregnes et kapitelafkast som beregnes som kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Der betales derfor mindre i AM-bidrag og eventuel topskat efter de almindelige regler.

Denne model giver ikke de samme skattemæssige fordele som virksomhedsordningen, men er lettere at administrere.

(kilde: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1790331&vId=0)

Hvis man overvejer et forældrekøb kan det anbefales at man kontakter en advokat og en revisor, for få rådgivning omkring hvilken model der passer bedst til ens behov og økonomiske forhold.

Ved andelsboliger

 

Ved andelsboliger fremlejer man boligen, da man ikke ejer boligen, men kun brugsretten. En ejer af et andelsbevis, bliver af SKAT betragtet som en lejer, ikke som en ejer. Man kan derfor ikke her vælge virksomhedsordningen, da fremleje af en lejlighed ikke bliver betragtet som en virksomhed.

Ydermere skal man være opmærksom på andelsforeningens vedtægter, da der her kan være bestemmelser imod fremleje.

Salg af boligen til barnet

 

Nogle forældre ønsker måske at sælge den forældrekøbte bolig til barnet efter endt studie og vil samtidig gerne gøre dette til en gunstig pris. Man kan som forældre overdrage en ejendom til sit barn, for 85% af den offentlige vurdering, uden at det bliver betragtet som en gave og skal beskattes, såfremt at ejendommen ikke er vurderet som en lejeejendom.

Dette vil i praksis sige, at hvis den offentlige vurdering af en lejlighed er på 1.000.000 kr kan forældrene sælge denne til barnet for 850.000 kr.

Er ejendommen blevet handelsvurderet af en ejendomsmægler, til en højere værdi, skal denne dog lægges til grund.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

En ny simplere skilsmisselov

En simplere skilsmisselov

Regeringen har den 21. september 2016 lanceret et udspil, som har til formål at forny det familieretlige område, så det passer bedre til nutidens familiemønstre, og samtidig vil gøre systemet mere simpelt og gennemskueligt.

Det nuværende system for skilsmisser har flere svagheder, som kan gøre en svær proces endnu mere langtrukken og ubehagelig.

En af de mest væsentlige faktorer er behandlingssystemet. Som familiesagerne bliver behandlet i dag, kan det ske i flere forskellige myndigheder, som kan give forskellige afgørelser. Den nye reform vil skabe et system i en samlet struktur, som skal træffe afgørelser for familierne.

Derudover vil der ske en fornyelse af de familieretlige regler så de bliver mere enkle og gennemskuelige.

Områderne, der vil blive forenklet og fornyet er:

  • Børnebidrag og uddannelsesbidrag
  • Faderskab
  • Ægteskab
  • Ægtefællers formueforhold

Disse områder giver tit anledning til tvister mellem to parter i et forhold, og her bidrager en kompleks lovgivning og et svært gennemskueligt behandlingssystem til at optrappe disse tvister.

Regeringen kan naturligvis ikke sørge for, at alle disse områder vil blive løst uden konflikt, men den kan sørge for, at rammerne bliver simplere, så der ikke er så meget at blive uenig om, og en konflikt kan blive løst hurtigere.

I det eksisterende system kan en familiesag ende i både Statsforvaltningen, byretten, hos kommunen og endeligt i Fogedretten. Dette giver en masse forvirring for de involverede parter og det hele kan virke uoverskueligt.

Samtidig er dette net af instanser med til at få sagerne til at køre i langdrag og på den måde øge konflikten. Hvilket ingen af parterne er tjent med.

Nedenfor ses en tegning af hvordan systemet ser ud i dag:

På tegningen kan det tydeligt ses, hvordan der på nuværende tidspunkt er mange myndigheder om at løse en familiesag. Et eksempel kan være en børnesag, hvor barnet og forældrene får støtte af kommunen på grund af konflikten, forældremyndighedssagen bliver kørt i byretten og statsforvaltningen behandler samværssagen. Både byret og Statsforvaltningen har hver deres ankeinstans.

Dette besværliggør en effektiv behandling, da det specielt kan tage lang tid at komme igennem domstolene.

I det nye udspil bliver der lavet en forvaltning, der kan løse alle de familieretlige problemer. Det vil sige at i forbindelse med en skilsmisse vil denne myndighed kunne ordne; skilsmisse, samvær, forældremyndighed og børnebidrag.  Man undgår altså at skulle igennem flere forskellige myndigheder for så f.eks. at ende i Fogedretten, hvor børnene skal begæres udleveret fra den forælder som nægter.

Regeringen ser i det nye udspil familiesager som nogen, der udspringer af hinanden og finder derfor en fordel i at have det hele samlet i en myndighed.

Se figuren nedenfor for at se det nye behandlingssystem.

Ny-skilsmisselov

Der vil i det nye system være en ankemulighed og systemet vil være ”vertikalt”, hvilket vil sige, at man undgår at blive sendt rundt mellem forskellige myndigheder.

Samtidig vil myndigheden ikke være en domstol som f.eks. byretten, men et forvaltningsorgan. Dette kan bidrage med hurtigere behandlingstider, da de kun sidder med familieretlige opgaver.

Udover behandlingsmyndigheden vil også flere områder blive gjort mere simple og ”up to date”. F.eks. er loven om ægtefællers økonomiske forhold fra 1925, dvs. over 90 år gammel,, og der er trods alt sket meget de sidste 90 år. Reglerne omkring bidrag i forhold til ægtefælle, stammer også fra en tid, hvor samfundsproblemerne var anderledes.

Der er 22 nye tiltag til de familieretlige områder, hvilket ses i det følgende:

Børnebidrag og uddannelsesbidrag:

Tiltag 1-4 omhandler børnebidrag og en fjernelse af de såkaldte særbidrag” og uddannelsesbidraget.

  1. ”Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og

en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.”

 

Dette tiltag kommer ud fra det faktum, at mange fraskilte i dag har fælles forældremyndighed med deleordning, og barnet derfor bliver forsørget af begge parter. Det bliver derfor set som unødvendigt, at der skal betales bidrag, når begge parter er lige meget sammen med barnet og forsørger det lige meget.

 

  1. ”Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.”

 

Særbidragene fjernes, da de komplicerer reglerne og kan give anledning til tvister mellem forældrene.

F.eks. er et konfirmationsbidrag på 3.471 kr. (2016), men dette bidrag kan give en stor konflikt mellem parterne og bruge lang tid i behandlingsmyndighederne. Set i perspektiv med, at en forælder betaler cirka. 250.000 kr. i mindste børnebidrag fra barnet er 3 år til barnet er 18 år gammel, kan konfirmationsbidraget blive anset som noget, der skaber mere konflikt end gavn, da det udgør en relativ lille del af barnets forsørgelse.

 

  1. ”Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes.”

 

Dette tiltag gør, at der ikke længere kan søges det specielle ”uddannelsesbidrag”, som er et bidrag, der kan gives til et ”barn” fra 18- 24 år, der er under uddannelse og som har en indkomst under cirka. 6.000 kr. om måneden.   Det vil sige, at bidraget ikke kan kræves som et supplement til den udeboende SU. Tiltaget er begrundet med, at når et ”barn” mellem 18 og 24 år, er personen mere barn end voksen, og det bliver anset som at være et privat anliggende, hvordan fraskilte forældre forsørger deres voksne og myndige børn.

 

  1. ”Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at dette ikke skal være muligt.”

 

Dette tiltag gør at processen om ændring af børnebidrag kan gøres mere dynamisk og det derved er lettere for forældrene at få et bidrag ændret, hvis f.eks. indkomstgrundlaget ikke længere er det samme som da bidraget blev fastsat.

Faderskab (og medmoderskab):

Tiltag 5- 11 skal gøre rettighederne bedre for biologiske fædre, og samtidig gøre forløbene mere enkle så risikoen for en større konflikt mindskes.

  1. ”En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.”

 

Dette tiltag skal sikre, at den biologiske far til et barn har mulighed for at opnå faderskab, selvom han ikke længere er i forhold med moren, og hun har giftet sig med en anden.

 

  1. ”Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.”

 

Dette tiltag hjælper ligeledes den biologiske far til at opnå faderskab over sit barn, da det udvider muligheden for at få faderskabet testet og sagen gennemført.

 

  1. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.”

 

Der bliver taget mere hånd om sagerne vedrørende faderskab og medmoderskab, fristen for registrering gøres dobbelt så lang, og der bliver også sørget for, at forældrene bliver rykket, hvis ikke denne frist bliver overholdt, så det er sikret, at forløbet starter rigtigt, og det derved bliver mere enkelt.

 

  1. ”Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.”

 

Dette gør det mere enkelt at registrere faderskab eller medmoderskab, da der kun skal ske henvendelse til et sted, og at løsningen samtidig bliver digital kan sikre, at borgeren kan gøre det meste selv.

Så princippet er; at jo færre der kommer ind over en sag jo enklere bliver det.

 

  1. ”Faderskabssager forenkles ved, at kompetencen til at iværksætte DNA-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af DNA-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.”

 

Tiltaget her gør, at fastsættelsen af faderskab kommer til at blive mere enkel, da man ikke længere ville være tvunget til at få afsagt en dom fra domstolene for at kunne få foretaget en DNA-undersøgelse uden, at der foreligger samtykke fra parterne. Denne undersøgelse vil kunne gøres fra Statsforvaltningen, som også vil kunne træffe afgørelsen hurtigere.

 

  1. ”Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.”

 

Dette tiltag er med til at sikre, at familiesagerne bliver behandlet af en myndighed og sikre en større gennemskuelighed. På denne måde slipper parterne for at skulle igennem domstolene for at få fat på den anden i udlandet, hvis der skal køres en faderskab- eller medmoderskabssag.

 

  1. ”Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.”

Som i tiltag 9 og 10 rykkes kompetencen til at træffe afgørelse i faderskabs- og medmoderskabssager fra domstolene til Statsforvaltningen, dette er med til at gøre processen nemmere og sikre, at en sag ikke unødigt rykker mellem forskellige myndigheder.

Ægtefællers formueforhold:

Tiltag 12- 18 omhandler ægtefællers formueforhold og skal sikre, at reglerne herom bliver mere gennemskuelige, og det bliver nemmere at indrette økonomien som man ønsker den.

  1. ”Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.”

 

Da man med en skilsmisseprocent på knap 40 % i Danmark, er der mange, der ikke ønsker at indgå i et formuefællesskab. Derfor vil det med de nye tiltag blive gjort nemmere at lave en ægtepagt og lave en anden formueordning (særeje), som kan tjene bedre til det specifikke ægtepar.  I dag er reglerne om særeje meget fastlåste og der er på enkelte områder en ikke helt tydelig retspraksis (f.eks. vedrørende sumsæreje og sumfælleseje).

 

  1. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.”

 

Som nævnt under tiltag 12 er ægtepagter og de formueordninger, man kan lave stærkt begrænsede. Dette skyldes, at loven var lavet i en tid, hvor der var færre skilsmisser og der ikke på samme måde var behov for at indrette formuerne efter, at man var blevet skilt.

 

  1. ”Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).”

 

Dette tiltag skal sikre en større grad af privatliv, da ægtepagter med privat information forbliver private og ikke offentligt tilgængelige som nu.

 

  1. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.”

 

Tiltaget vil sikre, at folk bedre forstår, hvilke konsekvenser deres valg af formueordning har for deres formue, og hvordan en gæld bliver behandlet, samt at mulighederne for særeje bliver udvidet. Tiltaget vil med andre ord sikre, at personer får et større overblik over, hvad der sker med deres formue under og efter et ægteskab.

 

  1. ”Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.”

 

Tiderne har ændret sig siden, at den sidste lov blev skrevet, og i dag kan en andelsbolig godt have næsten samme værdi som en ejerbolig, og det er derfor værdimæssigt et endnu større aktiv. Det samme gælder for husbåde.

Samtidig sikre tiltaget, at der bliver lukket det ”hul”, der er i den gamle lovgivning, hvor det kun er ejerboliger, der er beskyttet mod salg fra den ene part.

 

  1. ”Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.”

 

Tiltaget udvider muligheden for en ægtefælle at udtage et aktiv dette gør brug af, men den anden ejer mod, at der bliver betalt for aktivet.

 

  1. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.”

 

Det, der populært sagt hedder ”kone-finten” handler om, at man med vilje får sin økonomi til at være ”rodet”, hvad angår, hvem der har hvad og når kreditorerne kommer, er det den anden ægtefælle, der ejer alle eller de fleste aktiver.

Med et mere præcist og gennemskueligt system, vil det blive svære at gemme sig og sin indtjening og-/eller formue fra sine kreditorer, ved at sætte det i ægtefællens navn.

Generelt:

  1. . ”Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.”

Dette tiltag betyder ganske enkelt, at ”lovvalgsreglerne”, altså de regler, som afgør hvilket lands regler, der skal gælde, bliver de samme i Danmark som for resten af EU. Det vil sige, at man i mindre grad vil se afgørelser i to lande, der er forskellige fra hinanden.

Ægteskab:

  1. ”Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet

 5 år.”

Da parterne efter en skilsmisse i dag, har meget i de samme forudsætninger på grund af ligestilling for at komme videre, og det i øvrigt er meget svært at få tilkendt ægtefællebidrag efter et kort ægteskab på 5 år, da det er svært at bevise der er sket en ”sammenlivsskade”, bliver denne mulighed fjernet.

  1. ”De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.”

 

I separation på bevilling stilles der i dag krav til, at der er aftalt, hvem der overtager lejemålet og om der skal være ægtefællebidrag, og i hvor lang tid dette skal vare (vilkår).

Det ægtefællerne i dag på grund af ligestilling (som i tiltag 20) har de samme forudsætninger efter endt ægteskab, er vilkårene ikke lige så nødvendige og trækker sagen længere ud.

Ægtefællebidrag og overtagelse af lejemål vil derfor efter de tiltag blive ordnet uden for skilsmissen, så denne kan blive gennemført hurtigere.

Samvær:

  1. ”Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.”

 

Denne klagefrist er med til at sikre klare linjer inden for behandlingen af børne-sager og samtidig også sikre, at sagen ikke starter op igen efter flere måneder.

 

De ovenstående 22 nye tiltag vil ændre hele det familieretlige system og opdatere det, så det passer til dagens Danmark og nutidens problemer.

En forenkling af behandlingen af sager og mere klare og gennemskuelige regler kan godt siges at være tiltrængt.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

DEN NYE KNIVLOV – 1. juli 2016

DEN NYE KNIVLOV

- hvad betyder den for mig?

Den 1. juli 2016 trådte en ny knivlov i kraft. Denne nye lov skal forbedre den gamle knivlov fra 2008.  Forbedringerne skal forhindre, at personer, der bærer en kniv grundet arbejde eller andre anerkendelsesværdige formål, kommer i uføre med loven.

Da loven er ny, findes der ikke meget praksis på området, hvilket betyder, at afgrænsningerne af loven endnu ikke er fastsat.

Knivloven er en særlov, men hvilken betydning har det?

Der gøres forskel på om en bestemmelse er skrevet i ”Straffeloven” eller i ”særlove”.
I straffeloven er der et krav om, at der skal være et ”forsæt”, det vil sige, at handlingen skal være overlagt, før der kan straffes efter en bestemmelse, medmindre andet er skrevet i bestemmelsen.

 

Det modsatte gælder for særlove, hvor ”uagtsomhed” er tilstrækkeligt til, at der kan straffes medmindre det af bestemmelsen fremgår, at der kræves andet, f.eks. forsæt.
Uagtsomhed betyder, at der er handlet i strid med en ”i samfundet anerkendt handlemåde”.

 

Et eksempel på uagtsomhed kunne være at; en person har glemt sin 12 cm kniv i lommen, inde på et diskotek. Der er her handlet i strid med loven, og det er ikke relevant, at det ikke var personens hensigt at medbringe en kniv.

 

Hvis forsæt havde været kravet i knivloven ville der først kunne straffes, hvis personen havde taget kniven ind på diskoteket, og personen samtidig var bevidst om, at denne havde kniven.
Dette betyder kort sagt, at uvidenhed eller glemsomhed ikke kan bruges som argument for at undgå knivloven eller andre særlove.

Hvilke knive må man have?

Med knivloven kræver det tilladelse bare at; erhverve, besidde, bære eller anvende knive af følgende typer:

 

1) skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,

2) knive med tværstillet greb beregnet til stød,

3) springknive og springstiletter,

4) faldknive og faldstiletter,

5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),

6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,

7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og

8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

De ovenstående knivtyper og andre skarpe objekter, er derfor ulovlige blot de befinder sig i hjemmet.

 

Knive og dolke, der er over 12 cm kan blive undtaget fra kravet om tilladelse, hvis de anvendes som led i erhverv, til husholdningen, jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller andre anerkendelsesværdige formål.
Det vil altså sige, at der er taget højde for, at det visse steder er nødvendigt at have en kniv over 12 cm af praktiske årsager, og at det derfor f.eks. er fuldt ud lovligt at have en køkkenkniv på over 12 cm. Det er dog et krav, at kniven kun erhverves til det anerkendelsesværdige formål som den skal bruges til og at kniven er formet hertil. En angrebskniv med modhager på over 12 cm i køkkenskuffen vil f.eks. næppe blive anset som et husholdningsredskab, og den vil derfor være ulovlig.

 

Enhåndsbetjente foldeknive er ikke længere kvalificeret som ”særligt farlige knive”, hvilket vil sige, at såfremt de tjener et anerkendelsesværdigt formål må de godt besiddes, hvilket ikke var tilfældet med den gamle knivlov. Dette kan blandt andet komme jægere og fiskere til gavn.

Kan man gå med lovlige knive alle steder?

Knive må som udgangspunkt ikke bæres på offentligt tilgængelige steder såsom uddannelsessteder, fritidsordninger, ungdomsklubber og lignende steder.  Dette gælder alle knive, også foldeknive på op til 7 cm, som ikke kan fastlåses.

 

Undtagelsen er dog, hvis kniven tjener et ”anerkendelsesværdigt formål” som; brug til erhverv, jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller lignende.
F.eks. er snitteknive i en ungdomsklub ikke er kriminaliseret i knivloven, da de tjener et lovligt formål. En håndværker kan også have en kniv på sig i det offentlige rum, hvis den skal bruges som del i håndværkerens arbejde.
Tager en håndværker derimod hjemmefra med en kniv uden at have et anerkendelsesværdigt formål, er der ikke længere tale om noget lovligt forhold.

 

Derudover giver loven adgang til, at man til- og fra det lovlige formål kan foretage ærinder eller gøre ophold undervejs. Dette skal dog være inde for fornuftens og rimelighedens grænser. Der lægges vægt på: hvilket ærinde det drejer sig om, hvor ærindet foregår, hvor lang tid ærindet tager, knivens placering og forklaringens troværdighed.
F.eks. hvis en håndværker har en kniv på sig, som er blevet brugt på arbejde, må han som udgangspunkt godt på hjemturen handle ind, så længe kniven bliver i bilen.

 

Her kan man sige, at det er et normalt ærinde at handle ind på vej hjem, kniven er placeret i bilen og ikke på personen og en forklaring om køb af dagligvare vil ud fra eksemplet virke troværdigt, da intet taler for andre hensigter. Dog skal man hele tiden have alle faktorerne for øje, da bedømmelsen er streng, fordi, at man ikke ønsker, at det skal være nemt at gå med kniv uden et helt reelt formål.

 

Som altovervejende hovedregel skal man være påpasselig hvis man har en kniv i sin besiddelse. Man skal sikre, at man ikke unødigt tager kniven med nogen steder, så hvis den kan blive i en bil eller det er nærliggende at lægge den derhjemme, så vil det være at foretrække, da det mindsker risikoen for, at formålet bliver bedømt ulovligt.

 

Ved køb af en køkkenkniv vil transporten hjem med denne også blive set som et anerkendelsesværdigt formål. Det vil her blive taget med i vurderingen om kniven f.eks. stadig er i emballagen, og at der er kvittering på den, så det kan bevises, at det er nyligt købt.

Skærpende omstændigheder?

Såfremt en kniv bliver medbragt i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet, til visse fodboldkampe, koncerter og byfester vil det med stor sandsynlighed blive set som en skærpende omstændighed, hvilket vil kunne forhøje en eventuel straf.
Hensynet ligger i, at der på disse steder og tidspunkter er større risiko for, at der sker tilspidsede situationer, som kan have voldelig karakter.

 

Det kan også blive set som en skærpende omstændighed, hvis den person, der besidder kniven tidligere er straffet for vold.

 

Ligeledes vil en persons tilknytning til bandemiljøet også blive set som en skærpende omstændighed, hvis denne person bliver taget med en kniv, som ikke tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

HVOR MEGET KAN JEG FÅ I BØRNEBIDRAG?

Hvor meget er jeg berettiget til i børnebidrag?

 

Børnebidraget er et bidrag som gives fra den ene forælder til den anden, såfremt de ikke er samboende. Børnebidraget skal ikke forveksles med ”børnechecken” eller ”børnetilskuddet”, som er ydelser fra det offentlige.

Børnebidraget gives til barnet er fyldt 18 år, eller er blevet gift.

Selvom forældre ikke bor sammen, har de stadig pligt til at forsørge barnet. Det er derfor, at børnebidraget findes. Forældre kan vælge at gå uden om Statsforvaltningen og selv fastsætte, hvilket beløb, der er nødvendigt i børnebidrag, såfremt at begge parter er enige.  Løsningen, hvor begge parter er enige giver den fordel, at bidraget passer til lige netop de forældre, der indgår aftalen.

Det skal dog pointeres, at aftales der bidrag, der er højere end Statsforvaltningens satser, så kan der nødvendigvis ikke opnås fuldt fradrag hos SKAT.

 

Hvem får bidrag, hvis der er fælles forældremyndighed?

 

Hvis forældremyndigheden er fælles, og barnet bor nogenlunde lige lang tid hos hver forælder, kan forældrene forsørge barnet, ved at købe de ting som barnet har brug for i sin dagligdag. Hvis det ikke er muligt for en forældre at forsørge barnet ved køb af dagligdags varer, er der den mulighed at betale børnebidrag til den forælder som barnet har adresse hos. Den forælder, hvor barnet har adresse, skal så købe de nødvendige ting til barnet.

 

Kan man få børnebidrag, hvis kun en forælder har forældremyndigheden?   

 

Den forælder, som har børnene boende kan normalvis modtage børnebidrag fra forælderen uden forældremyndighed. Såfremt, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden ikke ønsker at betale børnebidrag, kan Statsforvaltningen fastsætte et beløb. Du kan læse mere om forældremyndighed her. 

 

Hvor meget kan jeg få i børnebidrag? / Hvad skal jeg betale i børnebidrag?

 

Hvis begge parter er enige, kan et hvilket som helst beløb aftales som børnebidrag. Det skal dog holdes for øje, at hvis aftalen er urimelig eller imod barnets bedste, kan den ændres af Statsforvaltningen.

Børnebidraget kan forhøjes såfremt, at der er sket væsentlige ændringer i bidragsbetalerens økonomi så denne tjener mere.

Børnebidraget kan derudover sænkes, hvis det er forhøjet over grundsatsen, og bidragsyderens økonomiske forhold har ændret sig. Børnebidraget kan ikke sænkes til under grundsatsen for børn, der bor i Danmark.

Børnebidraget kan også bortfalde, hvis forholdene har ændret sig således, at barnet f.eks. er begyndt at bo lige meget hos begge forældre, og begge forældre deles om barnets udgifter. Du kan læse mere om samvær her.

Det koster et gebyr på 2.700 kr. (2016) at få behandlet en ansøgning om enten forhøjelse, sænkning eller bortfald af børnebidraget hos Statsforvaltningen.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme til enighed omkring børnebidraget har Statsforvaltningen lavet en fast sats på 1.157 kr. pr. måned (2016), samt et fast tillæg på 150 kr. Satsen og tillægget bliver reguleret årligt.

Såfremt, at den ene forældre har en høj indkomst kan børnebidraget forhøjes. Der forhøjes kun med 100, 200 eller 300 % af grundsatsen (1.157 kr.).

Nedenfor ses et skema, som viser, hvorfra man kan kræve forhøjet børnebidrag. Indkomsten hos bidragsbetaleren beregnes som årlig bruttoindkomst, hvor der kun er fradrag for rimelige pensionsindbetalinger.

Satser for børnebidrag

Kilde: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8331

 

Hvis bidragsbetaleren har en indkomst på f.eks. 500.000 kr. om året og skal betale til 1 barn, så vil børnebidraget kunne forhøjes med 100%. Det vil sige, at der skal betales: 1.157 kr. (grundsats) + 1.157 kr. (tillæg af 100 % grundsatsen), samt 150 kr. i fast tillæg, hvilket i alt ligger på 2.464 kr..

Hvad, hvis børnebidraget ikke bliver betalt?

 

I tilfælde, hvor Statsforvaltningen har fastsat bidraget, vil bidragsmodtageren kunne bede Udbetaling Danmark om at lægge ud. Udbetaling Danmark ligger kun ud for grundsatsen, og ikke den forhøjede del af bidraget. Udbetaling Danmark vil dog hjælpe med at inddrive pengene til den forhøjede del af bidraget samt børnebidrag, der er blevet fastsat ved privat aftale.

 

Bidrag til moren omkring fødsel?

 

Sideløbende med, at der søges om børnebidrag kan Statsforvaltningen bestemme, at faren eller medmoren til barnet skal betale et bidrag til barnets mor i forbindelse med fødslen.

Bidraget kan dække udgifter til barnets fødsel (fødselsbidrag), udgifterne til barsel 2 måneder før og 1 måned efter barnet er født (barselsbidrag) og udgifterne til barnets navngivning (navngivningsbidrag).

Bidragene fastsættes kun såfremt, at moren har søgt om dem, senest 2 måneder efter barnets fødsel. Kører der en faderskabssag, er fristen 2 måneder efter sagen er afsluttet. Det er dog et krav i sidstnævnte tilfælde, at faderskabssagen er afsluttet senest 2 år efter, at barnet er født.

Barselsbidrag

Her ses satserne, på de tre typer af bidrag til moren i forbindelse med fødslen (2016)

Konfirmationsbidrag/beklædningsbidrag

 

Der kan fastsættes et konfirmations-/beklædningsbidrag såfremt, at den ene forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Der kan ikke søges om denne type bidrag i tilfælde, hvor der ikke er nogen retlig far eller, hvor faren er afgået ved døden.

Når der er fælles forældremyndighed har forældrene naturligvis mulighed for at aftale, hvor meget, der skal bidrages med i forbindelse med konfirmationen.

Hvis dette ikke er muligt kan konfirmationsbidraget søges. Det vil dog blive taget med i bedømmelsen om der kan gives konfirmationsbidrag, at den der skal betale bidraget afholder alle eller nogle af udgifterne til en fest eller f.eks. giver en ferierejse til barnet i anledning af konfirmationen. Det er ikke nødvendigvis nok at give en stor konfirmationsgave.  I tilfælde, hvor det bedømmes, at der er givet nok til at forsørgelsespligten er opfyldt, kan der ikke søges om denne form for bidrag.

Indbetaling til en børneopsparing med udbetaling, når barnet bliver 14 år, vil også blive set som forsørgelse. I det tilfælde, hvor den anden forælder af indbetalingen til en sådanne opsparing, vil en ansøgning om konfirmationsbidrag blive afslået eller nedsat efter, hvor meget, der er betalt.

I tilfælde, hvor kun den ene forælder har forældremyndigheden, vil Statsforvaltningen kunne fastsætte et bidrag, hvis forælderen med forældremyndigheden har udgifter til konfirmation. Statsforvaltningen tager kun hensyn til udgifter, som er aftalt mellem parterne i tilfælde af en vurdering. Dog kan indbetaling til børneopsparing ligeledes her give fradrag i konfirmationsbidraget.

Konfirmationsbidraget/beklædningsbidraget ligger i 2016 på 3.471 kr.

Konfirmationsbidraget skal ansøges før konfirmationen, men dog tidligst 3 måneder før konfirmationen.

Der kan derudover opnås et skattemæssigt fradrag for bidraget hos den, der betaler bidraget.

I tilfælde af, hvor barnet ikke skal konfirmeres kaldes konfirmationsbidraget ”beklædningsbidrag”, og gives kun, hvis den ene forælder har afholdt udgifter til barnet.

Bidraget kan ansøges fra barnet er fyldt 13 år til dagen hvorpå, det fylder 15 år.

 

Uddannelsesbidrag

 

Hvis et barn er mellem 18-24 år gammel og under uddannelse, kan Statsforvaltningen i nogle tilfælde fastsætte et uddannelsesbidrag. I tilfælde af, at uddannelse frafaldes, frafalder ligeledes retten til bidraget.

Uddannelsesbidraget bliver vurderet ud fra, om barnet har en lav indkomst, og bidragsbetaleren har en høj indkomst.

En lav indkomst for barnet betyder, at det i hvert fald skal have en indkomst på under ca. 6.000 kr. om måneden.  SU bliver regnet med som barnets indkomst og et barn, der modtager udeboende SU vil i de fleste tilfælde ikke være berettiget til uddannelsesbidrag.

Grundbeløbet er 1.157 (2016).

Indbetaling til uddannelses- eller børneopsparing, der bliver udbetalt ved det 18. eller 21. år, fra den bidragsbetalende part vil blive set som opfyldelse af forsørgerpligten, og bidraget vil blive udsat i den periode, hvor det indbetalte beløb dækker.

Der kan ikke opnås fradrag for uddannelsesbidraget og uddannelsesbidraget bliver beskattet hos den unge.

Ligesom med børnebidrag, kan uddannelsesbidraget blive sat op, såfremt at bidragsbetaleren har en høj indkomst. Der skal dog i sig selv en forholdsvis høj indkomst til hos bidragsbetaleren for, at der overhovedet kan fastsættes et uddannelsesbidrag. Det kræver en bruttoløn på ca. 370.000 kr. for, at det kan blive bestemt, at man skal betale uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget kan blive forhøjet med 50% eller 100%.

Her ses et skema, der viser, hvilken bruttoløn, der skal til for, at man kan blive sat til at betale uddannelsesbidrag eller forhøjet uddannelsesbidrag.

Satser normalbidragets grundbeløb

Ud fra ovenstående skema, kan det ses, at hvis en forælder har et barn og en bruttoløn på 1 mio. kr., da vil der skulle betales 1.157 kr. + 100% (1.157 kr.), hvilket giver 2.314 kr. i alt.

 

Skrevet af Tobias Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.



TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE



SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.

Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00



Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked




BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

HVAD ER ET NØDTESTAMENTE OG DØDSLEJEGAVER?
Advokat side om arv og testamente

Nødtestamenter og dødslejegaver

 Såfremt man modtager gaver fra en person, der er døden nær, skal man være opmærksom på at disse gaver ikke altid vil være gyldige. Der gøres nemlig forskel på om noget er en gyldig ”livsgave” eller en ”dødslejegave” som arvinger kan erklære ugyldig.

Konsekvensen af, at en dødslejegave er ugyldig, er at den skal afleveres tilbage til dødsboet. Hvis dette ikke kan ske, skal gavens værdi erstattes til dødsboet.

LIVSGAVER OG DØDSLEJEGAVER

Livsgaver er gaver, som gavegiveren har sat sig for at aflevere og som bliver afleveret af gavegiveren i levende live.  Det kan også være en gave, der er bestemt til at blive afleveret af gavegiveren i levende live, men som ikke når at blive det.

Eksempel: Gavegiveren køber en gave til en anden (gaven er bestemt til at blive aflevereret i levende live), og gavegiveren giver gaven til den anden (gaven er blevet afleveret i levende live).

Eksempel 2: Gavegiveren køber en konfirmationsgave og ligger et kort ved (gaven er bestemt til at blive afleveret), gavegiveren dør af et slagtilfælde (gaven når ikke at blive afleveret i gavegiveren levende liv).

Gaven der ikke når at blive afleveret i gavegiverens liv, vil ikke blive set som en dødslejegave, når gavegiveren tror at denne vil være i live til at forære den.

Dødslejegaver er gaver, der er bestemt til at blive givet efter gavegiverens død eller en gave, som først kan kræves ved gavegiverens død. Det vil sige, at det sådan set er overførelser af værdier, som skal ske efter gavegiveren er død.

Det er nok, at gavegiverens død er ”nært forestående” og gavegiveren er klar over dette.

Eksempel: Hvis en person er dødeligt syg, og personen har fået af vide af lægerne, at denne kun har en dag tilbage at leve i, så vil gaver, der bliver givet derfra, blive set som dødslejegaver.

Disse gaver kan ses som en slags arv, og det er også derfor, at der gælder de samme regler for dem som ved testamenter. Grunden til, at man vil sikre sig mod, at en person giver gaver væk lige inden denne dør er, at man vil sørge for, at reglerne omkring tvangsarv ikke bliver omgået, så børnene eller konen får mindre eller i værste fald ingenting. Det skal også sikres, at der betales boafgift af de gaver, som er bestemt til at blive opfyldt ved gavegivers død.
Et gyldigt testamente skal også respekteres over dødlejegaver med hensyn til fordeling. Derfor kan arvinger erklære dødlejegaver for ugyldige.

 HVAD MED FØDSELSDAGSGAVER, OG ANDRE SÆDVANLIGE GAVER?

”Sædvanlige gaver” er undtaget for reglerne omkring dødslejegaver. Disse gaver kan være; fødselsdagsgaver, julegaver og konfirmationsgaver. Gaverne skal have en ”sædvanlig” størrelse således, at hvis der opstår tvivl, vil det kunne vurderes ud fra tidligere gaver eller hvad andre har fået. Så et større beløb på f.eks. 10.000 kr. til en konfirmation, kan godt være en sædvanlig gave, hvis det har været tradition, at vedkommende, der er døden nær giver konfirmationsgaver af denne størrelse.

Dødslejegaver komplicerer arveprocessen, da de først skal identificeres og enten accepteres af arvinger eller gives tilbage til dødsboet.

Såfremt, at man er døden nær og ikke kan nå at lave et testamente, er der den mulighed at lave et såkaldt ”nødtestamente”.

HVAD ER ET ”NØDTESTAMETE”?

Når en person ikke har lang tid igen, og der ikke er tid til at indkalde vidner til et vidnetestamente, eller at lave og vedkende et notartestamente for notaren, kan nødtestamentet være den sidste udvej.

Nødtestamentet har ingen formkrav og kan skrives på papir, computeren, SMS mm., hvilket gør det muligt at kunne lave et, de fleste steder.

Eksempel: En person, der er ved at styrte ned med et fly, men sender en sms med sine sidste ønsker, har lavet et gyldigt nødtestamente.

Et nødtestamente skal lige som alle andre testamenter tage højde for tvangsarven, som er ¼ af den samlede arv. Tvangsarven går til børn og/eller ægtefællen.

ER DER GRÆNSER FOR, HVOR LÆNGE ET NØDTESTAMENTE KAN VÆRE GYLDIGT?

Et nødstestamente er som ordet indikerer oprettet i nød og som sidste udvej, eftersom man ikke har kunnet nå at lave et ”rigtigt” testamente.

Derfor bortfalder et nødtestamente, efter 3 måneder hvor det har været muligt at oprette et ”rigtigt” testamente.

ER ET NØDTESTAMENTE LAVET FØR ET SELVMORD, GYLDIGT?

Har en person lavet et nødtestemente og begået selvmord, er nødtestamentet gyldigt. Dette skyldes, at personen havde til hensigt at slå sig selv ihjel, og derfor i praksis ikke havde tid til at gå til notaren eller indkalde vidner.

Et selvmord som har været planlagt i længere tid, vil også blive set som en nødsituation.

Skrevet at Tobias Smeden Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

SØGER DU EN ADVOKAT TIL ET TESTAMENTE?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

HVAD ER SÆREJE?

HVAD ER SÆREJE?

Når to personer indgår ægteskab, indtræder de i et formuefællesskab. Det betyder, at såfremt ægtefællerne senere vælger at blive skilt, vil deres formue skulle deles, og ægtefællerne får halvdelen hver.

Eksempel: Den ene ægtefælle havde en lejlighed til 100.000 kr. med ind i ægteskabet, og den anden ægtefælle havde 1.000 kr. med ind i ægteskabet. Da vil de efter en skilsmisse hver gå ud med 50.500 kr., hvilket i mange tilfælde ikke er at foretrække for den ægtefælle, der indtrådte med mest.

Den samme deling sker ved dødsfald, før der uddeles arv.

Personer med større værdier kan med fordel vælge at oprette en ægtepagt med særeje, hvilket vil medføre, at de ting, der er særeje, ikke vil blive delt ved evt. skilsmisse og dødsfald.  Der er tre hovedtyper af særeje; skilsmissesæreje, fuldstændigsæreje og kombinationssæreje.

SÆREJEFORMER

Skilsmissesæreje giver særeje indtil en af ægtefællerne dør, hvor formuefællesskabet genindtræder. Det kan som udgangspunkt lyde godt, da man vil sikre sin formue ved skilsmisse, men dele med ægtefællen ved død. Der er dog den fælde, at hvis den ene ægtefælle har gæld og dør, da vil den længstlevende ægtefælle skulle dele sin formue med dødsboet, da særejet bortfalder ved død. Det vil begunstige afdødes kreditorer, hvilket ikke kan tænkes at være i den længstlevende ægtefælles interesse.

Eksempel:

To personer indgår ægteskab, den ene (Astrid) har 1 mio. kr. og den anden ægtefælle (Bertram) har en gæld på 500.000 kr. Astrid vil gerne sikre sig at Bertram ikke har valgt hende for pengenes skyld, og sætter derfor et krav om at de skal have skilsmissesæreje, da hun ikke har noget imod han får formuen i tilfælde af hun dør. Bertram dør. Kort tid efter får Astrid besked fra Bertrams kreditorer, på at hun skal aflevere 500.000kr. til dem, da hun skal dele halvdelen af sin formue med Bertrams dødsbo. Astrid ringer op til en advokat og spørger om det kan være rigtigt at hun skal dele sin formue med Bertrams dødsbo, når nu hun har skilsmissesæreje. Advokaten svarer at det er det, skilsmissesæreje bortfalder ved dødsfald og der derfor skal finde en deling sted, uanset hvem der dør først. Hvis Astrid og Bertram skulle skilles ville skilsmissesærejet virke efter hensigten, da Astrid ville beholde sin 1. mio. kr. og Bertram sin gæld.

Fuldstændigsæreje gør, at der er særeje både ved skilsmisse og død. Denne særejeform har ikke samme fælde som skilsmissesæreje, da den også sikrer særeje ved død. Dette giver mulighed for at efterlade den længstlevende ægtefælle udelukkende med tvangsarven (og suppleringsarven) og ingen halvdel af afdødes formue. Denne form for særeje gør muligt at disponere mere frit over sin formue ved død, man kan testamentere ¾ væk til andre arvinger end ægtefællen. Dog skal man have tvangsarven for øje.

Eksempel:

Ægtefællerne Astrid og Bertram har begge en formue på 1 mio. kr. hver. De har fuldstændigsæreje. Astrid dør og har i sit testamente skrevet at ”Kattens værn” skal have mest muligt. Dette efterlader Bertram alene med tvangsarven på 1/4, hvilket vil sige 250.000kr. og de resterende 750.000kr. går til Kattens værn.

Havde Astrid og Bertram ikke haft fuldstændigsæreje, så ville de først skulle dele Astrids formue med Bertram, hvilket ville give ham 500.000kr. Herefter skulle Bertram også have ¼ (tvangsarven) af Astrids dødsbo, som nu tæller 500.000kr. Det giver Bertram en arv på 125.000kr.

I alt ville Bertram have fået 625.000kr. fra Astrid. Kattens værn ender her ud med de resterende 375.000kr.

Fuldstændigsæreje er en fordel, hvis man ønsker at tilgodese andre arvinger end ægtefællen.

Begrebet suppleringsarv dækker over en ”sikring” som gør at hvis en ægtefælle dør, skal længstlevende ægtefælle stilles med op til 730.000 kr. (2016 sats) i egen formue, arv, kapitaliserede pensioner, og i forsikringssummer som kommer af dødsfaldet.  Det gør at selvom andre er tilgodeset med et testamente, så vil ægtefællens formue skulle ”fyldes op”, så den kommer op på 730.000 kr. hvis der er nok til det i dødsboet, ellers vil hele boet gå til ægtefællen. Suppleringsarven er en beskyttelsesregel der skal sikre at en ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt ringe ved dødsfald. Satsen for suppleringsarven bliver reguleret årligt. Suppleringsarven går forud for alle andre arvinger, børns tvangsarv kan derfor også blive ”spist” af suppleringsarven. Dog går kreditorernes krav forud for suppleringsarven.

Eksempel:

Astrid og Bertram er gift, og de har begge 400.000 kr. og de har formuefællesskab. Bertram har lavet et testamente, hvor hans ven Carsten skal have ”mest muligt”. Bertram dør. Astrid får først halvdelen af Bertrams formue, hvilket vil sige 200.000kr. og derefter skal hun have sin tvangsarv på ¼ af dødsboet, hvilket er 50.000kr., så Astrid ender med at få 250.000 kr. og får en samlet formue på 650.000kr. Herfra kunne man tænke at Carsten så skulle have de resterende 150.000kr fra dødsboet, men suppleringsarven gør at Astrid skal have fyldt sin formue op, så hun ender med 730.000 kr. i alt. Det vil sige at Astrid skal have yderligere 80.000 kr. (suppleringsarv) fra Bertrams dødsbo, så hun når op på at have 730.000 kr. i alt og Carsten kan så arve de resterende 70.000 kr.

Et dødsbo tæller både fælleseje og fuldstændigsæreje. Havde Astrid og Bertram begge haft fuldstændigsæreje, ville der ikke være sket den første deling på 200.000 kr. til Astrid, men disse penge ville være med i den supplering Astrid får fra arven. Det vil sige tvangsarv på 50.000 kr. og suppleringsarv på 280.000 kr. hvilket igen ville give hende en samlet formue på 730.000 kr. Carsten vil igen ende med en arv på 70.000 kr. efter Bertram.

Eksempel 2:

Astrid og Bertram er gift, og de har begge en formue på 400.000 kr. og fuldstændigsæreje. Bertram har lavet en forsikring som giver Astrid 1 mio. kr. i tilfælde af at han dør. Bertram har lavet et testamente som giver ”mest muligt” til vennen Carsten. Bertram dør. Da ægtefællerne har fuldstændigsæreje, skal de ikke dele deres formuer ved Bertrams dødsfald. Astrid får forsikringspengene på 1 mio. kr. fra forsikringsselskabet. Astrid skal også have sin tvangsarv på ¼ af dødsboet som er på 400.000 kr. hvilket vil sige 100.000 kr. i tvangsarv. Astrid ender i alt med en egen formue på 400.000 kr., forsikringspenge på 1 mio. kr., og en arv på 100.000 kr. Dette giver Astrid en sum på 1.5 mio. kr. og hun er derfor ikke berettiget til suppleringsarv, da hendes formue er over 730.000 kr. Carsten vil arve de 300.000 kr. der er tilbage i Bertrams dødsbo.

Det er ikke muligt at lave et ”dødssæreje”, hvor særejet først indtræder ved den ene ægtefælles død.

Kombinationssæreje giver mulighed for at kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigsæreje, så det f.eks. aftales, at den ægtefælle, der dør først, har skilsmissesæreje, og den, der lever videre, har fuldstændigsæreje. Dette betyder at den ægtefælle, der lever videre ikke skal give halvdelen af sin formue til den afdøde ægtefælles dødsbo, men før arven modtager halvdelen af afdødes formue. Denne konstruktion kan være en fordel, hvis man ønsker at give ægtefællen mest mulig arv, når der også er børn der skal have deres tvangsarv.

Eksempel:

Astrid og Bertram er gift og har et barn, ægteparret har lavet et kombinationssæreje, hvor den der dør først har skilsmissesæreje og den længstlevende har fuldstændigsæreje. De har begge en formue på 800.000 kr. hver. Bertram dør og bliver derfor den med skilsmissesæreje. Dette gør at Astrid får halvdelen af Bertrams formue, 400.000 kr., men hun skal ikke selv dele sin, da hun har fuldstændigsæreje. Der er 400.000 kr. i Bertrams dødsbo, og han har i sit testamente skrevet at Astrid skal have ”mest muligt”. Astrid og barnet skal dele tvangsarven (1/4 = 100.000 kr.), hvilket giver dem 50.000 kr. hver. Astrid skal derudover arve resten, så hun ender med 350.000 kr. og barnet har arvet 50.000 kr.

Havde ægteparret ikke haft kombinationssæreje, ville deres formue blive udlignet så der er 800.000 kr. hos hver. Dette ville have gjort tvangsarven, dobbelt så stor, så barnet var endt med 100.000 kr. og Astrid med 300.000 kr.

KAN ET SÆREJE BEGRÆNSES?

Der kan ikke laves et særeje, som begrænses således at bestemte begivenheder eller handlinger afgør om der er særeje eller ej. Et eksempel kunne være at der ved utroskab opstår skilsmissesæreje hos den part, der ikke var utro.

Særeje kan dog begrænses i tid, så det løbende afvikles, f.eks. at der ved et ægteskab er 10 års fuldstændigsæreje, men efter 10 år kommer der formuefællesskab.

HVEM KAN LAVE ET SÆREJE?

Naturligvis kan begge ægtefæller lave et særeje omkring deres formuer, så længe begge parter er enige, og begge parter har underskrevet særejeægtepagten. Andre personer kan også gøre deres gaver eller arv til særeje hos et ægtepar.

Det vil sige, at hvis man ønsker at give en gave til den ene af ægtefællerne, og man samtidig ønsker, at den ægtefælle skal beholde gaven efter en skilsmisse, så kan man oprette en ægtepagt om den gave på samme måde som ægteparret. Det kræver dog ikke, at begge parter er enige, hvis særejet kommer fra en anden person end ægtefællerne. I det tilfælde kan den, der giver gaven, bestemme, at den skal være særeje.

Det samme gælder ved arv. Her kan en person bestemme, at dennes arv skal være særeje. Dog skal man have for øje at hvis arveforskud skal gøres til særeje, skal det gøres, når arveforskuddet gives, og det er ikke nok at skrive det i testamentet.

SIKRER SÆREJET DEN ENE ÆGTEFÆLLES FORMUE FULDSTÆNDIGT?

I det tilfælde hvor den ene ægtefælle efter separation, skilsmisse eller bosondring stilles ”urimeligt ringe”, vil den dårligt stillede ægtefælle kunne kræve en kompensation, såfremt at den anden ægtefælle har en stor formue i særeje.

Denne undtagelse gør at man ikke er fuldstændig sikret mod at den anden ægtefælle kan få tilkendt kompensation, dog skal der meget til for at den ene er stillet ”urimeligt ringe”.

Skrevet af Tobias Smeden Pedersen, Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE


SØGER DU EN ADVOKAT?
Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked



BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV

FORÆLDREANSVARSLOVEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV

Der var engang, hvor forældremyndigheden automatisk gik til mor ved skilsmisse, og skulle mor være så uheldig at dø, uden forældrene var gift, men blot samlevende, så var der ingen garanti for, at børnene kunne blive hos deres far. Det er heldigvis fortid, og forældremyndighedsloven er – efter sigende – indrettet således, at børnene er i centrum. Så er far den bedste forælder, så vil han også være den, som kan få børnene boende efter en skilsmisse – i teorien.

Selvom mange er enige om, at der stadigvæk ikke er ligestilling i praksis, så kan man ved en gennemgang af den historiske udvikling af forældreansvarsloven hurtigt konstatere, at det er intentionerne bag de forskellige lovændringer.

Vil du vide mere om, hvilken udvikling forældreansvarsloven har haft de sidste 30 år, så kan du læse mere her:

1985: I 1985 blev det muligt for forældre, at aftale fælles forældremyndighed efter en skilsmisse. Samtidig blev det også muligt for forældre, som var sammenlevende, at aftale fælles forældremyndighed i forbindelse med en samlivsophævelse. Før 1985 var det nemlig ikke muligt for samlevende, at aftale fælles forældremyndighed, ligesom det ikke var muligt for forældre som blev skilt, at fortsætte fælles forældremyndighed. Ulempen ved fælles forældremyndighed efter en samlivsophævelse eller skilsmisse var imidlertid, at der ikke kunne fastsættes samvær, selvom forældrene ikke kunne blive enige om samværet. Det var derfor ganske nemt – for mor – at bestemme, hvor meget samvær der skulle være. Ville far have fastsat samværet, så skulle han søge om, at den fælles forældremyndighed blev ophævet, hvorefter der så kunne blive fastsat samvær.

1995: I 1995 blev den regel dog ændret, og fra 1995 kunne man få en afgørelse om samvær, selvom forældrene havde fælles forældremyndighed.

2002: Fra 2002 blev det endeligt muligt, at forældre kunne fortsætte med at have fælles forældremyndighed efter en skilsmisse, medmindre de ønskede, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves. Ønskede en af forældrene, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, så kunne det ikke bestemmes – som tilfældet er i dag – at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed. I 2002 blev det også muligt for ugifte forældre, at få fælles forældremyndighed samtidig med at faderskabet blev registreret.

2007: I 2007 kom den familieretlige strukturreform, hvor der blev sat fokus på forligsmæssige og samlede løsninger. Rollefordelingen mellem myndighederne blev også ændret, sådan at alle sager om forældremyndighed skulle starte i Statsforvaltningen. Reformen indebar også, at domstolene i årene 2007-2012 i forbindelse med sager om forældremyndighed kunne træffe afgørelse om samvær, hvis en af forældrene anmodede om det.

Den nuværende forældreansvarslov er også fra 2007. Et af lovens hovedprincipper er, at et barn har ret til begge sine forældre. Dette grundlæggende princip indebærer, at forældrene – uanset at de ikke lever sammen – skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet og om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Loven indebar en ny tilgang til begrebet forældremyndighed. Efter loven er det således muligt at dømme forældre med fælles forældremyndighed til at fortsætte denne, selvom den ene af forældrene ikke ønsker det, og bestemme at der skal være fælles forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har forældremyndigheden alene.

Den ændrede tilgang indebærer, at det ikke kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

Med loven indførtes også adgang til, at domstolene kan afgøre, hvor barnet skal bo. Formålet med at give retten adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl var, at minimere forældrenes konflikt og give forældrene bedre mulighed for at fortsætte med at praktisere et retligt fællesskab omkring barnet.

For så vidt angår samvær er lovens udgangspunkt barnets ret til samvær – og ikke som i den tidligere lovgivning, forældrenes. Samtidig fremhæves det, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær med den anden forælder også bliver realiseret.

2011-2012: I 2011 blev der gennemført en omfattende evaluering af forældreansvarsloven. På baggrund af evalueringen blev loven ændret i 2012. Det overordnede formål med lovændringen var at sætte fokus på barnets bedste og styrke rammerne for løsning af uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i familier, hvor forældrene ikke lever sammen. Overordnet set understreger ændringen forældreansvarslovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet.

2015: I 2015 kom resultatet af en aftale mellem Folketingets partier om den såkaldte Chikane-pakke. Pakken indeholdte en række initiativer for at sætte en stopper for samarbejdschikane.

Formålet med lovændringen var at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til en samværssags behandling og sikre, at barnets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er en væsentlig grund hertil, og at afbrydelsen er til barnets bedste.

 

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Søger du en advokat? Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked


BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426