Blog

Ny Højesteretsdom: Samværschikane kan få betydning for hvem, der tillægges forældremyndigheden

Ny Højesteretsdom: Samværschikane kan få betydning for hvem, der tillægges forældremyndigheden

I en ny dom af 8. september 2020 fastslår Højesteret, at den ene forældres udøvelse af grov samværschikane kan have betydning for, hvem af parterne der må anses som værende bedst egnet til at have forældremyndigheden over barnet. Dommen er interessant, fordi den ændrer tidligere gennemgående tendens fra domstolene om, at den ene forældres tydelige forsøg på at sabotere samværet for den anden er konsekvensfrit. Således er dommen et udtryk for, at forældre, der udøver samværschikane ved f.eks. at nægte udlevering af barnet til samvær med den anden forælder, kan risikere, at dette får konsekvenser for deres forældremyndighed over barnet.

Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

Sagens omstændigheder

Sagen involverede en moder og fader, der bor i hver sin ende af landet, hvor moderen har bopælsretten og har haft denne siden barnet blev født. Forholdet mellem forældrene er konfliktpræget, og selvom faderen har ret til samvær med barnet, nægter moderen at lade ham få det samvær, som han har krav på. Flere gange må fogedretten inddrages for at få moderen til at udlevere barnet til faderens samvær, og selvom faderen lægger sag an ved domstolene, vurderer både Familieretten og Landsretten, at deres fælles forældremyndighed må fastholdes, og at det er moderen, der skal bevare bopælsretten.

Hvad fastslog Højesteret?

Højesteretsdommen fastslog enstemmigt, at der forelå en så grov udøvet samværschikane samt manglende samarbejdsvillighed fra moderens side, at forældrene formentligt heller ikke i fremtiden ville være i stand til at samarbejde om barnet forhold, hvorfor den fælles forældremyndighed af hensyn til barnets bedste skulle ophæves.

I dommen tildeler Højesteretten faderen den fulde forældremyndighed og bopæl på baggrund af forskellige kompetenceundersøgelser, der viste, at det var fader, der var den forældre af de to, der havde den bedste evne til at få fremtidige samværsordninger til at fungere, således at fællesbarnet kunne have god kontakt med begge sine forældre. Dette til trods for, at det var moderen, der havde haft barnet boende igennem hele det 3-årige barns liv, og moderen i øvrigt var den primære omsorgsperson for barnet.

Hvad kan vi så udlede af dommen?

Højesteret ændrede både Familieretten og Landsrettens resultat og satte i princippet en grænse for, hvor langt en forælder kan gå i sine bestræbelser på at forhindre den anden forælder i at se deres fælles barn.

Herudover viser dommen, at det er pågældende forælders samarbejdsevne og forældrekompetenceundersøgelse, der har afgørende betydning ved afgørelsen om forældremyndighed og bopæl.

Slutteligt sender dommen således også et signal om, at reelt har synet på forældrenes samfundsrolle generelt rykket sig: Forældre er ligeværdige i deres rolle som forældre, og en moder er ikke pr. definition nærmere tilknyttet et fællesbarn, som det ellers var synspunktet engang.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer gennem reglerne om forældremyndighed, bopæl og samvær, og mangler du rådgivning herom, så er du velkommen til at kontakte advokat Cecilie Mieth, der står klar til at hjælpe dig. Advokat Cecilie Mieth har stor erfaring med sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.

 

Skrevet af Fekrije Aliji, advokatfuldmægtig

Roskilde den 28.  oktober  2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Telefon nr.

    Din besked

    Skal dine venner også læse dette indlæg?

    Så del det med dit netværk

    Den nye voldtægtsbestemmelse

    Den nye voldtægtsbestemmelse – vil flere uskyldige blive dømt, og/eller vil flere skyldige blive stillet til ansvar?

    Voldtægt er forkert. Det er ikke til diskussion. Det er forkert, uanset om det er en kvinde eller en mand, der er offeret. Ingen mennesker skal tåle at blive udsat for seksuelle krænkelser eller ufrivilligt samleje. Men nogle gange sker det, at en gerningsmand og offeret ikke er enige om, hvorvidt der er tale om voldtægt eller en frivillig akt. Påstår gerningsmanden – urigtigt – at det var frivilligt, så skal han selvfølgelig straffes. Men påstår offeret – urigtigt – at det var ufrivilligt, så skal gerningsmanden ikke straffes, og i denne situation er det den, der bliver beskyldt for voldtægten, som er offeret.

    Når der stilles forslag om ny lovgivning, så rejser der sig næsten altid lige så mange nye spørgsmål som svar. Sådan vil det unægtelig også være med forslaget til den nye voldtægts-bestemmelse. I dette blogindlæg vil jeg gennemgå den nuværende voldtægtsbestemmelse og forslaget til den nye voldtægtsbestemmelse, og komme med min vurdering af, om bestemmelsen vil medføre, at flere skyldige gerningsmænd bliver dømt, eller at flere uskyldige dømmes.

    Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

    Indledningsvis skal det bemærkes, at i dette blogindlæg, benyttes begrebet ”gerningsmand” uanset om der er tale om voldtægt eller ej, men i alle de tilfælde, hvor der er en beskyldning herom. Begrebet ”offeret” bruges om vedkommende, som påstår, at der har været begået en voldtægt, uanset om det er tilfældet eller ej.

    Hvad er voldtægt?

    Straffelovens § 216 bestemmer i dag, at voldtægt er, når man tiltvinger sig et samleje ved at bruge vold eller trussel om vold eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Af straffelovens § 225 fremgår det videre, at § 216 også gælder med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

    Med ordet ”vold” i § 216 menes der alle former for vold. Der kan f.eks. både være tale om vold, hvor offeret holdes fast, men også vold i ordets mere almindelige forstand, hvor offeret bliver slået eller lignende. Det er ligeledes voldtægt, hvis gerningsmanden truer offeret med vold eller andet.

    I den nuværende bestemmelse om voldtægt, er det også en overtrædelse af straffelovens voldtægtsbestemmelse, hvis offeret er i en tilstand, hvor vedkommende ikke har mulighed for at sige fra. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis offeret er meget beruset eller påvirket af stoffer. Det er uden betydning, om det er en tilstand, som offeret selv har hensat sig i, eller det er en tilstand, som gerningsmanden har bragt offeret i. Bestemmelsen gælder også selvom gerningsmanden og offeret er ægtefæller. Relationen mellem parterne er altså uden betydning.

    Hvad betyder den nye voldtægtsbestemmelse?

    Den 1. september 2020 blev regeringen og flere andre partier enige om en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Partierne er blevet enige om, at det skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker. Lovforslaget vil blive fremsat til oktober 2020, og er således ikke vedtaget på nuværende tidspunkt. Af enighedspapiret, som regeringen kalder det dokument, hvor de har beskrevet hensigten med den nye bestemmelse, fremgår det, at ”Den gældende voldtægtsbestemmelse forudsætter, at gerningsmanden har anvendt nærmere opregnede tvangsmidler, eller at offeret har været i en tilstand eller situation, hvor den pågældende har været ude af stand til at modsætte sig handlingen. Det vil sige, at der i dag ikke nødvendigvis vil være tale om voldtægt i tilfælde, hvor en person siger nej til samleje. Det skal ændres”.

    Det fremgår også af aftalen, at ”Det skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker”, og ”En samtykkebaseret voldtægtslovgivning balancerer hensynet til beskyttelsen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der anklages for voldtægt, idet uskyldsformodningen stadig er gældende”.

    Videre om selve samtykket fremgår det, at ”Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes på samme måde, som samtykke i øvrigt vurderes i strafferetten – helt uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering”.

    Alt det er der vist ingen, der kan være uenige i. Der skal to til en tango, og det skal der også til en seksuel handling. Er det kun den ene, der ønsker handlingen, så skal den ikke finde sted.

    Men kan bestemmelsen føre til, at flere skyldige bliver dømt, idet der fremadrettet ikke kun er tale om voldtægt, hvis der er brugt vold eller trussel om vold, eller offeret har været hensat i en tilstand, hvor vedkommende ikke har kunne sige fra, men der nu også er tale om voldtægt, hvis der ikke er givet et samtykke? Og gør bestemmelsen det ikke kun nemmere at få uskyldige dømt?

    Forskellen på den nuværende, og den formentlig nye bestemmelser er altså – i korte træk – at for at der i dag er tale om voldtægt, skal gerningsmanden have anvendt tvang ved at bruge vold eller trussel om vold, eller offeret skal have været i en tilstand, hvor vedkommende ikke har kunne sige fra over for samlejet. Med den nye bestemmelse er der tale om voldtægt, medmindre offeret har givet sit samtykke.

    Hvilken betydning får den nye bestemmelse fremadrettet?

    Når en ny lov indføres, har der forinden været omfattende undersøgelser af forholdene. Ekspertgrupper har været nedsat og er kommet med deres udtalelser til lovforslaget. Det har også været tilfældet med denne nye bestemmelse. Den nye voldtægtsbestemmelse er ikke vedtaget endnu, og derfor har domstolene selvsagt heller ikke haft mulighed for at afprøve bestemmelsen. Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, hvilken betydning den får. Vi kan gisne, kigge på tidligere erfaringer, og tage et kig på vores nabolande, som har indført lignede regler før os.

    Sverige indførte i 2018 en voldtægtsbestemmelse, som den, der nu ønskes indført i Danmark. Her kan man se, at flere bliver dømt for voldtægt, efter den nye bestemmelse er blevet indført. Det, vi på nuværende tidspunkt kan konkludere, er altså, at man i Sverige har fået flere dømte for voldtægt, selvom der fortsat er tale om et sparsomt grundlag for en sådan konklusion, idet loven også er ganske ny i Sverige.

    Men hvis vi lægger til grund, at den nye bestemmelse giver flere dømte i Danmark, så er målet med bestemmelsen jo opfyldt – eller er den? Er det de rigtige, der bliver dømt, og er det blevet nemmere for det egentlige offer at bevise overgrebet?

    Hvad er problemet ved den nye bestemmelse?

    Som nævnt tidligere, så ved vi ikke, om der overhovedet er et problem med den nye bestemmelse. Som sagt rejser ny lovgivning ofte lige så mange spørgsmål som svar. Jeg kan dog allerede få øje  på to forhold, hvor jeg ikke kan se, at den nye bestemmelse løser udfordringerne.

    Som tidligere nævnt, så skal der med den nye bestemmelse være et samtykke. Det er jo også rimeligt nok. Men hvordan skal det bevises, om der har været et samtykke eller ej? I dag fremgår det af den nuværende voldtægtsbestemmelse, at der skal være anvendt vold. Er det tilfældet, så er det ikke så svært at bevise (selvom det kan påstås, at volden f.eks. er sket under en frivillig akt). Hvis der ikke er anvendt vold, så skal der være anvendt trussel om vold. Det kan være sværere at bevise, da der så ikke er noget fysisk bevis. Der kan også opstå nogle bevismæssige problemer, hvis offeret fastholder, at vedkommende var ude af stand til at give sit samtykke.

    Der er efter min vurdering en bevismæssig udfordring i den nye bestemmelse. Det har muligvis ikke været hensigten med den nye bestemmelse, at den skulle løse den bevismæssige udfordring. Af erklæringen fra regeringen fremgår det, at ”regeringen ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder”, og ind til videre nævnes der ikke noget om det bevismæssige. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis man også forsøger at løse det problem.

    I Danmark sker det med den nuværende lovgivning, at (oftest) kvinder voldtages, men det kan ikke bevises, fordi der ikke har været brugt vold, og det ikke kan bevises, at gerningsmanden har truet med at bruge vold. Fra en svensk avis nævnes dette eksempel: ”Nogle kvinder går med en gruppe mænd til en efterfest. En af mændene er meget fuld og gør tilnærmelser over for en af kvinderne, som afviser ham. Senere falder kvinden i søvn på en sofa, men vågner ved at manden, der er nøgen, rører ved hende. Han fjerner hurtigt hendes bukser og trænger ind i hende med sin penis. Han støder tre til fire gange, trækker sig ud og efterlader kvinden på sofaen. Hun har afvist ham flere gange tidligere. Men på sofaen når hun ikke at protestere, før det er overstået”. Efter de nye svenske regler blev manden dømt. Samtykket manglede. Efter de gamle svenske regler, ville manden ikke være blevet dømt.

    Tilfældet vil formentlig blive det samme i Danmark med den nye bestemmelse, men kvinden har stadig ingen garanti for, at det kan bevises, at hun ikke har givet sit samtykke.

    En anden udfordring, som den nye bestemmelse ikke løser, og som heller ikke er løst med den nuværende bestemmelse, er mere kontroversiel. Men der findes et mørketal for, hvor mange der bliver uskyldig dømt for voldtægt. Og det mørketal vil formentlig blive højere med den nye bestemmelse. Det er et mørketal, som dækker over de (oftest) mænd, som bliver uskyldig dømt. Hvor kvinden frivilligt har deltaget i en seksuel akt, men efterfølgende påstår, at det er voldtægt. I dag, hvor der i princippet skal være vold eller trussel om vold involveret, er det lidt nemmere at bevise en mands uskyld, selvom det ikke sjældent sker i dag, at mænd bliver dømt på kvindens forklaring om, at hun følte sig tvunget til den seksuelle handling. Med den nye bestemmelse bliver det nu også nemmere for den kvinde, der vil anklage en uskyldig mand, fordi det nu kræver, at hun blot ikke skal have givet sit samtykke. Der er et mørketal i den forbindelse, og selvom det ikke er lige så populært at råbe højt om, så er det et faktum, at det også er forfærdeligt at blive uskyldig dømt.

    Jeg ser ikke, at den nye bestemmelse løser det bevismæssige problem, hverken i den ene eller den anden situation.

     

    Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

    Roskilde den 18.  september   2020.

    SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

    Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

      Dit navn (skal udfyldes)

      Din e-mail (skal udfyldes)

      Telefon nr.

      Din besked

      Skal dine venner også læse dette indlæg?

      Så del det med dit netværk

      Kan en medarbejder fyres under sygdom?

      Kan en medarbejder fyres under sygdom?

      En medarbejder kan som udgangspunkt altid opsiges. Det er dog ikke altid sikkert, at det kan gøres uden omkostninger for arbejdsgiveren. Hvis en medarbejder fyres uden en lovlig/saglig grund, så kan arbejdsgiveren risikere at skulle betale erstatning og/eller godtgørelse.

      Hvornår kan en medarbejder så fyres?

      Hvis du vil fyre en medarbejder på grund af sygdom, så er der som sagt flere betingelser, der skal være opfyldt. For det første, så skal medarbejderen have været sygemeldt i en længere periode. Hvad der er en længere periode, afhænger dog også af flere omstændigheder, herunder ansættelsestidens længde. Hvis medarbejderen har været ansat i mange år, så kan denne periode være længere end ellers. Dette vil fremgå af ansættelseskontrakten eller en overenskomst. Hvis sygemeldingen skyldes en arbejdsskade, så kan perioden også være længere.

      Det er også et krav, at medarbejderens fravær giver problemer for arbejdsgiveren i forhold til driften. Hvis arbejdsgiveren nemt kan erstatte den syge medarbejder, f.eks. ved at omstrukturere, så skal arbejdsgiveren først benytte sig af den mulighed. Der skal altså være tale om driftsmæssige udfordringer.

      Herudover er det et krav, at medarbejderens sygdom skal betyde, at medarbejderen ikke kan genoptage sit arbejde inden for kort tid. Hvis en medarbejder kun har været ansat under 1 år, gælder der ikke de samme krav.

      Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

      Det klare udgangspunkt er, at sygdom er lovligt forfald og derfor ikke er en lovlig begrundelse for, at du kan opsige en medarbejder. En virksomhed kan dog naturligvis ikke i længden leve med en medarbejder, som er syg, hvorfor der er nogle regler, der gør, at man alligevel kan komme af med den syge medarbejder. Der er heller ikke noget forbud mod at fyre en medarbejder, mens denne er syg, hvis fyringsgrundlaget er et andet end selve medarbejderens sygdom.

      Hvad er 120-dags-reglen?

      Når en ny medarbejder ansættes, så kan der skrives i ansættelseskontrakten, at arbejdsgiveren har mulighed for at opsige medarbejderen med 1 måneds varsel, hvis medarbejderen har været væk på grund af sygdom i 120 dage eller mere.

      Det er imidlertid ikke altid lige nemt at regne sig frem til, hvornår de 120 dage er gået. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan de 120 dage optælles, og hvad der kan tælles med. En medarbejders hele sygedag optælles som en hel dag. Er medarbejderen kun væk en halv dag, så tæller denne halve dag med som en halv dag. Hvis medarbejderen har været syg en fredag, og igen den følgende mandag, så må man kunne forvente, at medarbejderen også har været syg lørdag og søndag, hvorfor disse dage også kan tælles med. Det samme gælder for helligdage. Ønsker man at opsige en medarbejder efter vedkommende har haft 120 sygedage, så er det vigtigt, at opsigelsen afleveres umiddelbart i tilknytning til de 120 dage.

      Kan arbejdsgiveren kræve en lægeerklæring?

      Når en medarbejder melder sig syg, så har arbejdsgiveren ikke krav på at vide, hvad den pågældende medarbejder fejler. Det er dog ikke det samme som, at arbejdsgiveren ikke kan kræve dokumentation for, at medarbejderen rent faktisk er syg. Arbejdsgiveren kan således kræve at få dokumentation fra læge om, at medarbejderen rent faktisk er syg – men altså ikke årsag til sygdommen. Er der tale om en længerevarende sygdomsperiode, så kan arbejdsgiveren i stedet bede om at få en varighedserklæring. En varighedserklæring er en erklæring, som medarbejderens læge udarbejder, og hvor det skal fremgå hvor lang tid lægen forventer der går før medarbejderen er klar til at komme tilbage på arbejdet igen. Det er arbejdsgiveren, der skal betale for varighedserklæringen.

      Under medarbejderens sygdom er det også muligt, at arbejdsgiverens og medarbejderen sammen udfylder en mulighedserklæring. En mulighedserklæring er en erklæring om, hvilket arbejde, som medarbejderen eventuelt kan udføre under sygdommen. Har medarbejderen f.eks. brækket sit ben, vil denne godt kunne sidde på kontor. Et brækket ben behøver altså ikke nødvendigvis at betyde, at medarbejderen skal være sygemeldt på fuld tid. Det samme gælder for en medarbejder, som er blevet sygemeldt med stress. I det tilfælde kan det også være en god ide for at få medarbejderen tilbage på arbejde, at man udarbejder en mulighedserklæring, hvor arbejdstiden langsom trappes op under hensyn til medarbejderens situation.

      Medarbejdere kan godt opsiges, mens denne er syg, hvis afskedigelsen i øvrigt er lovlig.

       

      Skrevet af Ronnie Varberg, advokat 

      Roskilde den 30.  juli   2020.

      SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

      Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

        Dit navn (skal udfyldes)

        Din e-mail (skal udfyldes)

        Telefon nr.

        Din besked

        Skal dine venner også læse dette indlæg?

        Så del det med dit netværk

        Hvorfor skal du have en entreprisekontrakt?

        Hvorfor skal du have en entreprisekontrakt?

        Drømmehuset kan ende som en katastrofe uden en ordentlig gennemarbejdet entreprisekontrakt.

        En entreprisekontrakt er en kontrakt, som kan indgås mellem en bygherre – det vil sige, den som skal have bygget et hus – og entreprenøren på den anden side – det vil sige den, der skal udføre byggeriet.

        Af entreprisekontrakten skal det blandt andet fremgår, hvilket arbejde der skal udføres, hvem der skal udføre det, hvor lang tid det skal tage (en tidsplan), og hvilke betingelser der skal gælde, hvis kontrakten ikke kan overholdes.

        En entreprisekontrakt er en af de vigtigste redskaber i forbindelse med et byggeri. Har man ikke en entreprisekontrakt, eller har man ikke en entreprisekontrakt, som er lavet til lige netop det pågældende byggeri, så kan byggeriet ende med at koste meget mere, end det var budgetteret til, og i værste tilfælde kan man ende med at have betalt for et helt hus, men hvor kun halvdelen af huset er bygget færdigt.

        Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

        Kan man bruge en standardkontrakt?

        Det korte svar er nej. Alle byggerier er forskellige, og det er vigtigt, at man udarbejder kontrakten til lige netop det projekt, som kontrakten skal bruges til. Der gælder altså det samme for en entreprisekontrakt, som der gælder for en lejekontrakt eller en ægtepagt. Alle situationer er forskellige, og det kan derfor ikke anbefales at bruge en standardkontrakt, selvom de kan hentes gratis på nettet.

        Det er vigtigt, at der i entreprisekontrakten er taget stilling til forskellige ting, så der ikke kommer unødige konflikter, fordi der ikke er lavet en ordentlig aftale. Det er derfor vigtigt, at kontrakten bliver så præcis som overhovedet muligt. Dette kan en standardkontrakt sædvanligvis ikke præstere.

        Herudover er der også et andet element, som også er grunden til, at vi anbefaler, at man får udarbejdet entreprisekontrakten af en professionel. I forbindelse med aftalens indgåelse, så vil der naturligvis være forhold, som man ikke er helt enige om. Entreprenøren vil af naturlige årsager have forhold med, som er til hans fordel. Det samme gælder for bygherren. Dette er der ikke noget mærkeligt ved. Sådan vil det altid være, når der er to parter, som ikke har fuldstændig ens interesser. Bygherren vil naturligvis gerne have arbejdet udført så billigt som muligt og bedst muligt. Entreprenøren vil naturligvis gerne tjene flest mulige penge på det og samtidig aflevere et ordentligt produkt. Derfor kan det ikke undgås, at der skal ske nogle forhandlinger, inden den endelige kontrakt er på plads. Det vil derfor altid være en fordel at have en professionel part med, som har prøvet det mange gange før og ved hvad det er, der er vigtigt.

        Hvad skal entreprisekontrakten indeholde?

        En entreprisekontrakt skal indeholde flere forskellige elementer, og nedenstående er ikke udtømmende. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste, da det som tidligere nævnt er forskelligt fra byggeri til byggeri.

        Entreprisekontrakten skal naturligvis indeholde forhold omkring parterne, og hvor stor entreprisesummen er.

        Herudover bør entreprisekontrakten indeholde en tidsplan. Denne vil som oftest være et tillæg til entreprisekontrakten. Når man har en tidsplan, så ved man også, hvornår byggeriet skal være færdigt. Det er vigtigt for, at man kan aftale betingelserne for dagbøder, og hvor store de skal være. Dagbøder i en entreprisekontrakt er til bygherrens fordel. Hvis der ikke er lavet en aftale om dagbøder, så kan bygherren kun få erstatning, hvis han kan bevise, at et eventuelt tab skyldes forsinkelse, og det kan være svært at bevise. På den anden side, så er det til entreprenørens fordel, hvis der i entreprisekontrakten ikke er aftalt noget om dagbøder.

        Det er vigtigt, at den, der udarbejder entreprisekontrakten, har et indgående kendskab til f.eks. AB 18. I entreprisekontrakten bør det nemlig aftales, hvilken rækkefølge de forskellige dokumenter skal tillægges af betydning. F.eks. kan det i nogle tilfælde være en fordel, hvis AB 18 på nogle punkter går forud for entreprisekontrakten, mens det ved andre punkter kan aftales, at entreprisekontrakten skal gå forud for AB 18. Udgangspunktet – hvis ikke andet aftales i kontrakten – er, at ingen dokumenter går forud for andre, og det er dermed meget vigtigt, at der tages stilling hertil i entreprisekontrakten.

        I entreprisekontrakten skal der også tages stilling til garantistillelse og acontobetaling. For en entreprenør, som har udført mange byggerier, så giver det måske sig selv, men både for en bygherre og for en mindre erfaren entreprenør kan der være faldgrupper i forbindelse med garantistillelsen og acontobetaling, som kan være svære at overskue. Bygherren kan brænde fingrene ved, at for meget af entreprisesummen bliver udbetalt for hurtigt, da en entreprenør så kan smutte, før arbejdet er færdiggjort, men pengene er betalt. På den anden side, så kan entreprenøren brænde fingrene, hvis ikke der er lavet en aftale om acontobetaling, så entreprenøren ikke kan betale sine underentreprenører til tiden. Det er derfor vigtigt at få professionel hjælp fra en, som har prøvet det mange gange før.

        Et andet vigtigt element som gerne skal fremgå af entreprisekontrakten, er forholdet omkring ekstraarbejder. Også her kan man komme galt afsted, hvis der ikke er lavet en god aftale. Det er vigtigt for bygherren at vide, hvad byggeriet kommer til at koste. Men det er lige så vigtigt for entreprenøren at være sikker på, at han får betaling for det ekstraarbejde, som han udfører. Har du brug for hjælp til en entreprisekontrakt – så klik her.

        Kan man blot underskrive typehusfirmaets entreprisekontrakt?

        Svaret er igen nej. Typehusfirmaernes kontrakt er udarbejdet af professionelle, og deres interesser ligger hos typehusfirmaet. Det er derfor absolut nødvendigt, at du får gennemgået entreprisekontrakten af en professionel, som varetager dine interesser. Det kan vise sig at være pengene værd, da der ofte er forhold i kontrakterne, der kan ændres til forbrugerens fordel.

        Ovenstående er blot nogle af de forhold, som skal fremgå af en entreprisekontrakt. Det er vores klare anbefaling, at entreprisekontrakten og rådgivning herom ikke er det, der spares væk i et dyrt byggeri. Du kan kontakte os her.

         

        Skrevet af Ronnie Varberg, advokat 

        Roskilde den 10.  juli   2020.

        SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

        Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

          Dit navn (skal udfyldes)

          Din e-mail (skal udfyldes)

          Telefon nr.

          Din besked

          Skal dine venner også læse dette indlæg?

          Så del det med dit netværk

          Hvad er nødværge?

          Hvad er nødværge?

          Nødværge er et begreb, som bruges i straffeloven. Af straffelovens § 13 fremgår det, at en handling, som er foretaget i nødværge, er straffri. Det betyder med andre ord, at hvis man har foretaget en kriminel handling, som man normalt ville blive straffes for, så straffes man ikke, hvis handlingen er foregået i nødværge. Eller med andre ord, hvis der er tale om, at den, der er blevet angrebet, selv har udført et angreb for at forsvare sig selv.

          Mange har gennem tiden påstået, at deres strafbare handling skete i nødværge, men der skal ganske meget til, for at man bliver straffri, fordi der var tale om nødværge.

          Som ordet nødværge siger, så handler det om at værge sig mod et angreb. Værge sig mod betyder ganske simpelt, at man gør modstand mod et angreb. Men det er ikke al modstand, som kan betegnes som nødværge. F.eks. er det ikke nødværge at slå en tyv ihjel, hvis han var i gang med at stjæle en liter mælk fra købmanden. Hvis tyven derimod, trak en pistol og skød efter købmanden, så er det en anden sag.

          Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

          Nødværge kan ikke bruges i den situation, hvor den pågældende har fremprovokeret angrebet for at komme til at udøve nødværge. Det samme gælder for politiets lovlige handlinger, da de ikke er uretmæssige angreb på en borger. Det er selvfølgelig en anden sag, hvis politiets handlinger ikke er lovlige.

          Hvornår kan man bruge nødværge?

          For at man kan anvende nødværge så skal det angreb, som man vil forhindre være påbegyndt eller være overhængende. Grunden til det er, at forsvarshandlingen skal være nødvendig. Hvis vi tager udgangspunkt i det tidligere eksempel med tyven og købmanden, så er det ikke nødvendigt at angribe tyven, hvis denne har truet med pistolen, og derefter er løbet væk. Købmanden kan ikke efterfølgende følge efter tyven for at udøve nødværge, da der ikke længere er en fare til stede. Det betyder altså, at når angrebet er afsluttet, så kan der ikke længere udøves nødværge.

          Hvilke angreb er nødværge?

          Hvis forsvarshandlingen er unødvendig, så er der ikke tale om nødværge. Det betyder også, at den mindst indgribende af flere mulige forsvarshandlinger skal vælges. Med andre ord så må købmanden ikke slå tyven ihjel for at forhindre, at han stjæler en liter mælk. Derimod er det anderledes, hvis købmanden for at redde sit eget liv slår tyven ihjel. Der er altså ingen grænse for forsvarshandlingen, hvilket betyder, at man i princippet kan blive straffri for at slå et andet menneske ihjel, hvis handlingen har været nødvendig for at redde sit eget liv. Men det er et krav, at det er absolut nødvendigt. Kunne man i stedet stoppe angrebet ved at slå overfaldsmanden bevidstløs, så er det ikke nødværge at slå ham ihjel.

          Hvad kan forsvares med nødværge?

          Man kan bruge nødværge til at forsvare et liv, legeme, ejendom eller andre interesser. Det er også muligt at bruge nødværge til at beskytte samfundsinteresser. F.eks. kan alle udøve nødværge over for en spion, der forsøger at slippe afsted med hemmeligheder om staten. Dette er nok ikke den mest almindelige form for nødværge.

          Det er også muligt for en tredjemand at blive straffri efter princippet om nødværge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en mand ser, at en kvinde er udsat for overfald, og i den forbindelse slår voldsmanden ned for at stoppe overfaldet.

          Eksempler på nødværge:

          ”En ung sømand var ombord på et skib ud for Venezuelas kyst, da han opdagede at skibet skulle smugle 4,4 tons kokain. Han blev lovet en stor sum penge for sin medvirkende. Det var helt sikkert, at han ville have meget svært ved at sige fra og derved ikke deltage i den kriminelle handling. Hvis han sagde fra, så var der grund til at frygte for hans liv. Sømanden gik fra bord, så snart det var muligt. Sømandens forsvar påstod, at sømanden ikke skulle straffes, da han ikke kunne undgå at udføre den strafbare handling. Dette var retten ikke enig i”.

          ”En ung sømand var ombord på et skib ud for Venezuelas kyst, da han opdagede at skibet skulle smugle 4,4 tons kokain. Han blev lovet en stor sum penge for sin medvirkende. Det var helt sikkert, at han ville have meget svært ved at sige fra og derved ikke deltage i den kriminelle handling. Hvis han sagde fra, så var der grund til at frygte for hans liv. Sømanden gik fra bord, så snart det var muligt. Sømandens forsvar påstod, at sømanden ikke skulle straffes, da han ikke kunne undgå at udføre den strafbare handling. Dette var retten ikke enig i”.

           

          Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

          Roskilde den 8.  juni   2020.

          SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

          Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

            Dit navn (skal udfyldes)

            Din e-mail (skal udfyldes)

            Telefon nr.

            Din besked

            Skal dine venner også læse dette indlæg?

            Så del det med dit netværk

            Hvem skal berigtige din bolighandel?

            Hvem skal berigtige din bolighandel?

            Der findes ingen regler i lovgivningen om, hvem der skal berigtige din bolighandel. Det er derfor op til dig som køber at vælge, hvem du ønsker rådgivning fra i forbindelse med indgåelse af købsaftalen og berigtigelsen af boligen.

            En rådgiver må, uanset om denne er advokat eller ejendomsmægler, rådgive både køber og sælger i samme handel.

            Som køber er det vigtigt at være opmærksom på, at ejendomsmægleren udelukkende varetager sælgers interesser. Ønsker du også, at nogle skal varetage dine interesser som køber, er det derfor en klar fordel at have sin egen advokat med i handlen.

            Den juridiske hjælp kan komme tre veje fra – en boligadvokat, en jurist eller en ejendomsmægler. Der er forskel, men hvem er mest kompetent?

            Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

            Fordelene ved en boligadvokat

            En bolighandel kan være indviklet og der er mange faldgruber, man skal være opmærksom på. En boligadvokat har de bedste forudsætninger for at guide og hjælpe dig igennem en bolighandel.

            I indgåelsen af en bolighandel vil man som oftest blive anbefalet at kontakte en boligadvokat. Dette er der god grund til, eftersom boligadvokaten hovedsageligt har specialiseret sig i køb af fast ejendom. En boligadvokat kan levere en fuld berigtigelse af din bolighandel.

            Som køber er det dit ansvar at sætte dig ind i de mange forskellige dokumenter som er tilknyttet bolighandlen. Med en boligadvokat til at hjælpe dig, overlades ansvaret til denne. Hvis noget skulle gå galt i handlen, er det din advokats ansvar. Det er advokatens lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker beløbet.

            Med et advokatforbehold får du mulighed for at springe fra købsaftalen – også selvom du har skrevet aftalen under. Et advokatforbehold er ikke altid en automatisk del af købsaftalen, hvorfor det er vigtigt at man sikrer sig, at et sådant er indføjet i aftalen.

            Med en boligadvokat ved din side i en bolighandel, kun du som køber derfor føle dig helt sikker.

            Juristen

            Titlen som jurist er ikke beskyttet, modsat en advokat. En jurist har uddannelsen som cand.jur., men har ikke fået bestalling som advokat. Dette kan ved en bolighandel byde på flere vanskeligheder.

            En jurist har ikke samme uddannelsesmæssige baggrund og specialisering i bolighandel som en advokat. I forlængelse heraf skal en jurist ikke løbende efteruddanne sig. Det skal en advokat, så den bedste rådgivning er sikret. Ansvarsforsikringen som en advokat skal have, er heller ikke et krav for en jurist, hvorfor denne ikke kan dække alt.

            Hvis noget går galt eller andet har givet anledning til at klage over juristen skal dette ske til de almindelige klageorganer, da Advokatklagenævnet kun er for advokater.

            En jurist vil af den grund være billigere end advokaten. Det kan dog i sidste ende blive en meget dyr omgang, hvis noget går galt.

            Ejendomsmægleren

            Som sagt er ejendomsmægleren sælgers mand. Nogle ejendomsmæglere tilbyder til trods herfor at udøve køberrådgivning.

            Selvom en ejendomsmægler er dygtig og kompetent inden for handel med fast ejendom, har denne ikke de samme forudsætninger for rådgivning af køber, som boligadvokaten har. Boligadvokatens specialisering gør denne mere kvalificeret til at give den bedste rådgivning til køber.

            På samme måde som en jurist har en ejendomsmægler ikke de samme klagemuligheder som en advokat. Spørgsmålet om forsikring kan ligeledes være kompliceret.

            En ejendomsmægler skal anbefales, når der er tale om salg af fast ejendom.

             

            Skal du købe bolig og har brug for en, der kan berigtige denne – falder det bedste valg derfor på advokaten. Her kan du læse mere om priser, advokatforbehold og køb af fast ejendom her.

             

            Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

            Roskilde den 8.  april   2020.

            SKAL DU BRUGE EN BOLIGADVOKAT ?

            Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

              Dit navn (skal udfyldes)

              Din e-mail (skal udfyldes)

              Telefon nr.

              Din besked

              Skal dine venner også læse dette indlæg?

              Så del det med dit netværk

              Arver samlevende automatisk hinanden?

              Arver samlevende automatisk hinanden?

              Tror du også, at I som samlevende automatisk arver efter hinanden, når I har boet sammen i mere end 2 år? Det gør man ikke.

              Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende automatisk arver efter hinanden, når de har boet sammen i to år. Dette er ikke tilfældet. Uanset hvor længe man har boet sammen og uanset om man har fælles børn, opnår man ikke derved arveret efter hinanden.

              Der kan opstå mange uforudsete udfordringer, når man vælger at indgå i et papirløst samliv. Vil I gerne sikre jer selv og hinanden, er det derfor en god idé at få oprettet et udvidet samlevertestamente.

              Vi har hos Retsadvokaterne gode kompetencer og forudsætninger for at kunne hjælpe jer med oprettelse af et forståeligt samlevertestamente.

              Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

              Ved køb af fast ejendom

              Hvis I køber fast ejendom sammen, vil det være en særlig god idé at oprette et udvidet samlevertestamente. Herved kan man undgå den uheldige situation, at længstlevende skal forlade det fælles hjem ved den anden parts død, fordi man ikke arver hinanden.

              Udvidet samlevertestamente

              Som samlevende vil I ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente langt hen ad vejen kunne stilles som ægtefæller. Betingelserne herfor er, at I har boet sammen i de seneste to år og har et fælles barn eller et på vej. Betingelserne skal dog alene være opfyldt på dødstidspunktet, så man kan sagtens oprette testamente inden betingelserne er opfyldt.

              Vælger I ikke at oprette et samlevertestamente, arver I ikke fra hinanden, selvom I opfylder betingelserne for at oprette testamentet. Det er derfor vigtigt at tage stilling til.

              Hvem går størstedelen af arven går til?

              Hvis førstafdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger, kan I ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente højest bestemme, at længstlevende skal arve 7/8 af førstafdødes formue. Det resterende er børnenes tvangsarv.

              Hvis ikke I opfylder betingelserne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente, er der stadig mulighed for at sikre hinanden gennem et gensidigt samlevertestamente. Her er ikke de samme fordele som ved et udvidet samlevertestamente. Et gensidigt samlevertestamente giver jer mulighed for, at indsætte hinanden som arvinger af alt, der ikke er tvangsarv. En samlever kan derved få op til 3/4 af afdødes formue, såfremt afdøde efterlader sig børn. Har afdøde ingen børn, kan den længstlevende samlever råde over hele formuen.

              Man skal være opmærksom på, at der skal betales boafgift af det ugifte samlevende arver efter hinanden, og man kan ikke sidde i uskiftet bo. Boafgiften ligger på 15 %, hvis samlivet (fælles bopæl) har varet i minimum to år.

              Hvis I ikke har et testamente, vil følgende arve:

              Ved en samlevers død, hvor intet testamente er oprettet og afdøde ikke efterlader sig børn, vil længstlevende intet få. Den afdøde samlevers formue vil gå til dennes forældre, eller søskende hvis forældrene er døde.

              Efterlader førstafdøde samlever sig børn (både børn fra et evt. tidligere forhold og/eller fælles børn med samleveren), er det disse børn, der i lige forhold deler alt, hvad den afdøde efterlader sig.

              Pensioner

              Ofte er den længstlevende samlever automatisk begunstiget til at modtage en forsikringssum eller pensionssum i tilfælde af den andens død, hvis I har haft fælles bopæl de seneste to år.

              Det er altid en god ide at kontakte jeres pensions- og/eller forsikringsselskab for at sikre jer, at I er indsat som begunstiget på hinandens pensioner.

              Er situationen den, at I ikke ønsker, at jeres samlever skal begunstiges, skal I aktivt ændre dette hos pensions- og/eller forsikringsselskabet, da jeres samlever ellers vil arve jeres pensioner og forsikringer.

              Vil du vide mere om, hvad der sker med din pension efter din død, kan du læse vores andet blogindlæg herom her.

               

              Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

              Roskilde den 8.  april   2020.

              SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

              Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                Dit navn (skal udfyldes)

                Din e-mail (skal udfyldes)

                Telefon nr.

                Din besked

                Skal dine venner også læse dette indlæg?

                Så del det med dit netværk

                Er Coronavirus force majeure? Og kan min virksomhed få erstatning?

                Er Coronavirus force majeure? Og kan min virksomhed få erstatning?

                Verden har forandret sig – nærmest hen over natten. Alle de planer, vi havde for de næste uger, er aflyst, og det er endnu uvist, hvor mange uger eller måneder, der går, før vi kan vende tilbage til en normal hverdag.

                Vi har allerede måttet acceptere, at planerne i påsken er aflyst, og vi venter spændt på at få at vide, om vi også kan se frem til aflyste festivaler, rejser i sommerferien og aflyste sommerfester.  Men hvem skal betale, når vi ikke kan komme afsted på den sidste skiferie i påsken eller årets festival bliver aflyst? Er det forbrugeren eller arrangøren? Og skal musikerne betales, selvom de ikke skal spille på festivalen?

                Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

                Hvad er force majeure?

                Force majeure er en betegnelse, som betyder ”større styrke”. Force majeure bruges ofte i kontrakter, som beskriver en hændelse, som ingen af parterne kan være skyld i, som f.eks. usædvanlige vejrforhold eller krig. Udgangspunktet er, at hvis en ferierejse bliver aflyst på grund af en force majeure situation, så er rejseselskabet, hvor rejsen er bestilt, normalt ikke erstatningsansvarlig over for feriegæsterne.

                Hvis en aftale eller en kontrakt, f.eks. ved et byggeri, indeholder en bestemmelse om force majeure, så vil det komme an på en konkret fortolkning, hvad der hører ind under force majeure. Hvis kontrakten ikke indeholde nogen bestemmelse om force majeure, så skal det undersøges nærmere, da det så vil afhænge af, hvilken form for kontrakt, der er tale om. Hvis det er en kontrakt, som hører under dansk ret, så er der en generel regel om at force majeure gælder.

                Er Covid-19 en force majeure-situation?

                Man kan ikke som udgangspunkt konkludere, at Covid-19 er en force majeure-situation. Det kommer altså an på en vurdering af den kontrakt, der er indgået, f.eks. at det af kontrakten fremgår, at en epidemi er en force majeure-situation. Hvis der ikke fremgår noget specifikt om force majeure, har det betydning, hvilket område kontrakten omhandler – rejser, byggerier, koncerter osv.

                Der findes formentlig mange kontrakter i Danmark, som ikke har overvejet vigtigheden af begrebet force majeure, da vi i Danmark heldigvis ikke er vant til force majeure-situationer. Vi skal nok vænne os til, at det bliver anderledes i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at man overvejer om de kontrakter, som man formentlig anvender igen og igen, skal have en gennemgang, så kontrakten bliver mere specifikt omkring f.eks. epidemier.

                Kan min virksomhed få erstatning for en aflyst ordre på grund af Covid-19?

                Hvis vi konkluderer, at Covid-19 ikke er en force majeure-situation, er det næste spørgsmål, hvem der så skal betale for f.eks. den manglende ordre hos murermesteren.

                For at kunne have mulighed for erstatning, er det nødvendigt, at den der ønsker erstatningen, kan bevise, at tabet skyldes Covid-19. Kan det ikke bevises, så stopper undersøgelsen af spørgsmålet allerede her.

                Kan den erstatningssøgende bevise, at aflysningen skyldes Covid-19, så kan man gå videre. Hernæst er det vigtigt, at den, der har lidt et tab, ikke selv har været skyld i tabet. Hvis murermesteren mister en ordre, fordi han selv er sat i karantæne, så er det klart, at han ikke kan få erstatning fra den kommune, hvor han skulle have bygget en mur, eller repareret et badeværelse. Det er også klart, at hvis murermesteren ikke kan udføre ordren, fordi hans svende er blevet syge på grund af Covid-19, men det kan dokumenteres, at svenden er blevet smittet på arbejdspladsen, fordi murermesteren ikke har overholdt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at så kan murermesteren heller ikke få erstatning fra den kommune, hvor ordren skulle lægges.

                Rigtig mange mennesker påføres et tab i disse dage på grund af Covid-19, og Staten er allerede i gang med at hjælpe de virksomheder, som rammes at de forskellige tiltag. Det fremgår også af den epidemilov, som vi har i Danmark, at det kan besluttes, at hvis nogen påføres et tab, så kan vedkommende have ret til erstatning. Men det er altså et krav, at man kan dokumentere, at de foranstaltninger, der er sat i værk på grund af Covid-19, er skyld i ens tab.

                 

                Skrevet af Ronnie Varberg, advokat 

                Roskilde den 27.  marts   2020.

                SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

                Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                  Dit navn (skal udfyldes)

                  Din e-mail (skal udfyldes)

                  Telefon nr.

                  Din besked

                  Skal dine venner også læse dette indlæg?

                  Så del det med dit netværk

                  Lønmodtagere og virksomheders retsstilling under Corona-virussen (Covid-19)

                  Lønmodtagere og virksomheders retsstilling under Corona-virussen (Covid-19)

                  I erhvervslivet er der stor usikkerhed forbundet med Coronavirussen, og dette gælder både for virksomheder og de ansatte.

                  På Finansministeriets hjemmeside kan man finde nogle fakta ark, som indeholder en række tiltag omkring virksomheders muligheder for at udskyde betaling af f.eks. moms og A-skat og AM-bidrag.

                  Fakta arkene finder du her:

                  https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/nye-initiativer-til-at-holde-haanden-under-danske-arbejdspladser

                  På hjemmesiden www.coronasmitte.dk kan man finde en lang række informationer omkring Coronavirussen og konsekvenserne ved denne.

                  Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

                  De nyeste tiltag kan findes på følgende side: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-nyt-fra-myndighederne.

                  For virksomhedsejere kan følgende link/side give informationer omkring muligheden for opnåelse af lønkompensation, som alternativ til afskedigelse. https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/midlertidig-loenkompensation-for-loenmodtagere-paa-det-private-arbejdsmarked-/eba83819-a5c6-4967-8c04-eae3cee2973d/

                  Ifølge hjemmesiden gælder lønkompensationen for alle private virksomheder, med mindst én ansat. Vilkårene kan herudover læses på guiden på linket.

                  Selve trepartsaftalen fremgår af følgende link: https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/03/endelig-aftale.pdf

                  Det er Retsadvokaternes anbefaling, at man ikke uden juridisk rådgivning bryder funktionærretlige ansættelsesaftaler med henvisning til Coronavirussen, idet denne ikke umiddelbart medfører juridisk grundlag for at ophæve en sådan ansættelsesaftale. Det kan ikke udelukkes, at der efter omstændighederne kan foretages afskedigelser med henvisning til Coronavirussen, men denne vurdering må bero på en konkret vurdering af situationen.

                  Der kan opstå en række usikkerheder omkring mulighederne for at afbøde konsekvenserne ved denne sundhedskrise, og mulige økonomiske krise. Der er opstået spørgsmål omkring såvel virksomhedernes, som de ansattes rettigheder i denne situation.

                  Spørgsmål for de ansatte kunne være, ”kan jeg bare uden videre fyres og sendes hjem uden løn”, ”kan jeg blive tvunget til at afholde ferie” osv. For de offentligt ansatte er det besluttet, at disse hjemsender på fuld løn, jf. pressemødet med statsministeren.

                  I det private erhvervsliv er der for de fleste virksomheders vedkommende ikke den økonomiske mulighed, og derfor er spørgsmålene mange. Kan vi sende folk hjem med/uden løn, kan vi pålægge vores medarbejdere at afholde ferie, hvad hvis de ikke har restferie osv.

                  I første omgang skal det bemærkes, at der er forskel på timelønsansatte og funktionærer, da timelønsansatte ofte kan afskediges med forholdsvis kort varsel, dog oftest med 14 dages varsel. Herudover er langt de fleste ansat efter overenskomst, hvor arbejdsmarkedets parter allerede er godt i gang med at indgå aftaler omkring masseafskedigelser, hjemsendelse eller andre ordninger. Der er blandt andet indgået en ny trepartsaftale, hvorefter virksomhederne kan få lønkompensation fra staten, hvis de hjemsender medarbejderen i stedet for at foretage masseafskedigelser. Der er tiltag, hvorefter man kan lave en ny  arbejdsfordeling. Der er beslutning om, at der er straks refusion af løn til syge medarbejdere, hvis fraværet er begrundet i smitte med Coronavirus eller en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne om hjemmeophold af de pågældende medarbejdere.

                  Der opstår spørgsmål om varsel vedrørende afholdelse af restferie, og spørgsmålet er her, om restferie skal varsles i henhold til reglerne i ferieloven, hvoraf fremgår, at restferie normalt skal varsles med 1 måneds varsel. Der syndes dog i arbejdsgiverorganisationer at være bred enighed om, at der med Coronavirussen er tale om en nødsituation, hvorfor restferie, feriefridage og afspadsering af virksomheder kan varsles til afholdelse med dagsvarsel. Dette følger blandt andet af Dansk Erhvervs hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/coronavirus—10-sporgsmal-og-svar/

                  I forhold til afskedigelse af medarbejder som følge af Coronavirus, så følger det af funktionærlovens afskedigelsesregler, at man kan opsige en medarbejder, hvis opsigelsen er rimelig begrundet i enten virksomhedens eller den ansattes forhold. Det vil sige, at en virksomhed efter omstændighederne kan opsige en medarbejder, hvis der f.eks. er svigtende ordretilgang eller på anden vis er driftsmæssige årsager til afskedigelsen. Selve afskedigelsen skal følge almindelige opsigelsesregler, herunder med det varsel den ansatte i henhold til kontrakten eller funktionærloven er berettiget til. Der ses på nuværende tidspunkt ikke at være politiske tiltag, som medfører en smidigere adgang til at afskedige funktionæransatte med f.eks. et kortere varsel, som følge af den driftsmæssige situation virksomhederne er i som følge af Coronavirussen.

                  De politiske tiltag synes dermed ikke på nuværende tidspunkt at tilgodese funktionærtunge virksomheder med lønninger på noget over kr. 23.000.

                  Retsadvokaterne står til rådighed med rådgivning omkring ovennævnte forhold, herunder i forhold til de ansættelsesretlige problemstillinger, der er opstået og vil opstå i kølvandet på Coronavirussen. Se hvordan vi kan hjælpe dig her.

                   

                  Skrevet af Ronnie Varberg, advokat 

                  Roskilde den 16.  marts   2020.

                  SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

                  Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                    Dit navn (skal udfyldes)

                    Din e-mail (skal udfyldes)

                    Telefon nr.

                    Din besked

                    Skal dine venner også læse dette indlæg?

                    Så del det med dit netværk

                    Ny aftale om lejeboliger – er det slut med § 5,2-lejemål?

                    Ny aftale om lejeboliger – er det slut med § 5,2-lejemål?

                    Partierne på Christiansborg har længe diskuteret, hvorvidt de såkaldte § 5,2 lejemål fortsat skulle bestå. Skulle bestemmelsen ændres? Skulle den fastholdes i dens oprindelige form? Eller skulle den helt udgå. Nogen har talt for, andre har været imod.

                    Nu er der så kommet en ny aftale, hvor regeringen, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet har indgået en aftale, som forventes at træde i kraft til sommer 2020.

                    Hvad aftalen går ud på, vil jeg i det følgende forsøge at beskrive ud fra de oplysninger, som vi har på nuværende tidspunkt.

                    Ny dom Højesteret vedrørende samværschikane

                    Hvad er et § 5, stk. 2-lejemål, inden ændringerne træder i kraft?

                    Hvis du har en lejebolig, hvor huslejen er fastsat efter omkostningsbestemt leje. Det vil sige en beboelsesejendom med mere end 6 beboelseslejemål, og hvor huslejen fastsættes efter et omkostningsbestemt budget. I de ejendomme, kan man udleje en lejlighed til en højere leje end den omkostningsbestemte leje efter lejelovens § 5, stk. 2 (heraf navnet § 5, stk. 2-lejemål). Dette kan ske, hvis lejemålet er gennemgribende moderniseret, hvorefter huslejen kan fastsættes efter det lejedes værdi. Det vil sige, at lejen kan fastsættes efter, hvad der er gældende i samme område for et tilsvarende lejemål i kvalitet og størrelse.

                    Hvad betyder den nye aftale?

                    Den nye aftale har 5 punkter. Disse 5 punkter har til formål at ændre den eksisterende § 5, stk. 2 på flere væsentlige områder. Disse 5 punkter vil jeg gennemgå i nedenstående:

                    • Spekulantstop

                    Partierne vil forhindre, at store investeringsfonde opkøber ejendomme i særligt København, forbedre dem, og efterfølgende udlejer dem efter § 5, stk. 2. Partierne bag aftalen er af den opfattelse, at det har skruet lejepriserne væsentlig op.

                    Det vil man forhindre ved at indføre en karensperiode på 5 år. I den periode må en udlejer gerne forbedre lejemålet, men udlejer må ikke hæve huslejen på grund af forbedringerne, før de 5 år er gået, og lejemålet lejes ud igen.

                    Herudover indføres et grønt incitament, som betyder, at karensperioden bortfalder, hvis udlejeren hæver ejendommens energiklasse med mindst 3 niveauer, eller foretager energiforbedringer for mindst 3.000,00 kr. pr. m2.

                    Før en udlejer går i gang med forbedringerne, så skal huslejenævnet besigtige ejendommen, hvis udlejer efterfølgende vil fastsætte huslejen efter § 5, stk. 2.

                     

                    • Grønt energikrav

                    I dag er det således, at en ejendom mindst skal have energimærke D, hvis udlejer skal forbedre ejendommen og efterfølgende fastsætte lejen efter § 5, stk. 2.

                    Med den nye aftale kommer det fremover til at være således, at hele ejendommen skal have energimærke C før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2, eller ejendommen skal hæves 2 niveauer før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2.

                     

                    • Huslejebremse

                    Af den nuværende § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven fremgår det, at ”ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi…”

                    Med den nye aftale vil ordet ”væsentligt” udgå af bestemmelsen. Det vil fremadrettet få den konsekvens, at huslejen i et forbedret lejemål ikke må overstige det lejedes værdi, hvorimod den i dag ikke må overstige det lejedes værdi ”væsentligt”. I praksis vil det altså betyde, at huslejen i forbedrede lejemål ikke kan fastsættes så højt, som det er tilfældet i dag.

                     

                    • Styrkelse af lejerne

                    Partierne bag aftalen er af den opfattelse, at problemet med udlejere, som chikanerer deres lejere for at få dem til at flytte, er så omfattende, at en lovændring er nødvendig. Derfor fremgår det af den nye aftale, at det skal forbydes en udlejer at tilbyde lejer penge for at flytte.

                    For at styrke lejerne, så skal der oprettes et register, hvor lejeniveauerne fremgår. Det besluttes samtidigt, at når huslejen skal sammenlignes med et andet lejemål, så skal det være et lejemål, som allerede er prøvet af huslejenævnet.

                    Videre så fastsættes der også et krav om, at en afgørelse om et lejemåls husleje, skal afleveres til samtlige lejere i ejendommen.

                    Andelsboliger

                    Valuarvurderede andelsboligforeninger vil som udgangspunkt blive påvirket af initiativerne, fordi de er vurderet som en privat udlejningsejendom. Med henblik på at sikre, at initiativerne ikke har negative konsekvenser for andelsværdierne, er partierne blevet enige om at give mulighed for at fastholde valuarvurderingerne nominelt. Fastholdelsen gælder tidsubegrænset og vil omfatte valuarvurderinger foretaget inden lovforslagets ikrafttrædelse. Der indføres en overgangsordning således, at allerede igangsatte større ombygningsprojekter kan indregnes i valuarvurderingen. For de foreninger, der benytter den offentlige vurdering som værdiansættelsesprincip, kan en ændring af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven også have konsekvenser, når det offentlige vurderingssystem er klar til at vurdere disse.

                    Andelsboligforeninger, der anvender den offentlige vurdering, vil som udgangspunkt ikke blive påvirket af ændringen af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven på nuværende tidspunkt, da vurderingen er fastholdt frem til de nye vurderinger. De nye vurderinger forventes endvidere generelt at ligge højere end de gamle, så når der foretages nye offentlige vurderinger, vil konsekvenserne af ændringer af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven antageligt ikke have større effekt. Men også her gives der mulighed for tidsubegrænset at anvende de gamle vurderinger, hvis den gamle vurdering f.eks. er højere og denne i stedet ønskes anvendt. Parterne er herudover enige om, at karensperioden ikke skal gælde ved omdannelsen fra andelsboligforening til udlejningsejendom. Andelsboligforeninger friholdes herved for værditabet som følge af karensperioden. For at modvirke et utilsigtet øget pres på andelsboligforeningerne til frivillig opløsning på baggrund af uopfordrede købstilbud fra investorer, der ønsker at omdanne andelsboligejendomme til udlejningsejendomme, lovfæstes normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til forslag om foreningens opløsning. Parterne noterer sig, at andelsboligernes værdi alene påvirkes af det øgede energikrav, som udgør det første af en række initiativer i den indsats, der forventes gennemført på boligområdet som led i en kommende klimahandlingsplan. De øvrige initiativer i aftalen vil efter Transport- og Boligministeriets vurdering ikke påvirke andelsboligernes værdi. Parterne er enige om at drøfte forholdene for andelsboligerne på ny, hvis der senere skulle vise sig utilsigtede konsekvenser, herunder at andelsboligforeninger skulle komme i økonomiske vanskeligheder som følge af ændringerne. Parterne lægger vægt på, at andelsboliger fortsat skal være et billigt alternativ til ejerboliger. Parterne noterer sig i den forbindelse, at Finanstilsynet i en vejledning præciserer, hvad der skal forstås ved passende egenfinansiering, herunder at kravet til egenfinansiering udgør 5 pct. af ejendommens værdi ved stiftelse af en andelsboligforening. Parterne er endvidere enige om, at der nedsættes et udvalg med relevante myndigheder og andre interessenter på området med henblik på at gennemgå mulige ændringer af finansieringsreglerne for andelsboliger. Udvalget afrapporterer ultimo 2020. Herudover er parterne enige om at ændre lejelovens regler om tilbudspligt, så det ikke er muligt at omgå reglerne om tilbudspligt ved at placere ejendommen i et selskab. Herved sikres det, at lejerne får mulighed for at udnytte den tilbudspligt, som de har krav på i henhold til lovgivningen.

                    Konklusion

                    Jeg har svært ved at se, hvordan det såkaldte spekulantstop og energikravet skal forhindre de store kapitalfonde i at opkøbe boliger i København. Det samme gør sig gældende ved den såkaldte huslejebremse. Med de nye regler er det netop kun de pengestærke investeringsfonde, der vil have råd til at opkøbe ejendomme og i istandsætte dem. Derimod vil den mindre udlejer ikke længere have råd til at forbedre boligen. Det kan godt være, at dette vil betyde, at huslejeniveauet ikke stiger, men det vil samtidig også betyde, at udlejningsejendommene ikke længere blive forbedret, hvilket hverken er til gavn for lejer, udlejer eller miljøet. Det er min klare opfattelse, at formålet ikke rammes med denne aftale.

                    Det fremgår af den indgåede aftale, at ”Det skaber utryghed for lejerne, som ikke føler sig velkomne i eget hjem, når udlejere tilbyder penge for at flytte. Det skal derfor forbydes, at udlejere må tilbyde lejere penge for at opsige eller fraflytte deres lejemål”. Som repræsentant for udlejer, har jeg langt flere gange oplevet, at lejer selv har efterspurgt penge for at fraflytte et lejemål. Det er således min opfattelse, at udfordringen slet ikke ligger hos udlejer, men derimod hos lejer. Det er min opfattelse, at problemet er, at nogle lejere ser sit snit til at få en pose penge med sig, når lejemålet skal fraflyttes. Særligt hvis der er opstået en tvist mellem lejer og udlejer, og lejer af den grund ikke længere har lyst til at bo i lejemålet, så er det min opfattelse, at lejer ganske ofte ser sit snit til at få penge ud af udlejer. Som det er formuleret i aftalen, så skal det forbydes, at ”udlejer tilbyder penge”. Det fremgår ikke af aftalen, at det forbydes lejer at modtage penge. Det må vi se nærmere på, når selve lovteksten bliver fremlagt.

                    Jeg vurderer videre, at det bliver en udfordring, at man som udlejer nu kun kan bruge sammenlignelige lejemål, hvor huslejen allerede er fastsat af huslejenævnet. I forvejen er det yderst vanskeligt at finde lejemål at sammenligne med, og det vil kun blive mere besværligt for udlejer at finde sammenligningslejemål med den nye aftale.

                    Som en endelig konklusion er det min vurdering, at man endnu engang har formået at sammensætte en lejelov, som styrker lejernes forhold. Det er bestemt ikke min holdning, at lejerne skal behandles urimeligt eller stilles dårligere, men fakta er, at lejerne allerede med den nuværende lovgivning er langt bedre stillet end udlejer, og med den nye aftale bliver forholdet mellem lejer og udlejer kun ringere. Der bliver således et endnu større skel mellem parterne – i lejres favør. Man kunne argumentere for, at dette var rimeligt, når udlejer er en velhavende kapitalfond, men virkeligheden er, at denne lov gælder både for de store kapitalfonde og udlejeren, som kun har et hus, som han lejer ud. Der er stor forskel på disse to typer af udlejere. Og særligt for sidstnævnte kan den nye aftale få vidtgående konsekvenser.

                     

                    Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

                    Roskilde den 9.  februar   2020.

                    SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

                    Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

                      Dit navn (skal udfyldes)

                      Din e-mail (skal udfyldes)

                      Telefon nr.

                      Din besked

                      Skal dine venner også læse dette indlæg?

                      Så del det med dit netværk

                      Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 – Cvr 40988963