Blog

Forældrekøb – Det er nu, hvis du vil overdrage lejligheden til dit barn

Forældrekøb – Det er nu, du skal overdrage lejligheden til dit barn, inden det er for sent

De nye regler omkring offentlig ejendomsvurdering er på vej. Trods tidspunktet for, hvornår de kommer, ikke er klart endnu, så ved vi, at de kommer i 2019 – om det er i 1. halvår eller 2. halvår ved ingen p.t.

Mange forældre har igennem tiden købt en lejlighed, hvor deres børn bor, da det var muligheden for at hjælpe dem, da de skulle flytte hjemmefra eller lign. Det har i mange år været fordelagtigt for barnet.

Salgspriserne på ejerlejligheder i København er samtidig næsten dobbelt så høje som den offentlige vurdering.

SKAT har af samme grund valgt at lave et nyt system, som medfører nye offentlige ejendomsvurderinger. Det forventes, at de vil træde i kraft i 2019.

Forældrekøb

Hvis det er forældrenes plan, at barnet skal overtage forældrekøbslejligheden til en gunstig pris og samtidig at spare en masse i skat, så er tiden inde nu, til at den overdragelse skal ske.

Ifølge de nuværende regler må man sælge et forældrekøb til sine børn til 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering. Den gældende ejendomsvurdering er fra 2011. Som markedet er nu, betyder det, at børnene kan købe lejligheden af deres forældre til langt under markedsværdien.

Normalt skal forældre betale skat af gevinsten ved salg af forældrekøb. Det kan i nogen grad undgås ved at benytte 15 procent reglen og sælge til sit barn. Her bør man dog rådføre sig med sin revisor.

Ved børnenes senere salg af lejligheden, skal børnene heller ikke betale skat af avancen fra salget, hvis de selv har boet i lejligheden.

De nye offentlige ejendomsvurderinger forventes at stige særligt på lejligheder, fordi vurderingerne p.t. er op til 400 procent under niveau.

Samtidig er det angiveligt besluttet, at når den nye skattereform implementeres, vil muligheden for at sælge til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 % forsvinde helt.

Det er derfor ikke lige meget, hvorvidt man som forældre sælger nu eller i 2019, når de nye vurderinger er kommet. Det nu man skal sørge for at overdrage lejlighederne, hvis man ønsker at udnytte fordelen i de nuværende regler.

Hos Retsadvokaterne har vi stor erfaring med ejendomshandler, herunder salg fra forældre til deres børn.

Man kan i forbindelse med familieoverdragelser lave et gældsbrev, således at børnene låner pengene til at købe lejligheden af forældrene. Dette dokument kan årligt nedskrives med det skattefri gavebeløb, som man kan give til sine børn.

Det er dog vigtigt, at der udarbejdes korrekt gældsbrev, som nedskrives korrekt hvert år for at undgå gaveafgiften.

Vi har hos Retsadvokaterne udviklet særlige ”pakker” til forældre, som vil overdrage forældrekøbslejligheder til deres børn.

Der skal som minimum udarbejdes et skøde, som skal tinglyses i forbindelse med overdragelsen. Samtidig skal børnene betale en tinglysningsafgift til staten, som beregnes ud fra købsprisen.

Hvis I ønsker, at låne jeres børn pengene til købet, så skal der udarbejdes et gældsbrev, således at det ikke anses for at være en gave. Man kan oprette et rentefrit famillielån via et gældsbrev.

Nogle familier ønsker at få udarbejdet en let købsaftale, som indeholder vilkårene for overdragelsen. Det er ikke et krav, at der udarbejdes en købsaftale, men hvis I ønsker det, kan vi også bistå med udarbejdelse af dette aftaledokument.

Alt efter hvilken løsning I ønsker, så kan vi hos Retsadvokaterne hjælpe jer med overdragelsen.

Priser kan ses på vores hjemmeside: Priser.

 

Skrevet af Christina Monefeldt, advokat

Roskilde den 7.  august 2018.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT TIL ET FORÆLDREKØB?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Fejl og mangler ved fast ejendom

FEJL OG MANGLER VED FAST EJENDOM

Det er en stor investering at købe fast ejendom. Hvordan kan man som køber sikre sig, inden man køber en ejendom? Hvis man har købt og finder en mangel, hvad skal man så gøre? Hvad dækker en ejerskifteforsikring egentlig? Alt dette er beskrevet nedenfor, så det bliver lettere for dig at agere i forbindelse med et boligkøb eller en mangelsag.

At købe en ejendom er oftest en stor investering. Mangler ved en købt ejendom kan ødelægge enhvers økonomi, da man i værste tilfælde kan ende med at skulle bygge et nyt hus uden mulighed for at låne pengene, da de allerede er lånt i den oprindelige ejendom.

Det er derfor vigtigt, at man som køber ved, hvad ens retstilling er i forhold til sælger og andre i handlen, hvis der konstateres mangler på ejendommen.

Før købet:

Det er altid en god ide at være på forkant. Det betyder i en ejendomshandel, at man får gennemgået handlens dokumenter af en advokat og får gennemgået ejendommen af en byggesagkyndig.

Ved at få alt dette gennemgået, kan man i højere grad undgå overraskelser.

I en ejendomshandel er der typisk 400-700 sider, som du skriver under på at have læst og forstået. Det er disse dokumenter, som din boligadvokat gennemgår med dig, så du ved, hvad du reelt køber.

Mange købere er af den opfattelse, at en tilstandsrapport viser alt på ejendommen. Det er ikke tilfældet. Det er vigtigt at vide, at en tilstandsrapport alene er en visuel gennemgang, og at den byggesagkyndige kan ikke foretage destruktive indgreb. Han må heller ikke flytte indbo for at se standen af f.eks. gulvet nedenunder.

Det er altid lettere, at håndtere evt. forhold inden man er bundet af handlen end efter.

Efter købet:

Har man først købt en ejendom, og overtaget nøglerne, opstår spørgsmålet om, hvem der skal betale for udbedringen.

Spørgsmålet kan ikke besvares med en sætning. Det hele afhænger af retsstillingen – altså hvilke regler der gælder for dette køb. Lov om forbrugerbeskyttelse anvendes, hvis der laves tilstandsrapport, el-installationsrapport og tilbud fra sælger om ejerskifteforsikring.

Nedenstående gennemgang er derfor delt op i, hvorvidt lov om forbrugerbeskyttelse har fundet anvendelse eller ej i forbindelse med købet.

Uden at man dog med sikkerhed kan sige hvilke typer ejendomme, som er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse er hovedreglen, at huse, ideelle anparter mv. er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse, hvorimod lejligheder ikke er omfattet.

Der gælder særlige regler for andelslejligheder, hvorfor man bør søge rådgivning hos en advokat, hvis man har en mangel i en andelsbolig.

Men før man kan tale om regelsæt, er det vigtigt at vide, hvad en mangel er i juridisk forstand.

Hvad er en mangel?

Man har som køber kun mulighed for, at gøre et krav gældende mod sælger eller andre, hvis der er en mangel. En mangel skal være retlig relevant for, at man kan gøre krav gældende.

Et godt eksempel er et nedslidt tag. Det, at et tag er nedslidt og skal udskiftes, er ikke i sig selv en mangel. Det skal ses i forhold til tagets alder. Hvis taget svarer til et tag af den pågældende alder, er det ikke nødvendigvis en mangel.

En mangelsbedømmelse skal altid tage udgangspunkt i, hvad der er aftalt, og hvad der er oplyst i forbindelse med købet. Et hul i taget kan derfor ikke i sig selv gøre, at der er tale om en mangel i juridisk forstand.

Det betyder også, at det faktum at noget er slidt eller i stykker i de flestes øjne er lig med en mangel ikke er det i juridisk forstand. Det kommer an på, hvorvidt tilstanden svarer til aftalen og hvad man med rimelighed kan forvente i forhold til bygningens alder og anvendelse.

Det er en vigtig forskel at holde sig for øje.

Hvis lov om forbrugerbeskyttelse ikke finder anvendelse:

Er der ikke udarbejdet tilstandsrapport mv. i forbindelse med handlen, således at lov om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse, er det de gamle regler, før lov om forbrugerbeskyttelse blev indført, som finder anvendelse.

Det betyder, at sælger som udgangspunkt har ansvar i 10 år. Dog kan sælger alene gøres ansvarlig på to grundlag.

Sælger kan enten pålægges at betale en erstatning, hvis sælger kendte eller burde kende til manglen eller har givet en garanti. Sælger kan også blive pålagt at give et forholdsmæssigt afslag, hvis manglen medfører en værdiforringelse af ejendommen.

Man bør dog være opmærksom på, at praksis i disse sager har en mindstegrænse, for så vidt angår forholdsmæssige afslag. Det betyder, at der skal være mangler for 3-5% af købesummen, hvis manglen medfører, at ejendommen er ulovlig, som kan udløse et myndighedspåbud.

Ved mangler, som medfører afgørende funktionssvigt og for andre mangler, er mindstegrænsen svarende til en udbedringsudgift på 8-10% af den kontante købesum. Det betyder ved en købesum på 2 mio. kr. skal manglernes udbedring overstige minimum 160.000 ved andet end ulovligheder, som kan udløse myndighedspåbud.

Ved afslag er det ikke nødvendigt, at køber beviser, at sælger kendte eller burde kende til manglen. Det er alene nødvendigt ved erstatning. Dog skal man uanset afslag eller erstatning huske, at der altid skal ske fradrag for den forbedring man får i forbindelse med udbedringen. Det betyder, at hvis man skal lave et nyt gulv og river et ældre gulv op, så får man ikke alle omkostninger dækket, da man får et nyere gulv. Den forbedring skal man som køber selv betale for, ligesom hvis man selv valgte at skifte gulvet.

Hvis loven om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse:

Lov om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse, når sælger inden købet har fremlagt en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring samt erklæret at ville betale halvdelen af ejerskifteforsikringspræmien for 5 år, som sælger har tilbudt. Det betyder kort sagt, at sælger ikke er ansvarlig for mangler på ejendommen.

Almindeligvis uden denne lov ville sælger have ansvar for mangler i 10 år efter ejendommen er solgt.

Hvis sælger har givet garanti, så er sælger dog fortsat ansvarlig for mangler ved disse forhold. Hvis sælger har udvist grov uagtsomhed – det er typisk, hvis man har fortiet kendte mangler ved ejendommen – kan sælger også ifalde ansvar, uanset lov om forbrugerbeskyttelse er anvendt.

Udgangspunktet er derfor, at sælger ikke kan gøres ansvarlig, når lov om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse.

Det er her, at køber har en mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring for at minimere sin risiko. Hvis ikke man tegner en ejerskifteforsikring, kan man som udgangspunkt ikke gøre krav gældende mod sælger og har heller ingen forsikring. Det betyder, at man som køber selv bærer risikoen for forhold på ejendommen, uanset de ikke er nævnt i tilstandsrapporten.

Dog kan man i nogle tilfælde gå mod den byggesagkyndige, men det kræver oftest, at den byggesagkyndige på sin visuelle gennemgang kunne se forholdet.

Ejerskifteforsikring – hvad dækker den?

Hvis køber har tegnet en ejerskifteforsikring, kan den i nogle tilfælde dække. Dette kræver dog, at manglen er en del af dækningen på ejerskifteforsikringen.

Man bør dog være opmærksom på, at der er en selvrisiko på en ejerskifteforsikring. Ligeledes er der forskel på den dækning, man har valgt.

En standard ejerskifteforsikring dækker skader, skjulte fejl og mangler, som var til stede inden overtagelsen af ejendommen, og som enten er forkert beskrevet eller slet ikke nævnt i tilstandsrapporten, og som anmeldes i forsikringsperioden. Man kan oftest vælge standard ejerskifteforsikring i 5 eller 10 år. Ulovlige el- og vvs-installationer dækkes af standard ejerskifteforsikringen. En standard ejerskifteforsikring dækker kun forhold i bygningen. Det betyder, at alt udenfor soklen og murene ikke er dækket.

Derudover dækker ejerskifteforsikringen kun, hvis ikke andre forsikringer dækker (f.eks. husforsikringen).

Hos nogle selskaber kan man vælge en udvidet dækning. Den har typisk en løbetid på 10 år og dækker udover standarddækningen også ulovlige kloak- og stikledninger på grunden, forhold ved grunden, der medfører en væsentlig skade på beboelsesbygningen og forurening på grunden i visse tilfælde. Derudover kan en udvidet dækning dække ulovlige forhold i indretningen af boligen, hvis forholdet var ulovligt ved opførelsen.

Et ulovligt forhold kan være et tag, som ikke er opført lovligt. Tegner man alene en standard ejerskifteforsikring er et ulovligt tag uden skader dermed ikke dækket af ejerskifteforsikringen. Det kræver, at der er sket en skade, og at forholdet ikke var nævnt i tilstandsrapporten. Med en udvidet ejerskifteforsikring er muligheden for dækning større, da det alene er en betingelse, at taget var ulovligt opført på tidspunktet, hvor taget blev opført. Der skal således ikke være sket en skade som betingelse for dækning.

Der er en mangel på min ejendom – hvad gør jeg?

Når du har opdaget manglen på ejendommen, er det vigtigt, at du kontakter en advokat. Her kan I sammen gennemgå de muligheder, som du har.

Derudover skal sælger og evt. andre ansvarlige have oplysning om, at der er fundet en mangel.

Næste skridt er bevissikring. Bevissikring betyder, at det oftest er nødvendigt med et syn og skøn, hvis ikke parterne kan blive enige om en forligsmæssig løsning hurtigt.

Det er meget vigtigt, at manglen under ingen omstændigheder udbedres, førend bevissikring er sket. Man skal være helt sikker på, at der ikke foretages yderligere bevissikring, førend man udbedrer. Billeder er i denne forbindelse meget ofte ikke nok til at bevissikre.

Hvis du har en ejerskifteforsikring, skal de ligeledes kontaktes, så de kan sende en taksator ud på ejendommen.

Ved kontakt til en advokat kan du konkret blive rådgivet om, hvad processen bør være i din sag, således at du håndterer din mangel på bedst mulig vis.

Hos Retsadvokaterne tilbyder vi altid et rådgivningsmøde, hvor vi gennemgår din sag og sammen gennemgår næste skridt i sagen samt omkostningerne herved. På den måde får du rådgivning om, hvad du kan gøre overfor sælger eller et forsikringsselskab, men samtidig hvilke økonomiske omkostninger det har for dig forventeligt.

Du betaler selv for det indledende rådgivningsmøde, men vi rådgiver dig om omkostningerne fremadrettet samt undersøger mulighederne for dækning af omkostningerne ved sagens førelse fremadrettet i forhold til retshjælpsforsikring og evt. fri proces.

Du finder mere information om emnet her.

Skrevet af Christina Monefeldt, advokat

Roskilde den 30. maj 2018

SØGER DU EN ADVOKAT TIL AT RÅDGIVE DIG?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Forældrekøb
BOPÆLSRETTEN – HAR DET OVERHOVEDET NOGEN BETYDNING?

BOPÆLSRETTEN

BOPÆLSRETTEN – HAR DET OVERHOVEDET NOGEN BETYDNING?

Når to mennesker går fra hinanden, så skal alt mellem dem deles. Det kan være svært nok, at dele villaen og bestikket, men når det kommer til børnene, så er det straks langt mere kompliceret. Her er det nemlig vores følelser, der spiller ind, og vi kan derfor have svært ved at se, hvad det er, der er bedst for barnet. I langt de fleste tilfælde kan det være lige så godt at bo hos far, som hos mor, og derfor bliver det pludselig de mindste ting, der spiller ind, og det er ikke sjældent, at en regulær kamp går i gang.

Lovgiverne prøver jævnligst at lovgive, så disse kampe mellem forældrene, ikke er nødvendige, men der er endnu ingen, der har fundet den gyldne nøgle. Børnene er stadig taberne, når forældrene ikke kan finde en løsning.

Så hvis man ikke kan blive enige om, hvor børnene skal bo, og når det ene hjem, kan være lige så godt som det andet, så er det værd at sætte sig ind i, om det overhovedet har en betydning, hvem der er bopælsforælder.

Forældrekøb

FORSKELLEN PÅ FORÆLDREMYNDIGHED OG BOPÆL

Her ville alle problemer jo være løst, hvis jeg kunne skrive, at det i bund og grund er ligegyldigt, om børnene bor hos mor eller far. Sådan er det desværre ikke, og derfor vil jeg gennemgå, hvilke forskelle der er på at være bopælsforælder og samværsforælder. Først skal vi dog have nogle begreber på plads.

Udgangspunktet er, at alle forældre har fælles forældremyndighed, medmindre at der er så højt et konfliktniveau, at det vurderes, at det ikke er til barnets bedste, at forældrene sammen skal tage beslutningerne for barnet.

Når der er fælles forældremyndighed, skal forældrene f.eks. være enige om følgende:

  • Væsentlige medicinske indgreb
  • Skolevalg, og videreuddannelse (kan forældrene ikke blive enige om skole, så skal barnet indmeldes på distriktsskolen)
  • SFO
  • Risikobetonet fritidsaktiviteter
  • Flytning til udlandet
  • Navnevalg
  • Religion
  • Pas

 

Derimod kan bopælsforælderen alene tage beslutninger om f.eks. følgende:

  • Flytning inden for landets grænser
  • Valg af daginstitution
  • Almindelige fritidsaktiviteter, når barnet er hjemme

 

Der kan kun være en bopælsforælder. Den anden forælder vil være samværsforælder. Det gælder også selvom barnet bor lige meget hos begge forælder.

HVORFOR HAR DET BETYDNING, HVOR BARNET BOR?

Der hvor, bopælsretten er mest indgribende, er hvor barnet skal bo. Bopælsforælderen kan nemlig vælge, at flytte fra den ene ende af landet til den anden, uden samværsforælderens accept. Vil man som bopælsforælder flytte med barnet, har man pligt til at varsle flytningen 6 uger før man flytter. Hvis samværsforælderen ikke vil acceptere flytningen, så kan man rette henvendelse til Statsforvaltningen, og anmode om, at få bopælen.

Statsforvaltningen vil så gå ind og vurdere, hvad der vil være bedst for barnet – at flytte med bopælsforælderen, eller flytte hjem til samværsforælderen, som så bliver bopælsforælderen. Vil Statsforvaltningen ikke ændre bopælen, så kan samværsforælderen indbringe sagen for Retten. Det betyder længere ventetid, og bopælsforælderen kan i mellem tiden være flyttet med barnet. Er bopælsforælderen først flyttet med barnet, og er barnet startet i en ny skole eller institution, så er det klart, at der skal mere til før Retten beslutter, at barnet skal bo hos samværsforælderen, og derved igen flytte bopæl og skole/daginstitution.

I Statsforvaltningens/Rettens vurdering af, hvorvidt barnet skal have bopæl hos samværsforælderen, indgår også, hvor meget barnet og samværsforælderen har haft af samvær. Jo mindre samvær, jo mindre chance for, at få bopælen – som udgangspunkt.

Herudover vil man høre barnet om, hvad barnet helst vil. Jo ældre barnet er, og kan give udtryk for egen holdning, jo mere betydning for det – som udgangspunkt.

Alle sager vurderes efter et skøn, og ingen sager er ens, hvorfor ovenstående er udgangspunktet, men ikke altid, sådan det falder ud, hvorfor hver enkel sag må vurderes individuelt.

Men ikke kun ved flytning har det betydning, hvem der har bopælsretten. Også i hver dagen har det betydning. Det er klart, at jo mere samvær samværsforælderen har med barnet, jo mere indflydelse. Men som samværsforælder har man altid den frygt, at samværet kan blive sat ned, hvis ikke det fungerer. Det er nemlig bopælsforælderen, der skal have barnet mest, eller mindst lige så meget, som samværsforælderen – ellers bytter rollerne.

Jo mindre samvær der er mellem samværsforælderen og barnet, jo mindre indflydelse. Har samværsforælderen kun samvær med barnet hver anden weekend, så er det klart, at det er bopælsforælderen, som er nærmest til at tage beslutningerne i dagligdagen. Udgangspunktet er, at bopælsforælderen tager de beslutninger, der skal tages, når barnet er hjemme, og samværsforælderen tager de beslutninger, der skal tages, når barnet er på samvær. Hvis barnet så kun er på samvær hver anden weekend, så giver det sig selv, at det er bopælsforælderen, der tager de fleste beslutninger, da barnet er mest hos bopælsforælderen.

Det har derfor stor betydning, hvor barnet har bopæl, særligt hvis forældrene har svært ved at samarbejde. Det er dog altid til alles bedste –særligt til barnets bedste – at forældrene selv finder en løsning. Uanset om man er bopælsforælder eller samværsforælder, om man har del i forældremyndigheden eller har forældremyndigheden alene, så har alle børn ret til begge forældre, og man skal derfor så vidt muligt forsøge at samarbejde, medmindre det er helt umuligt.

Hos Retsadvokaterne kan vi hjælpe dig i sager vedrørende forældremyndighed og barnets bopæl, se mere her.

Skrevet af Cecilie mieth, advokat

Roskilde den 14. januar 2018

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Advokat Cecilie Mieth -Retsadvokaterne Roskilde
Cecilie Mieth Advokat - Retsadvokaterne i Roskilde.

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

HVORFOR FÅ KØBERRÅDGIVNING VED KØB AF BOLIG – KØBSAFTALEN ER JO STANDARD?

HVORFOR FÅ KØBERRÅDGIVNING VED KØB AF BOLIG –

KØBSAFTALEN ER JO STANDARD?

I vores hverdag som advokater møder vi ofte købere, som henvender sig, når boligen er købt, og de har problemer af den ene eller anden art.

Oftest bunder problemerne i, at de ikke i forbindelse med købet fik den rette rådgivning.

Mange købere ser ejendomsmæglernes købsaftaler og konstaterer – hvilket også er rigtigt – at det er en standardaftale.

En ejendomshandel, hvilket er betegnelsen for køb af bolig, består ikke kun af en købsaftale.

Købsaftalen er alene en forklaring på processen i ejendomshandlen fra start til slut, altså hvem skal gøre hvad og hvornår – her tænkes bankerne, køberne, sælgerne, ejendomsmægleren og evt. advokaten.

En ejendomshandel består af købsaftalen og en masse dokumenter. Typisk er der mellem 300-600 siders dokumenter, som er en del af den aftale, man som køber underskriver.

Forældrekøb

HVAD BESTÅR KØBERRÅDGIVNING AF?

Det er meget forskelligt hvad køberrådgivning består af, da der er mange forskellige faggrupper, som påtager sig det erhverv. Jurister kan rådgive, folk uden juridisk baggrund kan rådgive, ejendomsmæglere kan rådgive købere, hvis de ikke repræsenterer sælger i samme handel og advokater kan rådgive osv.

Produktet køberrådgivning har derfor meget forskelligt indhold.

Den største forskel er ansvaret for rådgivningen. Ejendomsmæglere og advokater er alle dækket af en ansvarsforsikring, hvilket betyder, at man som køber har et sted at henvende sig, skulle der ske rådgivningsfejl.

Andre køberrådgivere er ikke forpligtet til at være ansvarsforsikret.

Hos Retsadvokaterne består køberrådgivning af gennemgang af alle handlens dokumenter – det er altså alle 300-600 sider. Herefter afholdes der et møde med klienterne – dette sker typisk telefonisk i dag, men i enkelte tilfælde, hvor køberne ønsker det, holdes fysisk møde på kontoret.

Vi sikrer bl.a., at køber er vidende om de essentielle forhold på boligen – det kan være alt fra tidligere opståede skader på boligen til de kommende udgifter.

Bolig er ikke noget, som vi køber hver dag, og det bliver derfor aldrig en standardvare på hylden, som man kan købe uden rådgivning.

Derudover er hver bolig forskellig, hvorfor det er vigtigt nøgternt at gennemgå alle forhold i boligens dokumenter.

At købe bolig er en proces med mange parter indblandet. Vi hos Retsadvokaterne tager os af det nødvendige arbejde i sagen – rådgivning om alle handlens facetter, udarbejdelse af skøde, samt tinglysning heraf og udarbejdelse af refusionsopgørelse mv. Det kan du læse mere om her.

EJERSKIFTEFORSIKRING – HVAD ER DET?

Ejerskifteforsikring er kun en mulighed på de boliger, hvor huseftersynsordningen finder anvendelse og har været brugt i forbindelse med handlen.

Huseftersynsordningen er sælgers mulighed for ved salg at fraskrive sig en del af sit 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler på boligen.

Almindeligvis har man som sælger ansvar i 10 år efter salget af en bolig for skjulte fejl og mangler. Derfor lavede man lovgivningsmæssigt reglerne om huseftersynsordningen, så man som sælger kan fraskrive sig en del af dette ansvar.

Huseftersynsordningen kan alene anvendes på visse boliger, hvilket bl.a. gør, at landbrugsejendomme ikke er omfattet. Oftest bruges huseftersynsordningen på villaer, ideelle anparter og rækkehuse.

Man kan godt bruge huseftersynsordningen på lejligheder, men gør det oftest ikke, da det koster mange penge at få udarbejdet tilstandsrapport og el-eftersyn i lejligheder, da hovedejendommen mv. også skal gennemses. Derfor er der oftest ikke mulighed for at tegne ejerskifteforsikring på lejligheder.

Huseftersynsordningen – og dermed sælgers mulighed for at fraskrive ansvar – er betinget af, at der er udarbejdet tilstandsrapport, el-eftersyn, og at sælger tilbyder at betale halvdelen af den billigste ejerskifteforsikring til køber.

En ejerskifteforsikring dækker visse skjulte fejl og mangler, hvor årsagen til skaden relaterer sig til sælgers ejertid. Modsat en husforsikring, som dækker skader, hvor årsagen relaterer sig til et forhold i købers ejertid.

Eksemplet kan være en skade i kælderen på grund af manglende vedligeholdelse fra sælger af et rør, der giver en rørskade, vil som udgangspunkt være dækket af en ejerskifteforsikring. Derimod vil en stormskade på ejendommen i købers ejertid være en sag for husforsikringen. Man bør derfor som køber tegne hus- og ejerskifteforsikring, således at man er dækket ind uanset årsagen til skaden.

TILSTANDSRAPPORT OG EL-EFTERSYN ER FINT – HVAD SKAL JEG SÅ MED EN EJERSKIFTEFORSIKRING?

Tilstandsrapport og el-eftersyn er udarbejdet af byggesagkyndige, som har meget forskellige baggrunde. Det betyder, at de kan være tømrere, arkitekter eller ingeniører mv. af uddannelse – det gør naturligvis, at deres fokus er på forskellige områder i boligen.

Statistikkerne hos Ankenævnet for Forsikring viser da også, at der er klager over ejerskifteforsikringsselskabernes manglende dækning af skader – dvs. det viser også, at der er forhold, som anmeldes til ejerskifteforsikringen efter, at man har købt en bolig.

Tesen er, at 25 % af alle, der køber bolig, har brug for en ejerskifteforsikring.

Derudover bør man overveje, inden man underskriver eller senest inden advokaten godkender handlen, at få gennemgået ejendommen med sin egen byggesagkyndige. Det giver mulighed for at se boligen med ”køberøjne”, hvor I som købere kan få rådgivning om boligens stand, og hvor I skal være opmærksomme, men også om jeres fremtidsplaner for boligen kan lade sig gøre.

Processen som køber har mange step, og man kan let miste overblikket. Alle steps går meget hurtigt, hvorfor man skal holde tungen lige i munden.

Retsadvokaterne er altid klar til at hjælpe dig med dit køb, herunder rådgivning om boligen.

For at vi kan hjælpe dig i din bolighandel er det vigtigt, at der er et advokatforbehold i købsaftalen. Det giver jer samtidig en mulighed for at skrive under med forbehold, så I uden omkostninger til sælger eller ejendomsmægler kan trække jer ud af handlen, hvis der er forhold i boligen, som gør, at I ikke ønsker at købe alligevel, eller vi rådgiver jer til ikke at købe boligen.

Skrevet af Christina Monefeldt, advokat

Roskilde den 13. januar 2018

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT TIL KØBERRÅDGIVNING?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

HVAD KAN EN BISTANDSADVOKAT HJÆLPE DIG MED?

Hvad er en bistandsadvokat?

En bistandsadvokat er en advokat, som repræsenterer ofret. Har du været udsat for en forbrydelse af en særlig karakter, så er du berettiget til en bistandsadvokat. I mange sager, er det politiet, som skal orientere dig om, at du er berettiget til en bistandsadvokat, og i andre typer sager så skal du selv gøre politiet opmærksom på, at du ønsker din egen advokat. Politiet kan give dig nogle forslag til, hvem du skal vælge, men du må altid selv bestemme, hvem det skal være. Har du først ladet politiet vælge en for dig, så kan du altid vælge en anden. Det kan være en god ide selv at vælge din bistandsadvokat, så du kan sikre dig, at det er en advokat, som du føler dig tryg ved, og I sammen har en god kemi.

Forældrekøb

Hvad hjælper bistandsadvokaten med?

Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

Bistandsadvokaten er din advokat, hvis du har været udsat for en bestemt type forbrydelse. Når der er begået en forbrydelse efter straffeloven, så vil anklagemyndigheden (politiet) bestemme, om der skal rejses sigtelse mod vedkommende, som har begået forbrydelsen. Den sigtede får sin egen advokat. Denne advokat hedder en forsvarer.

Bistandsadvokaten skal hjælpe dig igennem hele sagen. Du kan altid ringe til din bistandsadvokat med spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med sagen. Egentlig er du ikke part i sagen, selvom det er dig, der har været udsat for en forbrydelse, men derimod er du vidne. Bistandsadvokaten hjælper dig også i retten, hvis du skal ind og vidne i retten. Din bistandsadvokat kan også hjælpe dig med at nedlægge navneforbud, så dit navn ikke kommer frem i sagen. Det er også bistandsadvokaten, som vil forsøge, at den sigtede føres ud af retten, når du skal vidne, hvis der er tale om bestemte typer af forbrydelser. Alt det skal du tale med din bistandsadvokat om, og i fællesskab finder I ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Det er også bistandsadvokaten, som hjælper dig med at søge erstatning. Er du offer for en forbrydelse, så kan du meget vel være berettiget til erstatning, og det er det, som din bistandsadvokat vil hjælpe dig med.

Hvis man har været udsat for en forbrydelse, så er det klart, at man er meget nervøs for, hvad der skal ske i det videre forløb, og derfor kan det være til stor hjælp, at du har en bistandsadvokat, som er din advokat. En som kun varetager dine interesser.

Advokat tvangsfjernelse
Cecilie Mieth Advokat

Hvem har ret til en bistandsadvokat?

Hvis du har været udsat for voldtægt eller en anden alvorlig seksualforbrydelse, så får du helt automatisk en bistandsadvokat. Hvis du ikke har fået en advokat, så skal du spørge efter det, fordi det er din ret. Det er dog dit eget valg, om du vil have en, men det er klart en fordel og et tilbud, som du skal tage imod.

Har du været udsat for vold, så kan du også have ret til en bistandsadvokat, men her skal du selv spørge efter en. Politiet kan hjælpe dig, men du kan også altid ringe til Retsadvokaterne, og så kan vi hjælpe dig. Det er Retten, der bestemmer, om du har ret til at få en bistandsadvokat.

Hvad koster en bistandsadvokat?

En bistandsadvokat er gratis for dig. Det betyder, at du ikke har nogen udgifter til advokaten, hvis Retten beslutter, at du har ret til en advokat. Søger du en gratis bistandsadvokat, så kan du læse mere her.

Tak for din opmærksomhed.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 15. maj 2017

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

Den 1. januar 2018 får vi en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det er meningen, at det skal give ægtefæller bedre muligheder og mere frihed til at indrette sig, som hver enkelt ønsker det.

For at forstå de nye regler, så vil jeg gennemgå de nuværende regler, for at give et bedre overblik over de nye regler.

I dag er det sådan, at ægtefæller har forsørgerpligt over for hinanden. Hvis en ægtefælle tjener penge, og den anden ikke gør, ja så siger den nuværende lov, at så skal den ægtefælle, der tjener pengene, betaler for den anden ægtefælles underhold. Den nuværende lov siger også, at selvom man er ægtefæller, og har formuefællesskab, så ejer man ikke nødvendigvis sine aktiver sammen, ligesom man heller ikke er fælles om gælden. Dette er naturligvis anderledes, hvis man eksempelvis køber et hus sammen, og derved begge hæfter for gælden. Disse regler bevares også med den nye lov.

I dag er det også sådan, at man ved separation og skilsmisse skal dele de aktiver, som man har, hvis man ikke har oprettet en ægtepagt eller har modtaget en gave eller arv, hvor giveren har bestemt, at man har særeje. Ligeledes er det også sådan i dag, at pensioner som udgangspunkt ikke skal deles ved separation og skilsmisse. Også dette bevares med den nye lov.

Forældrekøb

Til gengæld så bliver det muligt at lave nogle forhåndsaftaler, som der ikke tidligere har været mulighed for. Med de nye regler bliver det muligt at aftale en sumdeling. Det betyder, at man kan aftale, at hele formuen skal være særeje på nær f.eks. 500.000 kr. Dette har ikke tidligere været muligt. Det bliver også muligt ved ægtepagt at aftale, at gælden skal tilhøre et bestemt aktiv, og derfor kunne trækkes fra i dette aktiv.

I dag skal man oprette en ægtepagt – en gaveægtepagt – hvis man vil give sin ægtefælle en gave, som ikke er en sædvanlig gave. Dette krav ophæves med den nye lov. Dog bliver det nemmere for kreditorerne at få omstødt en gave, hvis gaven står i misforhold til giverens økonomiske forhold, og det ikke kan bevises, at giveren fortsat var solvent, da gaven blev givet.

Når der bliver vedtaget en ny lov, så er der altid, inden loven træder i kraft og i den første tid efter, at loven er trådt i kraft, en del usikkerhed om, hvad den i virkeligheden kommer til at betyde i praksis. Dette er naturligvis også tilfældet med denne lov, og derfor vil det først være muligt at komme med en mere opfattende gennemgang i det nye år.

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 14 november 2017

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

TVANGSFJERNELSER I DANMARK ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

TVANGSFJERNELSER I DANMARK

ER IKKE NØDVENDIGVIS TIL BARNETS BEDSTE

Børn, der på et tidspunkt i deres liv har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig betydeligt dårligere end andre børn. Men skyldes det tiden i en belastet familie, eller den efterfølgende tid, hvor de er anbragt? Det findes der formentlig ikke et entydigt svar på, men fakta er, at det ikke fungerer. Vi bliver derfor nødt til at stoppe op og revurdere den måde hele systemet fungerer på, og slippe opfattelsen af, at anbringelse uden for hjemmet er den eneste løsning.

I gennem de seneste 10 år har man jævnligt kunne læse i medierne, at kommunerne satte ind med tvangsfjernelser alt for sent og alt for sjældent. Vi har hørt om Tønder-sagen og Brønderslev-sagen, hvor kommunerne blev underrettet om kummerlige forhold for børnene uden at gribe ind. Senest har vi kunne følge med i dokumentaren om Jørn, der som lille blev fjernet for åben skærm i dokumentaren for 20 år siden ”Er du mors lille dreng?”, og hvor vi nu i fortsættelsen kan følge ham i voksenlivet, og se, hvor galt det er gået ham. Det finder stadigvæk sted i stor stil – kommunerne underrettes af daginstitutioner, skoler, læger m.v. uden at handle. Først når det er for sent, og man ikke kan komme uden om, at en tvangsfjernelse er uundgåelig, gribes der ind.

Trods den store opmærksomhed, som medierne har givet tvangsanbringelsessagerne i Danmark, så er antallet af tvangsanbringelser fra 2014 til 2015 faldet med 7 procent[1]

Forældrekøb

Lad mig slå fast! Det kan nogle gange være det bedste for et barn, at mor og far ikke skal være alene om at varetage omsorgen for barnet. Men er det ensbetydende med, at det offentlige kan varetage omsorgsrollen bedre? Der er naturligvis tilfælde, hvor det er bedst for barnet, at mor og far slet ikke er i barnets liv. De sager findes naturligvis, og det er også de sager, som er interessante for medierne at fortælle os om. Men det vi ser og læser om i medierne, er ikke gennemsnittet af en familie, der for tvangsanbragt deres børn. Der findes også en stor gråzone, hvor mor og far ikke kan varetage omsorgen for barnet alene, men hvor mindre indgribende sanktioner end anbringelse ville være tilstrækkelige.

Det fremgår faktisk af loven, at anbringelse først kan komme på tale, hvis der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet med støtte.

Men bruges denne støtte i hjemmet så? Ja heldigvis, men efter min mening slet ikke i det omfang, som den burde. Tidligere på ugen læste jeg et blogindlæg i avisen.dk, hvor det fremgik, at kommunerne sender børnene hjem for et godt ord, for at spare penge. Det er bestemt ikke min oplevelse. Når først man er kommet ind i systemet, så er det meget svært som forældre, at gøre det godt nok til, at få sine børn hjem igen.

[1] Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2015

 Lidt baggrundsviden om en tvangsanbringelse

Hvis kommunen mener, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge

2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge

4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

– kan Børn- og Unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge tvangsanbringes uden for hjemmet.

Børn- og Unge-udvalget består at 2 politikere, 2 psykologer og 1 dommer.

Forældrene til barnet og børn over 12 år har ret til deres egen advokat, hvis salær betales af kommunen.

Får man ikke medhold i Børn- og Unge-udvalget, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og får man heller ikke medhold der, så kan sagen indbringes for byretten. Vil du læse mere om tvangsfjernelser af børn, så klik her.

Advokat tvangsfjernelse
Cecilie Mieth Advokat

Dokumentation for en anbringelse

Det er kommunens opgave at samle den dokumentation sammen, som er baggrunden for vurderingen af, om barnet skal anbringes. I nogle sager er materialet omfattende, men i en del sager er materialet sparsomt. Desværre betyder det ikke nødvendigvis, at Børn- og Unge-udvalget afviser tvangsanbringelsen. Nogle gange virker det som om, at det bare bliver kørt igennem uanset, hvilket materiale der er på sagen.

Tvangsfjernelser i Danmark er ikke nødvendigvis til barnets bedste

Og nu til sagens kerne. For ud over at statistikken viser, at det nærmest er umuligt at vinde en sag over kommunen i sager om tvangsanbringelse, så viser statistikken også, at det offentlige ikke nødvendigvis kan varetage opgaven. Det kan skyldes, at indsatsen kommer for sent, eller det kan skyldes, at indsatsen er mangelfuld. Eller en kombination af begge.

I 2015 udarbejdede Bodil Helbech Hansen en analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn[2]. Analysen og tallene er dybt foruroligende.

Af analysen fremgår det blandt andet, at

  • 40 % ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 % blandt ikke-anbragte børn)
  • 70 % har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig (21 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 6. er på førtidspension som 30-årige (2 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 5. er på kontanthjælp (5 % blandt ikke-anbragte børn)
  • Hver 4. mand har som 30-årig været i fængsel
  • Børn anbragt på institution klare sig generelt ringere end børn anbragt i familiepleje

Det offentlige løfter altså ikke opgaven. Børnene ender ikke med en voksentilværelse, hvor de tilnærmelsesvis sidestilles med andre. De fortsætter på kanten af samfundet. Den hjælp, som det offentlige mener, at de giver barnet ved at fjerne ham/hende fra forældrene, er ikke god nok. Og er det overhovedet det offentliges ansvar? Om ikke andet, så har de påtaget sig den.

Men er det forældrenes manglende omsorg i starten af barnets liv, der er skyld i, at barnets voksenliv bliver på kanten af samfundet? Eller er det måden vi tvangsfjerner på i Danmark? Vi ved fra studier på området, at børn kan blive skadet ved manglende omsorg allerede inden for de første leveuger. Så jo senere der sættes ind, jo mere skade kan der være sket. Det er naturligvis forskelligt fra sag til sag, men alt andet lige er det min påstand, at der absolut ingen grund er til, at man fjerner et barn fra dårlige forældre til dårlige anbringelser.

Men hvorfor gør vi det så fortsat på den måde? Er det fordi vi tror, at alt andet er bedre end dårlige forældre? Tror vi, at det at blive revet væk fra sine forældre, og anbragt på en døgninstitution med begrænset og skiftende personale er bedre, end det omsorgssvigt, som børnene måske udsættes for der hjemme? Tror vi, at børn på f.eks. 5 år, der får omsorg af forskellige pædagoger, der naturligvis også skal hjem til deres familie, er bedre end far og mor, der drikker?

Jeg klandrer ikke pædagogerne eller plejefamilierne. Jeg klandrer den måde, som vi fjerner børn på i Danmark, da jeg mener, at der er andre metoder, hvor familien som helhed kan få den nødvendige hjælp uden at børn og forældre skal skilles ad for enhver pris. For i alle andre sammenhæng, f.eks. i familieretten bliver forældrene tudet ørerne fulde med, at børn har ret til deres forældre. Det burde disse børn også have, så længe forældrene har en evne til at være forældre.  Og det har rigtig mange af de forældre, som får fjernet deres børn. Så længe det offentlige ikke kan stille med en bedre statistik end ovenfor anført, så burde man gribe problemstillingen helt anderledes an.

[2] ”Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn” af Bodil Helbech Hansen

Hvad er alternativet?

Jeg tror på, at der findes et alternativ, som kan vise sig at være bedre for børnene og langt bedre for samfundsøkonomien.

Lad os tage et eksempel. Magnus på 4 år har altid været meget fraværende fra sin børnehave. Hans sprog er dårligt, hans tøj er for småt, og da han starter i skole, har han også mange fraværsdage. Når han endelig er i skole, så har han ikke spist morgenmad og har ikke madpakke med. Når lærerne taler med ham, fortæller han, at han selv skal stå op, fordi mor sover længe, og der ikke er mad i køleskabet til madpakken. Lærerne sender den ene underretning efter den anden til kommunen, som inviterer mor til møder. Efter rigtig mange underretninger, og da Magnus er blevet 6 år, udarbejdes der undersøgelser på familiens udfordringer, og mors forældreevne. Til sidst kommer kommunen frem til, at Magnus mor ikke kan varetage forældrerollen, og indstiller til Børn- og Unge-udvalget, at Magnus skal anbringes i en plejefamilie. Børn- og Unge-udvalget giver kommunen medhold, og inden for en time efter beslutningen er truffet, bliver Magnus hentet på skolen af en fremmed sagsbehandler og placeret i en fremmed plejefamilie. Er det det bedste for Magnus?

I årerne efter flytter han fra den ene plejefamilie til den anden. Plejefamilierne kan ikke rumme ham, og som 12-årig kommer han på en døgninstitution blandt andre anbragte børn. Han ender med at have været i 7 plejefamilier og 4 institutioner fra han er 6 til 18 år. I voksenlivet kan han ikke finde sig til rette, og i en alder af 30 år opgives han af systemet og får tilkendt en førtidspension.

Er det udelukkende de første 6 år af hans liv hjemme hos mor, som er skyld i det? Eller er det også, det svigt han følte, da han blev revet væk fra mor? Er det, det svigt han har følt, da den ene plejefamilie efter den anden måtte kaste håndklædet i ringen? Eller er det, det svigt han følte, når han sad alene på endnu en døgninstitution? Måske var det, det svigt han følte, da ingen lyttede til ham, da han sagde, at han ville hjem til sin mor igen? Eller det svigt han følte, da han bad om mere samvær med sin mor?

Ville det ikke have været bedre for Magnus, hvis kommunen allerede ved den første underretning havde sat massivt ind i hjemmet, og hjulpet mor med de problemer, hun havde? Ville det ikke have været bedre, hvis problemerne ikke kunne løses i hjemmet, at mor og Magnus sammen var kommet på en form for institution, hvor Magnus kunne beskyttes mod mors raseriudbrud, få madpakke med i skolen, og tøj der passede ham, men stadigvæk havde sin mor hos sig?

Jeg er sikker på, at i sagen om Magnus, så var det også et overgreb, da det offentlige fjernede ham fra hans mor. Ikke fordi hans mor var en god forældre, men fordi det er et overgreb mod et barn at blive revet væk fra sin mor af fremmede mennesker.

I familier, hvor forældrene ikke kan varetage forældrerollen tilstrækkeligt, der skal barnet ikke nødvendigvis fjernes fra forældrene inden for en time. Der skal sættes ind langt tidligere i forløbet, så det i det mindste kan undersøges, om problemerne kan løses i hjemmet. Kan de ikke det, skal man forsøge at anbringe både barn og forældre et sted, hvor de kan få den tilstrækkelige hjælp.

Hvis Magnus og hans mor sammen var kommet hen på en institution, og det der viste sig, at mor ikke kunne lære at varetage omsorgen for Magnus, så var en anbringelse uden mor måske det bedste, men så havde Magnus fået en chance for at vende sig til institutionslivet sammen med mor. Han ville gradvist kunne vende sig til at være uden mor, først en time, så en dag, så to dage, så en uge osv. Alt imens pædagoger ville sørge for, at mor ikke lod sin frustration gå ud over ham, og alt imens at han fik mad og tøj på kroppen. Måske ville Magnus så havde kunnet undgå at ende på førtidspension som 30-årig, fordi han havde oplevet færre svigt, hvis hjælpen var kommet allerede i børnehaven, og hvis han allerede som 6-årig var kommet på en institution sammen med sin mor.

Når det offentliges alternativ er mindst lige så dårligt, som det de anbragte børn kommer fra, så er vi nød til at revurdere og gøre det anderledes.

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 13. maj 2017

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Skal vi hjælpe dig?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Forældrekøb – hvad er værd at vide?

Forældrekøb

Hvad er værd at vide?

Forældrekøb – Det er nu, du skal overdrage lejligheden til dit barn, inden det er for sent. (Skattefordelen – og reglerne herom, ser ud til at blive ændret )

Det er i nyere tid blevet mere og mere moderne for forældre at lave et såkaldt ”forældrekøb” til deres børn. Forældrekøb har været meget oppe i medierne, hvor det diskuteres om denne mulighed for erhvervelse af bolig til et barn er for gunstig for såvel barn som forældre.

Men hvad er et forældrekøb, og hvilke fordele og ulemper kan der være ved det?

Et forældrekøb er et køb af bolig, for det meste en lejlighed, som et studerende barn kan benytte under studiet, og i nogle tilfælde efter.

Der kan som udgangspunkt være 3 fremtidsmål med en forældrekøbt bolig;

  • salg efter barnet er fraflyttet.
  • overdragelse til barnet, efter barnet er færdig med studiet og kan opnå den fornødne kapital.
  • forældrenes egen overtagelse af lejligheden, som led i at flytte i noget mindre.

Fælles for alle fremtidsmålene med et forældrekøb er at man skal finde ud af hvordan boligen skal købes og finansieres, samt om man vil købe andels- eller ejerbolig, da disse har hver deres fordele og ulemper.

Køb af bolig

Ved et køb af en bolig skal man finde ud af hvordan man vil strukturere købet af boligen med barnet. Du kan få hjælp af en boligadvokat her.

Lån til barnet

Hvis man har pengene til boligen i banken eller har mulighed for at låne i egen friværdi, kan man som forældre selv yde sit barn et lån til hele boligen, et såkaldt ”familielån ”eller ”anfordringslån”. Lånet kan gøres rente- og/eller afdragsfrit hvilket giver barnet nogle meget gunstige lånevilkår.

Ved et rente- og afdragsfrit familie-/anfordringslån har man mulighed for først at indfri lånet når lejligheden bliver solgt, hvis begge parter er enige herom.

Der er dog nogle krav til denne lån type:

  • der skal være tale om et reelt gældsforhold.
  • der skal være oprettet og underskrevet et gældsbrev(låneaftale), hvor lånet og vilkårene er forklaret.
  • der skal i gældsbrevet være et vilkår om at lånet kan kræves indfriet med kort varsel, dette skyldes at forholdet naturligvis skal have karakter af et ”lån” og ikke en slags foræring. En kort varsel vil typisk være 14 dage, med en skriftlig varsel.

Man kan ikke indsætte et vilkår i gældsbrevet/låneaftalen om at barnet modtager det afgiftsfrie gavebeløb hvert år som nedskrivning på lånet.

Det afgiftsfrie gavebeløb mellem forældre og børn er i 2016, 61.500 kr. Forældre kan altså give 61.500 kr. til barnet fra sin egen formue og hvis begge forældre har lyst kan de begge give dette beløb fra deres egen formue, hvilket kan give barnet 123.000 kr. afgiftsfrit i gaver i 2016.

Det afgiftsfrie beløb bliver reguleret årligt.

Eksempel 1:  Et forældrepar låner deres barn 1.000.000 kr. som familielån og skriver i gældsbrevet(låneaftalen) at lånet er rente- og afdragsfrit, og det hvert år bliver nedskrevet med 50.000kr, som følge af det afgiftsfrie beløb. Dette er ikke gyldigt, da aftalen mister sin karakter af et lån.

Eksempel 2:  Derimod hvis forældrene opretter et gældsbrev (låneaftale) der er rentefrit, men laver 50.000kr i afdrag om året, og de penge ”spontant” bliver nedskrevet af lånet i december, så er lånet stadig gyldigt og pengene kommer gradvist over til barnet.

 

Ulempen ved familielånet/anfordringslånet er at ved den långivende forældres død, skal pengene fra lånet tilbage til dødsboet og dette kan give problemer og måske medføre at barnet bliver nød til at sælge lejligheden. Man kan dog i nogle tilfælde imødegå dette problem ved at lave et testamente der tager højde for dødsfald under låneaftalen.

Denne finansieringsmodel egner sig ikke hvis forældre vil bruge forældrekøbet som en investering, da barnet vil eje den købte bolig og derved alene vil blive begunstiget af en eventuel stigning i boligpriserne.

Udleje til barnet

En anden måde at finansiere en bolig til sit barn på er selv at eje boligen og så udleje den til barnet. Dette sikrer også, at skulle boligen stige i værdi vil boligens merværdi tilfalde forældrene.

Der er forskel på om man udlejer en ejerbolig eller en andelsbolig, da man f.eks. ejer en ejerbolig, men man ejer kun brugsretten til en andelsbolig. Hvilket vil sige at man ikke ejer en bestemt bolig, men man har ret til at bruge en bestemt bolig.

Ved ejerboliger kan man ikke som forældre sætte huslejen som man vil, da forældrene bliver beskattet af markedslejen som er den leje der er normal for området. Sætter man alligevel en leje der er for lav, skal forældrene stadig betale skat efter markedslejen og den del af markedslejen som barnet ikke betaler bliver anset som en gave, hvor der skal betales gaveafgift. En forældre kan dog give deres børn 61.500 kr. (2016) skattefrit i gave.

Det er altid en god ide at lave en skriftlig lejeaftale, der indeholder de vilkår som der skal være for lejemålet og son fastsætter huslejen. Dette forebygger eventuelle senere uoverensstemmelser, og det er samtidig et krav hvis barnet ønsker at søge boligsikring.

Når man lejer en lejlighed ud, bliver man som nævnt ovenfor, beskattet af lejeindtægten. Ved ejerlejligheder er der tre modeller man kan blive beskattet efter og der er som udgangspunkt frit valg til at benytte den model man synes er bedst.

Man skal som udlejer huske at udlejning af en lejlighed betragtes som en ”virksomhed”, og man derfor kan opnå skattemæssige fordele herved.

De tre modeller er følgende:

Skat efter de almindelige regler; denne model er udgangspunktet og hvis der ikke er opgivet andet er det også den som SKAT vil lægge til grund for skattebetalingen. Ved denne form bliver overskuddet før renterne lagt til din personlige indkomst, og skattebetaling derved er identisk med skattebetaling af løn og der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag. Der gælder heller ikke noget særligt for renterne, som trækkes fra på samme måde som øvrige renteudgifter.

Denne model er den administrativt nemmeste af de tre, men skattemæssigt også den mindst gunstige, da underskud ikke kan trækkes fra og det heller ikke er alle renter der kan trækkes fra.

Virksomhedsordningen; denne model gør at man kan trække hele underskuddet der er ved lejen fra, så man får fradrag for underskuddet og renterne i den øvrige indkomst. Der er dog flere bogføringskrav til denne model, og hvis man ikke selv er skarp til det, kan en revisor være en god ide.

Virksomhedsordningen er derfor mere omkostningstung, da man enten selv skal bruge mere tid på bogføring eller hyre en revisor.

Kapitalafkastordningen; Denne model har nogle af de samme fordele som virksomhedsordningen, men ikke de samme bogføringskrav.  Der beregnes et kapitelafkast som beregnes som kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Der betales derfor mindre i AM-bidrag og eventuel topskat efter de almindelige regler.

Denne model giver ikke de samme skattemæssige fordele som virksomhedsordningen, men er lettere at administrere.

(kilde: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1790331&vId=0)

Hvis man overvejer et forældrekøb kan det anbefales at man kontakter en advokat og en revisor, for få rådgivning omkring hvilken model der passer bedst til ens behov og økonomiske forhold.

Ved andelsboliger

 

Ved andelsboliger fremlejer man boligen, da man ikke ejer boligen, men kun brugsretten. En ejer af et andelsbevis, bliver af SKAT betragtet som en lejer, ikke som en ejer. Man kan derfor ikke her vælge virksomhedsordningen, da fremleje af en lejlighed ikke bliver betragtet som en virksomhed.

Ydermere skal man være opmærksom på andelsforeningens vedtægter, da der her kan være bestemmelser imod fremleje.

Salg af boligen til barnet

 

Nogle forældre ønsker måske at sælge den forældrekøbte bolig til barnet efter endt studie og vil samtidig gerne gøre dette til en gunstig pris. Man kan som forældre overdrage en ejendom til sit barn, for 85% af den offentlige vurdering, uden at det bliver betragtet som en gave og skal beskattes, såfremt at ejendommen ikke er vurderet som en lejeejendom.

Dette vil i praksis sige, at hvis den offentlige vurdering af en lejlighed er på 1.000.000 kr kan forældrene sælge denne til barnet for 850.000 kr.

Er ejendommen blevet handelsvurderet af en ejendomsmægler, til en højere værdi, skal denne dog lægges til grund.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

En ny simplere skilsmisselov

En simplere skilsmisselov

Regeringen har den 21. september 2016 lanceret et udspil, som har til formål at forny det familieretlige område, så det passer bedre til nutidens familiemønstre, og samtidig vil gøre systemet mere simpelt og gennemskueligt.

Det nuværende system for skilsmisser har flere svagheder, som kan gøre en svær proces endnu mere langtrukken og ubehagelig.

En af de mest væsentlige faktorer er behandlingssystemet. Som familiesagerne bliver behandlet i dag, kan det ske i flere forskellige myndigheder, som kan give forskellige afgørelser. Den nye reform vil skabe et system i en samlet struktur, som skal træffe afgørelser for familierne.

Derudover vil der ske en fornyelse af de familieretlige regler så de bliver mere enkle og gennemskuelige.

Områderne, der vil blive forenklet og fornyet er:

  • Børnebidrag og uddannelsesbidrag
  • Faderskab
  • Ægteskab
  • Ægtefællers formueforhold

Disse områder giver tit anledning til tvister mellem to parter i et forhold, og her bidrager en kompleks lovgivning og et svært gennemskueligt behandlingssystem til at optrappe disse tvister.

Regeringen kan naturligvis ikke sørge for, at alle disse områder vil blive løst uden konflikt, men den kan sørge for, at rammerne bliver simplere, så der ikke er så meget at blive uenig om, og en konflikt kan blive løst hurtigere.

I det eksisterende system kan en familiesag ende i både Statsforvaltningen, byretten, hos kommunen og endeligt i Fogedretten. Dette giver en masse forvirring for de involverede parter og det hele kan virke uoverskueligt.

Samtidig er dette net af instanser med til at få sagerne til at køre i langdrag og på den måde øge konflikten. Hvilket ingen af parterne er tjent med.

Nedenfor ses en tegning af hvordan systemet ser ud i dag:

På tegningen kan det tydeligt ses, hvordan der på nuværende tidspunkt er mange myndigheder om at løse en familiesag. Et eksempel kan være en børnesag, hvor barnet og forældrene får støtte af kommunen på grund af konflikten, forældremyndighedssagen bliver kørt i byretten og statsforvaltningen behandler samværssagen. Både byret og Statsforvaltningen har hver deres ankeinstans.

Dette besværliggør en effektiv behandling, da det specielt kan tage lang tid at komme igennem domstolene.

I det nye udspil bliver der lavet en forvaltning, der kan løse alle de familieretlige problemer. Det vil sige at i forbindelse med en skilsmisse vil denne myndighed kunne ordne; skilsmisse, samvær, forældremyndighed og børnebidrag.  Man undgår altså at skulle igennem flere forskellige myndigheder for så f.eks. at ende i Fogedretten, hvor børnene skal begæres udleveret fra den forælder som nægter.

Regeringen ser i det nye udspil familiesager som nogen, der udspringer af hinanden og finder derfor en fordel i at have det hele samlet i en myndighed.

Se figuren nedenfor for at se det nye behandlingssystem.

Ny-skilsmisselov

Der vil i det nye system være en ankemulighed og systemet vil være ”vertikalt”, hvilket vil sige, at man undgår at blive sendt rundt mellem forskellige myndigheder.

Samtidig vil myndigheden ikke være en domstol som f.eks. byretten, men et forvaltningsorgan. Dette kan bidrage med hurtigere behandlingstider, da de kun sidder med familieretlige opgaver.

Udover behandlingsmyndigheden vil også flere områder blive gjort mere simple og ”up to date”. F.eks. er loven om ægtefællers økonomiske forhold fra 1925, dvs. over 90 år gammel,, og der er trods alt sket meget de sidste 90 år. Reglerne omkring bidrag i forhold til ægtefælle, stammer også fra en tid, hvor samfundsproblemerne var anderledes.

Der er 22 nye tiltag til de familieretlige områder, hvilket ses i det følgende:

Børnebidrag og uddannelsesbidrag:

Tiltag 1-4 omhandler børnebidrag og en fjernelse af de såkaldte særbidrag” og uddannelsesbidraget.

  1. ”Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og

en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.”

 

Dette tiltag kommer ud fra det faktum, at mange fraskilte i dag har fælles forældremyndighed med deleordning, og barnet derfor bliver forsørget af begge parter. Det bliver derfor set som unødvendigt, at der skal betales bidrag, når begge parter er lige meget sammen med barnet og forsørger det lige meget.

 

  1. ”Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.”

 

Særbidragene fjernes, da de komplicerer reglerne og kan give anledning til tvister mellem forældrene.

F.eks. er et konfirmationsbidrag på 3.471 kr. (2016), men dette bidrag kan give en stor konflikt mellem parterne og bruge lang tid i behandlingsmyndighederne. Set i perspektiv med, at en forælder betaler cirka. 250.000 kr. i mindste børnebidrag fra barnet er 3 år til barnet er 18 år gammel, kan konfirmationsbidraget blive anset som noget, der skaber mere konflikt end gavn, da det udgør en relativ lille del af barnets forsørgelse.

 

  1. ”Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes.”

 

Dette tiltag gør, at der ikke længere kan søges det specielle ”uddannelsesbidrag”, som er et bidrag, der kan gives til et ”barn” fra 18- 24 år, der er under uddannelse og som har en indkomst under cirka. 6.000 kr. om måneden.   Det vil sige, at bidraget ikke kan kræves som et supplement til den udeboende SU. Tiltaget er begrundet med, at når et ”barn” mellem 18 og 24 år, er personen mere barn end voksen, og det bliver anset som at være et privat anliggende, hvordan fraskilte forældre forsørger deres voksne og myndige børn.

 

  1. ”Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at dette ikke skal være muligt.”

 

Dette tiltag gør at processen om ændring af børnebidrag kan gøres mere dynamisk og det derved er lettere for forældrene at få et bidrag ændret, hvis f.eks. indkomstgrundlaget ikke længere er det samme som da bidraget blev fastsat.

Faderskab (og medmoderskab):

Tiltag 5- 11 skal gøre rettighederne bedre for biologiske fædre, og samtidig gøre forløbene mere enkle så risikoen for en større konflikt mindskes.

  1. ”En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.”

 

Dette tiltag skal sikre, at den biologiske far til et barn har mulighed for at opnå faderskab, selvom han ikke længere er i forhold med moren, og hun har giftet sig med en anden.

 

  1. ”Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.”

 

Dette tiltag hjælper ligeledes den biologiske far til at opnå faderskab over sit barn, da det udvider muligheden for at få faderskabet testet og sagen gennemført.

 

  1. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.”

 

Der bliver taget mere hånd om sagerne vedrørende faderskab og medmoderskab, fristen for registrering gøres dobbelt så lang, og der bliver også sørget for, at forældrene bliver rykket, hvis ikke denne frist bliver overholdt, så det er sikret, at forløbet starter rigtigt, og det derved bliver mere enkelt.

 

  1. ”Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.”

 

Dette gør det mere enkelt at registrere faderskab eller medmoderskab, da der kun skal ske henvendelse til et sted, og at løsningen samtidig bliver digital kan sikre, at borgeren kan gøre det meste selv.

Så princippet er; at jo færre der kommer ind over en sag jo enklere bliver det.

 

  1. ”Faderskabssager forenkles ved, at kompetencen til at iværksætte DNA-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af DNA-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.”

 

Tiltaget her gør, at fastsættelsen af faderskab kommer til at blive mere enkel, da man ikke længere ville være tvunget til at få afsagt en dom fra domstolene for at kunne få foretaget en DNA-undersøgelse uden, at der foreligger samtykke fra parterne. Denne undersøgelse vil kunne gøres fra Statsforvaltningen, som også vil kunne træffe afgørelsen hurtigere.

 

  1. ”Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.”

 

Dette tiltag er med til at sikre, at familiesagerne bliver behandlet af en myndighed og sikre en større gennemskuelighed. På denne måde slipper parterne for at skulle igennem domstolene for at få fat på den anden i udlandet, hvis der skal køres en faderskab- eller medmoderskabssag.

 

  1. ”Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.”

Som i tiltag 9 og 10 rykkes kompetencen til at træffe afgørelse i faderskabs- og medmoderskabssager fra domstolene til Statsforvaltningen, dette er med til at gøre processen nemmere og sikre, at en sag ikke unødigt rykker mellem forskellige myndigheder.

Ægtefællers formueforhold:

Tiltag 12- 18 omhandler ægtefællers formueforhold og skal sikre, at reglerne herom bliver mere gennemskuelige, og det bliver nemmere at indrette økonomien som man ønsker den.

  1. ”Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.”

 

Da man med en skilsmisseprocent på knap 40 % i Danmark, er der mange, der ikke ønsker at indgå i et formuefællesskab. Derfor vil det med de nye tiltag blive gjort nemmere at lave en ægtepagt og lave en anden formueordning (særeje), som kan tjene bedre til det specifikke ægtepar.  I dag er reglerne om særeje meget fastlåste og der er på enkelte områder en ikke helt tydelig retspraksis (f.eks. vedrørende sumsæreje og sumfælleseje).

 

  1. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.”

 

Som nævnt under tiltag 12 er ægtepagter og de formueordninger, man kan lave stærkt begrænsede. Dette skyldes, at loven var lavet i en tid, hvor der var færre skilsmisser og der ikke på samme måde var behov for at indrette formuerne efter, at man var blevet skilt.

 

  1. ”Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).”

 

Dette tiltag skal sikre en større grad af privatliv, da ægtepagter med privat information forbliver private og ikke offentligt tilgængelige som nu.

 

  1. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.”

 

Tiltaget vil sikre, at folk bedre forstår, hvilke konsekvenser deres valg af formueordning har for deres formue, og hvordan en gæld bliver behandlet, samt at mulighederne for særeje bliver udvidet. Tiltaget vil med andre ord sikre, at personer får et større overblik over, hvad der sker med deres formue under og efter et ægteskab.

 

  1. ”Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.”

 

Tiderne har ændret sig siden, at den sidste lov blev skrevet, og i dag kan en andelsbolig godt have næsten samme værdi som en ejerbolig, og det er derfor værdimæssigt et endnu større aktiv. Det samme gælder for husbåde.

Samtidig sikre tiltaget, at der bliver lukket det ”hul”, der er i den gamle lovgivning, hvor det kun er ejerboliger, der er beskyttet mod salg fra den ene part.

 

  1. ”Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.”

 

Tiltaget udvider muligheden for en ægtefælle at udtage et aktiv dette gør brug af, men den anden ejer mod, at der bliver betalt for aktivet.

 

  1. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.”

 

Det, der populært sagt hedder ”kone-finten” handler om, at man med vilje får sin økonomi til at være ”rodet”, hvad angår, hvem der har hvad og når kreditorerne kommer, er det den anden ægtefælle, der ejer alle eller de fleste aktiver.

Med et mere præcist og gennemskueligt system, vil det blive svære at gemme sig og sin indtjening og-/eller formue fra sine kreditorer, ved at sætte det i ægtefællens navn.

Generelt:

  1. . ”Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.”

Dette tiltag betyder ganske enkelt, at ”lovvalgsreglerne”, altså de regler, som afgør hvilket lands regler, der skal gælde, bliver de samme i Danmark som for resten af EU. Det vil sige, at man i mindre grad vil se afgørelser i to lande, der er forskellige fra hinanden.

Ægteskab:

  1. ”Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet

 5 år.”

Da parterne efter en skilsmisse i dag, har meget i de samme forudsætninger på grund af ligestilling for at komme videre, og det i øvrigt er meget svært at få tilkendt ægtefællebidrag efter et kort ægteskab på 5 år, da det er svært at bevise der er sket en ”sammenlivsskade”, bliver denne mulighed fjernet.

  1. ”De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.”

 

I separation på bevilling stilles der i dag krav til, at der er aftalt, hvem der overtager lejemålet og om der skal være ægtefællebidrag, og i hvor lang tid dette skal vare (vilkår).

Det ægtefællerne i dag på grund af ligestilling (som i tiltag 20) har de samme forudsætninger efter endt ægteskab, er vilkårene ikke lige så nødvendige og trækker sagen længere ud.

Ægtefællebidrag og overtagelse af lejemål vil derfor efter de tiltag blive ordnet uden for skilsmissen, så denne kan blive gennemført hurtigere.

Samvær:

  1. ”Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.”

 

Denne klagefrist er med til at sikre klare linjer inden for behandlingen af børne-sager og samtidig også sikre, at sagen ikke starter op igen efter flere måneder.

 

De ovenstående 22 nye tiltag vil ændre hele det familieretlige system og opdatere det, så det passer til dagens Danmark og nutidens problemer.

En forenkling af behandlingen af sager og mere klare og gennemskuelige regler kan godt siges at være tiltrængt.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

DEN NYE KNIVLOV – 1. juli 2016

DEN NYE KNIVLOV

- hvad betyder den for mig?

Den 1. juli 2016 trådte en ny knivlov i kraft. Denne nye lov skal forbedre den gamle knivlov fra 2008.  Forbedringerne skal forhindre, at personer, der bærer en kniv grundet arbejde eller andre anerkendelsesværdige formål, kommer i uføre med loven.

Da loven er ny, findes der ikke meget praksis på området, hvilket betyder, at afgrænsningerne af loven endnu ikke er fastsat.

Knivloven er en særlov, men hvilken betydning har det?

Der gøres forskel på om en bestemmelse er skrevet i ”Straffeloven” eller i ”særlove”.
I straffeloven er der et krav om, at der skal være et ”forsæt”, det vil sige, at handlingen skal være overlagt, før der kan straffes efter en bestemmelse, medmindre andet er skrevet i bestemmelsen.

 

Det modsatte gælder for særlove, hvor ”uagtsomhed” er tilstrækkeligt til, at der kan straffes medmindre det af bestemmelsen fremgår, at der kræves andet, f.eks. forsæt.
Uagtsomhed betyder, at der er handlet i strid med en ”i samfundet anerkendt handlemåde”.

 

Et eksempel på uagtsomhed kunne være at; en person har glemt sin 12 cm kniv i lommen, inde på et diskotek. Der er her handlet i strid med loven, og det er ikke relevant, at det ikke var personens hensigt at medbringe en kniv.

 

Hvis forsæt havde været kravet i knivloven ville der først kunne straffes, hvis personen havde taget kniven ind på diskoteket, og personen samtidig var bevidst om, at denne havde kniven.
Dette betyder kort sagt, at uvidenhed eller glemsomhed ikke kan bruges som argument for at undgå knivloven eller andre særlove.

Hvilke knive må man have?

Med knivloven kræver det tilladelse bare at; erhverve, besidde, bære eller anvende knive af følgende typer:

 

1) skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,

2) knive med tværstillet greb beregnet til stød,

3) springknive og springstiletter,

4) faldknive og faldstiletter,

5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),

6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,

7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og

8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

De ovenstående knivtyper og andre skarpe objekter, er derfor ulovlige blot de befinder sig i hjemmet.

 

Knive og dolke, der er over 12 cm kan blive undtaget fra kravet om tilladelse, hvis de anvendes som led i erhverv, til husholdningen, jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller andre anerkendelsesværdige formål.
Det vil altså sige, at der er taget højde for, at det visse steder er nødvendigt at have en kniv over 12 cm af praktiske årsager, og at det derfor f.eks. er fuldt ud lovligt at have en køkkenkniv på over 12 cm. Det er dog et krav, at kniven kun erhverves til det anerkendelsesværdige formål som den skal bruges til og at kniven er formet hertil. En angrebskniv med modhager på over 12 cm i køkkenskuffen vil f.eks. næppe blive anset som et husholdningsredskab, og den vil derfor være ulovlig.

 

Enhåndsbetjente foldeknive er ikke længere kvalificeret som ”særligt farlige knive”, hvilket vil sige, at såfremt de tjener et anerkendelsesværdigt formål må de godt besiddes, hvilket ikke var tilfældet med den gamle knivlov. Dette kan blandt andet komme jægere og fiskere til gavn.

Kan man gå med lovlige knive alle steder?

Knive må som udgangspunkt ikke bæres på offentligt tilgængelige steder såsom uddannelsessteder, fritidsordninger, ungdomsklubber og lignende steder.  Dette gælder alle knive, også foldeknive på op til 7 cm, som ikke kan fastlåses.

 

Undtagelsen er dog, hvis kniven tjener et ”anerkendelsesværdigt formål” som; brug til erhverv, jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller lignende.
F.eks. er snitteknive i en ungdomsklub ikke er kriminaliseret i knivloven, da de tjener et lovligt formål. En håndværker kan også have en kniv på sig i det offentlige rum, hvis den skal bruges som del i håndværkerens arbejde.
Tager en håndværker derimod hjemmefra med en kniv uden at have et anerkendelsesværdigt formål, er der ikke længere tale om noget lovligt forhold.

 

Derudover giver loven adgang til, at man til- og fra det lovlige formål kan foretage ærinder eller gøre ophold undervejs. Dette skal dog være inde for fornuftens og rimelighedens grænser. Der lægges vægt på: hvilket ærinde det drejer sig om, hvor ærindet foregår, hvor lang tid ærindet tager, knivens placering og forklaringens troværdighed.
F.eks. hvis en håndværker har en kniv på sig, som er blevet brugt på arbejde, må han som udgangspunkt godt på hjemturen handle ind, så længe kniven bliver i bilen.

 

Her kan man sige, at det er et normalt ærinde at handle ind på vej hjem, kniven er placeret i bilen og ikke på personen og en forklaring om køb af dagligvare vil ud fra eksemplet virke troværdigt, da intet taler for andre hensigter. Dog skal man hele tiden have alle faktorerne for øje, da bedømmelsen er streng, fordi, at man ikke ønsker, at det skal være nemt at gå med kniv uden et helt reelt formål.

 

Som altovervejende hovedregel skal man være påpasselig hvis man har en kniv i sin besiddelse. Man skal sikre, at man ikke unødigt tager kniven med nogen steder, så hvis den kan blive i en bil eller det er nærliggende at lægge den derhjemme, så vil det være at foretrække, da det mindsker risikoen for, at formålet bliver bedømt ulovligt.

 

Ved køb af en køkkenkniv vil transporten hjem med denne også blive set som et anerkendelsesværdigt formål. Det vil her blive taget med i vurderingen om kniven f.eks. stadig er i emballagen, og at der er kvittering på den, så det kan bevises, at det er nyligt købt.

Skærpende omstændigheder?

Såfremt en kniv bliver medbragt i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet, til visse fodboldkampe, koncerter og byfester vil det med stor sandsynlighed blive set som en skærpende omstændighed, hvilket vil kunne forhøje en eventuel straf.
Hensynet ligger i, at der på disse steder og tidspunkter er større risiko for, at der sker tilspidsede situationer, som kan have voldelig karakter.

 

Det kan også blive set som en skærpende omstændighed, hvis den person, der besidder kniven tidligere er straffet for vold.

 

Ligeledes vil en persons tilknytning til bandemiljøet også blive set som en skærpende omstændighed, hvis denne person bliver taget med en kniv, som ikke tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Søger du en advokat?

Så udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive ringet op.
Du kan også ringe direkte på Tlf. 41 94 80 00

Skrevet af Tobias Pedersen Stud. Jur. Retsadvokaterne Roskilde

BLEV DU KLOGERE AF DET DU LIGE LÆSTE?
Så del det med dit netværk og venner.

Del her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Djalma Lunds Gård 3, 1. tv.
4000 Roskilde
Tlf.: 41 94 80 00
Mail:info@retsadvokaterne.dk
Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 - Cvr 35976426