Blog

Hvad er nødværge?

Hvad er nødværge?

Nødværge er et begreb, som bruges i straffeloven. Af straffelovens § 13 fremgår det, at en handling, som er foretaget i nødværge, er straffri. Det betyder med andre ord, at hvis man har foretaget en kriminel handling, som man normalt ville blive straffes for, så straffes man ikke, hvis handlingen er foregået i nødværge. Eller med andre ord, hvis der er tale om, at den, der er blevet angrebet, selv har udført et angreb for at forsvare sig selv.

Mange har gennem tiden påstået, at deres strafbare handling skete i nødværge, men der skal ganske meget til, for at man bliver straffri, fordi der var tale om nødværge.

Som ordet nødværge siger, så handler det om at værge sig mod et angreb. Værge sig mod betyder ganske simpelt, at man gør modstand mod et angreb. Men det er ikke al modstand, som kan betegnes som nødværge. F.eks. er det ikke nødværge at slå en tyv ihjel, hvis han var i gang med at stjæle en liter mælk fra købmanden. Hvis tyven derimod, trak en pistol og skød efter købmanden, så er det en anden sag.

Hvad er nødværge?

Nødværge kan ikke bruges i den situation, hvor den pågældende har fremprovokeret angrebet for at komme til at udøve nødværge. Det samme gælder for politiets lovlige handlinger, da de ikke er uretmæssige angreb på en borger. Det er selvfølgelig en anden sag, hvis politiets handlinger ikke er lovlige.

Hvornår kan man bruge nødværge?

For at man kan anvende nødværge så skal det angreb, som man vil forhindre være påbegyndt eller være overhængende. Grunden til det er, at forsvarshandlingen skal være nødvendig. Hvis vi tager udgangspunkt i det tidligere eksempel med tyven og købmanden, så er det ikke nødvendigt at angribe tyven, hvis denne har truet med pistolen, og derefter er løbet væk. Købmanden kan ikke efterfølgende følge efter tyven for at udøve nødværge, da der ikke længere er en fare til stede. Det betyder altså, at når angrebet er afsluttet, så kan der ikke længere udøves nødværge.

Hvilke angreb er nødværge?

Hvis forsvarshandlingen er unødvendig, så er der ikke tale om nødværge. Det betyder også, at den mindst indgribende af flere mulige forsvarshandlinger skal vælges. Med andre ord så må købmanden ikke slå tyven ihjel for at forhindre, at han stjæler en liter mælk. Derimod er det anderledes, hvis købmanden for at redde sit eget liv slår tyven ihjel. Der er altså ingen grænse for forsvarshandlingen, hvilket betyder, at man i princippet kan blive straffri for at slå et andet menneske ihjel, hvis handlingen har været nødvendig for at redde sit eget liv. Men det er et krav, at det er absolut nødvendigt. Kunne man i stedet stoppe angrebet ved at slå overfaldsmanden bevidstløs, så er det ikke nødværge at slå ham ihjel.

Hvad kan forsvares med nødværge?

Man kan bruge nødværge til at forsvare et liv, legeme, ejendom eller andre interesser. Det er også muligt at bruge nødværge til at beskytte samfundsinteresser. F.eks. kan alle udøve nødværge over for en spion, der forsøger at slippe afsted med hemmeligheder om staten. Dette er nok ikke den mest almindelige form for nødværge.

Det er også muligt for en tredjemand at blive straffri efter princippet om nødværge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en mand ser, at en kvinde er udsat for overfald, og i den forbindelse slår voldsmanden ned for at stoppe overfaldet.

Eksempler på nødværge:

”En ung sømand var ombord på et skib ud for Venezuelas kyst, da han opdagede at skibet skulle smugle 4,4 tons kokain. Han blev lovet en stor sum penge for sin medvirkende. Det var helt sikkert, at han ville have meget svært ved at sige fra og derved ikke deltage i den kriminelle handling. Hvis han sagde fra, så var der grund til at frygte for hans liv. Sømanden gik fra bord, så snart det var muligt. Sømandens forsvar påstod, at sømanden ikke skulle straffes, da han ikke kunne undgå at udføre den strafbare handling. Dette var retten ikke enig i”.

”En ung sømand var ombord på et skib ud for Venezuelas kyst, da han opdagede at skibet skulle smugle 4,4 tons kokain. Han blev lovet en stor sum penge for sin medvirkende. Det var helt sikkert, at han ville have meget svært ved at sige fra og derved ikke deltage i den kriminelle handling. Hvis han sagde fra, så var der grund til at frygte for hans liv. Sømanden gik fra bord, så snart det var muligt. Sømandens forsvar påstod, at sømanden ikke skulle straffes, da han ikke kunne undgå at udføre den strafbare handling. Dette var retten ikke enig i”.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

Roskilde den 8.  juni   2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Hvem skal berigtige din bolighandel?

Hvem skal berigtige din bolighandel?

Der findes ingen regler i lovgivningen om, hvem der skal berigtige din bolighandel. Det er derfor op til dig som køber at vælge, hvem du ønsker rådgivning fra i forbindelse med indgåelse af købsaftalen og berigtigelsen af boligen.

En rådgiver må, uanset om denne er advokat eller ejendomsmægler, rådgive både køber og sælger i samme handel.

Som køber er det vigtigt at være opmærksom på, at ejendomsmægleren udelukkende varetager sælgers interesser. Ønsker du også, at nogle skal varetage dine interesser som køber, er det derfor en klar fordel at have sin egen advokat med i handlen.

Den juridiske hjælp kan komme tre veje fra – en boligadvokat, en jurist eller en ejendomsmægler. Der er forskel, men hvem er mest kompetent?

Hvad er nødværge?

Fordelene ved en boligadvokat

En bolighandel kan være indviklet og der er mange faldgruber, man skal være opmærksom på. En boligadvokat har de bedste forudsætninger for at guide og hjælpe dig igennem en bolighandel.

I indgåelsen af en bolighandel vil man som oftest blive anbefalet at kontakte en boligadvokat. Dette er der god grund til, eftersom boligadvokaten hovedsageligt har specialiseret sig i køb af fast ejendom. En boligadvokat kan levere en fuld berigtigelse af din bolighandel.

Som køber er det dit ansvar at sætte dig ind i de mange forskellige dokumenter som er tilknyttet bolighandlen. Med en boligadvokat til at hjælpe dig, overlades ansvaret til denne. Hvis noget skulle gå galt i handlen, er det din advokats ansvar. Det er advokatens lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker beløbet.

Med et advokatforbehold får du mulighed for at springe fra købsaftalen – også selvom du har skrevet aftalen under. Et advokatforbehold er ikke altid en automatisk del af købsaftalen, hvorfor det er vigtigt at man sikrer sig, at et sådant er indføjet i aftalen.

Med en boligadvokat ved din side i en bolighandel, kun du som køber derfor føle dig helt sikker.

Juristen

Titlen som jurist er ikke beskyttet, modsat en advokat. En jurist har uddannelsen som cand.jur., men har ikke fået bestalling som advokat. Dette kan ved en bolighandel byde på flere vanskeligheder.

En jurist har ikke samme uddannelsesmæssige baggrund og specialisering i bolighandel som en advokat. I forlængelse heraf skal en jurist ikke løbende efteruddanne sig. Det skal en advokat, så den bedste rådgivning er sikret. Ansvarsforsikringen som en advokat skal have, er heller ikke et krav for en jurist, hvorfor denne ikke kan dække alt.

Hvis noget går galt eller andet har givet anledning til at klage over juristen skal dette ske til de almindelige klageorganer, da Advokatklagenævnet kun er for advokater.

En jurist vil af den grund være billigere end advokaten. Det kan dog i sidste ende blive en meget dyr omgang, hvis noget går galt.

Ejendomsmægleren

Som sagt er ejendomsmægleren sælgers mand. Nogle ejendomsmæglere tilbyder til trods herfor at udøve køberrådgivning.

Selvom en ejendomsmægler er dygtig og kompetent inden for handel med fast ejendom, har denne ikke de samme forudsætninger for rådgivning af køber, som boligadvokaten har. Boligadvokatens specialisering gør denne mere kvalificeret til at give den bedste rådgivning til køber.

På samme måde som en jurist har en ejendomsmægler ikke de samme klagemuligheder som en advokat. Spørgsmålet om forsikring kan ligeledes være kompliceret.

En ejendomsmægler skal anbefales, når der er tale om salg af fast ejendom.

 

Skal du købe bolig og har brug for en, der kan berigtige denne – falder det bedste valg derfor på advokaten. Her kan du læse mere om priser, advokatforbehold og køb af fast ejendom her.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

Roskilde den 8.  april   2020.

SKAL DU BRUGE EN BOLIGADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Arver samlevende automatisk hinanden?

Arver samlevende automatisk hinanden?

Tror du også, at I som samlevende automatisk arver efter hinanden, når I har boet sammen i mere end 2 år? Det gør man ikke.

Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende automatisk arver efter hinanden, når de har boet sammen i to år. Dette er ikke tilfældet. Uanset hvor længe man har boet sammen og uanset om man har fælles børn, opnår man ikke derved arveret efter hinanden.

Der kan opstå mange uforudsete udfordringer, når man vælger at indgå i et papirløst samliv. Vil I gerne sikre jer selv og hinanden, er det derfor en god idé at få oprettet et udvidet samlevertestamente.

Vi har hos Retsadvokaterne gode kompetencer og forudsætninger for at kunne hjælpe jer med oprettelse af et forståeligt samlevertestamente.

Hvad er nødværge?

Ved køb af fast ejendom

Hvis I køber fast ejendom sammen, vil det være en særlig god idé at oprette et udvidet samlevertestamente. Herved kan man undgå den uheldige situation, at længstlevende skal forlade det fælles hjem ved den anden parts død, fordi man ikke arver hinanden.

Udvidet samlevertestamente

Som samlevende vil I ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente langt hen ad vejen kunne stilles som ægtefæller. Betingelserne herfor er, at I har boet sammen i de seneste to år og har et fælles barn eller et på vej. Betingelserne skal dog alene være opfyldt på dødstidspunktet, så man kan sagtens oprette testamente inden betingelserne er opfyldt.

Vælger I ikke at oprette et samlevertestamente, arver I ikke fra hinanden, selvom I opfylder betingelserne for at oprette testamentet. Det er derfor vigtigt at tage stilling til.

Hvem går størstedelen af arven går til?

Hvis førstafdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger, kan I ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente højest bestemme, at længstlevende skal arve 7/8 af førstafdødes formue. Det resterende er børnenes tvangsarv.

Hvis ikke I opfylder betingelserne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente, er der stadig mulighed for at sikre hinanden gennem et gensidigt samlevertestamente. Her er ikke de samme fordele som ved et udvidet samlevertestamente. Et gensidigt samlevertestamente giver jer mulighed for, at indsætte hinanden som arvinger af alt, der ikke er tvangsarv. En samlever kan derved få op til 3/4 af afdødes formue, såfremt afdøde efterlader sig børn. Har afdøde ingen børn, kan den længstlevende samlever råde over hele formuen.

Man skal være opmærksom på, at der skal betales boafgift af det ugifte samlevende arver efter hinanden, og man kan ikke sidde i uskiftet bo. Boafgiften ligger på 15 %, hvis samlivet (fælles bopæl) har varet i minimum to år.

Hvis I ikke har et testamente, vil følgende arve:

Ved en samlevers død, hvor intet testamente er oprettet og afdøde ikke efterlader sig børn, vil længstlevende intet få. Den afdøde samlevers formue vil gå til dennes forældre, eller søskende hvis forældrene er døde.

Efterlader førstafdøde samlever sig børn (både børn fra et evt. tidligere forhold og/eller fælles børn med samleveren), er det disse børn, der i lige forhold deler alt, hvad den afdøde efterlader sig.

Pensioner

Ofte er den længstlevende samlever automatisk begunstiget til at modtage en forsikringssum eller pensionssum i tilfælde af den andens død, hvis I har haft fælles bopæl de seneste to år.

Det er altid en god ide at kontakte jeres pensions- og/eller forsikringsselskab for at sikre jer, at I er indsat som begunstiget på hinandens pensioner.

Er situationen den, at I ikke ønsker, at jeres samlever skal begunstiges, skal I aktivt ændre dette hos pensions- og/eller forsikringsselskabet, da jeres samlever ellers vil arve jeres pensioner og forsikringer.

Vil du vide mere om, hvad der sker med din pension efter din død, kan du læse vores andet blogindlæg herom her.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat 

Roskilde den 8.  april   2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Er Coronavirus force majeure? Og kan min virksomhed få erstatning?

Er Coronavirus force majeure? Og kan min virksomhed få erstatning?

Verden har forandret sig – nærmest hen over natten. Alle de planer, vi havde for de næste uger, er aflyst, og det er endnu uvist, hvor mange uger eller måneder, der går, før vi kan vende tilbage til en normal hverdag.

Vi har allerede måttet acceptere, at planerne i påsken er aflyst, og vi venter spændt på at få at vide, om vi også kan se frem til aflyste festivaler, rejser i sommerferien og aflyste sommerfester.  Men hvem skal betale, når vi ikke kan komme afsted på den sidste skiferie i påsken eller årets festival bliver aflyst? Er det forbrugeren eller arrangøren? Og skal musikerne betales, selvom de ikke skal spille på festivalen?

Hvad er nødværge?

Hvad er force majeure?

Force majeure er en betegnelse, som betyder ”større styrke”. Force majeure bruges ofte i kontrakter, som beskriver en hændelse, som ingen af parterne kan være skyld i, som f.eks. usædvanlige vejrforhold eller krig. Udgangspunktet er, at hvis en ferierejse bliver aflyst på grund af en force majeure situation, så er rejseselskabet, hvor rejsen er bestilt, normalt ikke erstatningsansvarlig over for feriegæsterne.

Hvis en aftale eller en kontrakt, f.eks. ved et byggeri, indeholder en bestemmelse om force majeure, så vil det komme an på en konkret fortolkning, hvad der hører ind under force majeure. Hvis kontrakten ikke indeholde nogen bestemmelse om force majeure, så skal det undersøges nærmere, da det så vil afhænge af, hvilken form for kontrakt, der er tale om. Hvis det er en kontrakt, som hører under dansk ret, så er der en generel regel om at force majeure gælder.

Er Covid-19 en force majeure-situation?

Man kan ikke som udgangspunkt konkludere, at Covid-19 er en force majeure-situation. Det kommer altså an på en vurdering af den kontrakt, der er indgået, f.eks. at det af kontrakten fremgår, at en epidemi er en force majeure-situation. Hvis der ikke fremgår noget specifikt om force majeure, har det betydning, hvilket område kontrakten omhandler – rejser, byggerier, koncerter osv.

Der findes formentlig mange kontrakter i Danmark, som ikke har overvejet vigtigheden af begrebet force majeure, da vi i Danmark heldigvis ikke er vant til force majeure-situationer. Vi skal nok vænne os til, at det bliver anderledes i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at man overvejer om de kontrakter, som man formentlig anvender igen og igen, skal have en gennemgang, så kontrakten bliver mere specifikt omkring f.eks. epidemier.

Kan min virksomhed få erstatning for en aflyst ordre på grund af Covid-19?

Hvis vi konkluderer, at Covid-19 ikke er en force majeure-situation, er det næste spørgsmål, hvem der så skal betale for f.eks. den manglende ordre hos murermesteren.

For at kunne have mulighed for erstatning, er det nødvendigt, at den der ønsker erstatningen, kan bevise, at tabet skyldes Covid-19. Kan det ikke bevises, så stopper undersøgelsen af spørgsmålet allerede her.

Kan den erstatningssøgende bevise, at aflysningen skyldes Covid-19, så kan man gå videre. Hernæst er det vigtigt, at den, der har lidt et tab, ikke selv har været skyld i tabet. Hvis murermesteren mister en ordre, fordi han selv er sat i karantæne, så er det klart, at han ikke kan få erstatning fra den kommune, hvor han skulle have bygget en mur, eller repareret et badeværelse. Det er også klart, at hvis murermesteren ikke kan udføre ordren, fordi hans svende er blevet syge på grund af Covid-19, men det kan dokumenteres, at svenden er blevet smittet på arbejdspladsen, fordi murermesteren ikke har overholdt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at så kan murermesteren heller ikke få erstatning fra den kommune, hvor ordren skulle lægges.

Rigtig mange mennesker påføres et tab i disse dage på grund af Covid-19, og Staten er allerede i gang med at hjælpe de virksomheder, som rammes at de forskellige tiltag. Det fremgår også af den epidemilov, som vi har i Danmark, at det kan besluttes, at hvis nogen påføres et tab, så kan vedkommende have ret til erstatning. Men det er altså et krav, at man kan dokumentere, at de foranstaltninger, der er sat i værk på grund af Covid-19, er skyld i ens tab.

 

Skrevet af Ronnie Varberg, advokat 

Roskilde den 27.  marts   2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Lønmodtagere og virksomheders retsstilling under Corona-virussen (Covid-19)

Lønmodtagere og virksomheders retsstilling under Corona-virussen (Covid-19)

I erhvervslivet er der stor usikkerhed forbundet med Coronavirussen, og dette gælder både for virksomheder og de ansatte.

På Finansministeriets hjemmeside kan man finde nogle fakta ark, som indeholder en række tiltag omkring virksomheders muligheder for at udskyde betaling af f.eks. moms og A-skat og AM-bidrag.

Fakta arkene finder du her:

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/nye-initiativer-til-at-holde-haanden-under-danske-arbejdspladser

På hjemmesiden www.coronasmitte.dk kan man finde en lang række informationer omkring Coronavirussen og konsekvenserne ved denne.

Hvad er nødværge?

De nyeste tiltag kan findes på følgende side: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-nyt-fra-myndighederne.

For virksomhedsejere kan følgende link/side give informationer omkring muligheden for opnåelse af lønkompensation, som alternativ til afskedigelse. https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/midlertidig-loenkompensation-for-loenmodtagere-paa-det-private-arbejdsmarked-/eba83819-a5c6-4967-8c04-eae3cee2973d/

Ifølge hjemmesiden gælder lønkompensationen for alle private virksomheder, med mindst én ansat. Vilkårene kan herudover læses på guiden på linket.

Selve trepartsaftalen fremgår af følgende link: https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/03/endelig-aftale.pdf

Det er Retsadvokaternes anbefaling, at man ikke uden juridisk rådgivning bryder funktionærretlige ansættelsesaftaler med henvisning til Coronavirussen, idet denne ikke umiddelbart medfører juridisk grundlag for at ophæve en sådan ansættelsesaftale. Det kan ikke udelukkes, at der efter omstændighederne kan foretages afskedigelser med henvisning til Coronavirussen, men denne vurdering må bero på en konkret vurdering af situationen.

Der kan opstå en række usikkerheder omkring mulighederne for at afbøde konsekvenserne ved denne sundhedskrise, og mulige økonomiske krise. Der er opstået spørgsmål omkring såvel virksomhedernes, som de ansattes rettigheder i denne situation.

Spørgsmål for de ansatte kunne være, ”kan jeg bare uden videre fyres og sendes hjem uden løn”, ”kan jeg blive tvunget til at afholde ferie” osv. For de offentligt ansatte er det besluttet, at disse hjemsender på fuld løn, jf. pressemødet med statsministeren.

I det private erhvervsliv er der for de fleste virksomheders vedkommende ikke den økonomiske mulighed, og derfor er spørgsmålene mange. Kan vi sende folk hjem med/uden løn, kan vi pålægge vores medarbejdere at afholde ferie, hvad hvis de ikke har restferie osv.

I første omgang skal det bemærkes, at der er forskel på timelønsansatte og funktionærer, da timelønsansatte ofte kan afskediges med forholdsvis kort varsel, dog oftest med 14 dages varsel. Herudover er langt de fleste ansat efter overenskomst, hvor arbejdsmarkedets parter allerede er godt i gang med at indgå aftaler omkring masseafskedigelser, hjemsendelse eller andre ordninger. Der er blandt andet indgået en ny trepartsaftale, hvorefter virksomhederne kan få lønkompensation fra staten, hvis de hjemsender medarbejderen i stedet for at foretage masseafskedigelser. Der er tiltag, hvorefter man kan lave en ny  arbejdsfordeling. Der er beslutning om, at der er straks refusion af løn til syge medarbejdere, hvis fraværet er begrundet i smitte med Coronavirus eller en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne om hjemmeophold af de pågældende medarbejdere.

Der opstår spørgsmål om varsel vedrørende afholdelse af restferie, og spørgsmålet er her, om restferie skal varsles i henhold til reglerne i ferieloven, hvoraf fremgår, at restferie normalt skal varsles med 1 måneds varsel. Der syndes dog i arbejdsgiverorganisationer at være bred enighed om, at der med Coronavirussen er tale om en nødsituation, hvorfor restferie, feriefridage og afspadsering af virksomheder kan varsles til afholdelse med dagsvarsel. Dette følger blandt andet af Dansk Erhvervs hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/coronavirus—10-sporgsmal-og-svar/

I forhold til afskedigelse af medarbejder som følge af Coronavirus, så følger det af funktionærlovens afskedigelsesregler, at man kan opsige en medarbejder, hvis opsigelsen er rimelig begrundet i enten virksomhedens eller den ansattes forhold. Det vil sige, at en virksomhed efter omstændighederne kan opsige en medarbejder, hvis der f.eks. er svigtende ordretilgang eller på anden vis er driftsmæssige årsager til afskedigelsen. Selve afskedigelsen skal følge almindelige opsigelsesregler, herunder med det varsel den ansatte i henhold til kontrakten eller funktionærloven er berettiget til. Der ses på nuværende tidspunkt ikke at være politiske tiltag, som medfører en smidigere adgang til at afskedige funktionæransatte med f.eks. et kortere varsel, som følge af den driftsmæssige situation virksomhederne er i som følge af Coronavirussen.

De politiske tiltag synes dermed ikke på nuværende tidspunkt at tilgodese funktionærtunge virksomheder med lønninger på noget over kr. 23.000.

Retsadvokaterne står til rådighed med rådgivning omkring ovennævnte forhold, herunder i forhold til de ansættelsesretlige problemstillinger, der er opstået og vil opstå i kølvandet på Coronavirussen. Se hvordan vi kan hjælpe dig her.

 

Skrevet af Ronnie Varberg, advokat 

Roskilde den 16.  marts   2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Ny aftale om lejeboliger – er det slut med § 5,2-lejemål?

Ny aftale om lejeboliger – er det slut med § 5,2-lejemål?

Partierne på Christiansborg har længe diskuteret, hvorvidt de såkaldte § 5,2 lejemål fortsat skulle bestå. Skulle bestemmelsen ændres? Skulle den fastholdes i dens oprindelige form? Eller skulle den helt udgå. Nogen har talt for, andre har været imod.

Nu er der så kommet en ny aftale, hvor regeringen, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet har indgået en aftale, som forventes at træde i kraft til sommer 2020.

Hvad aftalen går ud på, vil jeg i det følgende forsøge at beskrive ud fra de oplysninger, som vi har på nuværende tidspunkt.

Hvad er nødværge?

Hvad er et § 5, stk. 2-lejemål, inden ændringerne træder i kraft?

Hvis du har en lejebolig, hvor huslejen er fastsat efter omkostningsbestemt leje. Det vil sige en beboelsesejendom med mere end 6 beboelseslejemål, og hvor huslejen fastsættes efter et omkostningsbestemt budget. I de ejendomme, kan man udleje en lejlighed til en højere leje end den omkostningsbestemte leje efter lejelovens § 5, stk. 2 (heraf navnet § 5, stk. 2-lejemål). Dette kan ske, hvis lejemålet er gennemgribende moderniseret, hvorefter huslejen kan fastsættes efter det lejedes værdi. Det vil sige, at lejen kan fastsættes efter, hvad der er gældende i samme område for et tilsvarende lejemål i kvalitet og størrelse.

Hvad betyder den nye aftale?

Den nye aftale har 5 punkter. Disse 5 punkter har til formål at ændre den eksisterende § 5, stk. 2 på flere væsentlige områder. Disse 5 punkter vil jeg gennemgå i nedenstående:

  • Spekulantstop

Partierne vil forhindre, at store investeringsfonde opkøber ejendomme i særligt København, forbedre dem, og efterfølgende udlejer dem efter § 5, stk. 2. Partierne bag aftalen er af den opfattelse, at det har skruet lejepriserne væsentlig op.

Det vil man forhindre ved at indføre en karensperiode på 5 år. I den periode må en udlejer gerne forbedre lejemålet, men udlejer må ikke hæve huslejen på grund af forbedringerne, før de 5 år er gået, og lejemålet lejes ud igen.

Herudover indføres et grønt incitament, som betyder, at karensperioden bortfalder, hvis udlejeren hæver ejendommens energiklasse med mindst 3 niveauer, eller foretager energiforbedringer for mindst 3.000,00 kr. pr. m2.

Før en udlejer går i gang med forbedringerne, så skal huslejenævnet besigtige ejendommen, hvis udlejer efterfølgende vil fastsætte huslejen efter § 5, stk. 2.

 

  • Grønt energikrav

I dag er det således, at en ejendom mindst skal have energimærke D, hvis udlejer skal forbedre ejendommen og efterfølgende fastsætte lejen efter § 5, stk. 2.

Med den nye aftale kommer det fremover til at være således, at hele ejendommen skal have energimærke C før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2, eller ejendommen skal hæves 2 niveauer før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2.

 

  • Huslejebremse

Af den nuværende § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven fremgår det, at ”ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi…”

Med den nye aftale vil ordet ”væsentligt” udgå af bestemmelsen. Det vil fremadrettet få den konsekvens, at huslejen i et forbedret lejemål ikke må overstige det lejedes værdi, hvorimod den i dag ikke må overstige det lejedes værdi ”væsentligt”. I praksis vil det altså betyde, at huslejen i forbedrede lejemål ikke kan fastsættes så højt, som det er tilfældet i dag.

 

  • Styrkelse af lejerne

Partierne bag aftalen er af den opfattelse, at problemet med udlejere, som chikanerer deres lejere for at få dem til at flytte, er så omfattende, at en lovændring er nødvendig. Derfor fremgår det af den nye aftale, at det skal forbydes en udlejer at tilbyde lejer penge for at flytte.

For at styrke lejerne, så skal der oprettes et register, hvor lejeniveauerne fremgår. Det besluttes samtidigt, at når huslejen skal sammenlignes med et andet lejemål, så skal det være et lejemål, som allerede er prøvet af huslejenævnet.

Videre så fastsættes der også et krav om, at en afgørelse om et lejemåls husleje, skal afleveres til samtlige lejere i ejendommen.

Andelsboliger

Valuarvurderede andelsboligforeninger vil som udgangspunkt blive påvirket af initiativerne, fordi de er vurderet som en privat udlejningsejendom. Med henblik på at sikre, at initiativerne ikke har negative konsekvenser for andelsværdierne, er partierne blevet enige om at give mulighed for at fastholde valuarvurderingerne nominelt. Fastholdelsen gælder tidsubegrænset og vil omfatte valuarvurderinger foretaget inden lovforslagets ikrafttrædelse. Der indføres en overgangsordning således, at allerede igangsatte større ombygningsprojekter kan indregnes i valuarvurderingen. For de foreninger, der benytter den offentlige vurdering som værdiansættelsesprincip, kan en ændring af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven også have konsekvenser, når det offentlige vurderingssystem er klar til at vurdere disse.

Andelsboligforeninger, der anvender den offentlige vurdering, vil som udgangspunkt ikke blive påvirket af ændringen af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven på nuværende tidspunkt, da vurderingen er fastholdt frem til de nye vurderinger. De nye vurderinger forventes endvidere generelt at ligge højere end de gamle, så når der foretages nye offentlige vurderinger, vil konsekvenserne af ændringer af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven antageligt ikke have større effekt. Men også her gives der mulighed for tidsubegrænset at anvende de gamle vurderinger, hvis den gamle vurdering f.eks. er højere og denne i stedet ønskes anvendt. Parterne er herudover enige om, at karensperioden ikke skal gælde ved omdannelsen fra andelsboligforening til udlejningsejendom. Andelsboligforeninger friholdes herved for værditabet som følge af karensperioden. For at modvirke et utilsigtet øget pres på andelsboligforeningerne til frivillig opløsning på baggrund af uopfordrede købstilbud fra investorer, der ønsker at omdanne andelsboligejendomme til udlejningsejendomme, lovfæstes normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til forslag om foreningens opløsning. Parterne noterer sig, at andelsboligernes værdi alene påvirkes af det øgede energikrav, som udgør det første af en række initiativer i den indsats, der forventes gennemført på boligområdet som led i en kommende klimahandlingsplan. De øvrige initiativer i aftalen vil efter Transport- og Boligministeriets vurdering ikke påvirke andelsboligernes værdi. Parterne er enige om at drøfte forholdene for andelsboligerne på ny, hvis der senere skulle vise sig utilsigtede konsekvenser, herunder at andelsboligforeninger skulle komme i økonomiske vanskeligheder som følge af ændringerne. Parterne lægger vægt på, at andelsboliger fortsat skal være et billigt alternativ til ejerboliger. Parterne noterer sig i den forbindelse, at Finanstilsynet i en vejledning præciserer, hvad der skal forstås ved passende egenfinansiering, herunder at kravet til egenfinansiering udgør 5 pct. af ejendommens værdi ved stiftelse af en andelsboligforening. Parterne er endvidere enige om, at der nedsættes et udvalg med relevante myndigheder og andre interessenter på området med henblik på at gennemgå mulige ændringer af finansieringsreglerne for andelsboliger. Udvalget afrapporterer ultimo 2020. Herudover er parterne enige om at ændre lejelovens regler om tilbudspligt, så det ikke er muligt at omgå reglerne om tilbudspligt ved at placere ejendommen i et selskab. Herved sikres det, at lejerne får mulighed for at udnytte den tilbudspligt, som de har krav på i henhold til lovgivningen.

Konklusion

Jeg har svært ved at se, hvordan det såkaldte spekulantstop og energikravet skal forhindre de store kapitalfonde i at opkøbe boliger i København. Det samme gør sig gældende ved den såkaldte huslejebremse. Med de nye regler er det netop kun de pengestærke investeringsfonde, der vil have råd til at opkøbe ejendomme og i istandsætte dem. Derimod vil den mindre udlejer ikke længere have råd til at forbedre boligen. Det kan godt være, at dette vil betyde, at huslejeniveauet ikke stiger, men det vil samtidig også betyde, at udlejningsejendommene ikke længere blive forbedret, hvilket hverken er til gavn for lejer, udlejer eller miljøet. Det er min klare opfattelse, at formålet ikke rammes med denne aftale.

Det fremgår af den indgåede aftale, at ”Det skaber utryghed for lejerne, som ikke føler sig velkomne i eget hjem, når udlejere tilbyder penge for at flytte. Det skal derfor forbydes, at udlejere må tilbyde lejere penge for at opsige eller fraflytte deres lejemål”. Som repræsentant for udlejer, har jeg langt flere gange oplevet, at lejer selv har efterspurgt penge for at fraflytte et lejemål. Det er således min opfattelse, at udfordringen slet ikke ligger hos udlejer, men derimod hos lejer. Det er min opfattelse, at problemet er, at nogle lejere ser sit snit til at få en pose penge med sig, når lejemålet skal fraflyttes. Særligt hvis der er opstået en tvist mellem lejer og udlejer, og lejer af den grund ikke længere har lyst til at bo i lejemålet, så er det min opfattelse, at lejer ganske ofte ser sit snit til at få penge ud af udlejer. Som det er formuleret i aftalen, så skal det forbydes, at ”udlejer tilbyder penge”. Det fremgår ikke af aftalen, at det forbydes lejer at modtage penge. Det må vi se nærmere på, når selve lovteksten bliver fremlagt.

Jeg vurderer videre, at det bliver en udfordring, at man som udlejer nu kun kan bruge sammenlignelige lejemål, hvor huslejen allerede er fastsat af huslejenævnet. I forvejen er det yderst vanskeligt at finde lejemål at sammenligne med, og det vil kun blive mere besværligt for udlejer at finde sammenligningslejemål med den nye aftale.

Som en endelig konklusion er det min vurdering, at man endnu engang har formået at sammensætte en lejelov, som styrker lejernes forhold. Det er bestemt ikke min holdning, at lejerne skal behandles urimeligt eller stilles dårligere, men fakta er, at lejerne allerede med den nuværende lovgivning er langt bedre stillet end udlejer, og med den nye aftale bliver forholdet mellem lejer og udlejer kun ringere. Der bliver således et endnu større skel mellem parterne – i lejres favør. Man kunne argumentere for, at dette var rimeligt, når udlejer er en velhavende kapitalfond, men virkeligheden er, at denne lov gælder både for de store kapitalfonde og udlejeren, som kun har et hus, som han lejer ud. Der er stor forskel på disse to typer af udlejere. Og særligt for sidstnævnte kan den nye aftale få vidtgående konsekvenser.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 9.  februar   2020.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Gennemgang af de nye regler inden for familieretten og familieretshuset
Familieretshuset nye rød, gul og grøn sager

Gennemgang af de nye regler inden for familieretten og familiehuset

Den 1. april 2019 er det nye familieretssystem trådt i kraft.

Jeg vil med dette blogindlæg forsøge at lave en gennemgang af de nye regler samt hvilke konsekvenser, som de må forventes at få. Reglerne er nye, og derfor kender vi dem ikke i praksis endnu. Nedenstående må derfor læses med et vist forbehold.

Familieretshuset formål (§1)

Af loven fremgår det, at formålet med Familieretshuset er at yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Familieretshuset skal i den forbindelse sikre barnets trivsel.

Familieretshuset skal således træffe afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet. Afgørelserne, som Familieretshuset træffer, skal sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.

Familieretshuset skal fungere som børnenes indgang til at få støtte og familiernes indgang til et enstrenget forløb. Det betyder, at familierne i et vist omfang kan få behandlet deres sager samme sted og derfor ikke længere skal igennem flere instanser.

Hvad er nødværge?

Inddeling af sager (§4)

Alle henvendelser inden for Familieretshusets kompetencer skal starte i Familieretshuset. Alle henvendelser skal være digitale, ellers vil de som udgangspunkt blive afvist.

Når man henvender sig i Familieretshuset vil ens sag blive visiteret, som enten en grøn (§ 5-sager), gul (§ 6-sager) eller rød (§ 7-sager) sag. Visitationen foretages ud fra en vurdering af sagens karakter og parternes behov. Til brug for denne indledende screening meddeler parterne en række oplysninger om sagen og om familiens forhold.

Screeningen har flere formål. Først og fremmest er formålet at få identificeret sagerne, så der dernæst kan ske hurtig identificering af sager, der indeholder risikofaktorer såsom utilstrækkelig omsorg for barnet, vold, herunder psykisk vold, mellem parterne eller over for barnet, chikane, misbrugsproblemer eller psykisk sygdom, og hvor det derfor bør prioriteres, at der foretages en vurdering af, hvorvidt sagen bør behandles som en rød sag. Screeningen danner grundlag for den efterfølgende visitation og har til formål at pege på forhold, der kan indikere, om sagen skal behandles som grøn, gul eller rød. En sag kan godt efterfølgende ændre karakter fra f.eks. en grøn sag til en gul eller rød sag, eller omvendt.

Grønne sager

Familieretshuset - grønne sager.

De grønne sager er sager som kan betegnes som enkle sager, hvor parterne er enige, men blot har behov for hjælp til en endelig aftale.

Følgende sager betegnes som udgangspunkt som grønne sager:

  • Anmeldelse af aftaler om forældremyndighed ved enighed
  • Registrering om delt bopæl ved enighed
  • Bevilling af separation og skilsmisse ved enighed
  • Registrering af faderskab og medmoderskab ved enighed
  • Anerkendelse af faderskab og medmoderskab ved enighed
  • Anmeldelse af navne

Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ved parternes enighed.

Gule sager

De gule sager, er sager som kan betegnes som mindre enkle sager.

Følgende sager behandles altid som gule sager og behandles af Familieretshuset:

  • Hvorvidt en sag skal afvises, hvis den ikke er indgivet digitalt
  • Sager om midlertidig forældremyndighed
  • Sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær
  • En klage over en midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller bopæl.
  • En klage over ægteskab for personer under værgemål, indgåelse af nyt ægteskab af efterlevende og indgåelse af ægteskab mellem udlændinge
  • Sager om tilladelse til at indgå ægteskab mellem familiemedlemmer
  • Sager om godkendelse af vielser
  • Sager om eksigibilitet
  • Sager om udstedelse og tilbagekaldelse af forældremyndighed efter Haagerkonventionen

Sager, hvor der skal tages stilling til en tvist mellem to private sager

Familieretshuset - gule sager.

Røde sager

Familieretshuset -røde sager.

De røde sager er sager, som er omfattet af forældreansvarsloven, og som må betegnes som komplekse. Også sager, som bør behandles sammen med komplekse forældreansvarsager, skal behandles som røde sager.

Hvordan bliver sagerne visiteret

Når Familieretshuset modtager en sag, skal denne visiteres efter overstående regler. I den forbindelse kan Familieretshuset indhente oplysninger fra barnets kommune.

Herefter bestemmer Familieretshuset, om en eller begge parter skal indkaldes til et møde i Familieretshuset, eller sagen blot kan behandles på et skriftlig grundlag.

Familieretshusets frister

Familieretshuset skal visitere en sag hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 5 hverdage.

Familiehusets børneenhed

Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet hermed er at hjælpe og understøtte barnets trivsel. Børneenhedens støtte tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte.

Børneenheden har mulighed for at udpege en børnesagkyndig medarbejder, som kan fungere som kontaktperson for barnet. Ligeledes kan de yde støtte til, at barnet får en bisidder, børnesagkyndig rådgivning samt støtte gennem rådgivningslinje og deltagelse i børnegrupper.

Børneenheden varetager en række opgaver til brug for Familieretshusets behandling af sager, der er omfattet af loven om Familieretshuset. Opgaverne indebærer bl.a. afholdelse af samtale med et barn, iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser ved sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær samt afdækning af barnets perspektiv i disse sager.

Børneenheden har børnesagkyndige medarbejdere, der fungerer som kontaktpersoner med henblik på at støtte og rådgive børn under behandlingen af en sag i Familieretshuset og under en eventuel behandling af sagen i familieretten.

Barnet, hvis sag behandles af Familieretshuset, har til enhver tid ret til at lade sig bistå af andre.

Børneenheden må ikke videregive oplysninger, som et barn har givet Børneenheden, i forbindelse med at barnet har modtaget støtte, medmindre barnet giver samtykke hertil.

Tilbud om rådgivning og konflikthåndtering

Familieretshuset tilbyder parter støtte, navnlig i form af rådgivning og konflikthåndtering, herunder børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om eller udsat fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Ligeledes tilbydes samarbejdskurser og digitale værktøjer, med henblik på at parterne støttes til at finde en løsning på deres uenighed eller konflikten mellem dem dæmpes. Støtten tilpasses efter parternes behov.

Familieretshuset stiller et digitalt forløb til rådighed, som ægtefæller, der anmoder om skilsmisse ved enighed, og som har fælles børn under 18 år, skal gennemføre i forbindelse med refleksionsperioden på 3 måneder. I den forbindelse tilbydes ægtefæller en rådgivnings- og afklaringssamtale. Ugifte forældre med børn under 18 år kan i 3 måneder efter samlivsophævelse også benytte tilbuddet om en rådgivnings- og afklaringssamtale.

Kommunens initiativret

Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til et barn, kan anmode Familieretshuset om at indlede en sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Ved kommunalbestyrelsens henvendelse skal Familieretshuset iværksætte en undersøgelse af barnets forhold.

Tværfaglig behandling

En rød sag (§ 7-sag) behandles tværfagligt af Familieretshusets børne- og familiefaglige medarbejdere og juridiske sagsbehandlere. Fokus i behandlingen af disse sager er på beskyttelsen af barnet og Børneenhedens afdækning af barnets perspektiv.

Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold, mellem Familieretshuset, kommunale myndigheder, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner, politiet og anklagemyndigheden, sker, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet.

Indbringelse for familieretten

Familieretshuset foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Når sagen er oplyst, og der ikke vurderes at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne, indbringer Familieretshuset sagen for familieretten.

Valg af advokat

Indleder Familieretshuset en sag på baggrund af kommunens anmodning, beskikker Familieretshuset en advokat for parterne. Man har selv lov til at vælge, hvilken advokat man ønsker.

Skal din sag sendes videre til Familieretten, kan du også få beskikket en advokat, hvis du opfylder de økonomiske betingelser.  Når man får beskikket en advokat, betyder det, at Staten betaler advokatens salær, og man har derfor ikke nogen udgifter til advokat.

Klage over Familieretshusets afgørelser

Afgørelser, der er truffet af Familieretshuset indbringes efter anmodning fra en part for Familieretten. Afgørelser truffet af Familieretshuset kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Er man utilfreds med Familieretshusets afgørelse, kan sagen sendes videre til Familieretten.

Anmodningen om, at en afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes for Familieretten, skal indgives til Familieretshuset, inden 4 uger efter, at parterne har fået meddelelse om afgørelsen.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 30.  juli  2019.

SKAL DU BRUGE EN FAMILIEADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Nyt system ved skilsmisser i 2019 – hvad betyder det i praksis?

Nyt system ved skilsmisser i 2019 – hvad betyder det i praksis?

Den 1. april 2019 træder det nye familieretssystem i kraft.

Det helt afgørende i det nye system er, at børnene nu vægtes over andet ved skilsmisser, og dermed har systemet udgangspunkt i børnenes tarv. Samtidig får ægtefæller med børn, der er enige om skilsmisse, en reflektionsperiode, hvor de klædes på til at rådgive deres børn igennem skilsmissen.

Målet med de nye regler er at gøre de i praksis ca. 100.000 familieretlige sager enklere i forløbet samt yde en bedre hjælp til børnene i skilsmissesagerne.

Hvordan vil systemet i praksis se ud?

Hvad er nødværge?

 Familieretshuset:

 Der etableres et nyt system, hvor Familieretshuset er det første, som alle familieretlige sager skal igennem.

I Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) screenes sagerne automatisk på baggrund af en række spørgsmål, som der stilles, når man indgiver ansøgning om skilsmisse.

Herefter visiteres sagerne til det rette forløb af medarbejdere i Familieretshuset, så man sikrer, at sagerne håndteres det rigtige sted.

Familieretshuset bliver således indgangen til systemet i skilsmissesager, hvor parterne har børn.

Nyt system ved skilsmisser i 2019

Sagerne screenes i tre forskellige spor:

  • Et grønt spor:

Her er der tale om de enkle sager, hvor familien ikke har eller kun i begrænset omfang har behov for, at myndighederne involveres.

  • Et gult spor:

Her er der tale om familier, som har behov for hjælp ved rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst, eller som først fastlåses, hvis der ikke kan indgås en aftale.

  • Et rødt spor:

Det røde spor omfatter familier med behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel.

Familieretshuset giver ydermere kommunen en mulighed for – i helt særligt situationer – at indlede en sag direkte i Familieretshuset, som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.

Familieretten:

I byretterne etableres Familieretten, som skal træffe afgørelse i komplekse sager, hvor konflikten er stor, og der samtidig er andre problemer på spil som f.eks. misbrug og vold. I Familieretten er det en dommer, som træffer afgørelse i sagerne. Ligeledes vil sagerne, som ikke løses i Familieretshuset ende i Familieretten.

 

Hvilke sager vil man kunne ende i Familieretten med?

Der vil primært være tale om sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve afgørelser fra myndighederne – det kan være sager om samvær eller forældremyndighed samt tilbageholdelse af barnet.

Samtidig vil lovens udgangspunkt ændre sig, så fuldbyrdelse af aftaler og afgørelser om samvær og forældremyndighed alene vil ske af hensyn til barnet og med det formål at varetage barnets bedste.

Fra lovgivers side vil retten samtidig få flere redskaber til at nå frem til en løsning. De kan langt lettere fastsætte tvangsbøder, som vil tage hensyn til forældrenes indkomst, men samtidig har til formål at skulle mærkes hos denne forælder.

Der vil ligeledes som noget nyt blive givet mulighed for kortvarig frihedsberøvelse af en forælder, der tilbageholder sit barn, så barnet kan blive afhentet af den anden forælder uden, at barnet oplever en konfliktfuld aflevering.

Børneenheden:

 Børneenheden skal tage hånd om barnet og sikre, at barnet altid har en voksen at tale med og spørge til råds. Her vil der bl.a. også være børnesagkyndige, som inddrages tidligt i processen så skånsomt som muligt.

 

Refleksionsperiode – hvad betyder det?

Det er dokumenteret, at skilsmisser påvirker børnene og deres hverdag.

Man ændrer derfor på, at man kan skilles fra den ene dag til den anden og introducerer en såkaldt reflektionsperiode, som gør, at ægtefæller med børn har en reflektionsperiode på 3 måneder. Dette indføres alene, hvor forældrene er enige om at blive skilt.

I 3-måneders perioden sikres forældrene hver især en mulighed for tid til eftertanke samtidig med, at både forældre og børn tilbydes rådgivning.

Der lægges vægt på at tilbyde forældrene en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, som skal oplyse forældrene om den betydning, som skilsmissen har for børnene, samt hvordan forældrene på bedst muligvis støtter barnet i situationen.

Der vil ligeledes være et digitalt forløb, som på sin vis underviser forældrene i håndtering af børns reaktioner i brudsituationen.

Forældre på lige fod:

 Udover at børnene sættes højest, så er tanken med det nye system, at forældrene skal være forældre på lige fod.

Det betyder, at forældre fremadrettet skal have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl begge steder.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 1.  april  2019.

SKAL DU BRUGE EN FAMILIEADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

HVEM FÅR DIN PENSION VED DØD?

HVEM FÅR DIN PENSION VED DØD?

Hele livet får vi at vide, at vi skal spare op til pension, og danskerne sparer i gennemsnit rigtig mange penge op i pension. Men har du styr på, hvem der får din pension, hvis du dør, før du når pensionsalderen?

Nedenfor vil jeg gennemgå de generelle regler. Du skal dog være opmærksom på, at der kun er tale om generelle regler, og der kan derfor gælde særlige regler for din pension. Du er derfor nødt til at tjekke din egen pension hos dit pensionsselskab.

Hvis du går ind på din pensionsoversigt på www.pensionsinfo.dk kan du få et overblik over dine pensioner. Her kan du også se, hvem der får dine pensioner udbetalt ved din død – som oftest, hvis du dør før din pensionsalder.

Hvad er nødværge?

Hvem modtager din pension, når du dør?

Ofte vil der både være en engangsudbetaling og en løbende udbetaling. I din pensionsoversigt kan du se, hvem der får udbetalt hvad. Ofte kan du også kunne se, hvor meget der vil være til udbetaling både som en engangsudbetaling og som en løbende udbetaling. Hvis ikke du har foretager et andet valg, så vil din pension blive udbetalt til din nærmeste pårørende.

  • Hvem er din ”nærmeste pårørende”?

Dine ”nærmeste pårørende” er et bredere begreb, som kan deles op således i prioriteret rækkefølge:

  • Ægtefælle/registreret partner/samlever
  • Børn, børnebørn, oldebørn
  • Arvinger ifølge et testamente
  • Arvinger ifølge arvelovens regler

Det betyder, at udgangspunktet er, at hvis du efterlader en ægtefælle/registreret partner eller en samlever, vil vedkommende automatisk være ”nærmeste pårørende”, og derfor få udbetalt den udbetaling, som går til nærmeste pårørende.

Har du ikke en ægtefælle/registreret partner/samlever, så vil udbetalingen gå til dine børn. Er dine børn ikke i live, vil det være dine børnebørn, der arver. Er de heller ikke i live, vil det være dine oldebørn.

Efterlader du dig hverken ægtefælle/registreret partner/samlever, børn, børnebørn eller oldebørn, så vil udbetalingen gå til den eller de personer, som du har skrevet ind i et testamente.

Har du heller ikke oprettet et testamente, så vil det være arvelovens regler der gælder. Det kan du læse mere om her.

  • Hvad nu hvis jeg er skilt fra min ægtefælle/registreret partner?

Det kan være aftalt med pensionsselskabet eller banken, at din udbetaling ved død skal ske til en fraskilt ægtefælle, der har bevaret ret til udbetalingen.

  • Hvornår er min samlever berettiget til at få udbetalingen?

En samlever sidestilles i visse situationer med en ægtefælle, og kan derfor i nogle tilfælde være berettiget til at modtage en udbetaling. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • I skal have fælles bopæl
  • I skal have levet i et ægteskabslignende forhold i 2 år, eller
  • har, har haft eller venter et fælles barn.
  • Er der andre ting jeg skal være opmærksom på, hvis jeg har en samlever?

Hvis du ønsker, at din samlever skal betragtes som din ”nærmeste pårørende”, skal I som sagt have fælles bopæl, have levet i et ægteskabslignende forhold i 2 år eller have, have haft eller vente et barn sammen.

Herudover skal I være særlige opmærksomme, hvis din forsikring/pension er etableret før 2008. Før 2008 var en samlever nemlig ikke en del af ”nærmeste pårørende”, og hvis forsikringen/pensionen er etableret før 2008, så vil din samlever heller ikke i dag være ”nærmeste pårørende”. Det kan du dog ændre ved at skrive det til forsikringsselskabet.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 12.  marts  2019.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Ungdomsdomstol

Ungdomsdomstol

Den 18. december 2018 blev den endelige lov vedrørende det nye Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg vedtaget. Helt konkret betyder det, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelser i sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er i ” fødekæden” til den hårde kerne af kriminalitet. Nævnet kan nu med den nye lov træffe afgørelser om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til 2 år – og i særlige tilfælde i op til 4 år.

Både børn, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne har ret til gratis advokatbistand, hvis de skal møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, og sagen omhandler følgende områder:

  • Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus
  • Anbringelse uden for hjemmet
  • Tilbageholdelse under en anbringelse
  • Samvær og kontakt
  • Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
  • Ændring af anbringelsessted
Hvad er nødværge?

Herudover oprettes der en Ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at Ungdomskriminalitets-nævnets afgørelser efterleves.

Reformen træder i kraft den 1. januar 2019. Det betyder blandt andet, at Ungdomskriminalitets-nævnet oprettes i samtlige politikredse, og at Ungekriminalforsorgen er klar til at føre tilsyn med de børn og unge, der kommer igennem Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hvad er baggrunden for den nye ungdomsdomstol?

Selvom ungdomskriminaliteten generelt har været faldende, er der fra 2016-2017 sket en stigning på 9 pct. i antallet af mistanker og sigtelser mod kriminelle unge. Derudover står ca. 1 pct. af en ungdomsårgang for ca. 44 pct. af alle de straffelovsovertrædelser, som samlet set begås af årgangen. Regeringen mener derfor, at der er behov for en ny og målrettet indsats mod ungdomskriminalitet.

Hvad betyder den nye Ungdomsdomstol?

Den nye lov betyder en række indsatser over for børn og unge i alderen fra 10 til 17 år. Jeg vil her opstille og forklare de mest indgribende indsatser:

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået alvorlig kriminalitet, som f.eks. indbrudstyveri, ulovlig besiddelse af våben eller salg af euforiserende stoffer, og som samtidig har nogle risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at ende i den hårde kerne af unge kriminelle, f.eks. kriminalitet i en tidlig alder, opvækst i et kriminelt miljø eller misbrugsproblemer. Nævnet skal endvidere træffe afgørelse i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået personfarlig kriminalitet som vold og seksualforbrydelser.

Ansvaret for at behandle sådanne sager har tidligere ligget hos kommunerne, men løftes nu over i Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunerne vil herefter være ansvarlige for at fuldbyrde nævnets afgørelser.

Ungdomskriminalitetsnævnet sammensættes af en dommer og to repræsentanter fra politiet og kommunen. Nævnet vil i sager vedrørende børn i alderen 10-11 år blive ledet af en dommer, der har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager vedrørende denne yngre del af målgruppen. Nævnet vil endvidere i sager vedrørende børn og unge i alderen 10-14 år blive bistået af en børnesagkyndig.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil, for at kunne skræddersy en helhedsorienteret og målrettet kriminalitetsforebyggende indsats, kunne inddrage fagfolk og ressourcepersoner, som f.eks. skolelærere eller fodboldtrænere, til at tackle de mange problemstillinger, der er forbundet med barnet eller den unges kriminelle adfærd, og være med til at sikre, at barnet eller den unge løftes ud af kriminalitet.

Barnet eller den unge og dennes forældre har mødepligt for Ungdomskriminalitetsnævnet og kan afhentes ved udeblivelse. Hvis den unge og forældrene ikke møder op til nævnsmødet, vil det manglende fremmøde indgå i nævnets vurdering af sagen.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion, som er af opdragende karakter og en tydelig markering af, at barnet eller den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd. En straksreaktion kan f.eks. være, at den unge skal rydde op efter hærværk, vaske brandbiler eller gøre rent i den lokale boligforening. Børn under 13 år kan ikke pålægges straksreaktioner.

Hvis den unge ikke gennemfører sin straksreaktion, vil sagen blive genindbragt for Ungdoms-kriminalitetsnævnet, som vil træffe en ny afgørelse, hvor den manglende gennemførelse af straksreaktionen vil indgå i vurderingen af sagen.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan derudover fastsætte et op til 2 år langt forbedringsforløb. For de 10-14-årige kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde vare op til 4 år. Forbedringsforløbet skræddersys ud fra den konkrete sag. Formålet er at sikre, at barnet eller den unge kriminelle slår ind på en konstruktiv livsbane uden kriminalitet. Forbedringsforløbet kan eksempelvis indebære, at barnet eller den unge forpligtes til at deltage i behandling for hashmisbrug, eller at der stilles krav om, at den unge færdiggør folkeskolen. I alvorligere sager, hvor det vurderes, at barnets eller den unges problemer ikke kan afhjælpes i hjemmet, kan nævnet bl.a. anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet i en periode, herunder på åbne, delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner.

For så vidt angår de 10-14-årige skal politiet senest 10 dage efter politiets mistanke om, at et barn eller en ung under 15 år har begået kriminalitet, beslutte, om sagen skal henvises til nævnet. Sagen skal herefter behandles i nævnet senest 4 uger senere.

 

For så vidt angår de 15-17-årige vil deres straffesager blive underlagt en særligt hurtig sagsbehandling (fast-track procedure). Hvis domstolene herefter henviser sagen til Ung-domskriminalitetsnævnet, skal nævnet som udgangspunkt behandle sagen senest 14 dage efter den endelige dom i straffesagen.

 

Ungekriminalforsorg

Den nye Ungekriminalforsorg vil sammen med kommunen sørge for, at barnet eller den unge gennemfører den pålagte straksreaktion og sit forbedringsforløb som bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Barnet eller den unge vil således få tilknyttet en ungetilsynførende under hele sit forbedringsforløb.

De ungetilsynsførende, der skal føre tilsyn med børn i alderen 10-11 år, vil have gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet tilsyn med denne yngre del af målgruppen.

Hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, vil det altid medføre en reaktion fra Ungekriminalforsorgen. Ungekriminalforsorgen vil i første omgang indskærpe vilkårene i nævnets afgørelse og vil dernæst kunne beslutte, at barnet eller den unge skal afhentes af politiet og bringes til det sted, hvor f.eks. straksreaktionen skal udføres.

Ungekriminalforsorgen vil i sidste ende kunne genindbringe en sag for Ungdomskrimi-nalitetsnævnet, med henblik på at der fastsættes nye og skærpede reaktioner med fokus på at få barnet eller den unge til at ændre holdning og adfærd.

Nævnet vil i den forbindelse kunne beslutte at forlænge et forbedringsforløb, så barnet eller den unge ikke qua sin manglende overholdelse kan unddrage sig sit forbedringsforløb.

 

Unge- og forældrepålæg

For fremtiden kan et sådant pålæg gives til børn og unge mellem 10 og 17 år. Da man nu kan give et pålæg til børn ned til 10-års alderen, ændrer ungepålægget navn til børne- og ungepålægget.

Tidligere var det sådan, at før der kunne gives et pålæg, var det et krav, at der først blev lavet en børnefaglig undersøgelse. Dette krav fjernes.

Børne- og ungepålægget udvides endvidere til at omfatte alle sager, hvor unge mellem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenlovgivningen, og kommunerne forpligtes i sådanne sager til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at tildele et børne- og ungepålæg.

Kommunerne skal endvidere i sager, hvor børn og unge mellem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våben-lovgivningen, hurtigt vurdere, om der er grundlag for at give forældrene et forældrepålæg.

Manglende efterlevelse af et forældrepålæg vil medføre et træk i forældrenes børne- og ungeydelse eller boligstøtte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

 

Indsats på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner samt åbne institutioner

Indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner ensrettes gennem klare krav til en virksom indsats og et lovfæstet krav om husordener, der skal ensrettes på tværs af institutionerne. Der skal sikres klare og fælles rammer for de anbragte unge, så de mødes med en tryg og forudsigelig hverdag.

Herudover styrkes sikkerheden og indsatsen mod indsmugling af stoffer og våben på institutionerne bl.a. ved indførelse af videoovervågning. Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides endvidere på de sikrede institutioner.

Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne institutioner. Kortlægningen skal bl.a. afdække hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe.

For yderlige oplysninger, kan Retsadvokaterne kontaktes på telefon 41 94 84 00

 

  • Lovtekst og gennemgang hentet fra Justitsministeriets side.

 

Skrevet af Cecilie Mieth, advokat

Roskilde den 23.  februar  2019.

SKAL DU BRUGE EN ADVOKAT ?

Så udfyld kontaktformulen og tryk send, eller ring til os på Tlf. 41 94 80 00 i åbningstiden.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Din besked

Skal dine venner også læse dette indlæg?

Så del det med dit netværk

Bankkonto hos Sparekassen Sjælland 0525-356820 – Cvr 40988963